Spar på vandet - fire gode råd til vandhunden

Kender du en albertslunder, der ikke kan lide at slukke vandslangen her i varmen? Så fortæl dem om disse gode råd.


Danmark ramt af en historisk slem tørke, og vores vandværker arbejder i øjeblikket på højtryk for at følge med det øgede forbrug af vand. I HOFORs forsyningsområde bruger vi fx 15 procent mere vand, end vi plejer.

I Albertslund kommune forsøger vi at minimere forbruget til vanding af offentlige græsplæner, herunder parker og boldbaner mest muligt. Ligesom når vi vander til øvrige formål, så gør vi det så vidt muligt uden for den varmeste tid på dagen, hvor fordampningen er mindst.

Men du kan også selv gøre noget:
 Lad være med at vande din græsplæne! Den kan sagtens klare sig uden.
 Brug en vandkande når du vander dine blomsterbede og blomsterkrukker – vandslangen er en vandsluger, som bruger 12 liter vand pr. minut
 Lad være med at vande om dagen, hvor det meste vand fordamper, før det når planterødderne.
 Undlad at fylde store havebassiner – de største kan rumme ligeså meget vand som en enkelt dansker bruger på et halvt år.