Tæt belægning

En tæt belægning forebygger jord- og grundvandsforurening


Der er særligt fokus på følgende virksomheder:

  • virksomheder, der er lokaliseret i nær almen vandforsyning
  • tankstationer (specielt standerplads og påfyldningsplads)
  • autobranchevirksomheder
  • øvrige virksomheder, der anvender kemikalier.

Der opstår forureningsproblemer de steder, hvor kemikaliets opholdstid/påvirkningstid er af længere varighed, og hvor belægningen ikke er tilstrækkelig god i forhold til de anvendte kemikalier.

Det kan være relevant at kigge på belægninger både indendørs og udendørs.

Eksempler:

På en udendørs vaskeplads med lunke, hvor vaskevandet har en længere opholdstid inden det når olieudskilleren, end ved en "fin belægning med korrekt hældning" vil furerne vil korrodere, og der bliver lettere passage til jorden med risiko for efterfølgende grundvandsforurening – også selv om den øvrige belægning på pladsen er i orden

Hvis der på en indendørs plads for opbevaring og omhældning af kemikalier er ætset hul i gulvets epoxymaling og betongulvet er beskadige, vil der her være risiko for, at kemikaliet løber til underliggende jord via sprækker i gulvet.

 

•sumpe
•smøregrave
•kemikalieoplagspladser (affald og råvarer)
•omhældningspladser
•vaskepladser
•påfyldningspladser og standerøer samt mobile entreprenørtanke
•sprøjtekabiner
•oplagspladser for skrot
•overjordiske tanke
•produktionslokaler
•affedtningsanlæg, galvaniseringsbade
•afløb
•brønde fra f.eks. olieudskillere, sandfang, magasinbrønd, regn- og spildevandsbrønde

Det er ofte dårlig belægning på netop disse steder, der giver anledning spredning af kemikalier til jord- og grundvand og som koster mange penge at rydde op efter.

Det er kombinationen af kemikaliets egenskaber, belægningstypen og påvirkningstiden, der skal tages i betragtning, når risikoen for jord- og grundvandsforurening skal vurderes. Et kradst kemikalie, der har en kort påvirkningstid på en korrekt belægning, kan udgøre et betydeligt mindre miljømæssigt problem end et mindre kradst kemikalie med lang påvirkningstid på en ødelagt belægning.

For kemikaliet undersøges:

  • mængde
  • indholdsstoffer
  • tilsætningsstoffer
  • form (flydende, fast eller luftart)
  • mobilitet
  • opløselighed
  • sorption
  • viskositet

For belægningstyperne undersøges om der er tale om:

  • fast belægning (asfalt, beton, fliser og belægningssten(tjek fuger),metalplader)
  • tæt belægning (impermeabel) (beton, der er bestandigt overfor kemikalier, polymer- eller lermembraner)
  • hvilket fugemateriale der evt. er anvendt

Følg kemikaliets vej gennem virksomheden

  • hvor modtages kemikalierne (hvor længe står de der)
  • hvor opbevares kemikalierne
  • hvor omhældes kemikalierne
  • hvor anvendes de på selve virksomheden
  • hvornår bliver det til farligt affald
  • hvor opbevares det farlige affald
  • Hold øje med tidsfaktoren og belægningstypen ved alle trinnene igennem virksomheden. Identificer hvor der er størst risiko for forurening.
  • forkert materialevalg (f.eks. sf-sten og fuger)
  • fejl i forbindelse med etablering (f.eks. bærelag)
  • mangelfuld eller forkert overfladebeskyttelse
  • lunker i overfladen
  • forkert hældning
  • mangelfuld vedligeholdelse
  • tung trafik
  • utætte fuger
  • kraftig belastning (f.eks. højttryksspuling)
  • belægninger beskadiget af nedstøbte maskiner

Ved belægningstilsynet er der visse steder på virksomheden, som er mere sårbare end andre steder. Erfaringsmæssigt giver parkering af ikke-skadede biler på SF-sten ikke anledning til grundvandsforurening. Er bilerne derimod skadede, så miljøfarlige væsker kan løbe ud af dem, giver SF-sten belægning dårlig beskyttelse mod forurening af jord og grundvand. Skadede biler skal placeres på tæt underlag uden mulighed for at kemi kan løbe til kloak eller på jorden.