Offentliggørelse af Kapacitetsplan for håndtering af skybrudsvand omkring Harrestrup Å

Kommunalbestyrelsen har den 14. maj 2019 tiltrådt Kapacitetsplan 2018 for Harrestrup Å.


Samarbejde om håndtering af skybrudsvand omkring Harrestrup Å - Albertslund Kommune

 

Afgørelse og klagefrist

Afgørelsen er truffet efter §8 stk. 1 i miljøvurderingsloven (LBK nr. 1225 af 25/10/2018). Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. §48 stk. 4.

Det vil sige at der alene kan klages over lovligheden eller gyldigheden af afgørelsen. Klagen skal være modtaget senest den 11. juli 2019. Indgivelse af klage til nævnet skal ske ved brug af digital selvbetjening. Der opkræves gebyr for behandling af klagen jf. nævnets bestemmelser.

 

Kapacitetsplan for Harrestrup Å

Harrestrup Å-systemet er en vital vandvej for afledning af regnvand fra ti kommuner: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Frederiksberg, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, København og Rødovre. De ti kommuner og deres spildevandsselskaber er gået sammen om at forebygge oversvømmelser langs åen ved skybrud.

Kommunerne og deres forsyningsselskaber har i fællesskab udarbejdet en fælles Kapacitetsplan, der rummer en kombination af delløsninger langs åen, som tilsammen skal sikre oplandet mod oversvømmelser op til en 100 års regnhændelse.

Dette gøres ved at gennemføre en kombination af anlægsprojekter, der ved større regnhændelser dels forsinker regnvandet i grønne områder, og dels lader det løbe hurtigere ud af åen nedstrøms ved Kalveboderne. Anlægsprojekterne gennemføres i grønne områder og på overfladen, hvilket er langt billigere end fx underjordiske betonbassiner. Når åen og de grønne områder bearbejdes for at kunne håndtere regnvandet, forventes der at kunne opnås miljømæssige og rekreative synergieffekter.

 
Kapacitetsplan 2018
Miljørapport til Kapacitetsplan 2018
Sammenfattende redegørelse