Til forældre

Forældre spiller en meget vigtig rolle, når unge skal træffe valg. Det gælder også valg af uddannelse og som støtte til uddannelsesvejledningen. Uddannelse og job betyder meget for dit barns fremtid. Det er afgørende for om det kan forsørge sig selv fremover


7.-10. klasse

I udskolingen får eleverne hjælp og inspiration til at vælge uddannelse eller job. Det får de gennem vejledning og oplæg i klassen. Eller ved besøg på ungdomsuddannelser og messer. Det kan også være gennem erhvervspraktik. Eleverne får også viden og kompetencer på andre måder. For eksempel gennem oplæg om uddannelsessystemet. Eller som inspiration til at søge mere information om uddannelse og job. Endelig kan det også være gennem øvelser, der giver indsigt i egne styrker og interesser.

Eleverne kan også få vejledning fra skolens vejleder. Særligt de elever, der har brug for at blive uddannelsesparate. Eller de elever, der gerne vil have afklaret egne muligheder. Hver elev har sin personlige vejleder, som du eller dit barn kan kontakte. Find den personlige vejleder her.

I faget Uddannelse og Job lærer eleverne om uddannelser, erhverv og arbejdsmarked. I vejledningen i 8.-10. klasse får I lavet den første uddannelsesplan. Her lærer i også, hvordan dit barn søger ind på en ungdomsuddannelse via optagelse.dk. Eleverne skal også udfylder sin studievalgsportfolio. Den vedlægges som bilag på optagelse.dk.

Stoppet på ungdomsuddannelsen

Er dit barn stoppet på en ungdomsuddannelse, får Albertslund Kommune automatisk besked fra skolen. Herefter sender vi et brev til jer med tilbud om vejledning. Det er en hjælptil at komme videre herfra.

Næsten alle unge mellem 15 og 17 år har undervisningspligt. Det vil sige, at den unge skal være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet. Hvis pligten ikke overholdes kan I blive frataget ungeydelsen. Pligten er beskrevet i vejledningsloven. Den skal sikre, at valg af uddannelse og erhverv bliver til gavn for den enkelte og for samfundet.

Din opgave som forældre er at samarbejde med dit barn, lærerne og vejlederen. Barnet skal lære selv at træffe de valg, der bedst gavner dets udvikling.

Hvis dit barn ikke går i skole og gerne vil melde sig en uddannelse kan I få hjælp hos vejlederen. I skal søge på optagelse.dk. Se mere her.

Viden og inspiration

Der er mange måder at få inspiration til din forældreopgave. Alle unge er forskellige og behovet for inspiration er forskellige. Det afhænger af den enkelte unge og den situationen. Tilsvarende er forældre også forskellige. Du er altid velkommen til at kontakte Uddannelse & Job.

Nyttige links er blandt andet:

  • Uddannelsesguiden ug.dk finder du viden om uddannelserne. Her er også adgang til eVejledning
  • På Dit barns fremtid får du inspiration til at tale med dit barn om valg af uddannelse
  • På FGU-Vestegnen får du viden om Den Forberedende Grunduddannelse (FGU). Den har fra 2019 erstattet produktionsskoler og erhvervsgrunduddannelser (EGU). Den har også erstattet kombineret ungdomsuddannelse (KUU)
  • På ministeriets hjemmeside får du viden om Særligt tilrettelagt undervisning (STU). Det er blandt andet for udviklingshæmmede.

Brug vejlederen

I Uddannelse & Job står vi klar med inspiration og vejledning. Du og/eller dit barn er altid velkommen til at kontakte os. Hos os får I:

  • viden og vejledning om dit barns muligheder
  • tilbud, der kan udvikle dit barns interesser og kompetencer
  • en aftale med en vejleder eller en jobkonsulent
  • viden om uddannelser, job, kontant- og uddannelseshjælp, m.m.
  • hjælp til at søge ind på en uddannelse, finde et job eller fx skrive en ansøgning
  • kontakt med andre, der kan støtte dit barn, hvis det har det svært med fx rusmidler, sociale, fysiske eller psykiske udfordringer.