Aktuelle fritidsjob

Fritidsjob Albertslund finder hver måned virksomheder, der aktuelt søger unge under 18 år i fritidsjob. Fritidsjobbene annonceres i samarbejde med virksomhederne. Du kan læse om månedens fritidsjob herunder.


Fritidsjob Albertslund er et samarbejde mellem Jobcenter Albertslund (Uddannelse & Job), skolerne, fritidsklubberne, Familieafsnittet, Den Kriminalpræventive Enhed, Albertslund Boligsociale Center.

Har du brug for hjælp til ansøgning og cv? Så sidder Lam og Laura klar til at hjælpe med jobsøgning, hver torsdag 14:30 til 16:30, i pavillonen Nyvej 23.

Hvis du vil vide mere, kontakt fritidsjob@albertslund.dk

Aktuelle jobs

Hvis du ikke har afsluttet 9. klasse, kan du kontakte de lidt mindre forretninger og høre om de har brug for dig!

Der er ALTID mulighed for at tjene penge, på at blive omdeler…. Kig forbi denne hjemmeside, for mere information.: https://blivomdeler.nu/

 

Elevsæsonen er skudt i gang, se mere på https://elevplads.dk/ hvor der i hovedstadsområdet er 299 ledige elevpladser.

https://www.bauhaus.dk/om-bauhaus/job-i-bauhaus/elev
https://elev.jysk.dk/
https://sallinggroup.com/job/jobtyper/elev/
https://om.coop.dk/job+og+karriere/elev+i+coop.aspx
https://elevplads.dk/find-elevplads/haandvaerk/?re=176re&ca=174ca
https://www.stark.dk/om-stark/karriere-i-stark/bliv-elev-i-stark

 

Job på Bakken
Firma JJ Sigurdsson søger personale til deres to spil til sommersæsonen 2020, på bakken, golfbanen og skovdyrene.
Det vil du få:
Et sjovt job i en familievirksomhed, hvor man går op i din trivsel på jobbet
Et stort hold af kollegaer
Grundig oplæring og hjælp til at sælge
Vagter på 4-8 timer i tidsrummet 11-24
Se en lille video fra din kommende personalechef her: https://www.loom.com/share/df1aff395fc443a39751d01b3dfcbdf0

Det forventes af dig:
At du har lyst til et fritidsjob, hvor der bliver stillet krav til at du kan sælge og råbe folk ind fra gaden til spillene
At det er vigtigt for dig at give god service til kunderne
At du kan holde overblikket, når der er travlt
At du er god til hurtig hovedregning
At du kan holde humøret oppe og trække kunder til, selv på de stille dage
Bakken åbner fredag d. 3. april til påskeferien, og herefter er det primært weekendarbejde indtil maj måned.
Du skal være fyldt 16 år og kunne arbejde 2-3 dage om ugen, samt være i stand til at tage en ekstravagt, når der er behov for det.
Der kan ikke tilbydes fuldtid.
Hvis det lyder som noget for dig, så send din ansøgning med billede til jjsbakken@gmail.com
Husk at skrive ”Att: Birgitte” i emnefeltet, ellers bliver din ansøgning ikke taget i betragtning.


Servicemedarbejder under 18 år til Fitness world
Går du og overvejer et nyt fritidsjob fyldt med glade og positive kollegaer? Har du en udadvendt og smilende personlighed? Så er det måske dig vi mangler som vores nye servicemedarbejder.
Vi er en virksomhed med fart over feltet, og du vil blive en del af et team, hvor arbejdsglæde og engagement går i spænd med en travl hverdag og glade medlemmer.
Som servicemedarbejder vil du i høj grad være centerets ansigt udadtil og din primære arbejdsopgave er, at sørge for et pænt og rent center, så vores medlemmer får den bedste medlemsoplevelse.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
Rengøring af centeret, lager og maskiner
Sørge for at centeret ser pænt og præsentabel ud
Andre ad hoc opgaver
For at kunne udføre arbejdet er det en forudsætning, at du:
Er serviceminded, smilende og ansvarsbevidst
Er mødestærk og fleksibel ift. arbejdsopgaver og arbejdstider
Kan arbejde selvstændigt, men også forstår at indgå i et team
Kan fremvise en ren straffeattest
Kan tale og forstå dansk
Er fyldt 15 år, har afsluttet 9. klasse, og er under 18 år
Hvis du kan opfylde disse kvalifikationer, så kan vi tilbyde dig:
Et job i verdens 10. største fitnesskoncern
Et job med gode karrieremuligheder
Et spændende og udfordrende job
Et godt arbejdsmiljø
Fri træning

LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR
Stillingen er en deltidsstilling på 3-6 timer/ugen. Det vil derfor være en god idé at skrive i hvilke tidsrum, du kunne tænke dig at arbejde.
Løn efter kvalifikationer.

ANSØGNING
Så føler du at du har hvad der skal til for at blive en del af Danmarks største fitnesskæde? Har du et højt serviceniveau samt en udadvendt og smilende personlighed? Så grib muligheden hos Fitness World og send din ansøgning samt CV nu. Ansættelse er snarest muligt, men vi afholder løbende samtaler og forbeholder os retten til at tage stillingsopslaget ned, såfremt den rette kandidat er fundet.
https://candidate.hr-manager.net/ApplicationForm/SinglePageApplicationForm.aspx?cid=1706&departmentId=19415&ProjectId=147384&MediaId=5

 

Udadvendt og smilende servicemedarbejder under 18 søges til McDonald's Glostrup
Vi søger en udadvendt serviceguide.
McDonald's Glostrup søger unge medarbejdere på 15-17 år, som er gået ud af folkeskolen og som ønsker et fritidsjob ved siden af skolen.
Et job hos McDonald's handler om at servicere vores gæster på en energisk, nærværende og personlig måde. Når du starter, vil du som det første få en grundig oplæring i alt fra procedurer til hvordan du skaber gode øjeblikke for vores gæster.
McDonald’s tilbyder ikke bare en arbejdsplads, vi giver vores medarbejdere mulighed for at indgå i et fællesskab. Og fællesskab forpligter. Derfor lover vi vores medarbejdere, at deres udvikling hos os ikke står stille. Hos os er det op til dig hvor langt du vil drive din karriere, og derfor tilbyder vi løbende træning og kurser. Vi har desuden et væld af godkendte uddannelser, der vil gavne dig i dit arbejde hos os og i din fremtidige karriere.
Hvad kan vi tilbyde dig?
En attraktiv løn med personalegoder. Vi har vores egen overenskomst.
De bedste muligheder for at arbejde dig op i organisationen via uddannelse og kurser.
En sjov og social hverdag, hvor du helt sikkert aldrig vil kede dig.
Et job hos McDonald's skal være fleksibelt. Du er med til at planlægge dine egne arbejdstider fra start, så der stadig er plads til fritid og familie.

Til gengæld forventer vi, at du kommer med:
Engagement og fleksibilitet i dit arbejde hos McDonald's.
Energi og personlighed til at sætte et positivt præg på arbejdet.
Lysten til at give vores gæster gode øjeblikke og den bedste service.

Hvis du kan nikke genkendende til ovenstående punkter og synes, at et job hos McDonald's lyder som noget for dig, så glæder vi os til at høre fra dig.

Hos McDonald's handler det om at servere gode øjeblikke for alle. Her skal være rart for gæsterne, og spændende for medarbejderne. Vi tilbyder et sjovt arbejdsmiljø, hvor alle er en del af teamet, og hvor du kan blive alt fra servicemedarbejder til topleder. Vi ser forskellighed som en styrke, og opfordrer derfor alle til at søge job hos os, hvis de kan levere god service med et smil og masser af personlighed.
https://candidate.hr-manager.net/ApplicationForm/SinglePageApplicationForm.aspx?cid=1323&departmentId=18975&ProjectId=143699&MediaId=5

 

Butiksassistent under 18 år til Netto - Ishøj
Jobbet
Som butiksassistent er du med til at sikre, at vores kunder får en god indkøbsoplevelse. Din hverdag er varieret og ikke to dage er ens. Dine opgaver er blandt andet:
Kassebetjening
Lettere vareopfyldning
Oprydning og lettere rengøring af butikken
Håndtering af flasker fra flaskeautomat
Håndtering af kundevogne og kundekurve
Andet forefaldende butiksarbejde
Kvalifikationer
Som butiksassistent er det vigtigt, at du er positiv og serviceminded, så både kolleger og kunder oplever butikken som et rart sted at være, når du er på arbejde.
Du er udadvendt og god til at kommunikere med alle typer af kunder. Mangler du erfaring sørger vi naturligvis for grundig oplæring. Det er et krav, at du er fyldt 15 år, har afsluttet 9. klasse, og at du er under 18 år, da der er tale om en stilling som ungarbejder.
Personalegoder
Som ansat i Netto har du mulighed for at benytte en lang række personalegoder:

Personalerabat i Bilka, føtex og Netto
Medarbejderrabat på Nettos eget mobilabonnement - Nettalk
Frisk frugt og grønt på arbejdspladsen hver dag
Rabat på fitnessmedlemsskab... i alt omkring 100 - interne og eksterne - rabatordninger

Ansøgningen
Kan du se dig selv i stillingen som butiksassistent i Netto, så søg jobbet via linket her på siden. Ansøgninger behandles løbende.

https://fastentry-a4173afb4.dispatcher.hana.ondemand.com/index.html


Servicemedarbejder deltid, under 18 år, fakta, Vanløse
Fritidsjob i en travl butik?
Jobbet som servicemedarbejder er en blanding mellem praktiske opgaver i butikken, kassearbejde og kundeservice leveret med et smil.
Hvem er du?
Du bidrager til at give kunden en god og ”usvær” indkøbsoplevelse ved at medvirke til at kunden møder en ren og velopfyldt butik med glade, kundeorienterede medarbejdere.
Du er under 18 år og har afsluttet 9. klasse, kan arbejde nogle timer om ugen, primært eftermiddag, aften og weekend.
Måske har du erfaring med butiksarbejde og ellers har du lyst til at lære det et sted, hvor der er travlt og hvor ingen dage ligner hinanden.
Vi tilbyder
En uformel og dynamisk organisation, hvor de dygtigste hurtigt stiger i graderne
Et job hvor din arbejdsindsats hurtigt gør en synlig forskel i butikken
Medarbejderbonusordning for dig
Gode muligheder for at videreuddanne dig, hvis du har lyst til det - både i fakta og på tværs af Coops kæder
fakta – det lokale hverdags lavprissupermarked!
Vil du vide mere?
Læs mere om fakta på: www.fakta.dk Du kan også kontakte butikschef Ben Stampe Johansen på telefon 38791459 – eller kigge forbi butikken, Ålekistevej 47, 2700 og få en snak.