Dagsordener og referater

Du kan læse dagsordener og referater fra kommunalbestyrelsens og udvalgenes møder ved at følge linket.


Læs dagsordener og referater til og med den 10. februar 2016

Dagsordener og referater fra efter den 10. februar 2016

 

 

Printvenlig version

Forside:


Udvalg: Miljø- og Byudvalg

Dato: Tirsdag den 22. august 2017

Tid: Kl. 17:00

Sted: Mødelokale 1 forhallen

Indkaldelse :

  • Formand Leif Pedersen (F)
  • Flemming Jørgensen (A)
  • Dogan Polat (A)
  • Qasir Mirza (A)
  • Lars Gravgaard Hansen (C)
  • Allan Høyer (O)
  • Bodil Marie Garde (Ø)


Indholdsfortegnelse

1. Orientering fra formanden - august
2. Orientering fra By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse - august
3. MBU/ØU/KB - Igangsætning af lokalplanproces for boliger i Roholmparken
4. MBU/ØU/KB - Igangsættelse af nyt plangrundlag for Toften
5. MBU/ØU/KB - Igangsættelse af lokalplan 9.8 for Hjørnegrunden
6. MBU/ØU/KB - Læhegnet / Grønneled - grønt område - brugsaftale og lånevilkår - BoVest
7. MBU/ØU/KB - Høringssvar til Klimastrategi
8. MBU/ØU/KB - Markant belysning i Hyldespjældet (bevilling)
9. MBU/ØU/KB - Dispensation fra byplanvedtægt nr. 9 til rødt tegltag
10. MBU/ØU/KB - Lighting Metropolis - Digital Ceiling til bygning M (Bevilling)
11. MBU/ØU/KB - Ny varmecentral til bygning M (Bevilling)
12. MBU/ØU/KB - Visionsplan for Supercykelstier 2017-2045
13. MBU/ØU/KB - Buslommer på Trippendalsvej (Bevilling)
14. MBU/ØU/KB - Renovering af broer og tunneler 2017 (Bevilling)
15. MBU/ØU/KB - Trangfølgeplan asfaltarbejder 2017 (Bevilling)
16. MBU/ØU/KB - Renovering af flisearealer, brolægninger og brønde 2017 (Bevilling)
17. MBU/ØU/KB - Trafiksikkerhedsprojekt - Holsbjergvej/Gadagervej/Rydager
18. MBU/ØU/KB - Anlægsregnskab for Danish Outdoor Living Lab (DOLL) fase 1
19. MBU/ØU/KB - Forslag fra Enhedslisten om giftfri kommune
20. Eventuelt

1. Orientering fra formanden - august

Sagsfremstilling

A - Børnehuset Birkelund

Indstilling

Formanden indstiller,

  1. at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Tiltrådte indstillingen.

Bilag

1 Børnehuset Børnehuset
Tilbage til toppen

2. Orientering fra By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse - august

Sagsfremstilling

A - Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse

 

B - Fremdriftsrapport for letbanen i Ring 3

 

C - Trafiksikkerhed Herstedøster skole

 

D - Tidsplan på facaderenovering - Sundhedshuset

 

E - Lys på Kvickly facaden

 

F - Artikel fra Politiken "Grøn udsigt: Data om vores adfærd bliver en del af fremtidens energisystem"

 

G - HOFOR - Vand- & Spildevand Holding - Orienteringsreferat - april 2017

 

H - HOFOR - Vand- & Spildevand Holding - Orienteringsreferat - maj 2017

 

I - HOFOR - Protokollat for generalforsamling i Vand Holding, maj 2017

 

J - HOFOR - Protokollat for generalforsamling i Spildevand Holding, maj 2017

 

K - Vestforbrænding - referat fra bestyrelsesmøde maj 2017

 

L - VEKS - Bestyrelsesmøde april 2017

 

M - BIOFOS - Bestyrelsesmøde juni 2017

 

N - Trafikken ved Gymnasiet - blev omdelt på mødet

 

O - Afhentning af affald - blev omdelt på mødet

 

 

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,

  1. at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Ad E Lys på Kvickly - udvalget tiltrådte at projektet bevilges og at midlerne tages fra driften.

 

Øvrige orienteringer tages til efterretning.

Bilag

1 Orientering til MBU version 7.docx Orientering til MBU version 7.docx
2 Fremdriftsrapport for Hovedstadens Letbane, april 2017 Fremdriftsrapport for Hovedstadens Letbane, april 2017
3 Trafiksikkerhed ved Herstedøster Skole Trafiksikkerhed ved Herstedøster Skole
4 Notat orientering status renovering af facader - rev. 16.8. Notat orientering status renovering af facader - rev. 16.8.
5 Lys på Kvickly gavlen Lys på Kvickly gavlen
6 Notat MBU_lys på Kvickly-gavl - rev 1 Notat MBU_lys på Kvickly-gavl - rev 1
7 Artikel fra Politiken vedr. Data om vores adfærd .. Artikel fra Politiken vedr. Data om vores adfærd ..
8 Orienteringsreferat-HOFOR-Vand-og-Spildevand-Holding-060417 Orienteringsreferat-HOFOR-Vand-og-Spildevand-Holding-060417
9 Referat 12. maj 2016 - HOFOR Referat 12. maj 2016 - HOFOR
10 Generalforsamlingsprotokollat vand 2017.pdf Generalforsamlingsprotokollat vand 2017.pdf
11 Generalforsamlingsprotokollat Spildevand 2017.pdf Generalforsamlingsprotokollat Spildevand 2017.pdf
12 Referat bestyrelsesmøde 408 - 31 maj 2017 Referat bestyrelsesmøde 408 - 31 maj 2017
13 Referat VEKS 28.4.2017 - 4619.pdf Referat VEKS 28.4.2017 - 4619.pdf
14 Beslutningsreferat fra møde 2017-06-09.pdf Beslutningsreferat fra møde 2017-06-09.pdf
15 klage over bilkørsel.docx klage over bilkørsel.docx
16 Henvendelse Henvendelse
Tilbage til toppen

3. MBU/ØU/KB - Igangsætning af lokalplanproces for boliger i Roholmparken

Anledning

Kommunalbestyrelsen godkendte den 6. juni 2017, at indgå en partnerskabsaftale med KAB, der skal realisere opførelsen af ca. 50 boliger som bofællesskab i Roholmparken. Der skal derfor igangsættes planarbejde for hele Roholmparken.

Sagsfremstilling

Roholmparken matr.nr. 10a, Herstedøster By, Herstedøster er en af Albertslund Kommunes byparker.

 

Roholmparken er omfattet af lokalplan 18.1 Roholmparken - Parkanlæg med planlagt svømmehal og institutioner fra 1986. Lokalplanen giver mulighed for at opføre bygninger til offentlig formål i Roholmparken, men ikke til boliger.

 

Kommuneplan 2013 udlægger, ved Ramme B55 Roholmparken Nord, en del af parken til boliger og offentlig institution, mens den øvrige del af parken er omfattet af Ramme F8 Roholmparken til offentlige og rekreative formål, der friholder området for bebyggelse.

 

Historik

I Budgetaftale 2017 blev det besluttet, at §17,4 udvalget for Innovation og Velfærd skulle fortsætte arbejdet med etableringen af seniorbofællesskaber i Roholmparken. I april og juni 2017 blev der afholdt borgermøder, hvor mange interesserede borgere deltog. Den 6. juni 2017 godkendte Kommunalbestyrelsen en partnerskabsaftale mellem Albertslund Kommune og KAB, der skal realisere opførelsen af et seniorbofællesskab med omkring 50 boliger, gerne som to bofællesskaber, der deles om fælles faciliteter.

 

Planarbejdet for Roholmparken

For at kunne realisere projektet med KAB, skal der udarbejdes nyt plangrundlag med lokalplan og evt. kommuneplantillæg.

 

For at sikre en god udnyttelse og integration mellem boliger og bypark i Roholmparken, hvor det resterende parkområde også fremover opfylder funktionen af offentlig rekreativt område, er der behov for en helhedsorienteret løsning. En del af arbejdet bliver derfor en vurdering af eksisterende beplantning og forslag til renovering eller nyanlæg af parken og heraf afledte anlægsomkostninger. Herudover vil arbejdet afdække, om Roholmparken kan rumme både et alment seniorbofællesskab og private seniorboliger.

 

Der planlægges for tæt-lav byggeri og etagebyggeri i 2 - 3 etager. Partnerskabsaftalen omhandler et seniorbofællesskab med omkring 50 boliger med fællesfaciliteter. KAB arbejder med et koncept med ét plans lejligheder i 2 -3 etager.

 

Planarbejdet vil resultere i et forslag til lokalplan og forslag til kommuneplantillæg, der skal vedtages af Kommunalbestyrelsen, inden det sendes i offentlig høring.

 

Parallelt forløb om grundsalg

Afledt af den indgåede partnerskabsaftale, udarbejdes der sammen med KAB et udkast til en betinget grundkøbsaftale for et grundareal i Roholmparken til opførelse af omkring 50 boliger som seniorbofællesskab. Udkast til grundkøbsaftale vil blive forelagt Kommunalbestyrelsen til godkendelse.

 

Sideløbende med realisering af partnerskabsaftalen med KAB vurderes det, om et muligt udbud til salg af private seniorboliger i Roholmparken skal ske sammen med et udbud af Stensmosegrunden med adressen Randager 1.

 

Økonomi

Den samlede forventede udgift afholdes inden for det tidligere bevilgede beløb på 1. mio. kr. i sagen 'Frigivelse af midler til salg af grunde' (Kommunalbestyrelsen den 14. marts 2017, pkt. 15). Sagen omfattede blandt andet udviklingen af en boligbebyggelse i Roholmparken, herunder forberedelse til salg.

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,

  1. at igangsætte planarbejdet, der gør det muligt at opføre boliger på et areal i Roholmparken matr.nr. 10a, Herstedøster By, Herstedøster. 

Beslutning

Tiltrådte indstillingen, idet det blev besluttet, at resultatet af de beskreven undersøgelser og evt. mulighed for opførelse af privat finansierede boliger forelægges udvalget forud for lokalplanen. Herunder skal hensigtsmæssigheden i en evt. kobling til Stensmosegrunden endvidere belyses og fremlægges udvalget.

 

Bodil Marie Garde (Ø) deltog ikke på mødet.

Bilag

1 Matrikelkort Matrikelkort
2 Dagsordenspunkt: ØU/KB Dagsordenspunkt: ØU/KB
Tilbage til toppen

4. MBU/ØU/KB - Igangsættelse af nyt plangrundlag for Toften

Anledning

Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om at igangsætte arbejdet med kommuneplantillæg og lokalplan, der muliggør opførelse af 33 nye senioregnede tagboliger og et mindre antal hjemtagelsesboliger i ved Toften.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen vedtog den 9. maj 2017 at gå videre med BO-VEST´s planer om indretning af 33 nye senioregnede tagboliger og muligheden for indretning af 15-17 hjemtagelsesboliger sydligst i området.

 

Ud over en generel renovering af den eksisterende ejendom indebærer BO-VEST´s planer etablering af 33 nye senioregnede tagboliger i størrelsen 65-75 m2 samt et fælleshus. De nye boliger udløser et behov for flere parkeringspladser. Toften har ikke areal til etablering af flere parkeringspladser, men ved køb af et kommunalt areal syd for Toftens nuværende parkeringsplads, vil de nye parkeringspladser kunne anlægges. Det kommunalt ejede areal er fordelt på 3 matrikler: Matr. nr. 15f Vridsløselille By, Herstedvester samt dele af matr. nr. 50 og 2i med et samlet areal på ca. 3.700 m². 

 

Eksisterende plangrundlag:

 

Byplanvedtægt nr. 12 Etagehusbebyggelsen Toften og Hyldagerskolen:

Toften ligger i delområde B1 og kan anvendes til boligformål i form af etageboligbebyggelse.

Det kommunalt ejede areal ligger i delområde A6, og kan anvendes til offentlige formål i form af institutioner.

Toften er bygget før vedtagelsen af byplanvedtægten, og byplanvedtægten giver ikke mulighed for udvidelse med en ekstra etage.

Indenfor delområde 6 er udnyttelsesgraden max. 0,2.

 

Kommuneplan 2013:

Toften ligger i rammeområde B41 - Boligområde med en max. bebyggelsesprocent på 58, en max. højde på 13,5 m og max. antal etager på 4.

Det kommunalt ejede areal ligger i rammeområde B17 med en max. bebyggelsesprocent på hhv. 30 og 38, en max. højde på 7,5 m og max. antal etager på 1.

Parkeringsnorm: 1,5 parkeringsplads pr. bolig.

 

  

For at kunne realisere byggeri af en tagetage på Toften samt etablering af parkering og hjemtagelsesboliger på det kommunalt ejede areal, skal der udarbejdes et tillæg til kommuneplan og ny lokalplan. Den fremtidige anvendelse og planafgrænsning fremgår af vedlagte bilag. Rammen for det nye byggeri vil være:

  • Anvendelse: Boligformål i form af tæt/lav og/eller etagebyggeri
  • Bebyggelsesprocent: 70
  • Maks antal etager: 4
  • Parkeringsnorm: 1 p-plads pr. ny tagbolig og ½ pr. ny hjemtagelsesbolig.

 

Begge planer er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter. 

Lovgrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23/11/2015 om Lov om Planlægning

Lov nr. 425 af 10/12/2015 om Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter

Kommunikation

Når planarbejdet er igangsat, skal der på Albertslund.dk indkaldes til ideer til forslag til kommuneplantillæg i mindst 14 dage.

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,

  1. at der udarbejdes tillæg til kommuneplan på ovenstående vilkår,
  2. at der udarbejdes lokalplan, der muliggør opførelse af 33 taglejligheder samt 15-17 hjemtagelsesboliger og
  3. at kommuneplantillæg og lokalplanen behandles efter lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter.

Beslutning

Tiltrådte indstillingen, idet der i teksten er anført, "at der skal indkaldes til forslag og ideer til kommuneplantillæg, idet kommuneplantillægget ikke ændrer på kommuneplanens hovedstruktur", dette er ikke korrekt. Det blev endvidere besluttet, at der skal køre en parallel sag om eventuelle basisboliger og salg af kommunal ejendom.

Bodil Marie Garde (Ø) deltog ikke på mødet.

Bilag

1 Planafgrænsning Planafgrænsning
Tilbage til toppen

5. MBU/ØU/KB - Igangsættelse af lokalplan 9.8 for Hjørnegrunden

Anledning

Kommunalbestyrelsen har godkendt igangsættelsen af udarbejdelse af én samlet lokalplan for Herstedvester Landsby. Denne afgræsning har dog vist sig uhensigtsmæssig, og derfor foreslås en ny afgrænsning samt igangsættelse af ny lokalplan for Hjørnegrunden.

Sagsfremstilling

Lokalplan 9.7 for Herstedvester Landsby

Kommunalbestyrelsen godkendte den 10. maj 2016, at forvaltningen igangsatte udarbejdelse af en lokalplan for Herstedvester Landsby. Behovet for nyt plangrundlag i landsbyen er dog meget forskelligt. Herstedvester Landsby har generelt et behov for at få sikret dens særlige karakter og kvaliteter, og samtidig give bedre muligheder for at landsbyen kan udvikle sig. De kommende boliger på Hjørnegrunden forudsætter et nyt plangrundlag for at kunne blive opført, mens boligkvarteret på Horsholmstræde er fuldt udbygget og meget velfungerende, med sin egen lokalplan 9.4. Forvaltningen foreslår derfor, at indsnævre afgrænsningen for lokalplan 9.7 for Herstedvester Landsby, så den ikke omfatter Hjørnegrunden og boligkvarteret på Horsholmstræde.

  

Lokalplan 9.8 for Hjørnegrunden

Kommunalbestyrelsen godkendte den 6. april i år salget af Hjørnegrunden matr. nr. 13g Herstedvester By, Herstedvester, til et af de indkomne bud med projekt for nye boliger på grunden. Hjørnegrunden er i dag omfattet af lokalplan 9.5 'Ældreegnede boliger på Hjørnegårdsgrunden'. Lokalplanen blev udarbejdet for et byggeri på Hjørnegrunden, som aldrig blev realiseret. I det netop afsluttede udbud af Hjørnegrunden havde kommunen andre ønsker til et nyt boligbyggeri, end hvad gældende lokalplan 9.5 og ramme B57 i kommuneplanen for Hjørnegrunden tillader. En forudsætning ved udbuddet af Hjørnegrunden har derfor været udarbejdelse af et nyt plangrundlag. Købers projekt for nye boliger på Hjørnegrunden kan derfor først opføres, når Kommunalbestyrelsen har godkendt en ny lokalplan og et tillæg til kommuneplanen.  

Lovgrundlag

Lov om planlægning.

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,

  1. at afgrænsningen for udarbejdelse af forslag til lokalplan 9.7 for Herstedvester Landsby ændres, så den ikke omfatter gældende lokalplaner 9.4 og 9.5 og
  2. at igangsætte planarbejdet, der gør det muligt at opføre boliger på Hjørnegrunden matr.nr. 13g Herstedvester By, Herstedvester.

Beslutning

Tiltrådte indstillingen.

 

Allan Høyer (O) kunne ikke tiltræde.

 

Bodil Marie Garde (Ø) deltog ikke på mødet.

Bilag

1 Eksisterende afgrænsning_lokalplan 9.7 Eksisterende afgrænsning_lokalplan 9.7
2 Ny lokalplaner_afgrænsninger Ny lokalplaner_afgrænsninger
Tilbage til toppen

6. MBU/ØU/KB - Læhegnet / Grønneled - grønt område - brugsaftale og lånevilkår - BoVest

Anledning

Solhusene BoVest ønsker at indgå en tidsbegrænset brugsaftale af et kommunalt areal beliggende for enden af Grønneled til placering af boldbur.

Sagsfremstilling

Solhusene ønsker at etablere et lukket boldbur til leg for større børn. De har allerede etableret en legeplads til de mindre børn på deres egen matrikel.

Solhusene ønsker derfor at indgå i en brugsaftale med kommunen om et asfalteret areal for enden af Grønneled på en del af den kommunale matrikel 8b, som er udlagt til grønt areal.

Solhusene finansierer selv etableringen af boldburet, samt vedligeholdelsen af dette i hele aftalens forløb. Da etableringen af boldburet er en væsentlig omkostning, ønskes brugsaftalen indgået i 10 år.

Boldburet bliver til offentlig benyttelse for alle børn i nærområdet og vil derfor give børnene bedre spille- og legemuligheder.

Kommunalbestyrelsen har tidligere behandlet lignende henvendelser fra naboer til kommunale arealer og indgået tidsbegrænsede brugsaftaler på nærmere bestemte vilkår, senest om brugsaftale for et areal ved Tværstien.

 

Lovgrundlag

Byplanvedtægt nr. 13 - Vridsløselille, Hedemarken, Solhusene mm. - Blandet bolig og erhverv samt institutioner

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,

  1. at der indgås brugsaftale med Solhusene BoVest for det asfalterede område for enden af Grønneled og
  2. at aftalen har en løbetid på 10 år.

Beslutning

Tiltrådte indstillingen.

 

Bodil Marie Garde (Ø) deltog ikke på mødet.

Tilbage til toppen

7. MBU/ØU/KB - Høringssvar til Klimastrategi

Anledning

Behandling af høringssvar til Klimastrategi 2017-2025

Sagsfremstilling

Klimastrategi 2017-2025 og Klimahandleplan 2017-2019 blev sendt i høring i perioden 22.maj - 1.august. Der er indkommet et høringssvar fra Brugergruppen og Naturgruppen. Enhedslistens ændringsforslag behandles som høringssvar.

 

 

De væsentligste ændringsforslag kommenteres herunder af forvaltningen. Øvrige ændringsforslag kan læses i bilag.

 

1) Den grønne omstilling og arbejdspladser (Klimastrategien s. 6)

Enhedslisten skriver, at "omstillingen til et mere bæredygtigt samfund kan betyde nedlæggelse af arbejdspladser. Det skal sikres, at der kommer nye grønne jobs i stedet for de, der forsvinder. Nogle jobs i produktion og transport skal erstattes af jobs indenfor service, undervisning og omsorg."

Forvaltningens forslag:
"Vi vil finde nye bæredygtige måder at producere og forbruge på. Og vi vil bruge ambitionerne på klimaområdet som løftestang for innovation og nye arbejdspladser."

Begrundelse:
Forvaltningen har ikke fundet data der tyder på, at den grønne omstilling hidtil har betydet nedlæggelse af arbejdspladser. Tværtimod nærmer branchens eksport sig medicinalindustriens, der er den største eksportvare her i landet. I 2015 udgjorde den ca. 70 mia. kr., mens medicinalindustrien stod for 86 mia. kroner. En analyse fra Cevea peger på at der i dag er minimum 67.000 fuldtidsbeskæftigede inden for grønne erhverv. Danmarks største fagforbund 3F og Dansk Energi peger på at både omstillingsfasen og tiden efter kan betyde mange nye jobs indenfor bl.a. energirenovering, vindmølleindustrien, fjernvarme, bioraffinering mm. København Kommune forventer en beskæftigelseseffekt på mellem 28.500 og 35.000 årsværk som følge af grønne investeringer udvalgt i kommunens Klimaplan 2025.

2) Biomasse som del af en CO2 neutral varmeforsyning (Klimastrategien s. 18)

 

Enhedslisten og Brugergruppen stiller spørgsmålstegn ved, at biomasse indgår som del af vores fremtidige energiforsyning. Enhedslisten ønsker biomasse udfaset senest år 2025.

 

Forvaltningens forslag:
”Fuld CO2 neutralitet forudsætter, at biomassen regnes som CO2 neutral, at elforbruget i varmepumper m.v. kan regnes som CO2 neutralt, samt at spidslastanlæg kan omlægges til CO2 neutrale brændsler”. Det kan tilføjes ”Albertslund Kommune vil via VEKS arbejde for at alternative varmekilder, primært eldrevne varmepumper og geotermi, bliver en del af varmeforsyningen og selv bidrage til udviklingen ved at overgå til lavtemperaturfjernvarme”. I Klimastrategien står allerede at "varmepumper, geotermi og solvarme gradvist vil reducere behovet for biomasse". Det kan tilføjes: "Biomasse ses som et nødvendigt overgangsbrændsel frem mod år 2025."

Begrundelse:
Vi køber i dag al vores fjernvarme hos VEKS. VEKS har i samarbejde med de øvrige varmeforsyningsselskaber i Hovedstadsområdet udgivet Varmeplan Hovedstaden 3. Her fremgår tre scenarier for varmeforsyningen i 2035. Biomasse er en del af alle tre scenarier. Vi har i Albertslund Kommune en målsætning om CO2 neutral varmeforsyning i 2025 i overensstemmelse med Varmeplan Hovedstaden 3. Hvis vi vælger at fastholde denne målsætning, er forudsætningen, at vi anser biomasse for at være CO2 neutral – ligesom de varmeforsyningsselskaber, der leverer varmen til os.

Forsyningsselskaberne skriver ”Det vurderes ikke realistisk, at fjernvarmen kan blive CO2 neutral uden at biomasse spiller en væsentlig rolle i mange år. Det er derfor vigtigt for varmeselskaberne, at anvendelsen af biomasse sker på et bæredygtigt grundlag” (Varmeplan Hovedstaden 3 s. 14).

Dette efterleves ved en brancheaftale, der stiller krav til det træ, der anvendes. Træ til energiformål er et biprodukt som resttræ eller affaldstræ, der ikke kan anvendes til andet; f.eks. grene og toppe fra store træer, udtyndingstræ, småkrat fra landbrugsarealer, savsmuld mv. De danske kraftvarmeværker skal fra 2016 dokumentere opfyldelse af brancheaftalen i en offentlig årlig rapport, som kontrolleres og godkendes af uafhængige eksperter i certificering af skove.

Brancheaftalen sikrer bl.a.: Genplantning, så skovene bevares, markant CO2-reduktion i forhold til forbrug af kul og gas, minimal belastning af skovenes økosystemer og sundhed, bevarelse af biodiversitet, gode og sikre arbejdsforhold for ansatte.

Varmepumper, geotermi og solvarme er fremtidens svar på alternativer til biomasse, men varmeforsyningsselskaberne mener ikke de er klar allerede i år 2025. Alternativet til biomasse idag er at fyre med kul.

1. Varmepumper
Store eldrevne varmepumper kan blive en central teknologi i varmeforsyningen fremover, bl.a. som følge af den vindkraft der i stigende grad bliver en del af energisystemet. Der er i dag behov for praktiske erfaringer med at etablere fuldskala demonstrationsanlæg for store varmepumper. Hovedstadens varmeforsyningsselskaber er i gang med at etablere demonstrationsprojekter for varmepumpeanlæg på hhv. spildevand, havvand og geotermi. Energistyrelsen har netop oprettet en støtteordning for store eldrevne varmepumper på kraftvarmeværkerne, da de i dag ikke kan konkurrere med biomassekedler. Albertslund Kommune vil via VEKS arbejde for at varmepumper demonstreres og på sigt integreres i varmeforsyningen

2. Geotermi
Der eksisterer kun tre geotermiske anlæg til varmeproduktion i Danmark (Thisted, Sønderborg og pilotanlægget på Amager), og teknologien er fortsat under udvikling. På det geotermiske anlæg på Amager har man haft udfordringer med at opnå driftsstabilitet, og det giver udfordringer med start og stop af anlægget. Undersøgelser foretaget af CTR, HOFOR og VEKS tyder på, at investeringsomkostningerne stadig er høje, hvilket medfører, at geotermi i dag er en relativt dyr varmeproduktionsteknologi, men på sigt har et potentiale.

3. Solvarme
Potentialet for solvarme er betydeligt i Danmark. Udfordringen ved solvarme i forbindelse med hovedstadsområdets kraftvarmesystem er især, at varmen primært leveres på det tidspunkt af året, hvor der er mindst brug for den - nemlig om sommeren, hvor der også er en betydelig varmeproduktion fra affald. Desuden er en stor del af hovedstadsområdet meget tæt bebygget, hvilket giver udfordringer med at finde plads til store, kollektive solvarmeanlæg. Udviklingen og afprøvningen af disse alternative teknologier går hånd i hånd med arbejdet for at sænke temperaturen i fjernvarmenettet – en indsats Albertslund Forsyning allerede er i gang med.

3) Klimatilpasning og grønne områder (Klimastrategien s. 9)

Naturgruppen forslår, at grønne områder, våde enge og spredningskorridorer for dyre og planteliv får øget fokus i en handleplan tilknyttet klimastrategien.

Forvaltningens forslag:
Høringssvaret fra Naturgruppen bør indgå i den nye Kommunalplan fremfor i klimastrategien.

Begrundelse:
Klimatilpasning er et fravalgt fokus i klimastrategien, da strategien har fokus på CO2 reduktion. I strategien står allerede: "Klimatilpasning er ikke en del af Klimastrategien, men understøtter en CO2 reduktion ved at grønne og våde områder som binder CO2, genetableres i kommunen og grønne tage og vægge på bygninger prioriteres i byudviklingen. Flere våde områder er anlagt eller under udarbejdning med fokus på at bortlede regnvand, skabe grønne rekreative områder og bæredygtige vandkredsløb." 

Kommunens retningslinjer for det åbne land skal revideres i forbindelse med den nye Kommunalplan som er under udarbejdelse idag. Det vil være oplagt at inddrage høringssvaret fra Naturgruppen i den forbindelse.

 

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø og Beskæftigelse indstiller,

 

 1. at det indkomne høringssvar fra Brugergruppen og Enhedslisten indarbejdes i Klimastrategi og -handleplan med ovenstående formulering vedr. jobskabelse og biomasse

 2. at Klimastrategi 2017-2025 og Klimahandleplan 2017-2019 godkendes

 

 

Beslutning

Sagen sendes tilbage til forvaltningen, idet høringssvarene indarbejdes i klimastrategien, så det fremgår hvilke rettelser forvaltningen foreslår indarbejdet.

Bilag

1 Brugergruppens høringssvar Brugergruppens høringssvar
2 Enhedslistens ændringsforslag Enhedslistens ændringsforslag
3 Klimastrategi 2017-2025 UDKAST Klimastrategi 2017-2025 UDKAST
4 Klimahandleplan 2017-2019 UDKAST Klimahandleplan 2017-2019 UDKAST
5 Naturgruppens høringssvar Naturgruppens høringssvar
Tilbage til toppen

8. MBU/ØU/KB - Markant belysning i Hyldespjældet (bevilling)

Anledning

Der skal tages stilling til frigivelse af midler til projektet "Markant Belysning i Hyldespjældet", som er et af Albertslund Kommunes delprojekter i Lighting Metropolisprojektet.

Sagsfremstilling

Albertslund Kommune indgår i det interregionale projekt Lighting Metropolis, hvilket blev godkendt i kommunalbestyrelsen d. 8/9-2015. Projektet handler om at lave nye innovative lysprojekter i samarbejde mellem offentlige bygherrer, forsknings- og vidensinstitutioner og virksomheder. Et af de projekter som Albertslund Kommune arbejder med indenfor Lighting Metropolis-projektet er "Markant Belysning i Hyldespjældet".

Projektet er en del af den overordnede plan for udskiftning af vejbelysning i kommunen, hvorfor projektet søges finansieret af den netop vedtagede Anlægsbevilling - Modernisering af vejbelysningen etape 3 og 4 - så projektet indpasses heri.

Det er sammen med Lighting Metropolis sekretariatet blevet besluttet, at pengene overføres fra Sandkasse i DOLL til Markant Belysning i Hyldespjældet, da projektets fokus på udendørs belysning læner sig op af arbejdet i DOLL.

Som før beskrevet for MBU i ’Orientering omkring Lighting Metropolis projekt i Hyldespjældet’ er projektet et triple-helix projekt med en partnergruppe bestående af Albertslund Kommune, DONG Energy City Light og Aalborg Universitet.

Partnergruppen vil undersøge, hvordan det rette lys kan bidrage til at skabe bedre rammer for social interaktion i byens uderum. Målet er mere udendørs brug af byrummene i de mørke vintermåneder med fokus på mere bevægelse, leg, interaktion og i sidste ende sundhed for borgerne. Derudover har fokus igennem hele processen været at undersøge mulighederne for inddragelse af beboere i udviklingen af ny belysning til boligområder. Læringen fra projektet kan således komme kommunen til gavn i den kommende tid, hvor belysningen i samtlige boligområder i Albertslund skal udskiftes.

Hyldespjældet er udvalgt, da området med sine ca. 400 lyspunkter er det område i kommunen med den tætteste belysning, mens det samtidigt ikke føles specielt oplyst, når man færdes i området. Der er derfor i høj grad plads til forbedring af områdets belysning, mens kommunen opnår en viden omkring belysningens betydning for ophold, tryghed og borgernes hverdag.

I samarbejde med DONG Energy, en kandidatstuderende og vejledere fra Aalborg Universitets og beboere fra Hyldespjældet har en designproces kørt siden januar. De forskellige udvalg i Hyldespjældet har været inviteret til at deltage, og der har været kommunikeret ud til beboerne via Hyldespjældets lukkede Facebook side. På baggrund af input fra de deltagende beboere blev projektets fysiske omdrejningspunkt det centrale legepladsområde med tilhørende hovedstier, da dette er samlingspunkt for mange af beboerne i forskellige aldre - og i dag er meget lidt oplyst. Legepladsområdet og den omgrænsende hovedsti er flittigt brugt, også til transit af beboere fra omkringliggende boligområder.

Projektet vil dermed koble stibelysning til aktivitet i området. Eksempelvis kunne armaturerne på stierne lyse svagt op i en bestemt farve/lyse kraftigere ved aktivitet på legepladsen, eller lyse en anden farve omkring legepladsområdet, når der er fællesspisning i cafeen (tænkte eksempler). Et velkendt byrum som et legepladsområde udgør en god case, da der kan skaleres ud på andre legepladser i centrale stiområder, også i Albertslund.

Der er ikke valgt rådgivere/eksterne virksomheder endnu. Der tænkes i SMV’er såsom eksempelvis antropologer, lysdesignere eller app-udviklere.

Tidshorisont: AAU færdiggør i august måned den endelige vision, som derefter skal drøftes med beboerne, før den udarbejdes til et konkret projekt af en professionel, formentlig en lysdesigner. Projektet udbydes i sensommer/efterår, gennemføres i december og evalueres hen over vinteren og foråret.

Økonomi

Albertslund Kommune har forpligtet sig til at bruge 699.000 kr. på de to projekter i Lighting Metropolis (der nu rent økonomisk bliver til ét projekt). De 699.000 kr. skal finansiere såkaldte aditionelle (tillægs-) udgifter i forbindelse med projektet. De aditionelle udgifter, støttet af Interreg, er udgifter, vi ikke normalt ville have haft. Dette vil typisk være, at der for eksempel bruges mere tid internt, behov for mere rådgivning/eksperthjælp eller købe dyrere udstyr, end normalt, altså et slags ekstra lag oven på det ”almindelige” arbejde. For at få dette ekstra lag, i form af støtte fra Interreg, kræves det af Lighting Metropolis programmet, at projekterne skal bidrage med nye, innovative løsninger indenfor belysning. Af de 699.000 kr. til aditionelle udgifter vil op mod 40% blive refunderet, hvilket svarer til 280.000 kr.

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,

1. at der gives tillægsbevilling på 699.000 kr. til Markant Belysning i Hyldespjældet,

2. at der gives tillægsbevilling på 280.000 kr. i indtægt i tilskud fra Interreg i 2018 og

3. at nettoudgiften på 419.000 kr. finansieres fra rådighedsbeløb til Vej- og stibelysning - etape 4 i 2017. Samtidig nedsættes denne anlægsbevilling tilsvarende.

Beslutning

Tiltrådte indstillingen.

 

Allan Høyer (O) kunne ikke tiltræde.

 

Bodil Marie Garde (Ø) deltog ikke på mødet.

Bilag

1 Bevillingsskema Bevillingsskema
Tilbage til toppen

9. MBU/ØU/KB - Dispensation fra byplanvedtægt nr. 9 til rødt tegltag

Anledning

Ejer af Storstræde 17 har søgt om dispensation fra Byplanvedtægt nr. 9 § 7.2.

Sagsfremstilling

I forbindelse med udskiftning af utæt tag ønsker ejer af Storstræde 17 at skifte til rødt tegl, hvilket ikke umiddelbart er muligt i.h.t. lokalplan nr. 9, § 7.2, der siger at tage kun må opføres af materialer i brune, grå eller sorte farver.

Forvaltningens vurdering
Herstedvester Landsby er præget af byggerier af meget forskellig karakter. Flere bygninger i landsbyen har tage med røde tegl, jf. vedlagte luftfoto. Det er forvaltningens vurdering at røde tegl er et materiale der i farve og udtryk passer godt til Storstræde 17, da det patinerer smukt og passer til landsbyen som helhed.  

Lovgrundlag

Byplanvedtægt nr. 9, § 7.2

Kommunikation

Der er foretaget naboorientering og ved høringsfristens afslutning var der kommet bemærkning fra Grundejerforeningen for Herstedvester Landsby. Bestyrelsen i Herstedvester Grundejerforening har intet imod, at der kommer rødt tegltag på Storstræde 17, hvis det bare ikke bliver glaserede teglsten.

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,

1. at der meddeles dispensation fra byplanvedtægt nr. 9, § 7.2 til rødt tegltag på ejendommen Storstræde 17.

Beslutning

Tiltrådte indstillingen.

 

Bodil Marie Garde (Ø) deltog ikke på mødet.

Bilag

1 storstræde 17 - luftfoto storstræde 17 - luftfoto
2 svar fra grf svar fra grf
3 Dispensation rødt tegltag.pdf Dispensation rødt tegltag.pdf
Tilbage til toppen

10. MBU/ØU/KB - Lighting Metropolis - Digital Ceiling til bygning M (Bevilling)

Anledning

Der skal tages stilling til frigivelse af penge til lys- og -netværks projektet Digital Ceiling i bygning M til Kongsholmcentret, som er et af delprojekterne i Lighting Metropolis.

Sagsfremstilling

Albertslund Kommune indgår i det internationale projekt Lighting Metropolis, hvilket blev godkendt i kommunalbestyrelsen d. 8/9-2015. Projektet handler om at lave nye innovative lysprojekter i samarbejde mellem offentlige bygherre, forsknings- og vidensinstitutioner og virksomheder. Et af de projekter som Albertslund Kommune arbejder med i Lighting Metropolis er Digital Ceiling til bygning M i Kongsholmcentret.

 

Projektet består af hovedprojektet, som er opførelsen af bygning M og demonstrationsprojektet Digital Ceiling, som er en del af Lighting Metropolis. Albertslund Kommune har i Lighting Metropolis forpligtet sig til at bruge en sum penge på demonstrationsprojektet Digital Ceiling. Disse penge søges frigivet med denne sag. Pengene skal dække de ekstraudgifter der er forbundet med et demonstrationsprojekt i form af øget tidsforbrug, mere rådgivning og dyrere udstyr.

 

Lys- og netværks projektet Digital Ceiling udvikles i samarbejde med Cisco, Philips og TDC, og er godkendt i Kommunalbestyrelsen i foråret 2016. Digital Ceiling handler om at samle styring af belysning, netværk, adgangskontrol, mødelokaler, indeklimastyring og de fleksible arbejdspladser, således at bygningen bliver et levende laboratorie for fremtidens arbejdsplads.

Den nyeste teknologi benyttes i Ethernet kablingen mellem alle komponenter og censorer. Denne kabelføring er nemmere at montere og energimæssigt besparende. Denne nye kabling kaldes Power over Ethernet (PoE).

Der arbejdes med demonstrationsprojektet i 2 faser, hvor fase 1 er installering af hele grundplatformen til det videre arbejde med fase 2. Fase 1 er klar i bygningen, når den tages i brug 1. november. Grundplatformen er belysning, netværk og adgangskontrol.

  

Partnerne i demonstrationsprojektet, bidrager med udvikling og et nyt syn på belysning og netværk, men ikke med den nødvendige projektering, som er vigtig i forhold til hvordan Digital Ceiling sammenkobles med hele det øvrige el-projekt i bygningen. Det har været nødvendigt at inddrage hovedprojektets totalrådgiver, som projekterende bindeled mellem demonstrationsprojektet og hovedprojektet, hvilket giver øgede udgifter til rådgivning.

 

I hovedprojekt var der kun medtaget adgangskontrol på yderdøre. For at bygningen skal være et fyrtårn indenfor intelligente arbejdspladser skal alle døre i bygningen være forsynet med en adgangskontrol og ikke en nøgle. Det er derfor nødvendigt at tilkøbe et adgangskontrolsystem til alle døre inde i bygningen.

 

Digital Ceiling monteres sideløbende og efter aflevering af hovedprojekt. 

Økonomi

Albertslund Kommune har forpligtet sig til at bruge 1.189.000 kr. til Digital Ceiling i Lighting Metropolis. De 1.189.000 kr. skal finansiere ekstra omkostninger i forbindelse med projektet. Ekstra omkostninger, er udgifter vi ikke normalt ville have haft. Vi har brugt mere tid, mere rådgivning og har købt dyrere udstyr end vil ellers ville have gjort.

Af de 1.189.000 kr. til udgifter vil 40 % blive refunderet fra Interreg, hvilket svarer til 475.600 kr. Refundering af 40 % er en del af aftalen om Albertslund Kommunes inddragelse i Lighting Metropolis.

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,

  1. at der gives tillægsbevilling på 1.189.000 kr. til Digital Ceiling i bygning M.
  2. at der gives tillægsbevilling på 476.000 kr. i indtægt i tilskud fra Interreg i 2018 og
  3. at nettoudgiften på 713.000 kr. finansieres af rådighedsbeløbet afsat til forsøgsprojekter til indendørsbelysning.

Beslutning

Tiltrådte indstillingen, idet afsnittet "I hovedprojekt var der kun medtaget adgangskontrol på yderdøre. For at bygningen skal være et fyrtårn indenfor intelligente arbejdspladser skal alle døre i bygningen være forsynet med en adgangskontrol og ikke en nøgle. Det er derfor nødvendigt at tilkøbe et adgangskontrolsystem til alle døre inde i bygningen." tages ud.

 

Allan Høyer (O) kunne ikke tiltræde.

 

Bodil Marie Garde (Ø) deltog ikke på mødet.

Bilag

1 Bevillingsskema Bevillingsskema
Tilbage til toppen

11. MBU/ØU/KB - Ny varmecentral til bygning M (Bevilling)

Anledning

Der skal tages stilling til frigivelse af penge til etablering af selvstændig varmecentral i bygning M til Kongsholmcentret.

Sagsfremstilling

I et dagsordenspunkt i februar 2017 blev der afsat et rådighedsbeløb til etablering af ny varmecentral i den nye bygning M. I denne sag, skal der tages stilling til frigivelse af penge til den nye varmecentral.

 

Varmecentralen i Kongsholmcentret er placeret under gymnastiksalen og fjernes derfor når Kongsholmcentret nedrives. Det er derfor nødvendigt at etablere en ny varmecentral til bygning M, ungecentret og festsalen.

 

Forvaltningen har undersøgt om det er mest hensigtsmæssigt at bygge to separate varmecentraler eller en fælles varmecentral. En varmecentral for Albertslund Kommunes tre enheder bygning M, Ungecentret og festsalen og en for NEXTs gymnasium eller en fælles varmecentral for alle disse enheder. Det har vist sig mest fordelagtigt med to separate varmecentraler. Det giver de laveste etableringsomkostninger, er den bedste løsning energimæssig og kræver ikke administration til fordeling af udgifter mellem Albertslund Kommune og NEXT.

 

Økonomi

Det afsatte rådighedsbeløb på 1.200.000 kr., skal frigives til etablering af en ny selvstændig varmecentral i kælderen under bygning M.

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,  

  1. at der gives anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 1.200.000 kr. til etablering af en varmecentral til Bygning M, ungecentret og festsalen og
  2. at udgiften finansieres af rådighedsbeløbet afsat hertil.

 

 

Beslutning

Tiltrådte indstillingen.

 

Bodil Marie Garde (Ø) deltog ikke på mødet.

Bilag

1 Bevillingsskema Bevillingsskema
Tilbage til toppen

12. MBU/ØU/KB - Visionsplan for Supercykelstier 2017-2045

Anledning

Visionsplan Supercykelstier 2017-2045 er et plandokument som skal sikre, at kommuner og Region Hovedstaden arbejder frem mod det samme mål som er et sammenhængende regionalt net af supercykelstier. Visionsplanen er godkendt af supercykelstisamarbejdets styregruppe og fremlægges hermed til politisk godkendelse.

Sagsfremstilling

Baggrund

Region Hovedstaden står overfor en befolkningstilvækst i de kommende 30 år. Befolkningstilvæksten lægger et pres på vejene i regionen, veje som allerede er rigt befærdede. Med et omfattende supercykelstinet kan cyklen udgøre et attraktivt alternativ til bilen når pendlerne skal til og fra bolig, uddannelse og arbejde eller opnår forbindelse til offentlig transport. Er der flere der cykler bliver der samtidig mere plads på vejene samt i tog og busser. I planlægning af supercykelstierne er der et særligt fokus på at pendlerne kan komme så direkte og hurtigt fra A til B som muligt.

 

Visionsplan for Supercykelstier 2017-2045

Visionsplan Supercykelstier 2017-2045 er et strategisk supercykelstinetværk som indeholder potentielle fremtidige korridorer. Visionsplanen skal sikre at parterne i supercykelstisamarbejdet arbejder frem mod det samme mål, som er et sammenhængende direkte og attraktivt supercykelstinet. Styregruppen for supercykelstisamarbejdet har bestilt visionsplanen med det formål at få genovervejet linjeføringer i det oprindeligt planlagte supercykelstinet som fremgår af principplan for supercykelstier. Med visionsplanen er enkelte ruter blevet fjernet fx fordi de ikke havde et regionalt perspektiv, dertil kommer at der er foretaget udretninger af enkelte strækninger, hvilket er sket med det formål at give cykelpendlerne en bedre oplevelse af ruterne. Visionsplanen er en udvidelse af det allerede planlagte rutenet på 28 ruter og 467km. Det nye rutenet består af 45 ruter som har en samlet længde på 740km. I visionsplanen har der været fokus på at koble stinettet op på fremtidig byudvikling, trafikknudepunkter, pendlerstrømme samt bolig-, studie- og arbejdspladser i regionen.

 

Visionsplanen med interesse for Albertslund Kommune

Visionsplanen indeholder en række ruter som har særlig interesse for Albertslund Kommune. Det drejer sig om ruterne:

  • Albertslundruten (etableret)
  • Ring4-ruten (delvist etableret, mangler forløb syd for Albertslund Station mod Vallensbæk)
  • Roskilderuten (planlagt)
  • Vestbaneruten (planlagt)

 

Det er vigtigt at notere at der i visionsplanen er tale om korridorer, hvilket vil sige, at der ikke er tale om konkrete linjeføringer idet disse først vil blive lagt fast i en detailplanlægning. Visionsplanen byder på én ændring på de nævnte ruter. Det drejer sig om en udretning af Ring4-ruten syd for Albertslund Station i retning mod Vallensbæk. I principplanen er Ring4-rutens forløb lagt gennem Albertslund Centrum og videre ad stisystemet mod syd. I visionsplanen er rutens forløb lagt ud på Albertslundvej og herefter ind i Vallensbæk, fx ved Løkkekrogen, men dette kan blive ændret i detailplanlægningen. I visionsplanen vurderes det at det mere retlinet forløb vil give cykelpendlerne en bedre oplevelse. Rutens endelige forløb vil skulle godkendes i kommunalbestyrelsen.

 

Visionsplanen har været i intern høring i alle involverede kommuner. Forvaltningen har ikke afgivet noget høringssvar, da kommunen har været direkte involveret i den ændring som er foretaget i kommunen.

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,

  1. at Visionsplan Supercykelstier 2017-2045 godkendes.

Beslutning

Tiltrådte indstillingen.  

 

Bodil Marie Garde (Ø) deltog ikke på mødet.

Bilag

1 Visionsplan for Supercykelstier 2017-2045.pdf Visionsplan for Supercykelstier 2017-2045.pdf
2 Visionsplan 2017-2045-01.png Visionsplan 2017-2045-01.png
3 Ring4-ruten, principplan til Visionsplan 2017-2045 Ring4-ruten, principplan til Visionsplan 2017-2045
4 Hvidbog_Visionsplan.pdf Hvidbog_Visionsplan.pdf
Tilbage til toppen

13. MBU/ØU/KB - Buslommer på Trippendalsvej (Bevilling)

Anledning

Stillingtagen til projekt om busstoppesteder langs Trippendalsvej.

Sagsfremstilling

Baggrund

Som følge af et trafikuheld med en fodgænger på Trippendalsvej i 2016 er der igangsat en proces med udarbejdelse af et projekt for busstoppestederne langs Trippendalsvej. Forvaltningen og politiet har besigtiget stedet og i tillæg hertil har forvaltningen talt med en gruppe af borgere, der har udarbejdet projektforslag til forbedring af buskørslen på Trippendalsvej. I den forbindelse blev yderligere udfordringer påpeget, f.eks., at der jævnligt laves farlige overhalinger udenom busser, der holder ved stoppestederne samt at placeringen af busstoppesteder omkring krydset ved Roholmsvej ikke er særlig god i forhold til de passagerer, der primært benytter dem.

 

I dag er hensigten med indretningen af vejen, at bussen, i hvert fald i den sydlige vejside, holder i kanten af kørebanen og at øvrige trafikanter skal vente bag bussen til den kører igen. I nordsiden er der etableret buslommer ved alle stoppesteder, undtagen ved Morbærhaven/Falkehusene samt stoppestedet lige vest for krydset ved Herstedøstervej.

 

I sydsiden gør den bagvedliggende skråning ned til Trippendalstien det svært at etablere gode buslommer, så her er der arbejdet med en løsning, hvor busserne stadig kan holde langs kørebanens kant.

 

Omkring krydset ved Roholmsvej ligger der et busstoppested overfor Herstedøster Skoles p-plads i den sydlige vejside øst for krydset. Det foreslås, at dette stoppested rykkes til vest for krydset, således at de primære brugere af stoppestedet, som er beboere og gæster til Morbærhaven, ikke behøver at krydse 2 veje i krydset, men kan nøjes med at krydse Trippendalsvejs vestlige ben. Dette betyder, at der skal etableres et nyt fodgængerfelt i krydset, hvilket er regnet med i det fremlagte projekt.

 

Løsningsforslag

På den beskrevne baggrund er der udarbejdet et forslag, der indeholder etablering af en ny buslomme ved stoppestedet Morbærhaven/Falkehusene i den nordlige vejside. Buslommen får plads til, at 2 busser kan holde i lommen, da der er en høj frekvens af busser på strækningen.

 

I tillæg til etablering af ny buslomme ved Falkehusene foreslås det, at der i den sydlige side etableres en løsning lig den på Herstedøstervej, hvor der i afmærkningen på vejen er etableret buslommer. Samme løsning foreslås etableret ved stoppestedet vest for Herstedøstervej i nordlig vejside. Denne løsning gør det muligt at køre udenom busserne når de holder stille ved et af stoppestederne, hvilket betyder, at det fremover ikke er nødvendigt, at den øvrige trafik stopper bag en bus ved nogen stoppesteder på strækningen.

 

I tillæg til ovennævnte løsninger er det også foreslået, at de eksisterende buslommer i nordsiden udvides, så der overalt på strækningen kan holde 2 busser i buslommerne. Dette vil give mere smidig trafikafvikling på strækningen og derved færre risikable overhalinger af busser, der holder stille.

 

Løsningerne er delt op i følgende løsningsforslag, der kan implementeres samlet eller delvist:

  1. Etablering af buslomme i nordlig vejside ved Morbærhaven/Falkehusene
  2. Indeholder løsningsforslag 1 og i tillæg hertil, at de øvrige buslommer i nordlig vejside udvides således at der kan holde 2 busser i hvert stoppested. Dette vil forhindre de farlige overhalinger udenom de holdende busser.
  3. Er etablering af afmærkning på Trippendalsvej magen til den på Herstedøstervej, hvor der er tegnet buslommer på vejen og vejens midterareal benyttes til at køre udenom bussen. Løsningen etableres i sydsiden på Trippendalsvej samt ved stoppestedet i nordsiden vest for krydset ved Herstedøstervej. Busstoppestedet øst for krydset ved Roholmsvej flyttes vest for Roholmsvej og der etableres nyt fodgængerfelt i krydset.

 

 

Økonomi

Der er beregnet overslag på løsningerne, som fremgår af nedenstående tabel.

 

Løsningsforslag

Overslag (kr.)

1. Etablering af buslomme i nordlig vejside ved Morbærhaven/Falkehusene

695.000

2. løsningsforslag 1 inkl. udvidelse af øvrige eksisterende buslommer på Trippendalsvej

995.000

3. Etablering af buslommer ved hjælp af afmærkning som på Herstedøstervej

385.000

 

Anbefaling

Forvaltningen anbefaler, at hele strækningen ses under ét, således der bliver lavet en langtidsholdbar løsning på Trippendalsvej. Det indstilles derfor, at løsningsforslag 2 og 3 udføres. Overslagsmæssigt vil omkostningerne være i alt 1.380.000 kr., der finansieres af rammen til særlige vedligeholdelsesarbejder.

 

Der er vedhæftet bilag med tekniske tegninger af projekterne.

Økonomi

Overslagsprisen på 1.380.000 kr. foreslås finansieret af kontoen til særlige vedligeholdelsesarbejder.

Lovgrundlag

Vejloven og færdselsloven

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,

  1. at løsningsforslag 2 og 3 udføres,
  2. at der gives anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 1.380.000 kr. til projekt buslommer på Trippendalsvej og
  3. at projektet finansieres af rådighedsbeløbet afsat til særlige vedligeholdelsesarbejder.

Beslutning

Tiltrådte indstillingen.

 

Bodil Marie Garde (Ø) deltog ikke på mødet.

 

 

Bilag

1 Trippendalsvej_Øst_juli2017 Trippendalsvej_Øst_juli2017
2 Trippendasvej_Vest_juli2017 Trippendasvej_Vest_juli2017
3 Bevillingsskema Bevillingsskema
Tilbage til toppen

14. MBU/ØU/KB - Renovering af broer og tunneler 2017 (Bevilling)

Anledning

Stillingtagen til fordeling af midler for renovering af broer og tunneler 2017

Sagsfremstilling

I 2012 blev foretaget en tilstandsvurdering af kommunens broer og tunneler, som resulterede i et forslag til en prioriteret etapevis renovering. Til renoveringen er afsat et anlægsrådighedsbeløb, og det skal nu besluttes, hvilke broer og tunneler der skal renoveres i 2017. Der udføres et nyt genereleftersyn i 2017 som vil danne grundlag for prioriteringen fra 2018 til 2023.

 

På grundlag af genereleftersynet 2012 og forvaltningens kendskab til broer og tunneler, foreslås to broer udskiftet, kunststofbelægningen skiftet på to broer, en bro renoveret og særeftersyn på 3 broer. Broernes placering fremgår af bilag 2 Oversigtskort

 

Nr.

Bronavn

Bro nr.          

Karakter

Arbejdet omfatter

1

Vridsløsestræde - stibro

86

1

Ny kunststofbelægning

2

Vridsløsevej - stibro

126

1

Ny kunststofbelægning

3

Tåstrupstien - stibro ved Store Vejleå

128

4

Udskiftning af bro

4

Store Vejleåstien - stibro ved tunnel under jernbanen

85

4

Udskiftning af bro

5

Vestskovvej - stiunderføring af Ballerupstien

2

2

Reparation

6

Kærmosevej - stiunderføring Gl. Landevejstien

17

2

Særeftersyn

7

Kærmosevej - stiunderføring Kærmosestien

19

2

Særeftersyn

8

Kærmosevej - stiunderføring Damgårdstien

20

2

Særeftersyn

 

Karakterskalaen for broer og tunneler går fra 1-5 med 5 som ringest.

 

Bro 85 og 128 er træbroer som foreslås udskiftet, da de er i så ringe forfatning, at de ikke kan renoveres. Bro 86 og 126 er stålbroer med kunststofbelægning som skal skiftes, da denne er ved at skalle af. Belægningen er også ved at nå sin levetid, som er ca. 10 år. Bro 2 - afrensning, reparation og overfladebehandling af kantbjælker og fløjvæge.

Økonomi

I budgettet for 2017 er der til reparation m. v. af broer og tunneler afsat rådighedsbeløb på 3 mio. kr., som søges frigivet.

 

I lukket bilag med oversigtsskemaet er i højre kolonne en skønnet pris for de enkelte broer og tunneler. Beløbene er overslag på grundlag af gennemsnitspriser fra sommeren 2016

Indstilling

Direktøren for By, Miljø, Kultur & Beskæftigelsesområdet indstiller,

  1. at der gives anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 3 mio. kr. til udskiftning, reparation og særeftersyn af 8 broer og tunneler og
  2. at udgiften finansieres af det afsatte rådighedsbeløb hertil.

Beslutning

Tiltrådte indstillingen.

 

Bodil Marie Garde (Ø) deltog ikke på mødet.

Bilag

1 Oversigtskort broer og tunneler 2017.pdf Oversigtskort broer og tunneler 2017.pdf
2 Bevillingsskema Bevillingsskema
Tilbage til toppen

15. MBU/ØU/KB - Trangfølgeplan asfaltarbejder 2017 (Bevilling)

Anledning

Stillingtagen til prioritering af midler for asfaltarbejder 2017

Sagsfremstilling

Hvert år foretages en gennemgang og en teknisk bedømmelse af en tredjedel af Albertslunds veje og stier. I 2017 er det kun stierne der er gennemgået, da der i budgettet er beskrevet at de afsatte midler for 2017 anvendes på stier. Trangfølgeplanen er baseret på den karakter fra 1-18 (hvor 1 er det bedste), som kommer ud af den tekniske bedømmelse og som er et udtryk for behovet for renovering og ny asfalt. Overblikket over renoveringsbehovet opdateres dermed jævnligt med henblik på at opnå så aktuelt grundlag som muligt for at prioritere vedligeholdelsen.

 

På dette grundlag foreslås følgende stistrækninger istandsat i 2017.

 

Nr.

Stistrækning

Karakter

Arbejdet omfatter

1

Humleslippen

17,9

Slidlag

2

Galgebakken Øster

12,5

Slidlag

3

Tingstræderne

11,4

Slidlag

4

Torvelængerne

11,4

Slidlag

5

Storetorv

11,4

Slidlag

6

Tværstien (Roholmstien -Damgårdstien)

11,1

Slidlag

7

Tværstien (Snebærstien-Roholmstien)

10,5

Slidlag

8

Sti 9506 (Roholmstien-Tværstien)

10,5

Slidlag

9

Bryggerlængen

10,1

Slidlag

10

Damgårdsstien (Roskildevej-Stensmosevej)

8,8

Slidlag

11

Toftekærstien (Egelundsvej-Egelundsparken)

5,9

Slidlag

 

Karakterskalaen for belægningernes tilstand er: 0-2 (god), 3-5 (mindre god), 6-8 (middel) og 9-18 (dårlig).

 

Listen er sammensat på grundlag af tilsynets karaktergivning (skadespoint) og forvaltningens kendskab til stierne. Nummereringen er alene for at lette læsningen og er ikke i sig selv et udtryk for en prioritering eller rækkefølge for udførelsen af arbejdet. Oversigtskortet viser hvilke stier der foreslås asfalteret, og det overlades derfor til den entreprenør som udfører arbejdet at planlægge en rækkefølge.

 

Økonomi

I budgettet for 2017 er der afsat et rådighedsbeløb på 1 mio. kr. som søges frigivet.

I lukket bilag er i oversigtsskemaet højre kolonne anført en skønnet pris for de enkelte strækninger. I prioriteringen og udvælgelsen er der taget hensyn til tilstand og skønnet omkostning. Beløbene er overslag på grundlag af gennemsnitspriser fra sommeren 2016.

Indstilling

Direktøren for By, Miljø, Kultur & Beskæftigelsesområdet indstiller,

  1. at der gives anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 1 mio. kr. til trangfølgeplan-asfaltarbejder og
  2. at udgiften finansieres af det hertil afsatte rådighedsbeløb.

Beslutning

Tiltrådte indstillingen.

 

Bodil Marie Garde (Ø) deltog ikke på mødet.

Bilag

1 Oversigtskort asfaltarbejder 2017.pdf Oversigtskort asfaltarbejder 2017.pdf
2 Bevillingsskema Bevillingsskema
Tilbage til toppen

16. MBU/ØU/KB - Renovering af flisearealer, brolægninger og brønde 2017 (Bevilling)

Anledning

Stillingtagen til fordeling af midler for renovering af flisearealer, brolægninger og brønde

Sagsfremstilling

Forvaltningen har i samarbejde med Materialegården i foråret 2017 foretaget en vurdering af hvordan det afsatte rådighedsbeløb til flisearealer, brolægninger og brønde kan anvendes. På denne baggrund foreslås det at rådighedsbeløbet fordeles med 150.000 kr. til forbedring af afvandingforholdene i krydset Vallensbæk Torvevej og Læhegnet, og med 350.000 kr. til udskiftning af flisebelægningen i den nordlige del af Bygangen fra broen ved Vognporten til den nye belægning ved Bytorvet.

 

Der har lige siden Københavns Amt foretog en udvidelse af svingbanen på Vallensbæk Torvevej, været store problemer med at få asfaltbelægningen til at holde, da der i forbindelse med udbygningen ikke blev etableret en ordentlig afvanding af krydset. Da Materialegården skal til at reparere asfaltbelægningen i krydset, foreslås det at der etableres en ordentlig afvanding da der skal udskiftes at stort område af asfaltbelægningen. Flisearealet i Bygangen er meget slidt og ujævnt. Det foreslås derfor at flisebelægningen i den nordlige del af Bygangen udskiftes.

Økonomi

I budgettet for 2017 er der afsat et rådighedsbeløb på 500.000 kr. som søges frigivet.

Indstilling

Direktøren for By, Miljø, Kultur & Beskæftigelsesområdet indstiller,

  1. at der gives anlægsbevilling og rådighedsbeløb 500.000 kr. til flisearealer, brolægninger og brønde og
  2. at udgiften finansieres af det hertil afsatte rådighedsbeløb.

Beslutning

Udvalget foreslog ny indstilling således,

  1. at der gives anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 150.000 kr. til flisearealer, brolægninger og brønde og
  2. at udgiften finansieres af det hertil afsatte rådighedsbeløb.

 

Forslaget om belægning i Albertslund Centrum sendes tilbage til forvaltningen til fornyet behandling.

 

Tiltrådte indstillingen.

 

Bodil Marie Garde (Ø) deltog ikke på mødet.

Bilag

1 Bevillingsskema Bevillingsskema
Tilbage til toppen

17. MBU/ØU/KB - Trafiksikkerhedsprojekt - Holsbjergvej/Gadagervej/Rydager

Anledning

Stillingtagen til trafiksikkerhedsprojekt på Holsbjergvej/Gadagervej/Rydager.

Sagsfremstilling

På Kommunalbestyrelsesmødet d. 6. april 2017 blev forvaltningen bedt om at udforme et konkret projekt for området Holsbjergvej/Gadagervej/Rydager.

 

Forvaltningen har udarbejdet et projekt, hvor fokus primært har været at sikre skolebørnene til og fra Herstedlund Skole samt at imødekomme ønsker fra borgere og erhvervsdrivende i området.

 

Projektforslag

For Holsbjergvej forslås følgende ændringer:

  • Dobbeltrettet cykelsti i sydsiden fjernes og erstattes af et fortov for at gøre plads til bedre oversigtsforhold til og fra ind- og udkørslerne til Holsbjergvej
  • I nordsiden af vejen etableres dobbeltrettet cykelsti
  • De to eksisterende stikrydsninger renoveres og genopbygges så de passer til hastigheden og sikrer stitrafikanterne fra den nye dobbeltrettede cykelsti
  • Hastighedsgrænsen på 30 km/t rykkes, så den kun gælder i området, hvor der er skolebørn, der krydser og færdes langs vejen. Der opsættes nye skilte, der advarer om skolebørn langs vejen

 

For Gadagervej foreslås følgende ændring:

  • Der etableres 2 bump, der skal sikre, at hastigheden på 50 km/t overholdes

 

For Rydager foreslås følgende ændringer:

  • Der etableres p-båse eller p-spor langs vejens østlige side
  • Chausséstestensoverkørslerne erstattes af fortovsoverkørsel for at øge trygheden hos fodgængerne

 

Projektforslaget er beskrevet nærmere i vedlagte notat samt illustreret på vedlagte tegninger.

 

Anbefaling

Forvaltningen anbefaler, at projektforslaget for området sendes i høring hos borgere og erhvervsdrivende i området samt ved skolebestyrelsen på Herstedlund Skole. Endeligt projekt, med eventuelle ændringer foretaget på baggrund af høringen, anbefales at indgå i budgetforhandlingerne for 2018.

 

Supplerende sagsfremstilling

By, Kultur, Miljø & Beskæftigelde den 15. august 2017

Kommunalbestyrelsen bad den 6. april 2017 forvaltningen om at udforme et konkret trafiksikkerhedsprojekt for området Holsbjergvej/Gadagervej/Rydagervej. Projektet blev fremlagt for Miljø- & Byudvalget den 13. juni 2017. Udvalget kom med indspil til projektet og sendte det retur til forvaltningen med henblik på at få udarbejdet et nyt projekt. På baggrund af de mange interesser i området vurderer forvaltningen det er hensigtsmæssigt at høre interessenterne før det nye projekt udarbejdes. Et møde med interessenterne kan afvikles ultimo august og et nyt projekt kan forelægges Miljø- og Byudvalget på mødet i september.

 

Trafiksikkerhedsprojekt som blev fremlagt for Miljø- og Byudvalget den 13. juni 2017 rummer muligheden for at gennemføre delprojektet på Gadagervej ud og således etablere de hastighedsdæmpende foranstaltninger som er foreslået i projektet. Overslaget for de hastighedsdæmpende foranstaltninger er anslået til 265.000kr.

 

Bevillingsskema vedlægges.

Økonomi

I nedenstående tabel fremgår økonomien i projektet

 

Lokation

Økonomisk Overslag

Holsbjergvej - sikring af skolevej

1.420.000 kr.

Gadagervej - hastighedsdæmpning

265.000 kr.

Rydager - Fortovsoverkørsler og p-båse

440.000 kr.

I alt

2.125.000 kr.

 

 

Lovgrundlag

Vejloven og færdselsloven

Sundhedskonsekvenser

Færre personskadeuheld i trafikken bidrager til bedre folkesundhed.

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,

  1. at projektet sendes i høring hos områdets borgere og erhvervsdrivende samt skolebestyrelsen på Herstedlund Skole og
  2. at finansiering af projektet indgår i budgetforhandlingerne for 2018.

 

Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller på baggrund af den supplerende sagsfremstilling den 15. august 2017

1. at der gives anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 265.000 kr. til hastighedsdæmpende foranstaltninger på Gadagervej, mens det resterende projekt videreudvikles og fremlægges til Miljø- og Byudvalget september 2017 og

2. at udgiften finansieres af kontoren til særlige vedligeholdelsesarbejder.

 

Historik

Miljø og Byudvalget den 13. juni 2017 pkt. 8

Sagen sendes tilbage til forvaltningen med henblik på at lave et nyt forslag.

 

Beslutning

Dogan Polat (A) anmodede udvalget om at vurdere, hvorvidt han var inhabil i sagen på grund af sit position som formand for Tyrkisk Kurdisk Forening, som ligger på Holsbjergvej. Udvalget mente ikke at Dogan Polat var inhabil, hvorfor Dogan deltog under punktet.

 

Udvalget forslog ny indstilling til sagen,

 

1. at der foretages en forsøgsvis afspæring af Gadagervej / Holsbjergvej.

Tiltrådte indstillingen

Lars Gravgaard Hansen (C) tog forbehold

 

2. at der etableres midlertidig bump på Gadagervej.

Tiltrådte indstillingen

Allan Høyer (O) kunne ikke tiltræde

 

3. at der indkaldes til møde med interessenterne i området.

Tiltrådte indstillingen

 

4. at ordningen evalueres om et halvt år.

Tiltrådte indstillingen

 

Der vedlægges til den videre behandling af sagen notat vedrørende MBU's beslutning.

 

Bodil Marie Garde (Ø) deltog ikke på mødet.

Bilag

1 Skitseprojekt Holsbjergvej Skitseprojekt Holsbjergvej
2 Skitseprojekt Rydager Skitseprojekt Rydager
3 Skitseprojekt Gadagervej Skitseprojekt Gadagervej
4 Notat_Holsbjergvej_Gadagervej_Rydager Notat_Holsbjergvej_Gadagervej_Rydager
5 Bevillingsskema Bevillingsskema
Tilbage til toppen

18. MBU/ØU/KB - Anlægsregnskab for Danish Outdoor Living Lab (DOLL) fase 1

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen vedtog den 13. november 2012 og den 11. februar 2014 at bevilge i alt 13 mio. kr. i udgift, og 7,5 mio. kr. i indtægt til belysning under projektet Danish Outdoor Living Lab (DOLL)

 

Danish Outdoor Living Lab er et testcenter for belysning. Det består af et Virtuel Lab på Danmarks Tekniske Universitet i Risø, hvor byrum og lysløsning kan genskabes i en 3D-simulering, og et Living Lab i Albertslund Kommune, hvor belysningsprodukter kan opstilles i byrummet og testes i dialog med borgere, virksomheder, ansatte, forskere og studerende. DOLL finansieres gennem betaling fra producenter og potentielle købere, der betaler for at benytte DOLL's faciliteter i hhv. Risø og i Albertslund Kommune.

 

Gennem DOLL kan Albertslund Kommune medvirke til at udvikle nye bæredygtige løsninger på belysningsområdet, og derved fastholde kommunens rolle som driver for udvikling af nye grønne teknologier. Derudover vil DOLL øge samspillet mellem forskning, kommuner og den private sektor samtidig med, at der skabes grundlag for flere arbejdspladser og øget eksport. Med etableringen af DOLL er det forventningen, at Albertslund Kommune kan skabe et miljø, der vil tiltrække udviklere og producenter på LED-området, som både kan sikre arbejdspladser og investeringer i kommunen.

 

Økonomi

Den oprindelige anlægsbevilling var på 9 mill.kr., hvor af 7,5 mill.kr. finansieres af Green Labs. Den 11. februar 2014 blev givet en tillægsbevilling på 4 mill.kr. ifm. ny belysning i Hersted Industripark

Baggrunden herfor var at belysningsanlægget i Hersted Industripark var forældet og nedslidt og stod overfor udskiftning.

 

Anlægsarbejdet er afsluttet og opgøres således:

 

 

Udgift

Indtægt

Bevilling

13.000.000 kr.

- 7.500.000 kr.

Forbrug

13.088.070 kr.

- 7.497.421 kr.

Merforbrug/mindreindtægt

88.070 kr.

2.579 kr.

 

 

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,

  1. at anlægsregnskabet godkendes.

Beslutning

Tiltrådte indstillingen.

 

Allan Høyer (O) tog forbehold.

 

Bodil Marie Garde (Ø) deltog ikke på mødet.

 

Bilag

1 Mødesag fra 2012 Mødesag fra 2012
Tilbage til toppen

19. MBU/ØU/KB - Forslag fra Enhedslisten om giftfri kommune

Anledning

Forslag fra Enhedslisten om giftfri kommune

Sagsfremstilling

I forlængelse af tidligere beslutninger om at kommunen ikke anvender sprøjtemidler igangsættes nu en indsats for også at stoppe anden brug af gift i kommunen. Det kan bl.a. ske ved en kampagneindsats der kan omfatte:

- henvendelse til detailvirksomheder i kommunen med information om kommunens politik på området og opfordring til at stoppe salget af Glyphosat/Roundup og andre sprøjtemidler 

- at kommunen løbende opfordrer borgerne til at undlade at anvende sprøjtegifte og tilmelde deres haver som giftfri haver i regi af Dansk Naturfredningsforening: 
http://www.giftfri-have.dk/tilmeld-have/ eller andre tilsvarende initiativer.

- udviklingen i indsatsen søges registreret og fulgt i det grønne regnskab. 

 

Begrundelse
Nu må det være på tide at vi tager de næste skridt - og insisterer på at vi ikke vil have gift i vores drikkevand og i vores natur. Albertslund kan gå foran og sige stop for sprøjtegift.
Dette forslag kan bidrage til at beskytte vores drikkevand, mangfoldigheden i vores natur samt øge produktionen af sunde økologiske fødevarer også i vores haver, kolonihaver mv. 

 

Supplerende sagsfremstilling

Sekretariat for Politik og Ledelse den 31. maj 2017

Der er vedlagt notat fra forvaltningen.

 

Indstilling

Enhedslisten indstiller,

  1. at der igangsættes en indsats for at stoppe anden brug af gift i kommunen.

Historik

 Kommunalbestyrelsen den 2. juni 2017, pkt. 17

Sagen oversendes til behandling i fagudvalget.

Beslutning

Sagen blev udsat til næste møde da forslagsstiller ikke deltog på mødet.

Bilag

1 Notat om giftfri kommune Notat om giftfri kommune
Tilbage til toppen

20. Eventuelt

Indstilling

Direktøren for... indstiller,

  1. at

Beslutning

Flemming Jørgensen (A) har på forskellige medier konstateret, at der er meget ukrudt på vores stisystemer og vil gerne opfordrer til at få det ordnet.

Tilbage til toppen