Kriterier for den specialpædagogiske indsats i Albertslund

Familieskolen


Erfaringerne med inklusionsindsatsen frem til nu viser, at hvis vi skal lykkes
med at skabe en skole for alle, med de ambitioner der er i skolestrategien for
fællesskabet og for det enkelte barn, så skal dele af den nuværende
inklusionsindsats forandres og styrkes både i dagtilbud og skole. Nedenstående
beskrives de syv kriterier, som det foreslås bliver fundamentet for den
fremadrettede indsats. Under kriterierne er en række konkrete forslag til en
femårig investering på området, forslagene rækker sig primært mod
folkeskolen. I dagtilbudsstrategien er der nedsat en arbejdsgruppe, som skal
arbejde med konkrete forslag til dagtilbudsområdet.
Kriterierne skal efterfølgende omsættes til en specialpædagogisk plan for 0-18
år og danne baggrund for forslag om organisering af økonomi og visitation for
skoleområdet. Den specialpædagogisk plan vil blive udarbejdet sammen med
medarbejdere, ledere og forældre på området 0-18 i en række workshops. Den
endelige plan vil være udarbejdet til politisk behandling i april 2017.

1. Fælles ansvar for alle børn
Albertslund Kommune skal fortsat prioritere en tidlig indsats i forhold til at styrke
almenmiljøet og at forebygge og foregribe indsatser i de inkluderende
læringsmiljøer. Det er bedst for børnene at den specialpædagogiske indsats
sker så tidligt som muligt og så tæt på almenmiljøet som muligt.
Det betyder at kommunens fagprofessionelle på tværs af institutioner og
fagområder skal udvikle praksis og fællesskaber, som på forskellige måder kan
understøtte det enkelte barns faglige trivsel og udvikling. Hvis det skal lade sig
gøre i praksis, så skal økonomien og ressourcerne mellem PPR og skole og
dagtilbud understøtte et helhedssyn og modvirke silotænkning. Det betyder at
der hele tiden skal bygges videre på indsatser, der er gennemført og som har
haft effekt. Det gælder fra sundhedspleje, dagpleje til udskolingen, at der er et
særligt fokus på at sikre trygge og smidige overgange for børn og unge med
specialpædagogiske behov. For at sikre dette skal der altid være en guide
(koordineringsansvarlig) for et børn og unge med specialpædagogiske behov.
Guiden kan være sundhedsplejerske, lærer, sagsbehandler, pædagog mv.
Guiden slipper ikke barnet og det fælles ansvar før en ny guide i kommunen har
ansvaret.
Derfor bygger principper for ny økonomimodel og visitationsproces på et fælles
fagligt og økonomisk ansvar på tværs af skoler og PPR.

2. Fortsat udvikling af inkluderende læringsfællesskaber
I Albertslund Kommune er der børn med meget forskellige specialpædagogiske
behov både fagligt og socialt. Desto stærkere et læringsfællesskaber der er på
skoler og i dagtilbud, desto bedre udvikler børnene sig. Et stærkt fagligt og
socialt fællesskab kan bære børn og unge langt i forhold til at tilegne sig faglige
kompetencer og sociale og relationelle kompetencer, der skal barnet i dets
videre liv. Der bør derfor fortsat arbejdes med at udvikle og forbedre skoler og
dagtilbuds inkluderende læringsmiljøer og fællesskaber. Der skal gøres op med
ekskluderende sprogbrug om ”inklusionsbørn” og ”inklusionsklasser”. Den
fremadrettede indsats skal være tydelig på at inklusion handler om folkeskole
og dagtilbud med en bred børnesammensætning, og med en langt større
tydelighed om, hvordan almenmiljøet skal understøtte børnenes forskellige
behov.
Albertslund Kommunes lærere og pædagoger på skoleområdet er de sidste to
år i samarbejde med PPR blevet kompetenceudviklet i forhold til at udvikle
deres arbejde med inklusion. Flere lærere og pædagoger vurderer at de
arbejder mere inkluderende i skolen i dag end for to år siden
(spørgeskemaundersøgelse maj 2016.) Der er dog fortsat, især lærere, der
peger på at de fortsat mangler kompetencer til at arbejde inkluderende.
Derfor bør den praksisnære kompetenceudvikling af personalet styrkes. Den
direkte sparring og supervision er central i arbejdet med at kvalificere et
inkluderende læringsmiljø. Der skal arbejdes med mange forskellige
læringsformer, så det sikres at pædagoger og lærer tilbydes læringsaktiviteter,
der opbygger deres kompetence i tæt sammenhæng til praksis.
Kompetenceudvikling så tæt på praksis som muligt skal være for alle lærere og
pædagoger.
Det foreslås at:
- der afsættes 300.000 kr. årligt i fem år til praksisnær kompetenceudvikling
for alle lærere og pædagoger i folkeskolen (fra budgettet til
kompetenceudvikling i folkeskolen). Denne beslutning erstatter tidligere
beslutning om at kompetenceudvikle 5% af lærerne til specialpædagogik.

Kompetenceudviklingen starter i indskolingen.

3. Fokus på det enkelte barns udvikling i fællesskabet
Der skal større opmærksomhed på den enkelte elevs faglige udvikling og
trivsel. En større bevidsthed om elevernes udvikling og trivsel understøtter
også, at alle elever med særlige behov får den støtte de har brug for. Skolerne
og PPR peger på, at der er behov for flere ressourcer til at investere i den
inkluderende indsats på skolen til at støtte klasser og elever. En investering i
almenmiljøet skal modvirke at elever ekskluderes fordi de ikke får den
nødvendige støtte i almenmiljøet.
Der skal altid være fokus på at sikre det bedst mulige tilbud for hvert enkelt
barn, også når der er brug for et tilbud uden for det almene skoletilbud.
Det er vigtigt, at der er tæt kontakt og tydeligt ansvar for det enkelte barns
afklaring og støtte. Der udvikles en guidefunktion så der er et entydigt
procesansvar for alle børn med specialpædagogiske behov. Skoleleder og
dagtilbudsleder har et ansvar for at sikre at ansvaret er tydeligt placeret. Det vil
sige en medarbejder der for eksempel kan modvirke, at der opstår
uhensigtsmæssige ventetider fordi forskellige professionelle afventer hinanden.
Guiden har også ansvaret i overgange mellem tilbud og for, at alle har relevant
information om, hvad der er i gang og hvad næste trin er.
Det foreslås at:
- der overflyttes midler fra PPR’s budget til skolerne svarende til 2 mio. kr.
(Dette skal afklares i arbejdet med budget 2017) til specialpædagogiske
ressourcer. Dette vil give skolerne et økonomisk råderum til at arbejdet
svarende til 6,2 mio. kr. (2 mio. kr. fra PPR, 3,7 mio. kr. fra budgetaftale
2016 og 0,5 mio. kr. fra budgetaftale 2015).
- inklusionsmålsætningen på 96% erstattes med en kvalitativ opfølgning på at
arbejdet med at skabe inkluderende læringsmiljøer tager udgangspunkt i de
enkelte elever. Kommunen og skolerne skal derfor have en systematik og
en velkendt proces (indsatstrappe), hvor de elever og klassefællesskaber
som har behov for specialpædagogiske indsatser minimum gennemgås
hvert kvartal med henblik på at vurdere om der er positiv udvikling i
faglighed og trivsel og om handlingsplaner virker eller skal justeres.

4. Adgang til viden og hjælp.
Der skal være hurtigere og kvalificeret adgang til viden og hjælp, når lærere og
pædagoger står i situationer, hvor de har behov for rådgivning, vejledning eller
støtte. Der skal være en almen kendt struktur og rollefordeling i forhold til,
hvordan lærere og pædagoger henter viden og hjælp. I praksis betyder dette at
skoler og dagtilbud skal opleve at der er stærk tilknytning, nærhed og
tilgængelighed til de PPR medarbejdere der kvalificerer den konkrete justering
af de pædagogiske praksisser. Skolens ledelse har ansvar for at sikre at
strukturen er kendt på skolen og hvordan ressourcerne prioriteres.

Det foreslås at:
- der tilknyttes to fagspecialister svarende til en SPUK (specialpædagogisk
udviklingskonsulent) og en psykolog fra PPR til den enkelte skole, så deres
primære arbejde foregår på skolen i tæt samspil på skolen med
medarbejdere og ledelse.


5. Styrkelse af forældreinvolvering
Børn og familier lever i forskellige livssammenhænge, som blandt andet består
af dagpleje, dagtilbud og skoler. De består også af andre børn og andre
familier, samt en række andre sociale sammenhænge. Arbejdet med det
inkluderende læringsmiljø, skal underbygges igennem skole hjem samarbejdet,
så alle forældre bidrager til fællesskabet og bakker op om det.
Forældre til børn i problemer eller med særlige udfordringer skal støttes i
hvordan de bedst muligt kan kommunikere med andre forældre om hvordan de
kan hjælpe og være med til at skabe gode rammer for alle børnene i
fællesskabet.
Det foreslås at:
- den specialpædagogisk plan også beskriver involvering af forældrene
-
- der udarbejdes forældremateriale til brug mellem skole og hjem

6. Når barnet venter - smidig og tryg overgang
Når det vurderes at en elev skal i et mere indgribende tilbud f.eks. i
specialklasse eller på specialskole, så skal de fagprofessionelle i samarbejde
med forældrene finde et tilbud der bedst muligt kan understøtte det enkelte
barns trivsel og udvikling. Tilbuddet kan være i Albertslund eller i en anden
kommune afhængig af de specialpædagogiske behov.
Barnet skal opleve at ventetiden bliver kort og at overgangen bliver smidig og
tryg. Familien skal opleve at der er en guide i kommunen som har snor i sagen
og ved hvad der sker. Uanset hvor meget der optimeres i samarbejdet vil en vis
ventetid ikke kunne undgås, da barnets behov skal afdækkes ordentligt og
matches med det rigtige tilbud, så et barn ikke skal opleve at blive flyttet rundt
flere gange.

Det foreslås at:
- Der nedsættes et udvalg med ledere/afdelingschefer fra Social & Familie,
Skoler & Uddannelse og Dagtilbud som kontinuerligt gennemgår de sager
som skolerne oplever venter samt sager hvor elever har et fravær på mere
end 25%. Udvalget afklarer hvem der er ansvarlig for at følge op på sagen.
- Skolerne skal i samarbejde med PPR udarbejde nogle mere fleksible tilbud
for børn, mens de venter f.eks. familieskole eller familieklasser.

7. Tydelig prioritering, struktur og opfølgning
Der er brug for mere tydelig prioritering af indsatser og ressourcer på alle
niveauer.
Ledelsen i skole og dagtilbud skal prioritere og synliggøre, hvilke indsatser der
skal arbejdes med lokalt, så der skabes det nødvendige rum til at arbejde med
læringsmiljøer og med de enkelte børn. Der skal følges op på de indsatser der
arbejdes med og om de virker. Ligeledes skal der være en struktur for arbejdet
med de børn der er i specialklasser og specialtilbud, så det er tydeligt for
dagtilbud og skoler på tværs at følge og prioritere den faglige indsats og
økonomien. Den første forudsætning for at skabe inkluderende læringsmiljøer
er ledelse, der tager ansvar og skaber rammer, som gør det pædagogiske
personale i stand til at løfte opgaven bedst muligt.