Store udviklingsmuligheder med legendarisk fængsel

Vridsløselille Statsfængsel fungerer ikke længere som fængsel og er den 1. april 2019 overgået til Statens Ejendomme. Det betyder, at processen med at udvikle bygninger og område til et helt nyt sted i byen - fra lukket fængsel til åben by - kan begynde. Se fire arkitektfirmaers bud på, hvordan man kan udnytte bygningerne og området omkring


Store udviklingsmuligheder med legendarisk fængsel - Albertslund Kommune

Vridsløselille Statsfængsel fungerer ikke som fængsel, og processen for at udvikle det til et helt nyt sted, der binder Albertslund sammen på en ny måde, kan nu begynde. Det er Freja Ejendomme, der som Statens ejendomsselskab har overtaget fængslet. Freja har derfor allerede haft et tæt samarbejde med Albertslund Kommune, fordi de er meget interesserede i, hvordan Vridsløselille Statsfængsel kan udvikles.

Vridsløselille har med sin centrale placering i Albertslund utallige muligheder for at blive en aktiv og integreret del af byen. Nu vil Freja Ejendomme snart mødes med Albertslund Kommune for at diskutere, hvordan udviklingen af fængslet bedst gribes an. En proces som Carsten Rasmussen, direktør i Freja Ejendomme, ser frem til.

"Vi har altid haft en utrolig god dialog med Albertslund Kommune, som selvfølgelig er lige så glade som os i dag. Man skal huske på, at Vridsløselille har en meget central placering i byen og ligger tæt på blandt andet S-tog, gymnasium, rådhus og butikscenter. Nu har vi muligheden for at åbne det gamle fængsel op og lade det blive en integreret og aktiv del af bymiljøet. Men det er stadig alt for tidligt at spekulere i hvordan transformationen kommer til at udvikle sig. Boliger eller uddannelsesinstitutioner er da nærliggende tanker, som jeg sagtens kunne se for mig", siger han.

Borgmester i Albertslund Kommune Steen Christiansen er også glad for, at udviklingen af fængslet nu kan komme i gang. Han siger:

“Det er utrolig glædeligt, at Vridsløselille Fængsel nu er overgået til statens ejendomsselskab Freja. Det er altså nu Freja, som ejer grunden. En særdeles spændende og vigtig epoke i udviklingen af Albertslund kan nu for alvor få fart under vingerne. Jeg ser frem til at samarbejde med Freja om retningen for den udvikling, der kan blive et nyt hjerte i byen."


Så… hvordan kan fængslet udvikles? Hvad kan bygningerne bruges til? Kan der være boliger i fængslet? Hvordan kan fængslet i hjertet af Albertslund bindes sammen med resten af byen? For at få en bred vifte af idéer til det inviterede Freja Ejendomme i 2017 sammen med Albertslund Kommune fire arkitektfirmaer til at arbejde med fængslet og de mange muligheder og udfordringer.
Det kom der mange spændende idéer og tanker ud af. Du kan se idéerne nedenfor.

Her kan du se de fire idéforslag:
Den panoptiske have af Norrøn (link)
Portbyen af Atelier Lorenzen Langkilde (link)
En mesterplan af Tredje Natur (link)
Transformation af historien – Bertelsen of Scheving (link)