Barnets journal

Du kan læse dit barns journal på Sundhedsvejen.dk. Her kan du også kommunikere sikkert med din sundhedsplejerske eller børneterapeut.


Barnets journal

Sundhedsplejerskerne og Børneterapeuterne har journalføringspligt. Der føres elektronisk journal på alle børn i Albertslund Kommune fra barnet bliver født til det går ud af folkeskolen.

Du har adgang til dit barns journal via Sundhedsvejen.dk.

For at logge på Sundhedsvejen skal din sundhedsplejerske have oprettet dig. Hvis du har problemer med at tilgå dit barns journal, kan du kontakte din sundhedsplejerske eller Sundhedsplejens hovednummer: 4368 6670 for oprettelse på Sundhedsvejen.

Har du specifikke spørgsmål, der vedrører dit barn, kan du kommunikere med din sundhedsplejerske via Sundhedsvejen.dk - så er dine data beskyttet.

 Du kan læse mere om EU´s persondataforordning, som trådte i kraft 25. maj 2018.

 

Sundhedsvejen

På sundhedsvejen vises:

  • Forside: Generel information og nyheder fra sundhedsplejen, samt oversigt over tilgængelige journaler.
  • Post: Skriv og læs mails fra din sundhedsplejerske. Få e-mailadvisering ved ny post.
  • Mine børn: Journalnotater, registreringer og målinger på dine børn.
  • Aftaler: Oversigt over dine kommende aftaler med sundhedsplejersken.
  • Grupper: Deltagerlister over dine grupper fx. mødregrupper, forældregrupper m.m.


OBS! Når du logger dig på Sundhedsvejen.dk første gang, skal du øverst til højre klikke på pilen under dit navn, og udfylde din mailadresse, således at din sundhedsplejerske kan kommunikere med dig. Du kan udfylde dit mobilnummer, hvis du ønsker at modtage SMS adviseringer fra Sundhedsplejen.