Byteknologi testet blandt borgerne

Siden 2015 har Albertslund Kommune og DOLL Living Lab testet et hav af smart city-services i byrummet i Hersted Industripark.


Byteknologi testet blandt borgerne - Albertslund Kommune

I samarbejde med markedet har Albertslund Kommune og DOLL Living Lab testet og demonstreret en række konkrete Smart City-løsninger i Hersted Industripark. Projektet, der hedder Smart Urban Services (SUS), startede i 2015 og fortsætter ind i 2019, hvor en række af løsningerne forventes at blive skaleret op.

Særlige Smart City-fokusområder for projektet er sensorer og sensornetværk, test og demonstration af datakommunikation og lagring af data.


Separate spor

Sporerne har typisk testet flere forskellige teknologier indenfor samme service for at få et sammenligningsgrundlag. Vejr og vind og daglig brug har givet god feedback til flere af leverandørerne, der undervejs i projektet har udviklet nye versioner af fx sensor.

De konkrete spor:

  • Affaldshåndtering
  • Energistyring i virksomheder
  • Vinterberedskab
  • Intelligent belysning
  • Intelligent byrumsudstyr
  • Intelligent trafik og parkering
  • Regnvandspumper


Næste trin er skalering 

Smart Urban Services projektet har givet en uvurderlig viden, både om lavpraktiske problematikker som fx hvordan en sensor monteres ordentligt, til en større forståelse for styresystemer, der fremtidigt skal samle de mange data og gøre dem tilgængelig for det videre arbejde. 

I 2018 og 2019 fortsætter Albertslund Kommune og DOLL Living Lab således projektet med henblik på at skalere løsningerne op. I første omgang er det sensorbaserede affaldsløsninger, som skal sættes op i udvalgte boligområder. Til dette får vi støtte af EU med henblik på en uddybet markedsdialog, hvor løsningerne udvikles i samarbejde med interesserede leverandører.