Gode råd om madaffald

Minimer lugt og maddiker


Du kan selv gøre en del for at minimere lugt og maddiker i madaffaldet 

  • Lad dit madaffald dryppe af, før du smider det ud. Hæld ikke yoghurt, sovs eller andet vådt affald i bioposen. Knug vandet ud af kartoffelskrællerne. Så holder biopose og madaffaldssækken i længere tid og risikoen for at de går i stykker ved tømning minimeres
  • Pak letfordærvelige og/eller kraftigt lugtende madvarer ind i køkkenrulle (fx fisk og kød)
  • Brug en indendørs beholder med huller i siderne, så der kommer luft til bioposen. Så går den ikke så let i opløsning.
  • Brug eventuelt to bioposer i stedet for én i varme perioder, hvor nedbrydningen af poserne sker hurtigere. 
  • Skift bioposen minimum hver 2. dag
  • Undgå at overfylde posen og husk at lukke den med en knude
  • Læg posen forsigtigt i din udendørs beholder eller sæk, så der ikke går hul på den
  • Stil så vidt muligt din udendørs beholder i skyggen
  • Hold altid låget på din indendørs biospand og din udendørs beholder lukket
  • Læg en avis eller andet papir i bunden af din indendørs og udendørs beholder for at suge væske
  • Vask din indendørs biospand og udendørs beholder med vand og sæbe efter behov

Hvad gør du hvis der er kommet maddiker i din affaldsbeholder?

  • Næste gang dit madaffald er tømt, skyller du beholderen med en kedel kogende vand

Antifluemiddel

Hvis du stadig oplever problemer, selvom du har fulgt ovenstående råd, kan du tage mere drastiske metoder i brug. Det kan blandt andet være en forbehandling af selve affaldsbeholderen med et fluemiddel, som sprayes på ved beholderens åbning - der hvor spyfluerne forventes at sætte sig, og på relevante flader inde i beholderen hvor æg og fluelarver opleves.

Erfaringer viser, at følgende hjemmegjorte miljøsunde løsninger på anti-fluemidler kan benyttes:

  • Eddike
  • Hjortetakssalt
  • Tea tree olie
  • En blanding af hvidløg og citron

Fælles for dem alle er, at de opløses i vand og sprayes på de udsatte steder.

Værd at vide om maddiker

  • Maddiker er ikke farlige
  • Maddiker er spyfluernes larvestadie
  • Spyfluens æg bliver til larver på et døgn, og efter ti dage bliver larverne til fluer
  • En fugtig og varm skraldespand (mellem 25 og 40 grader) med adgang til kød- eller fiskeaffald giver ideelle levevilkår for fluelarver og er derfor et attraktivt sted for fluerne at lægge deres æg