Erhvervsministeren taler for kommunens virksomheder

Mandag den 12. november fortæller erhvervsminister Rasmus Jarlov om regeringens planer for vækst og udvikling i hovedstadsområdet og om det nye erhvervsfremmesystem. Alle kommunens virksomheder er inviteret.


Alle virksomheder i Albertslund Kommune er inviteret til at mødes med erhvervsminister Rasmus Jarlov mandag den 12. november. Her fortæller han om regeringens planer for vækst og udvikling i hovedstadsområdet og om det nye erhvervsfremmesystem. Begge dele får betydning for fremtiden. Og dem har virksomhederne mulighed for at gå i dialog med ministeren  om.

Det sker i Kongsholmcentrets konferencesal mandag den 12. november kl. 10-12.
Tilmelding sker ved at sende en mail til erhverv@albertslund.dk.

Læs invitation med program (pdf)

Om besøget siger borgmester Steen Christiansen:

”Der er god mening i, at erhvervsministeren netop nu kommer på besøg. Dels fordi erhvervsfremmesystemet bliver lavet om og lagt ud til kommunerne. Og dels fordi regeringen liner op til ny strategi for vækst og udvikling i hovedstaden frem mod 2030. Det får absolut også betydning for Albertslund og virksomhederne her. Og nu får virksomhederne altså mulighed for at gå i dialog med ministeren om to centrale områder, der har betydning for fremtiden."