Udbygget Albertslundstativ ved husstanden

Ordning 3


I dit boligområde har hver husstand et biostativ med en sæk til madaffald og et kombistativ. Kombistativet har en sæk til restaffald i den ene side og 4 kassetter til glas, papir, metal og plast i den anden side.

Du ejer selv dine stativer og skal selv vedligeholde dem.

Mad- og restaffald i sække

Du får nye sække hver 14. dag. Sækken til madaffald er på 60 liter og sækken til restaffald er på 125 liter. Har dit boligområde valgt sommertømning, bliver sækken med madaffald tømt hver uge i juni, juli og august. Klik på dit boligområde på kortet til højre og tjek om dit boligområde har valgt sommertømning i skemaet under kortet.

For at sækken til madaffald ikke skal blive våd og gå i stykker, når skraldemanden henter den, skal du dryppe madaffaldet godt af inden du lægger det i bioposen. Læs mere under Håndtering af madaffald

Papir, plast-, metal- og glasemballage

I dit stativ har du fire kassetter, som skal bruges til at sortere papir, plast, metal og glas.

Kassetterne med papir og plast tømmes hver 14. dag.

Kassetterne til metal og glas tømmes hver 3. uge.

Har du mere affald end der kan være i de enkelte kassetter, kan du sortere ekstra affaldet i klare sække og stille ud ved siden af beholderen aftenen før afhentning. Så tager skraldemanden sækkene med, når han tømmer kassetten. Du kan også benytte de kuber (igloer) som Albertslund Kommune har sat op til plast og glas ved byens indkøbscentre. Klik på kortet til højre og se hvor der er sat kuber op. 

Haveaffald, storskrald og pap

Dit boligområde har haft flere ordninger at vælge imellem. Klik på dit boligområde på kortet til højre og find information om dit boligområdes ordning for haveaffald,  storskrald og pap i skemaet under kortet. 

Læs mere om hvordan du bestiller en afhentning under Haveaffald, storskrald og pap

Farligt affald

I dit boligområde har alle husstande fået udleveret en rød miljøboks til farligt affald. Når boksen er fuld, sætter du den ovenpå din beholder eller dit stativ til restaffald. Så skifter skraldemanden den ud med en tom boks, næste gang han henter dit restaffald. 

Læs mere om hvordan du bruger den røde miljøboks under Farligt affald

Andet affald

Der er stadig en del affald som du ikke får hentet. Det skal på genbrugsstationen. Klik på den grønne boble i højre side og læs mere om brug af Genbrugsstationen og om Drivhuset, hvor du kan bytte gode brugte ting til andre gode brugte ting.