Gå til hovedindhold

Sund med kultur

Kulturforløb for din mentale sundhed. Har du let stress, angst eller depression, og er du pt. uden for arbejdsmarkedet? Har du lyst til at prøve et anderledes tilbud?

Indhold

    Et tilbud som styrker dig gennem kultur og fællesskab? I ”Sund med kultur” vil du over 6 uger deltage i fem forløb med musik, litteratur, kunst og friluftsliv. Og du vil opleve og blive bevidst om, hvordan kultur kan give et større mentalt overskud i hverdagen. 

    Forløbet vil foregå hos Musikskolen, Billedskolen/Biblioteket, Vikingelandsbyen og Sundhedshuset i Albertslund. Du vil møde engagerede undervisere og andre deltagere, som er i samme situation som dig.

    Under hele forløbet vil du også få mulighed for at fokusere på din mentale sundhed gennem ABC for mental sundhed. ABC er en anerkendt metode, som styrker den mentale sundhed, og som kan bruges hele livet.

    Undervisningen vil ligge 1-2 gange om ugen med mødetid i tidsrummet mellem kl. 8.00-10.00 og nogle timer frem. Det vil foregå på kulturinstitutionerne og med afslutning på Frivilligcenteret den sidste gang.

    Undervejs vil der være pauser, snacks, kage og the/kaffe.

    Sundhedshuset
    Her præsenteres programmet for Sund med kultur og begrebet ”ABC for mental sundhed”, som vil være gennemgående for hele forløbet.

    Vikingelandsbyen
    Her træder vi ind i en vikings hverdag og deltager i nogle af de gøremål, som hørte til dengang.  Du vil opleve at skulle tænde bål, fremstille reb, bage brød, lave knive og meget andet.

    Musikskolen
    Musik kan sætte en stemning og tale til krop og sanser. Det skal vi opleve på Musikskolen gennem sang og kor i kombination med et fokus på den fysiske krop, bevægelser og sansning.

    Billedskole + Bibliotek
    Her vil billedkunst og litteratur blive koblet sammen, for at finde flere veje ind i det kreative. Der vil være et tema for forløbet, som munder ud i en performance, som det ikke er et krav at man deltager i.

    Datoer for næste forløb
    Tirsdag den 9. november i Sundhedshuset kl. 9-12. 
    Onsdag den 17. november på Billedskolen + Biblioteket kl. 10-12. 
    Torsdag den 18. november på Billedskolen + Biblioteket kl. 10-12. 
    Mandag den 22. november i Vikingelandsbyen kl. 10-12.30. 
    Torsdag den 25. november på Musikskolen kl. 10-12. 
    Tirsdag den 30. november i Vikingelandsbyen kl. 10-12. 
    Torsdag den 9. december i Musikskolen kl. 10-12.
    Torsdag den 16. december i Sundhedshuset kl. 9.30-12.30.

    Kontakt
    Projektkoordinator
    Ronni Lykke Bødker
    Mail: ronni.lykke.boedker@albertslund.dk

    Tlf. 40 20 47 15