Dagsordener og referater

Du kan læse dagsordener og referater fra kommunalbestyrelsens og udvalgenes møder ved at følge linket.


Læs dagsordener og referater til og med den 10. februar 2016

Dagsordener og referater fra efter den 10. februar 2016

 

 

Printvenlig version

Forside:

I Leif Pedersen's (F) fravær, ledte Flemming Jørgensen (A) mødet.


Udvalg: Miljø- og Byudvalg

Dato: Mandag den 19. juni 2017

Tid: Kl. 16:00

Sted: Mødelokale 1 forhallen (ekstraordinært møde)

Indkaldelse :

  • Formand Leif Pedersen (F)
  • Flemming Jørgensen (A)
  • Dogan Polat (A)
  • Qasir Mirza (A)
  • Lars Gravgaard Hansen (C)
  • Allan Høyer (O)
  • Ebbe Rand Jørgensen (Ø)


Indholdsfortegnelse

1. MBU/ØU/KB - Nedrivning af ALBO og Kongsholmcentret (bevilling)

1. MBU/ØU/KB - Nedrivning af ALBO og Kongsholmcentret (bevilling)

Anledning

Der skal tages stilling til frigivelse af midler til nedrivning af Albo og Kongsholmcentret.

Sagsfremstilling

Albo skal nedrives for at give plads til byudvikling på grunden, mens dele af Kongsholmcentret skal nedrives for at give plads til, at NEXT kan bygge et nyt gymnasium på grunden.

Da nedrivningen af de to bygninger skal ske i forlængelse af hinanden, er der lavet et samlet udbud for begge ejendomme. Projektet bliver derved af en størrelse, der er særligt attraktiv for nedrivningsfirmaer og det forventes at give en god pris.

Processen for Albo er således:

Albo opdeles i 3 bygningskroppe. Processen starter i bygningen mod boligområdet Rådhusdammen og fortsætter i bygningen mod rådhuset. Mellembygningen bevares indtil brugerne kan flyttes til Stationsporten 1 omkring 1. november, når Gate 21 er flyttet ind i bygning M.  

Inden august

Omlægning af diverse forsyningsledninger så som IT og varme.

August 2017 til oktober 2017

Stripning, hvor bygningsdele skilles i fragmenter, så mest muligt kan genbruges.

Oktober 2017

Byggepladsen flyttes til Kongsholmcentret.

December 2017

Stripning genoptages og afsluttes med sandblæsning af væggene for at mindske PCB-niveauet i betonelementerne.

Februar 2018 til sommer 2018

Nedrivning af Albo.

Sommer 2018

Omlægning af fjernvarmeledninger.

Sommer 2018

Reetablering af sti langs rådhusdammen.

 

Processen for Kongsholmcentret er således:

Indtil oktober

Omlægning af diverse forsyningsledninger så som IT, regnvand, kloak, el og varme.

Fra oktober

Stripning af klassefløje og mellembygninger og efterfølgende nedbrydning, så der gives plads til byggefelt for NEXT.

Herefter

Stripning af gymnastiksale og efterfølgende nedrivning.

1. februar 2018.

 Aflevering

 

Der vil være en periode, hvor Børnehuset På Sporet afd. Trinbrættet ikke kan være i deres bygning. Forældrebestyrelsen får mulighed for at vælge mellem etablering af en pavillion i forbindelse På Sporet afd. Kanen og Vognporten eller udflytterbørnehave i denne periode. Den løsning der vælges finansieres af denne bevilling.

Til personale og brugere af Børnehuset på Sporet - afd. Vognporten og Kanen bliver der etableret en midlertidig rundkørsel med afsætningsplads for enden af Vognporten samt parkeringsareal på "Hotelgrunden".

 

Supplerende sagsfremstilling

By, Kultur, Miljø & beskæftigelse den 15. juni 2017

Kongsholmcentret og ALBO er udbudt i en samlet licitation, for at opnå det bedste tilbud. Det er derfor ikke muligt at fordele de enkelte delpriser. 2 nye bilag vedlagt - "Tilbud på nedrivning" og "Budget for nedrivning".

 

Økonomi

Der er afholdt licitation d. 29/5, hvor 4 nedbrydningsvirksomheder var indbudt. Det indstilles, at der indgås kontrakt med lavestbydende.

 

Samlet udgift til nedrivning og omlægning af forsyningsledninger mm

13.000.000 kr.

Rådgivning

700.000 kr.

I alt

13.700.000 kr.

 

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,

  1. at der indgås kontrakt med lavestbydende,
  2. at der gives anlægsbevilling på 13.700.000 kr. og rådighedsbeløb fordelt med 7.700.000 kr. i 2017 og 6.000.000 kr. i 2018 og
  3. at udgiften finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 8.500.000 kr. til nedrivning af Albo og grønnegangen og med 5.200.000 kr. fra provenuet fra salget af kongsholmcentergrunden via kassebeholdningen.
  4. at 4.973.000 kr. finansieres ved lånoptag, da der er givet lånedispensation på 58,5% til det afsatte rådighedsbløb på 8.500.000 kr. til nedrivning af Albo og grønnegangen

Historik

Miljø- og Byudvalg, 13. juni 2017, pkt. 16:

Sagen blev udsat til ekstraordinært MBU den 19. juni.

Beslutning

 

Tiltrådte indstillingen.

 

Allan Høyer (O) tog forbehold.

 

Ebbe Rand Jørgensen (Ø) kunne ikke tiltræde indstillingen.

 

Leif Pedersen (F) deltog ikke på mødet.

Bilag

1 Notat om nedrivning af Albo og Kongsholmcentret Notat om nedrivning af Albo og Kongsholmcentret
2 Eksiterende ledningsføring Eksiterende ledningsføring
3 Ny ledningsføring Ny ledningsføring
4 Markering af rundkørsel, pavillion, affaldsø og træ Markering af rundkørsel, pavillion, affaldsø og træ
5 Bevillingsskema Bevillingsskema
6 Tilbud på nedrivning Tilbud på nedrivning
7 Budget for nedrivninger Budget for nedrivninger
Tilbage til toppen