Skøjteløb

- her kan du se hvilke søer vi overvåger og måler om isen kan bære


Skøjteløb - Albertslund Kommune

Når vinteren kommer, måler vi jævnligt isens tykkelse på søerne i kommunen.

Indtil isen er mindst 13 centimeter tyk og kan bære, er al ”Færdsel på isen forbudt”.

Når vores målinger viser at isen kan bære, sætter vi et skilt op med teksten: ”Færdsel på isen på eget ansvar”.

Efter de seneste dages tøvejr er færdsel på isen forbudt på alle de søer vi overvåger og der er nu skiltet med dette.

I vinteren 2020/2021 overvåger vi disse søer og måler om isen er sikker

• ”Hestesøen” ved den nordlige del af Herstedvesterstien
• ”Roholmsøen” nær Roholmparken
• Brillesøen i Godthåbsparken
• Skallerne ved Stadion
• Gadekæret i Vridsløse
• Gadekæret i Risby
• Gadekæret i Herstedøster
• Nesabassinet ved Herstedøstervej
• Faxebassinet ved Gl. Landevej
• Bassin ved Anstalten.

 

 

Disse søer overvåges ikke
• Branddammen i Herstedøster (er indhegnet og åbnes ikke)
• HOFOR’s bassin i Kongsholmparken, hvor der skiltes med ”Færdsel på isen forbudt”
• I Kanalen og Rådhussøen er der så meget gennemstrømning af vand at isen er usikker og derfor er ”Færdsel på isen forbudt”.
• Tueholm Sø og Vallensbæk Sø i Vallensbæk Mose har så meget gennemstrømning af vand at isen er usikker og derfor er ”Færdsel på isen forbudt”
• Stensøen (”Hundesøen”) i Vestskoven hører under Naturstyrelsen som ikke måler tykkelsen på isen eller sætter skilte op, så her må man selv vurdere om isen kan bære.