Kontaktpersonsarbejdet i Familiehuset

Familiehuset i Albertslund er et tilbud til børnefamilier og unge med behov for hjælp til at få en bedre hverdag. Vi kan hjælpe børnefamilier med børn fra 0 til 18 år (med mulighed for forlængelse til det 23. år). Indsatsen ydes efter Servicelovens § 11 og § 52 om hjælp til børn og unge med behov for særlig støtte.


Hvis du som ung har brug for hjælp og støtte fra en voksen udenfor familien, kan din sagsbehandler henvise dig til Familiehuset. Sagsbehandleren laver en handleplan, sammen med dig. I handleplanen skal stå, hvad  vi sammen skal arbejde med og hvilke mål, der er med forløbet.

Det er meget forskelligt, hvad de unge arbejder med i et kontaktpersonsforløb. Ofte handler det om at få et godt forhold til sine forældre og til kammeraterne og at finde ud af at indgå i skolen/uddannelsessystemet. Vi arbejder på, at de unge skal blive i stand til at træffe deres egne valg og finde deres egen vej i livet.

De unge møder deres kontaktperson i Familiehuset, på skolen eller andre steder alt efter hvad der er mest meningsfyldt i den konkrete situation. Forældrene inddrages altid i større eller mindre grad. Et kontaktpersonforløb er altid tidsbegrænset.

Kontaktpersoner kan også tilknyttes i situationer, hvor den unge er på vej i egen bolig. Indholdet i forløbet vil i disse tilfælde være præget af, at den unge skal have støtte til at fungere i en selvstændig hverdag og være en god nabo.

Du kan læse mere om kontaktperson til unge her

Også familier kan få tilbudt en kontaktperson. Kontaktpersonen vil tale med familien om de udfordringer, hverdagen indeholder og vil give råd, vejledning og støtte til at håndtere situationen. Kontaktpersonen har fokus på at finde nye veje og hjælpe familien til at trives bedre.

Du kan læse mere kontaktperson til familien her