Bioposer og de nye grønne poser til madaffald

Nye poser til madaffald


Nye poser til madaffald

Fra 1. oktober går vi over til en ny pose til madaffald, som er lavet af genbrugsplast. 

Har du din egen madaffaldsbeholder, vil du stadig få de gamle bioposer i din postkasse, når du binder en pose på beholderen. Skraldemanden kan først levere de nye poser, når Vestforbrænding får dem hjem 1. oktober.

Du kan allerede nu hente de nye grønne poser af genbrugsplast på Genbrugsstationen. Men husk at bruge dine gamle bioposer op først.

Boligområder med beholdere eller stativer ved husstanden

Har du stativ eller beholder ved husstanden, binder du en pose til madaffald fast til håndtaget på affaldsbeholderen eller affaldsstativet, når din sidste rulle med poser er ved at løbe tør. Så lægger skraldemanden nye ruller i din postkasse. 

Løber du alligevel tør, inden skraldemanden har lagt nye ruller i din postkasse, kan du henvende dig på

  • Genbrugsstationen, Holsbjergvej 44
  • Agenda Centeret, Kanalens Kvt 32

Så har vi et par kasser stående til borgere med akut behov.

Boligområder med fælles beholdere

Bor du i et område med fælles beholdere, henvender du dig til din vicevært eller bestyrelse, som informerer dig nærmere om, hvor du henter poser til madaffald, der hvor du bor.

Er du vicevært, eller skal du bestille flere kasser med poser til madaffald på vegne af dit boligforening, læs mere her