Information til voksenskoler


Ansøgning om tilskud
Skolen skal sende ansøgning om tilskud til undervisning til Kultur & Fritid senest den 20. oktober året før tilskuddet ønskes.

Skolers ansøgning om tilskud til voksenundervisning

Retningslinjer for tilskud
Folkeoplysningsloven giver mulighed for at støtte med maksimalt 1/3 af de samlede lønudgifter.
Ved beregning af tilskud anvendes foreningens lønudgifter til undervisning, studiekredse og foredrag i det foregående kalenderår.

For handicaphold (max. 7 deltagere) ydes støtte med 7/9 dele af lønudgifterne.

For instrumental undervisning (max. 7 deltagere) ydes støtte med 5/7 dele af lønudgifterne.

Et foredrag kan max. udgøre 6 undervisningstimer.

Nye foreninger giver oplysninger om foreningens forventede aktiviteter for året.

Tilskuddene tildeles forholdsmæssigt inden for den ramme, som kommunen har afsat.

Tilskudstilsagn
Tilskudstilsagn meddeles de enkelte folkeoplysende voksenundervisningssteder senest den 2. december i ansøgningsåret.

Udbetaling af tilskud
Tilskud til undervisningsstederne, der selv forestår lønudbetalingen, sker i 4 lige store rater pr. januar, april, juli og oktober.

Tilskud til folkeoplysende voksenundervisningssteder, hvor kommunen forestår lønudbetalingen, indsættes på en mellemregningskonto på kredsens navn. Lønudbetalingen vil herfra finde sted i det omfang, der er dækning på kontoen.

Oplysninger om personer der bor udenfor Region Hovedstaden
Folkeoplysende voksenndervisningssteder, der modtager tilskud til undervisning mv., skal snarest efter undervisningens start sende oplysning om navn, adresse, fødselsdag og år samt fag, timetal og dato for holdstart på personer, der ikke er bosiddende i Region Hovedstaden.

Der gives ikke tilskud til følgende:
Sports- og konkurrencepræget virksomhed.
Fremstilling af øl og vin.
Bridge, skak og andre former for spil.
Dans, herunder jazzballet og linedance (Der ydes tilskud til folkedans).
Faldskærmsudspring.
Fjeldvandring.
Fodbold- og håndbolddommerkurser.
Gymnastik, herunder motionsgymnastik. (Der ydes tilskud til afspænding og yoga).
Lejrsport.
Lystfiskeri, herunder fluebinding.
Motororienteringsløb.
Ridning.
Sejlsport. (Der ydes tilskud til navigation).
Skydning.
Sportsdykning, herunder frømandsteori.
Sportsflyvning, herunder svæveflyvning.
Svømning, herunder livredning
Stavgang

Spørgsmål kan rettes til Kultur & Fritid på kffs@albertslund.dk

Skoler, der modtager tilskud til undervisning m.v., skal snarest efter undervisningens start fremsende oplysning om navn, adresse, CPR-nr. samt fag og timetal på deltagere i undervisning og studiekreds-virksomhed, der ikke er bosiddende i Albertslund Kommune.

I den udstrækning der er indgået aftale med andre kommuner vedr. mellemkommunal refusion, kan forvaltningen undlade at indhente nævnte oplysninger.

Mellem kommunerne i det fhv. Københavns Amt er det aftalt, at der ikke sker mellemkommunal refusion. Derfor skal der ikke udfyldes deltagererklæring for deltagere, der deltager udenfor Albertslund, men indenfor det fhv. Københavns Amt.

Deltager fra anden kommune - skema

Ved undervisning af personer, der er handicappede i relation til undervisningen i et konkret emne, hvor der forudsættes en særlig indsats fra læreren som gør, at der kun kan undervises få på holdet, ydes et supplerende tilskud således, at lønsumstilskuddet udgør max. 7/9 af den udbetalte leder- og lærerløn. Antallet af deltagere på sådanne hold kan ikke overstige 7 deltagere.

Ved blandede hold (undervisning af handicappede og ikke handicappede sammen) kan deltagerantallet på et hold max. være 10 deltagere, hvoraf højest halvdelen er handicappede. Ved blandede hold opgøres lønsumstilskuddet forholdsmæssigt mellem antal ikke handicappede deltagere og antal deltagere med handicap i relation til undervisningen i et konkret emne.

Eksempel:
Hvis der på et hold deltager 5 handicappede og 3 ikke handicappede afregnes leder- og lærerlønnen med 5/8 som handicapundervisning med 7/9 af lønsummen og 3/8 af lønsummen med 1/3 af lønsummen.

Handicaperklæring
En deltager indgår i beregningen som handicappet, hvis den pågældende skriftligt erklærer sin deltagelse som handicappet i relation til undervisning i et konkret emne overfor foreningen. Erklæring om handicap.

Folkeoplysningsudvalget kan fravige kravet om en erklæring, hvor det er åbenbart, at deltagerne er handicappede i relation til den konkrete undervisning.

Kravet om handicaperklæring er fraveget for undervisning på regionalskolerne.

 

Disse retningslinjer er gældende for aflæggelse af regnskab af tilskud samt revisionskrav til godkendte foreninger, der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning og modtager tilskud efter reglerne i folkeoplysningsloven.

Regnskabsaflæggelse
Regnskabet skal dokumentere, at foreningen har anvendt tilskuddene i overensstemmelse med lov om folkeoplysning og de regler, der er fastsat i medfør af loven. Kommunalbestyrelsen kan forlange de oplysninger meddelt, som er nødvendige for en vurdering af, om foreningen har opfyldt tilskudsbetingelserne.

  • Regnskabsåret følger kalenderåret.
  • Senest 31. marts skal foreningen indsende tilskudsregnskab for det afsluttede regnskabsår. Skemaer til regnskabsaflæggelse rekvireres i Kultur & Fritid.
  • Sammen med tilskudsregnskabet fremsender foreningen en årsberetning med beskrivelse af, hvordan det kommunale tilskud er anvendt til foreningens formål.
  • Regnskabet skal underskrives af såvel skoleleder som samtlige medlemmer af bestyrelsen.
  • For godkendte regionalskoler fremsendes regnskab og beretning til forvaltningskommunen.
  • Regnskaber og beretninger forelægges Folkeoplysningsudvalget til godkendelse.
  • For meget udbetalt tilskud eller beløb, der ikke er anvendt i overensstemmelse med loven og de fastsatte regler, tilbagebetales af foreningen eller modregnes i følgende års tilskud.
  • Regnskaber for debatskabende aktiviteter og undervisning aflægges på særligt skema
  • Såfremt tilskudsregnskabet ikke er modtaget inden for den fastsatte frist, kan Kultur & Fritid efter yderligere en påmindelse indstille, at Kommunalbestyrelsen beslutter at standse fortsat tilskudsudbetalinger til foreningen, indtil regnskabet er modtaget.