Styrelsesvedtægten


Kapitel I: Kommunalbestyrelsen

§ 1. Albertslund Kommunalbestyrelse består af 21 medlemmer.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen vælger en borgmester og en vice-borgmester, jf. § 6 i lov om kommunernes styrelse.

§ 2. De nærmere regler om forberedelse, indkaldelse og afholdel-se af kommunalbestyrelsens møder fastsættes i kommunalbesty-relsens forretningsorden, jf. § 2 i lov om kommunernes styrelse.

§ 3. Stedfortræderen for et medlem indkaldes ved et medlems for-fald af de grunde, der er nævnt i lov om kommunernes styrelse, uanset at hindringen har en kortere varighed end en måned.

Kapitel II: Borgmesteren

§ 4. De nærmere regler om borgmesterens opgaver i forbindelse med kommunalbestyrelsens møder fastsættes i forretningsorde-nen, jf. §§ 8 og 30 i lov om kommunernes styrelse.

§ 5. Borgmesteren varetager som øverste daglige leder af kom-munens samlede administration de funktioner, der fremgår af kapitel IV i lov om kommunernes styrelse.

Stk. 2. Borgmesteren sikrer, at der i sager, der hører under et ud-valgs område, indhentes de nødvendige udtalelser fra udvalgene, inden kommunalbestyrelsen træffer beslutning i sagen.

Stk. 3. Borgmesteren påser sagernes ekspedition, herunder at de ekspederes uden unødig forsinkelse. Borgmesteren kan forlange enhver oplysning om sagernes ekspedition.

§ 6. Borgmesteren drager omsorg for, at ingen udgift afholdes eller indtægt oppebæres uden fornøden bevilling, og at udgifter og indtægter bogføres i overensstemmelse med de af Social- og Indenrigsministeriet og kommunalbestyrelsen fastsatte regler. Finder borgmesteren, at en disposition ikke har haft bevillingsmæssig hjemmel, forelægges dette for kommunalbestyrelsen.

Kapitel III: Udvalg og almindelige regler om deres virksomhed

§ 7. Følgende stående udvalg nedsættes:

1. Økonomiudvalg
2. Børne- og Skoleudvalg
3. Kultur-, Bevægelses- og Sundhedsudvalg
4. Miljø- og byudvalg
5. Velfærdsudvalg
6. Beskæftigelsesudvalg

§ 8. Hvis et stående udvalg agter at foretage dispositioner, der berører et andet udvalgs område, skal der inden iværksættelsen forhandles med dette udvalg, i fornødent omfang med inddragelse af Økonomiudvalget og borgmesteren, jf. §§ 18 og 31 a i lov om kommunernes styrelse.

§ 9. Udvalgene foretager indstilling til kommunalbestyrelsen gen-nem Økonomiudvalget, hvis der opstår behov for ændringer af bevillinger.

Kapitel IV: Økonomiudvalget

§ 10. Økonomiudvalget består af borgmesteren, der er formand for udvalget, samt 6 af kommunalbestyrelsens øvrige medlemmer.

Stk. 2. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af de an-liggender, der er underlagt det i medfør af § 18, § 21 og kapitel V i lov om kommunernes styrelse.

Stk. 3. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af løn- og personaleforhold inden for ethvert af kommunens administrationsområder. Udvalget fastsætter regler for borgmesterens og administrationens behandling af personalesager.

Stk. 4. Udvalget varetager kommunens økonomiske planlægning og har ansvaret for kommuneplanlægningen samt for en samord-net løsning af andre planlægningsopgaver, herunder fysiske pla-ner.

Udvalget fastsætter generelle forskrifter for planernes tilvejebrin-gelse. Udvalget drager omsorg for, at der udarbejdes økonomiske konsekvensvurderinger til planforslag og foretager indstilling til kommunalbestyrelsen om planforslag.

Udvalgets erklæring indhentes i sager, der vedrører kommunens planlægningsopgaver, inden sagen forelægges kommunalbesty-relsen til beslutning.

Stk. 5. Økonomiudvalget

• koordinerer den overordnede politik og rammevilkår for er-hvervsudviklingen i kommunen og
• varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens overordnede integrationspolitik.

Stk. 6. Økonomiudvalget varetager den umiddelbare forvaltning af

• Køb, salg og pantsætning af fast ejendom
• Sager vedrørende erhvervsfremme og andre erhvervsmæssige spørgsmål
• Udlejning af fast ejendom og
• Tilsynet med almene boligorganisationer og kollegier.

Stk. 7. Økonomiudvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til kommunalbestyrelsen om kommunens kasse- og regnskabsregulativ samt revisionsregulativ.

Stk. 8. Udvalget forhandler i fornødent omfang med et stående udvalg inden iværksættelsen af foranstaltninger af væsentlig be-tydning for det pågældende udvalg.

§ 11. Økonomiudvalget fastsætter regler om

• Indberetninger fra den kommunale administration med henblik på udvalgets udøvelse af budget- og bevillingskontrol
• I hvilket omfang kommunens værdier skal forsikres og hvordan skader skal forebygges og
• Samordning af kommunens indkøbsfunktioner, herunder ud-bud.

§ 12. Økonomiudvalget fører tilsyn med

• At forvaltningen af økonomiske midler sker i overensstemmel-se med kommunalbestyrelsens beslutninger og i øvrigt på for-svarlig måde
• At forvaltningen af kommunens kasser og kommunens regn-skabsføring er forsvarlig
• At kommunens arkivalier opbevares på betryggende måde
• At de på årsbudgettet meddelte bevillinger og rådighedsbeløb samt de ved særlig beslutning bevilgede beløb ikke overskri-des uden kommunalbestyrelsens samtykke og
• Løn- og ansættelsesforhold for personale, jf. § 67 i lov om kommunernes styrelse.

 

Kapitel V: De stående udvalgs opgaver

§ 13. Børne- og Skoleudvalget består af 7 medlemmer.

Stk. 2. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommu-nens opgaver vedrørende børn, unge og familier, herunder opga-ver vedrørende:

• Folkeskoler, specialundervisning, klubber og ungecenter
• Ungdomsuddannelser og – vejledning
• Dagtilbud, herunder daginstitutioner og dagpleje
• Sundhedspleje
• Tandpleje
• Sociale og sundhedsmæssige opgaver vedrørende børn og unge
• Rådgivning og støtte til børn og unge og deres familier
• Forebyggende hjælpeforanstaltninger for børn og unge og
• Faglige vurderinger i forbindelse med funktionsmæssige æn-dringer af bygninger, anlæg og arealer under udvalgets områ-de.

Stk. 3. Udvalget foretager indstilling til kommunalbestyrelsen om

• Takster for institutionspladser m.v. under udvalgets område og
• Programoplæg og projektforslag for bygge- og anlægsarbejder inden for udvalgets område, jf. § 15, stk. 3.

§ 14. Kultur-, Bevægelses- og Sundhedsudvalget består af 7 medlemmer.

Stk. 2. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommu-nens opgaver vedrørende kultur, fritid og idræt, herunder opgaver vedrørende:

• Folkeoplysning, der ikke hører under Folkeoplysningsudvalget,
• Daghøjskoler
• Biblioteksvæsen
• Museumsforhold
• Udstillinger og kunstindkøb
• Musikarrangementer og musikaktiviteter for børn og voksne
• Teater- og biografforhold
• Udlån og –leje af lokaler i kommunale ejendomme til foreninger m.v., herunder også skolelokaler
• Særlige tilskud m.v. til foreninger og klubber under udvalgets område
• Drift af kommunale fritidsaktiviteter, som kommunalbestyrelsen ikke har henlagt til andet udvalg
• Samarbejde og udveksling med kommunens venskabsbyer
• Frivillighed og medborgerskab
• Faglige vurderinger i forbindelse med funktionsmæssige æn-dringer af idrætsanlæg, badesø og andre fritidsfaciliteter samt
andre bygninger og arealer under udvalgets område og
• Sundhedsfremme og primær forebyggelse.

Stk. 3. Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til kom-munalbestyrelsen om

• Regler for udlån og udleje af lokaler i kommunale ejendommen og for tilskud til foreninger, institutioner og andre anlæg under udvalgets område
• Programoplæg og projektforslag for bygge- og anlægsarbejder inden for udvalgets område, jf. § 15, stk. 3, og
• Planer for den samlede indsats på det sundhedsforebyggende arbejde

§ 15 Miljø- og Byudvalget består af 7 medlemmer.

Stk. 2. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kom-munens miljø-, plan- og forsyningsopgaver, herunder opgaver vedrørende:

• Byggemyndighed
• Bestyrelse af offentlige og private fællesveje
• Kollektiv trafik
• Naturbeskyttelse og jordforurening
• Fredning
• Bevaring af fortidsminder
• Varmeforsyning, renovation og genbrug
• Samarbejde med regionale og fælleskommunale selskaber inden for udvalgets område.

Stk. 3. Udvalget varetager endvidere den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver på det tekniske område, herunder opga-ver vedrørende:

• Drift, vedligeholdelse og anlæg af kommunale veje, parker og grønne områder, såfremt der ikke ved denne vedtægt eller kommunalbestyrelsens beslutning er bestemt andet
• Drift og vedligeholdelse af kommunale bygninger og anlæg, herunder energibesparende foranstaltninger og risikostyring, såfremt der ikke ved denne vedtægt eller kommunalbestyrel-sens beslutning er bestemt andet
• Artitekturpolitik for kommunens bygninger og
• Udarbejdelse af projekter og gennemførelse af bygge- og an-lægsarbejder for alle byggerier og anlæg, uanset benyttelses-formål.

Stk. 4. Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til kom-munalbestyrelsen om

• Takster for vand, varme, renovation og byggesagsbehandling
• Planer og politikker inden for udvalget område, herunder over-ordnet artitekturpolitik
• Miljø- og klimaarbejde
• Dispensationssager inden for udvalgets områder
• Bebyggelsesplaner, anlægsplaner og udbygningsplaner for anlæg og ombygninger inden for udvalgets område
• Programoplæg og projektforslag for anlægsarbejder i samar-bejde med respektive fagudvalg
• Lejeafgifter, takster og lignende inden for udvalgets område
• Belysningsplaner for vej- og parkområdet
• Designmanualer for kommunens uderum, herunder byinventar, belysningsanlæg m.v. og
• Anlægs-, pleje- og vedligeholdelsesplaner

Stk. 5. Udvalget udarbejder oplæg til Økonomiudvalget vedrøren-de kommuneplanrevisioner inden for de tidsfrister og efter de ret-ningslinjer, som Økonomiudvalget måtte fastsætte, jf. § 10, stk. 4.

§ 16 Velfærdsudvalget består af 7 medlemmer.

Stk. 2. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommu-nens sociale opgaver, herunder opgaver vedrørende:

• Kommunal anvisning af ledige almennyttige boliger og bolig-støtte
• Forsørgelse i form af pension og enkeltydelser
• Området for voksne udviklingshæmmede
• Sociale tilbud herunder alkohol- og misbrugsbehandling
• Sundhed
• Rehabilitering, herunder kommunal medfinansiering af sund-hedsudgifter
• Social psykiatri
• Specialundervisning for voksne
• Personlig hjælp, omsorg og pleje
• Genoptræning og hjælpemidler
• Faglige vurderinger i forbindelse med funktionsmæssige æn-dringer af ældreinstitutioner og ældreboliger, som er henlagt under udvalgets område.
• Koordinering af den samlede handicapindsats og
• Behandling af personsager.

Stk. 3. Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til kom-munalbestyrelsen om

• Planer for den samlede indsats på udvalgets område og
• Programoplæg og projektforslag for bygge- og anlægsarbejder inden for udvalgets område, jf. § 15, stk. 3.

§ 17 Beskæftigelsesudvalget består af 5 medlemmer.
Stk. 2. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommu-nens opgaver indenfor beskæftigelsesområdet og ydelser knyttet hertil, herunder opgaver vedrørende:
• indsats over for arbejds- og uddannelsessøgende
• kontanthjælp og uddannelseshjælp
• dagpenge ved sygdom og fødsel
• medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge
• flexjob og ledighedsydelse
• revalidering
• service og samarbejde med uddannelsesinstitutioner og ar-bejdsgivere
• støtte til handicappede i erhverv

Stk. 3. Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til kom-munalbestyrelsen om

• Planer for den samlede indsats, herunder beskæftigelsespla-nen og
• Programoplæg og projektforslag for bygge- og anlægsarbejder inden for udvalgets område, jf. § 15, stk. 3.

 

Kapitel VI: Vederlag

§ 18 Formanden for Børne- og Skoleudvalget oppebærer et vederlag på 20 % af borgmesterens vederlag.

Stk. 2. Formanden for Kultur-, Bevægelses- og Sundhedsudvalget oppebærer et vederlag på 20 % af borgmesterens vederlag.

Stk. 3. Formanden for Miljø og Byudvalget oppebærer et vederlag på 20 % af borgmesterens vederlag.

Stk. 4. Formanden for Velfærdsudvalget oppebærer et vederlag på 20 % af borgmesterens vederlag.

Stk. 5. Formanden for Børn- og Ungeudvalget oppebærer et ve-derlag på 10 % af borgmesterens vederlag.

Stk. 6. Formanden for Beskæftigelsesudvalget oppebærer et ve-derlag på 8 % af borgmesterens vederlag.

Stk. 7. Formanden for Folkeoplysningsudvalget oppebærer et ve-derlag på 8 % af borgmesterens vederlag.

Stk. 8. Den i stk. 1- 7 nævnte vederlæggelse ophører med udgan-gen af den måned, hvor den pågældende fratræder hvervet, eller når formanden i en uafbrudt periode på 3 måneder har været for-hindret i at varetage formandshvervet.

Ved fravær på grund af sygdom, graviditet og adoption er der dog ret til vederlag i 9 måneder.

§ 19 Når et medlem af et stående udvalg på grund af sygdom, fe-rie eller fravær af anden årsag af udvalget er konstitueret som formand i en perioden på mindst 2 uger, oppebærer vedkommen-de i funktionsperioden vederlag efter samme regler som forman-den, jf. § 18, stk. 1- 7.

Stk. 2. Funktionsvederlag kan højst oppebæres i en uafbrudt peri-ode på 9 måneder.

kapitel VII: Borgerrådgiver

§ 20 Direkte under Kommunalbestyrelsens myndighed etableres en borgerrådgiverfunktion.

Stk. 2. Borgerrådgiveren skal yde vejledning og rådgivning til bor-gerne inden for de af Kommunalbestyrelsen fastsatte rammer her-for og skal bistå Kommunalbestyrelsen med dennes tilsyn med kommunens administration, jf. den kommunale styrelseslov.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen ansætter og afskediger Borgerrådgi-veren samt fastsætter nærmere regler for Borgerrådgiverens virk-somhed.

Kapitel VIII: Ikrafttræden mv.

§ 21 Denne vedtægt træder i kraft 11. marts 2015.

Stk. 2. Samtidig ophæves "Vedtægt for styrelsen af de kommunale anliggender i Albertslund Kommune", endeligt godkendt efter to behandlinger i kommunalbestyrelsen den10. december 2013.

Stk. 3. Forslag om ændringer i vedtægten skal undergives to be-handlinger i kommunalbestyrelsen med mindst 6 dages mellem-rum.

Denne vedtægt er behandlet i Kommunalbestyrelsen den 9. de-cember 2014 og endeligt godkendt den 10. marts 2015.