Mulighed for isolation udenfor eget hjem

Telefontid til visitation af isolationsboligerne er alle dage fra kl. 08.00 – 22.00 på telefonnummer 24996664


Er du testet positiv for COVID-19 og har du ikke mulighed for at isolere dig i eget hjem, så kan du få tilbud om særligt ophold gennem kommunen i en såkaldt isolationsfacilitet. Albertslund Kommune har indgået et samarbejde med de øvrige vestegnskommuner om ophold på f.eks. hotel eller vandrehjem.

Du skal kontakte Borger & Arbejdsmarked på telefon 24996664, såfremt du opfylder betingelserne og ønsker at blive visiteret til en isolationsfacilitet. Her vil du få oplysninger om, hvor du skal tage hen, hvad der tilbydes osv. Forplejningen i isolationsfaciliteter udenfor eget hjem er gratis.

Hør om mulighederne på Urdu, Tyrkisk, Arabisk og Dansk her.

Urdu

Tyrkisk 

 Arabisk

Dansk

In english (link)

It is very important that you enter isolation if you are positive of COVID-19 or showing symptoms of COVID-19. The Municipality of Albertslund offers a voluntary isolation stay for citizens infected with COVID-19, who cannot isolate themselves at home. If you need help to get a voluntary isolation call on +45 24996664.

Isolationsfaciliteter
Folketinget har besluttet, at målgruppen for tilbuddet om ophold på en isolationsfacilitet er voksne borgere, der er konstateret smittet med corona-virus (covid-19), som enten ikke udviser
symptomer på smitte eller alene udviser lette symptomer, i høj grad er selvhjulpne og derfor ikke har behov for hjælp eller behandling fra sundheds- eller socialfagligt personale, og som deler husstand med;

1) mange personer på et lille areal og/eller uden optimal rumadskillelse,

2) én eller flere, som har vanskeligt ved at samarbejde med den smittede om at følge myndighedernes anbefalinger om isolation i hjemmet, f.eks. på grund af sociale problemer eller kognitiv funktionsnedsættelse, eller

3) én eller flere personer i øget risiko for at udvikle et alvorligt sygdomsforløb ved covid19, som defineret af Sundhedsstyrelsen i styrelsens anbefalinger til personer i øget risiko, som det er vanskeligt at sikre hensigtsmæssig isolation fra.

Børn og unge under 18 år, der er konstateret smittet med corona-virus (covid-19) og i øvrigt omfattet af målgruppen, jf. stk. 2, nr. 1-3, kan kun visiteres til ophold på isolationsfaciliteten i følge med en voksen fra samme husstand.