Lær at tackle kroniske smerter

Tilbud til borgere med kroniske smerter.


Har du kroniske smerter? Har du svært ved at få hverdagen til at hænge sammen på grund af dine smerter?
Har du brug for redskaber som hjælp til at undgå, at dine kroniske smerter styrer dit liv?


Albertslund Kommune tilbyder gratis kursus til mennesker der har kroniske smerter som følge af kronisk sygdom eller varige funktionsnedsættelser.

Du skal være over 18 år for at deltage på kurset.

Formålet med kurset er at give dig inspiration til, hvordan du kan tackle de problemer og udfordringer der ofte følger med kroniske smerter fx træthed, frustrationer og nedtrykthed.

Det er et afgørende princip, at alle på kurset kender til det at have kroniske smerter. Det indebærer også at det er mennesker med kroniske smerter der underviser på kurset, og som har gennemgået en instruktøruddannelse. Instruktørerne ved altså ‘hvor skoen trykker’, og hvordan det føles, når smerter og sygdom sætter begrænsninger i hverdagen.

Arbejdsformen på kurset veksler imellem undervisning fra instruktørerne, gruppediskussioner, øvelser og individuelt arbejde.

Kurset varer i 2,5 time, én gang om ugen i seks uger og det er gratis at deltage. Tilmelding er nødvendig.

Kontakt koordinator Simone Albæk Hamilton på tlf. 51 68 74 23 eller mail sft@albertslund.dk

Mød op på kurset med udfordringer – gå fra kurset med værktøjer til en løsning.

 

Pjece om Lær at tackle kroniske smerter - klik her (pdf åbnes i samme vindue)