Haludvidelse på Albertslund Idrætsanlæg

Albertslund Idrætsanlæg udvides med en tredje hal. Udvidelse vil foregå i perioden april 2020 til sommeren 2021. Følg med i processen omkring opførelsen af den tredje hal.


Illustration af ny hal på Stadion - Albertslund Kommune

Byggeriet er igang

Mandag den 4. maj begyndte opførelsen af den nye hal ved Albertslund Stadion. 

Byggepladsen er nu indhegnet, og der er lavet en ny sti ind til stadionområdet. I første fase af byggeperioden laves der nye branddøre i den eksisterende hal 2, og der udgraves til den nye hal på plænen foran det eksisterende halkompleks. 

 

BAGGRUND
Kommunalbestyrelsen i Albertslund Kommune har besluttet at udvide faciliteterne på Albertslund Stadion med en tredje hal.

Udvidelsen af Albertslund Stadion skal skabe bedre rammer for foreningsidrætten og dermed give borgere i alle aldersgrupper mulighed for at dyrke motion og bevægelse og dermed leve et sundere liv.

Albertslund Kommune mangler i øjeblikket kapacitet til af huse alle sine foreninger. Med haludvidelsen skabes der derfor en hal som kan samle endnu flere foreninger på Albertslund Idrætsanlæg.

Den nye hal skal sammen med de to eksisterende haller på anlægget skabe et multifunktionelt halkompleks, som nu og i fremtiden, vil kunne rumme mange forskellige former for idræts- og bevægelsesaktiviteter.

Ønskerne til den nye multihal er beskrevet i et Værdi- og funktionsprogram, som er formuleret af en arbejdsgruppe nedsat under kommunens Idrætsråd. Arbejdsgruppen bestod af en politiker, 3 forenings-repræsentanter, repræsentanter fra kommunens Miljø- og Teknik afdeling samt afdelingen for Kultur- & Fritid. Værdierne er formuleret med udgangspunkt i idéoplæg og input fra en lang række af kommunes idrætsforeninger.

Brugerinddragelsesprocessen har været tilrettelagt med et borgermøde for foreninger og interesserede borgere, og foreningerne har kunnet indsende skriftlige inputs til afdelingen for Kultur- og Fritid.

VISION
Visionen med en den nye hal er at skabe et aktivt, socialt og inspirerende samlingssted for de mange idrætsaktive foreninger, borgere, skoleelever og besøgende i området.
Et sted, hvor idræt og bevægelse kan supplere hinanden, og hvor der opstår møder mellem de forskellige idrætsaktive, målgrupper og aktiviteter.


Haludvidelsen på Albertslund Idrætsanlæg skal understøtte, at Idrætsanlægget bliver det naturlige samlingssted for foreningsidrætten såvel som den uorganiserede idræt Albertslund.


Haludvidelsen skal sammen med de to eksisterende haller på anlægget skabe mulighed for, at borgere i alle aldersgrupper og på alle niveauer kan mødes og dyrke idræt og bevægelse på anlægget.
Den nye udbygning skal være fleksibel og kunne anvendes til et bredt spektrum af boldspil og andre idrætsaktiviteter.

Mandag den 4. maj begyndte opførelsen af den nye hal ved Albertslund Stadion. 

Byggepladsen er nu indhegnet, og der er lavet en ny sti ind til stadionområdet. I første fase af byggeperioden laves der nye branddøre i den eksisterende hal 2, og der udgraves til den nye hal på plænen foran det eksisterende halkompleks.