Gratis hjælp til rygestop

Tilbud til alle borgere i Albertslund, der ønsker hjælp til at holde op med at ryge


I Albertslund Kommune kan alle borgere få GRATIS hjælp til rygestop. Det betyder, at bor du i Albertslund kan du kvit og frit komme på et rygestopkursus på Albertslund Apotek. Hvis man ikke har mulighed for at deltage på de kurser, der foregår på apoteket, kan man også komme gratis på rygestop i vores samarbejdskommuner; Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Høje Taastrup, Vallensbæk, Brøndby, Dragør og Tårnby. 

Hvis du er gravid og ønsker hjælp til rygestop, kan du sammen med sin partner få individuel vejledning til rygestop på Apoteket i Albertslund.


Hvis du ryger mere end 15 cigaretter dagligt, er der mulighed for at få tilskud til rygestopmedicin, så længe du går på et hold. 

Tilmelding: 

For at komme på et rygestophold i en af de 9 kommuner skal man ringe til Stoplinien på tlf.nr 80 31 31 31 eller sende en SMS med teksten ’Rygestop’ til 1231 – så bliver man ringet op af en rådgiver. 

Man kan også henvende sig direkte på Albertslund Apotek og blive tilmeldt et hold eller ringe på tlf. 43 64 85 90 eller via mail apoteket@albertslundapotek.dk

 

KLIK DIG TIL HJÆLP:

Som voksen kan du på www.ekvit.dk få støtte via e-mails eller sms til at kvitte smøgerne eller trappe ud af nikotinprodukter.

Er du ung, så kan du på www.xhale.dk få sms’er og e-mails med tips og hjælp til at gennemføre dit rygestop.

Du finder også øvelser, videoer og blogs. Du kan også downloade Kræftens Bekæmpelses Xhale-app, som indeholder motiverende beskeder, øvelser, stopplan, blog, videoer og lidt om de økonomiske gevinster ved et rygestop.