Mere Albertslund – Verdensmål for en by i balance, planstrategi 2019

Kommunalbestyrelsen har den 12. maj 2020 endeligt vedtaget Mere Albertslund – Verdensmål for en by i balance, planstrategi 2019. Mere Albertslund er kommunens Agenda 21 strategi og planstrategi.


Mere Albertslund er både Lokal Agenda 21 strategi og kommuneplanstrategi, hvor FN's verdensmål danner rammen for byens udvikling. Mere Albertslund er resultatet af en længere proces, hvor Kommunalbestyrelsen og borgerne har været inviteret med til at give form på indholdet.

Læs Mere Albertslund her
Download Mere Albertslund

Hvad er en Agenda 21 strategi og planstrategi?

Lokal Agenda 21 er en kommunes bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. I Albertslund har Agenda 21-strategierne i mange år samlet vores miljøindsatser – fra økologi og genanvendelse til grøn skole, naturplaner og energiforsyning.

En planstrategi er Kommunalbestyrelsens samlede vision og politiske strategi for kommunens fysiske byudvikling. Planstrategien er et redskab til at prioritere og målrette indsatser og vil efterfølgende ligge til grund for kommuneplanen.

Indhold

Mere Albertslund handler om hvordan befolkningstilvækst kan skabe et økonomisk bæredygtigt Albertslund, hvor byudviklingen understøtter, at der er råd til velfærd for de svageste borgere og den brede befolkning. Målet er at skabe en social, økonomisk og miljømæssig balance, således at Albertslund over tid kan blive økonomisk uafhængig af den kommunale udligning.

FN's Verdensmål

Verdensmålene er omskrevet til 3 lokale pejlemærker, der skal danne afsæt for byudviklingen:

  • Aktiv by med rig natur
  • Mangfoldig by med høj livskvalitet
  • Klimaby med bæredygtig innovation

 Der er valgt fire strategiske prioriteringer til brug for den efterfølgende kommuneplan:

  • Hverdagsliv
  • Boliger
  • Natur i byen
  • Forbindelser