Brug DKE

Er du pårørende til en, der er i problemer? Eller kæmper du selv med at komme ud af kriminalitet? Hos DKE kan du få hjælp og vejledning, uanset hvordan du er involveret.


Tilbage til DKEs forside

 

Du er altid velkommen til at kontakte DKE, hvis du er i en situation, hvor du har brug for hjælp.

Vi har stor erfaring med exit- og mentorordninger, og vi vejleder og hjælper også gerne dig. 

Find en specifik medarbejder på kontaktlisten her, eller kontakt os på vores døgntelefon tlf.: 51 68 66 90 

 

I Albertslund Kommune er det en vigtig del af det kriminalpræventive arbejde at få kontakt til de mennesker, der har kriminalitet inde på livet - også de pårørende. Her på siden kan du finde vejledning til, hvordan du får hjælp til at hjælpe andre. 

Videoen herunder er lavet for at sætte fokus på forældreansvaret i det kriminalpræventive arbejde. DKE ønsker at skabe debat om dette tema, og derfor stiller Albertslund Kommune en konsulent til rådighed til at facilitere debat til f.eks. foreningsmøde eller forældremøde.

Det er gratis at bestille en konsulent fra kommunen, og det kan aftales gennem kriminalpræventiv koordinator Katrine Barnekow på tlf.: 24 99 68 88 eller mail: kai@albertslund.dk

 

 

Herunder finder du nyttige links til instanser, hvor du kan få hjælp. Hvis du er i tvivl om, hvor du skal henvende dig, kan du altid kontakte DKE på vores hovednummer tlf.: 43 68 69 59 eller sende en mail på dke@albertslund.dk.

Akuttelefonen

Er du angst, deprimeret, i sorg eller føler dig magtesløs? Ring til akuttelefonen på 25 25 04 00 og få en snak med en professionel fra det socialpsykiatriske bosted Kløverengen, der kan hjælpe dig igennem natten. De har åben alle dage 23:30-07.

Albertslund Ungecenter

Albertslund Ungecenter består af Albertslunds kommunale fritidsundervisning for de 14-18 årige, heltidsundervisning og 10. klasserne. Foruden muligheden for undervisning har de unge mulighed for et spændende ungemiljø og et givende fællesskab.

Anonym misbrugsbehandling

På linket ovenfor finder du information om, hvor du kan henvende dig, hvis du er pårørende til en stofafhængig.

Baba - Fædre For Forandrings Formål

Baba tilbyder et unikt rum for fædre, hvor fædre sammen reflekterer og finder deres helt egen måde at være far på.

Børnebortførelser

Her kan du finde information uanset om: dit barn er på vej ud af Danmark uden dit samtykke, dit barn er allerede i udlandet uden dit samtykke, dit barn er i Danmark uden risiko for, at barnet er på vej ud af Danmark.

Børnetelefonen

Ring gratis og anonymt til børnetelefonen på 116 111. Børnetelefonen har åben alle dage fra 11-23 – året rundt.

Den sociale døgnvagt

Den sociale døgnvagt har åbent for dig, der har brug for bistand fra sociale myndigheder uden for almindelig åbningstid. Det kan f.eks. være, hvis du bliver ringet op, og dit barn er til afhøring hos politiet. Du kan underrette akut uden for Familieafsnittets telefontid til Vestegnens Politi på 4386 1448. Politiet kontakter så den medarbejder i Familieafsnittet, der er på døgnvagt. Det kan for eksempel være i tilfælde, hvor et barn er udsat for vold eller andre former for overgreb.

Dit Rum

Hos Dit Rum kan du få hjælp, hvis du er barn, ung, eller pårørende til en misbruger. Det er gratis, anonymt, og uforpligtende. Ring til dem på telefon 45 11 76 66.

EtniskUng

Etnisk ung yder professionel rådgivning om æresrelaterede konflikter til unge og forældre. Etnisk ung er et gratis, anonymt og landsdækkende tilbud, og de er specialiseret i rådgivning og mægling. Ring til deres anonyme hotline på 70 27 76 66.

Forbrændingen - Vestegnens spillested

Forbrændingen er hele Vestegnens spillested – og tilbyder unikke oplevelser med alt fra nye upcoming-bands til de store danske artister. De præsenterer årligt 70 koncerter, der har et af landets bedste lyd- og lysanlæg og kan derfor tilbyde de helt rigtige rammer for store koncertoplevelser. 

Headspace

Headspace er et anonymt og gratis rådgivningstilbud til børn og unge i alderen 12-25 år. Ingen problemer er for store eller små, og alt foregår på de unges præmisser. Der er ingen ventetid, og man kan ringe, sende en mail, chatte eller lægge vejen forbi det nærmeste Headspace og få en samtale.  

Hotline om radikalisering

Formålet med hotlinen er at sikre en samlet indgang for bekymrede borgere og medarbejdere, som er i tvivl om, hvordan de skal reagere, når de ser tegn på radikalisering eller tilknytning til et ekstremistisk miljø hos pårørende eller personer i deres omgangskreds. Der er åbent for opkald til hotlinen dagligt fra kl.8.00-21.00 på telefonnummer 41 74 90 90. Hotlinen yder udelukkende rådgivning og visiterer bekymrende sager videre til det lokale infohus. Det vil sige, at hotlinen ikke laver sagsbehandling. Ved akutte henvendelser skal man i stedet kontakte det lokale politi på telefon 114.

Hvis du er bekymret for et barn

Her finder du vejledning til, hvad du kan/skal gøre, når du har kendskab til, at et barn misrøgtes.

Klubberne i Albertslund

Her finder du en oversigt over klubberne og værestederne i Albertslund.

Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS)

Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade arbejder både for mennesker berørt af en spiseforstyrrelse eller selvskade og for deres pårørende. Det kan være rådgivende og støttende samtaler og forskellige typer aktiviteter.

Misbrugsrådgivning Albertslund

Albertslund kommune tilbyder Anonym misbrugsrådgivning til borgere bosat i Albertslund. Så hvis du eller en af dine nærmeste har brug for hjælp i forbindelse med forbrug, overforbrug eller misbrug af euforiserende stoffer, kan du kontakte enheden Voksne med Særlige Behov på tlf. 43 68 68 68 eller på e-mail socialogfamilie@albertslund.dk. Her kan du få råd og vejledning samt henvisning til behandling. Er du under 18år skal du henvende dig i Familieafsnittet tlf.: 43 68 64 86. Læs mere om hvad misbrugsrådgivningen i Albertslund kan tilbyde her.

Natteravnene Albertslund

Natteravnenes formål er at skabe lokal tryghed og livsglæde - især blandt børn og unge i det offentlige rum. Natteravnene Albertslund er en frivillig social forening, der går ture i hold på tre m/k’er efter lokalt behov – middag, aften eller nat - i de karakteristiske gule jakker.

Psykologisk rådgivning for unge, 13-25 år 

Er du mellem 13 og 25 år og har du brug for at tale med en psykolog om dine udfordringer, så kan PPR tilbyde råd og vejledning samt kortere samtaleforløb. Pjece 

Sorggruppe for børn - Albertslund Kommune

I en sorggruppe får du viden om sorg og forståelse for dine egne og omgivelsernes reaktioner på et dødsfald. Sorggruppen er et gratis tilbud.

Sorggruppe for børn - Opstandelseskirken

At dele sin sorg med andre giver ro og tryghed, og børnene/de unge er til stor gensidig støtte for hinanden. Erfaringen viser, at det er en stor hjælp for børn at dele sorg, tanker og erfaringer med jævnalderende i samme situation samt med de voksne fagpersoner, der leder gruppen. Sorggruppen er for alle (Der findes også sorggrupper til voksne) Det er gratis

Underret om børn/unge - anonym

Her kan du anonymt melde til kommunen, hvis du får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år udsættes for omsorgssvigt af forældre eller andre. Et barn må ikke leve under forhold, der bringer dets sundhed eller trivsel i fare og voksne er ved lov forpligtet til at underrette myndighederne hvis de bliver opmærksomme på sådanne forhold.

Åben rådgivning

Hos Åben Rådgivning kan du møde uforpligtende op og få hjælp og vejledning til den situation du står i som pårørende til en person, der er i problemer. 

Hvis du som fagperson har interesse i at lære mere om, hvordan vi arbejder med kriminalpræventivt arbejde i Albertslund Kommune, kan du finde de relevante publikationer og rapporter her på siden.

Hos DKE arbejder vi ud fra et enkeltsagskoncept, som du sammen med øvrige publikationer kan læse mere om under Om DKE.

 

Vil du arbejde sammen med os?

Klik her for at se, hvilke ledige stillinger vi har i Albertslund Kommune. 

Praktik

Vi tager praktikanter med forskellige uddannelsesbaggrunde. Siden enheden blev opstartet har vi løbende haft PAU-studerende (pædagogisk assistent) samt kandidatstuderende fra sociologi, Kriminologi og Socialt Arbejde - skal du være den næste?

Vi stræber efter at arbejde tværfagligt, hvorfor vores nuværende kandidatstuderendes praktikophold fungerer som et bindeled mellem KPD (Kultur, Plan & Digitalisering) og DKE for at sikre en helhedsorienteret proaktiv tilgang til lokalsamfundet.

Hvis du er interesseret i et praktikforløb hos DKE, kan du rette henvendelse til stabsleder, Kasper Fisker på Kasper.Fisker@albertslund.dk eller tlf. 21 59 35 12.

 

Empiriindsamling

Du er som studerende altid velkommen til at rette henvendelse til DKE i forbindelse med empiriindsamling, hvor vi vil være behjælpelige i det omfang kapaciteten tillader det. 

Skriv til DKE på denne mailadresse: kriminalpraeventive.enhed@albertslund.dk

 

DKE har et team af uddannede mentorer, der hjælper unge med at strukturere deres hverdag ved at motivere og støtte den unge på vejen mod at indfri personlige mål. I praksis er det alt fra at lære den unge at anvende sin e-boks, kontakte skat og kommune til at planlægge uddannelsesforløb, job og til at rumme sig selv.

En mentor lægger skulder til alt, hvad den unge måtte stå med af udfordringer på sin vej til at blive selvstyrende i sit eget liv fri for kriminalitet. Mentorerne i DKE har pædagogfaglige baggrunde og er mentoruddannede. De modtager både intern og ekstern supervision flere gange månedligt og deltager jævnligt i relevante seminarer, workshops samt tværgående samarbejdsfora både lokalt og nationalt. 

Vil du vide mere? Så tag kontakt her:

Nina Schultz Nørgaard (fagkoordinator)
Tlf.: 51 68 75 02
Mail: nnr@albertslund.dk

eller

Metin Cakmak (fagkoordinator)
Tlf.: 23 81 50 22
Mail: mcq@albertslund.dk