Værkstedskvarteret

Ny virksomhed eller forretning tæt på grønne områder, Roskildevej og motorvejen ?


Værkstedskvarteret - Albertslund Kommune

Industri- og håndværksvirksomhed i mange forskellige skalaer kendetegner Værkstedskvarteret, der er et afgrænset industriområde tæt på Albertslund Centrum og stationen.

Kommunens materialegård ligger også i Værkstedskvarteret.

Værkstedsgården

Værkstedsgården er et 14.000 m2 stort værkstedshus, der ligger centralt i kvarteret. Området er indhegnet og lukket om natten. Det er organiseret som en ejerforening. Virksomhederne har indflydelse på udformning og størrelse og udgør et fællesskab, hvor man deles om vedligeholdelse, varme, snerydning, kantine m.m.

Værkstedsgården rummer fine arkitektoniske kvaliteter og rummeligheder, som fungerer som ramme for kreative- og liberale erhverv og iværksættere udover stadig at fungere som værkstedshus.

Se mere om foreningen og leje af kontorer i Værkstedsgården på foreningens hjemmeside.