Til unge 18-29 år

Uddannelse & Job tilbyder uddannelses- og jobvejledning til unge under 30 år. Er du under 25 år og har afbrudt din uddannelse får du tilbud om vejledning via et brev i din e-boks. Det går du også, hvis du lige er flyttet til Albertslund


Unge 18-29 år - Albertslund Kommune

Ledig

Uddannelse & Job giver dig råd og vejledning. Kontakt os, når du vil søge job og vide, hvordan virksomheder rekrutterer. Vi holder til i Vognporten 2. Du kan bruge computerne i forhallen til at søge uddannelseshjælp og job. Der er printer og scanner til begge computere.

I Jobhuset kan du få åben rådgivning. Jobhuset finder du på Roskildevej 163, 2. sal.

Støtte til forsørgelse

Kontakt os, hvis du står uden arbejde eller uden uddannelse. Du kan søge om støtte til at forsørge dig selv, mens du søger job eller uddannelse. Hvilken støtte du eventuelt kan få afhænger af din situation. Læs mere om:

Er du under uddannelse kan du søge om at få statens uddannelsesstøtte (SU).

Afbrudt uddannelse

Er du stoppet på en ungdomsuddannelse, får Albertslund Kommune automatisk besked fra den skole, du gik på. Herefter sender vi et brev til din e-boks med tilbud om vejledning. Du er altid velkommen til at kontakte din personlige vejleder. Du kan også ringe til Uddannelse & Job. Eller du kan komme forbi i Vognporten 2. Her holder vejlederne og jobkonsulenterne til.

Dine aktiviteter

Albertslund Kommune har brug for at vide om du er i gang med en uddannelse, arbejder eller deltager i anden aktivitet rettet mod uddannelse. Har du afbrudt din uddannelse skal du nu kontakte Uddannelse & Job. Du kan:

  • ringe direkte til din personlige vejleder
  • ringe til 43687494 og spørge efter en vejleder, der kan registrere din aktivitet
  • komme ind i Vognporten 2. Vi har åben mandag til onsdag 9.00-15.00 samt torsdag og fredag 9.00-14.00.

Mentor

Måske har du brug for en mentor der kan støtte dig. Spørg i Uddannelse & Job hvordan en mentor kan styrke dig lige nu. Eller hvordan en mentor kan hjælpe dig til videre mod uddannelse eller job. Læs mere om Albertslund Kommunes mentorer her.

Brug vejlederen eller jobkonsulenten

I Uddannelse & Job står vi klar med inspiration og vejledning. Du er altid velkommen til at kontakte os. Her får du:

  • viden og vejledning om dine muligheder
  • tilbud, der kan udvikle dine interesser og kompetencer
  • en aftale med en vejleder eller en jobkonsulent
  • viden om uddannelser, job, kontant- og uddannelseshjælp, m.m.
  • hjælp til at søge ind på en uddannelse, finde et job eller fx skrive en ansøgning
  • kontakt med andre, der kan støtte dig, hvis du har det svært med fx rusmidler, sociale, fysiske eller psykiske udfordringer.