Åbningstider og lukkedage

Her kan du læse mere om åbningstiderne og lukkedage i klubber


Åbningstid

Fritidsklubbernes åbningstid tilrettelægges efter børnenes behov, og vil på skoledage typisk være fra kl. 14.00 – 18.00. På skolefridage og i ferier vil der være udvidet åbningstid.

Ungdomsklubbernes åbningstid tilrettelægges efter de unges behov, og vil generelt være om aftenen efter fritidsklubbernes lukke-tid, men der kan dog godt være overlap enkelte dage i ugen.

Selvom man er blevet 14 år har den unge mulighed for i samarbejde med forældrene og lederen at vælge om han/hun vil fortsætte med at gå i fritidsklub, og den unge har også samtidig mulighed for at benytte det gratis ungdomsklubtilbud. Der skal dog fortsat betales for benyttelse af fritidsklubtilbuddet.

Da åbningstiderne kan være meget forskellige fra klub til klub og også skifte i løbet af året alt efter de unges behov, er det vigtigt, at du henvender dig til dit barns klub for at få præcise oplysninger.

Lukkedage

Klubberne holder lukket 1. maj, Grundlovsdag, dagen efter Kr. Himmelfartsdag, de 3 hverdage før påske samt mellem jul og nytår, d.v.s. fra og med 24. december til og med 1. januar.

Enkelte klubber holder undtagelsesvis lukket nogle uger i sommerferien - hør mere om dette i klubben.