Nytteindsats

Nytteindsats er en ny tilbudsmulighed, som blev indført pr. 1.1.2014. Nytteindsats udføres hos offentlige arbejdsgivere. Varigheden er op til 13 uger. Formålet med nytteindsatsen er, at du arbejder for din ydelse. Der er dog ikke tale om egentligt arbejde, men om assistance til opgaver, der relaterer sig til vedligeholdelse af kommunale institutioner, anlæg og lignende eller at gå til hånde inden for kommunale servicetilbud.


Tilbud i form af nytteindsats gives primært til borgere, der umiddelbart er i stand til at arbejde eller påbegynde uddannelse, d.v.s. jobparate kontanthjælpsmodtagere og uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere.

Når du er i nytteindsats modtager du som udgangspunkt den samme forsørgelsesydelse, som du modtog før nytteindsatsen. Derudover kan du være berettiget til befordringsgodtgørelse/godtgørelse.

Nytteindsats

Du har mulighed for at blive tilbudt et forløb i nytteindsats hos en offentlig arbejdsgiver, som fx kan være kommunen. Under en nytteindsats indgår du i et arbejdsfællesskab og udfører et stykke samfundsnyttigt arbejde for din forsørgelsesydelse. 

Som dagpengemodtager kan du dog kun få nytteindsats som et rådighedsafprøvende tilbud. Det betyder, at tilbuddet gives for at afprøve rådigheden, hvis jobcenteret vurderer, der er tvivl om din aktive medvirken i beskæftigelsesindsatsen. 

Et tilbud om nytteindsats kan vare op til 13 uger.

Hvis du vil klage

Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden fire uger. Når du har klaget, skal kommunen genvurdere sin afgørelse. Hvis kommunen fastholder afgørelsen, sender kommunen klagen videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen. Afhængigt af hvad afgørelsen handler om, har kommunen enten fem arbejdsdage eller fire uger til at genvurdere afgørelsen, inden klagen videresendes til Ankestyrelsen.