Den digitale skole

Elever i Albertslund går i en digital skole, som ruster dem til at klare sig godt i det digitaliserede samfund og ikke mindst i deres videre uddannelsesforløb. Alle elever i folkeskolerne og på UngeCentret får udleveret enten en iPad mini eller en Chromebook. Tiltaget skal fremme elevernes brug at it i undervisningen og formålet er at understøtte, at alle bliver så dygtigt, de kan.


Albertslund arbejder for at give elever de bedste muligheder for at tilegne sig digitale færdigheder. Det betyder en skole med fuld IT-integration i alle fag og på alle klassetrin og med mulighed for, at elever i Albertslund har brugen af IT som en almen dannelseskompetence. 

Vision for "Den Digitale Skole":

  • I "Den digitale Skole" er de nye læringsmuligheder, som
    ligger i den integrerede anvendelse af IT i alle klasser og alle fag, en
    naturlig del af hverdagen og tilgængelig i alle klasselokaler og faglokaler.
  • I "Den digitale Skole" samarbejder elever og lærere i dagligdagen om
    IT-læring ud fra en kritisk og reflekterende synsvinkel.
  • I "Den digitale skole" mestrer lærerne såvel gamle analoge som nye IT-baserede læringsformer.
  • I "Den digitale skole" udnyttes potentialet i brugen af IT til at understøtte elever med særlige vanskeligheder.
  • I "Den digitale skole" anvendes IT som et naturligt værktøj i skole-hjem samarbejdet.

Alle elever får stillet et digitalt værktøj til rådighed. iPads til indskolingen og Chromebooks til mellemtrin og udskoling.