Hersted Industripark

Tag del i fremtidens erhvervsudvikling i et attraktivt beliggende industriområde


Hersted Industripark - Albertslund Kommune

Logistik, lager, kontor og enkelte produktionsvirksomheder kendetegner erhvervene i Hersted Industripark. Albertslund Kommune udvikler nye grønne løsninger sammen med virksomhederne i området og vil gerne tiltrække nye, innovative virksomheder inden for grøn teknologi.

Erhvervs- og industriområdet ligger i det nordlige Albertslund, tæt på Vestskoven, Herstedvester Landsby og Ring 3. Industriparken er 160 ha stort og blev etableret i 1960'erne frem til 1980´erne. De første virksomheder flyttede ind i 1964.

Nemt at komme til og fra

Det er nemt at komme til og fra Hersted Industripark fra regionale veje og kobles med en kommende letbane op på det kollektive trafiknet. Det interne vejnet er rationelt opbygget med brede veje præget af grøn beplantning. Størstedelen af området er opdelt i store grunde. I industriparken ligger to store, grønne områder.

Letbanen i Hersted Industripark

Den kommende letbane langs Ring 3 får en station ved Hersted Industripark og vil gøre området attraktiv for nye typer virksomheder og aktiviteter. Læs mere på siden Letbanen. Letbanen er en del af et stort udviklingprojekt i Hersted Industripark. Albertslund Kommune har i samarbejde med grundejere og virksomheder i området udarbejdet en masterplan for Hersted Industripark, der skal forandre området til en mere blandet anvendelse af erhverv og boliger. Du kan læse mere om masterplanen her.