Dagsordener og referater

Du kan læse dagsordener og referater fra kommunalbestyrelsens og udvalgenes møder ved at følge linket.


Læs dagsordener og referater til og med den 10. februar 2016

Dagsordener og referater fra efter den 10. februar 2016

 

 

Printvenlig version

Forside:

Gæster:

Jacob Lundgaard, Gate 21

Qasir Mirza, Bestyrelsesformand Blokland

Povl Markussen, Agendacenter Albertslund

Lone Kaas, Albertslund Boligsociale Center

Mai Green Petersen, Albertslund Boligsociale Center

Hans Henrik Agger, Agger & Co.

Peter Kragh Halling, Hack & Co.

Lea Schick, Alexandra Instituttet

 

Afbud:

Dennis Schmock (B)

Bodil Marie Garde (Ø)

Poul Erik Lauridsen, Gate 21

Qasir Mirza, Bestyrelsesformand Blokland


Udvalg: Innovation i byen (§17, stk.4)

Dato: Mandag den 04. september 2017

Tid: Kl. 17:00

Sted: Mødelokalet Skoven, Sundhedshuset, Skolegangen 1, Albertslund

Indkaldelse :

  • Formand Flemming Jørgensen (A)
  • Leif Pedersen (F)
  • Dennis Schmock (B)
  • Lars Gravgaard Hansen (C)
  • Bodil Marie Garde (Ø)
  • Poul Erik Lauridsen, Gate 21
  • Jan Adolfsen, COOP


Indholdsfortegnelse

1. 17,4 Innovation i byen - Status på Urban Farming i Albertslund
2. 17,4 Innovation i byen - Fremadrettede perspektiver for Urban Farming i Albertslund
3. 17,4 Innovation i byen - Orientering fra formanden
4. 17,4 Innovation i byen - Orientering fra By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse
5. Eventuelt

1. 17,4 Innovation i byen - Status på Urban Farming i Albertslund

Anledning

Drøftelse af status på Urban farming i Albertslund.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen vedtog den 13. september 2016 en ny strategi for Urban Farming. Urban Farming strategien foldes ud i tre spor:

  1. Trække fødevareproduktion ind i byen
  2. Understøtte stærke dyrkningsfællesskaber
  3. Integrere fødevareproduktion i byens grønne miljø- og klimaløsninger

 

I vedlagte statusnotat beskrives initiativer og handlinger inden for Urban Farming rundt omkring i byen, dels nye og dels en del af eksisterende aktiviter. Flere af initiativerne rækker ind over flere af sporene.

 

Herudover har KU-studerende Fernando José Torres Granados udarbejdet en rapport, som led i et praktikforløb i Albertslund Kommune. Rapporten kortlægger mulige områder for Urban Farming i Albertslund og belyser en række perspektiver omkring vidensdeling i forbindelse med Urban Farming i kommunen.

 

Statusnotatet vedlægges som skriftlig orientering, mens det anbefales at abstract og konklusion fra rapporten læses.

 

Endelig deltager Lone Kaas og Mai Green Petersen fra Albertslund Boligsociale Center. De præsenterer eksempler fra praksis i Hedemarken og Blokland, hvor en social-økonomisk indsats har været iværksat med bl.a. inddragelse af Urban Farming. Udover Albertslund Boligsociale Center deltager Qasir Mirza som afdelingsbestyrelsesformand fra Blokland, Povl Markussen fra Agendacenteret, samt Hans Henrik Agger og Peter Kragh Stilling, der vil faciliterer en workshop under dagsordenens pkt. 2.

 

Udvalget og gæster drøfter status på Urban Farming i Albertslund.

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,

  1. at udvalget drøfter status på Urban Farming i Albertslund.

 

Beslutning

Mai Green Petersen og Lone Kaas fra Albertslund Boligsociale Center præsenterede Urban Farming-aktiviteterne, der er igangsat i Blokland, Hedemarken og Nord.

 

På baggrund af oplægget blev det besluttet at forvaltningen skal undersøge muligheder for at ABC som led i deres projekter midlertidigt kan beplante en mark ved Hedemarken. En model kunne være at en socialøkonomisk virksomhed lejer området midlertidigt. Forvaltningen skal undersøge mulighederne for en aftageraftale. ABC skal rette henvendelse til forvaltningen.

 

På baggrund af statusnotatet blev den fremadrettede forankring af Urban Farming-strategien drøftet med følgende kommentarer:

  • Strategien har tidligere været forankret i Sekretariat for Vækst og Regional Udvikling, som blev nedlagt med Budget 2017. Forvaltningens tilgang har herefter været at strategien skulle forankre sig i byen nedefra og borgerdrevent, som det også ses i statusnotatet.
  • Agendacenteret er optaget af den del af det strategien som fokuseres om biodiversitet. Her har virksomheder og borgere et stort potentiale og ansvar for at kunne bidrage.
  • På skole- og dagtilbudsområdet har der været igangsat små selvstændige initiativer, som fx Egelundskolen der har etableret et udekøkken.
  • Det er væsentligt at der tænkes i hvordan strategien forankres efter kommunalvalget i den nye udvalgsstruktur.

 

Dennis Schmock (B) og Bodil Marie Garde (Ø) deltog ikke.

 

 

 

Bilag

1 Statusnotat for Urban Farming 2016-2017 Statusnotat for Urban Farming 2016-2017
2 Report - Project in Practice Report - Project in Practice
Tilbage til toppen

2. 17,4 Innovation i byen - Fremadrettede perspektiver for Urban Farming i Albertslund

Anledning

Drøftelse af de fremadrettede perspektiver for Urban Farming i Albertslund.

Sagsfremstilling

Der sættes fokus på de fremadrettede perspektiver for Urban Farming i Albertslund Komune - hvad er muligheder og udfordringer?

 

Hans Henrik Agger og Peter Kragh Halling (Arrangører af Hackathon for Urban Farming udfordringer i Albertslund) deltager og står for en workshop, hvor der konkretiseres udfordringer, som ønskes løst i et Urban Farming-perspektiv med en kommerciel og/eller socialøkonomisk vinkel. De udfordringer som konkretiseres gives videre til 30-40 iværksættere som i forbindelse med et hackathon i slutningen af september, skal idéudvikle og give deres bud på en kommerciel udvikling af Urban Farming i Albertslund.

 

Til mødet deltager herudover repræsentanterne fra Albertslund Boligsociale Center, Qasir Mirza som afdelingsbestyrelsesformand fra Blokland, samt Povl Markussen fra Agendacenteret.

 

Efter workshoppen drøfter udvalget sammen med de inviterede gæster, hvordan der kan arbejdes og sættes fokus på Urban Farming i et socialøkonomisk og kommercielt perspektiv. Heri særligt de muligheder og udfordringer, der er for Urban Farming.

 

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,

  1. at udvalget drøfter de fremadrettede perspektiver for Urban Farming i Albertslund.

 

Beslutning

Hans Henrik Agger og Peter Kragh Halling præsenterede baggrunden for den hackathon, som udvalget skal indgive spørgsmål til. Hensigten er her at identificere de spørgsmål, som der ønskes at finde løsninger på.

 

Der ses inden for emnet om fødevarer en række tendenser, såsom Stop madspild, Landbrug og Fødevarer arbejder med et fokus på lokalproduktion og mindre ressourceproduktive, og discountbølgen synes at være på vej ud til fordel for et fokus på mere lokalt producerede fødevarer.

 

Udvalget arbejdede i to grupper med at identificere udfordringer for Urban Farming. Udfordringerne til hackathonen blev identificeret til:

  • Branding af urban farming og den gode historie
  • Videns- og erfaringsdeling
  • Veje til deling- og byttemarkedspladser
  • Økonomi og kobling til at skabe et kommercielt afsæt, herunder startøkonomi til fx. dyrkningsfællesskaber.
  • Udnyttelse af potentialer ved skoler, COOP, Agendacenteret, Overskudsvarme fra bygninger, samt udnyttelse af tomme fabrikshaller og bygninge
  • Uddannelse inden for feltet og vidensopsamling på om andre har igangsat større initativer før Albertslund

 

Hans Henrik Agger og Peter Kragh Halling kvalificerer efterfølgende udfordringerne i samarbejde med administrationen.

 

Overordnet drøftede udvalget følgende perspektiver på Urban Farming i Albertslund:

  • Usikkerheden om begrænsinger fylder rigtig meget.
  • Det skal ikke være et kommunalt arrangement, men derimod en understøttelse af lokale og fællesskabelige formål. Det kræver at der sikres en bred folkelig appeal og at der skabes en stærk fortælling.
  • Den meget brede definition af Urban Farming kan gøre det svært at arbejde med. Strategien lægger op til en bred vifte af initativer, der gør størrelse på eventuelle projekter meget bred. En smal definition kan dog også begrænse strategien.

 

 

 

 

Tilbage til toppen

3. 17,4 Innovation i byen - Orientering fra formanden

Anledning

Orienteringssager.

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,

  1. at orienteringen tages til efterretning

Beslutning

Formanden orienterede om seneste bestyrelsesmøde i LUCI. Albertslund Kommune har været i spil til at lede en af de fem bærende søjler i LUCI-samarbejdet. Enten om Health and Well-being eller Urban Spaces. Konklusionen blev, at Albertslund ikke melder sig som leder af en af LUCI's fem søjler, da der ikke er ressourcer til det.

 

På et kommende økonomiudvalgsmøde er der status på Erhvervsstrategien. Her går mange af initiativerne der behandles gennem Urban Farming igen.

 

Tilbage til toppen

4. 17,4 Innovation i byen - Orientering fra By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse

Anledning

Orienteringssager.

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,

  1. at orienteringen tages til efterretning

 

Beslutning

Intet at tilføje.

 

Tilbage til toppen

5. Eventuelt

Beslutning

Direktøren for By, Kultur, Miljø og Beskæftigelse kunne orientere om, at en række bøger af Bas Boorman (CISCO) udgives, hvori Albertslund figurerer.

 

Udvalgets sidste møde i oktober vil være en status på udvalgets arbejde.

Tilbage til toppen