Matematik

I perioden 2017-2022 er der et særligt fokus på matematikfaget. Det betyder bl.a. at der bliver lavet en kommunal handleplan, lokale handleplaner på alle skoler og der vil være særlige forsøgsindsatser for elever i matematikvanskeligheder og efteruddannelse af lærere og vejledere.


Faget matematik skal forberede eleverne til at bidrage aktivt i et demokratisk samfund og kunne begå sig hensigtsmæssigt i situationer i deres kommende uddannelses- og fritidsliv.

I hverdagen spiller matematik en afgørende rolle i de fleste menneskers liv i forhold til personlige tal, indkøb, måling, boligindretning mm. Matematik er en gennemgående faktor i en række uddannelser og mennesker med matematiske kompetencer er en forudsætning for en række centrale arbejdsområder i samfundet.

Det er vores mål med matematikundervisningen i Albertslund at alle elever udvikler matematiske kompetencer og opnår færdigheder og viden, der både bidrager til elevens personlige liv, til deres deltagelse i samfundet og i deres videre uddannelse.

De gennemgående temaer i handleplanen for matematik i Albertslund er at styrke elevernes matematiske kompetencer og skabe bedre mulighed for samarbejde mellem matematikundervisere.


Læs mere om detaljerne herunder.

 Matematik for alle - Matematikhandleplan for Albertslund 2017-2022