Mentorordning

Er du pårørende til en, der er i problemer? Eller kæmper du selv med at komme ud af kriminalitet? Hos DKE kan du få hjælp og vejledning, uanset hvordan du er involveret.


DKE har et team af uddannede mentorer, der hjælper unge med at strukturere deres hverdag ved at motivere og støtte den unge på vejen mod at indfri personlige mål. I praksis er det alt fra at lære den unge at anvende sin e-boks, kontakte skat og kommune til at planlægge uddannelsesforløb, job og til at rumme sig selv.

En mentor lægger skulder til alt, hvad den unge måtte stå med af udfordringer på sin vej til at blive selvstyrende i sit eget liv fri for kriminalitet. Mentorerne i DKE har pædagogfaglige baggrunde og er mentoruddannede. De modtager både intern og ekstern supervision flere gange månedligt og deltager jævnligt i relevante seminarer, workshops samt tværgående samarbejdsfora både lokalt og nationalt. 

Vil du vide mere? Så tag kontakt her:

Nina Schultz Nørgaard (fagkoordinator)
Tlf.: 51 68 75 02
Mail: nnr@albertslund.dk

eller

Metin Cakmak (fagkoordinator)
Tlf.: 23 81 50 22
Mail: mcq@albertslund.dk