Indskrivning af tosprogede børn

Tosprogede børn, der ikke havde et alderssvarende dansk ved treårs sprogtesten, skal have foretaget en individuel dansk sprog vurdering.


Tosprogede børn defineres i Albertslund som børn, der vokser op i hjem, hvor man taler mere end ét sprog. Hvis dit tosprogede barn er vurderet til at have et alderssvarende dansk, eller til at have behov for undervisning i supplerende dansk, skal barnet indskrives på distriktsskolen, eller en anden skole, efter den normale procedure.


Hvis dit barn er vurderet til at skulle modtage undervisning i basisdansk, skal du også indskrive barnet via webindskrivningen. Du har mulighed for at ønske en anden skole, men dette ønske kan kun opfyldes, hvis skolen har en ledig plads i klassen og på deres basisdansk hold.

 

Basisdansk hold

Basisdansk hold er tilknyttet en klasse. Holdundervisningen foregår enten på distriktsskolen eller på en anden skole. I februar måned får du besked om hvilken skole dit barn skal modtage undervisning på.

Hvis du har spørgsmål kan du henvende dig til Skoler & Uddannelse på 4368 6868 eller send mail til skoleroguddannelse@albertslund.dk.