Dagsordener og referater

Du kan læse dagsordener og referater fra kommunalbestyrelsens og udvalgenes møder ved at følge linket.


Læs dagsordener og referater til og med den 10. februar 2016

Dagsordener og referater fra efter den 10. februar 2016

 

 

Printvenlig version

Forside:


Udvalg: Kommunalbestyrelsen

Dato: Tirsdag den 10. oktober 2017

Tid: Kl. 18:00

Sted: Kommunalbestyrelsessalen

Indkaldelse :

  • Steen Christiansen (A)
  • Dogan Polat (A)
  • Susanne Storm Lind (A)
  • Jens Mikkelsen (A)
  • Paw Østergaard Jensen (A)
  • Nils Jensen (A)
  • Flemming Jørgensen (A)
  • Lars Toft Simonsen (A)
  • Qasir Mirza (A)
  • Helge Bo Jensen (Ø)
  • Lene Rygaard Jessen (Ø)
  • Bodil Marie Garde (Ø)
  • Mehmet Kücükakin (F)
  • Leif Pedersen (F)
  • Dennis Schmock (B)
  • Lars Gravgaard Hansen (C)
  • Sofie Amalie Blomsterberg (V)
  • Brian Palmund (V)
  • Joan Gantzel Marquardt (O)
  • Allan Høyer (O)
  • Danni Olsen (O)


Indholdsfortegnelse

1. Godkendelse af dagsorden
2. ØU/KB - Budget 2018 og overslagsår 2019-2021, 2. behandling
3. ØU/KB - Fastsættelse af kirkeskat for 2018
4. BSU/ØU/KB - Evaluering af lukkeuger i SFO og klubber, 2017
5. BSU/ØU/KB - Familieskolen fysiske forbedringer (bevilling)
6. BSU/ØU/KB - Forslag fra Radikale Venstre - Beskyttelse af institutionsbørnene mod livsfarlige sygdomme
7. VFU/ØU/KB - Justering i aftale for fleksibel anvisning i Hedemarken
8. BEU/ØU/KB - Investering i vækst med social bundlinje
9. MBU/ØU/KB - Energispareaktivitetsplanen - status og budget for 2018
10. MBU/ØU/KB - Varmeforsyningens budget og takster til budget 2018
11. MBU/ØU/KB - Budget og takster indenfor renovationsområdet til budget 2018
12. MBU/ØU/KB - Udskiftning af vandinstallationer på Egelundskolen (bevilling)
13. MBU/ØU/KB - Høringssvar til revision af landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet
14. MBU/ØU/KB - Fælles høringssvar fra LOOP CITY til revision af Fingerplan - spor 2
15. MBU/ØU/KB - Høringssvar fra AK til revision af Fingerplan 2017 - spor 2
16. MBU/ØU/KB - Høringssvar til revision af Fingerplan 2017 - anvendelse af de grønne kiler
17. MBU/ØU/KB - Høringsvar til Fingerplan spor 2, byudvikling ved ikke-knudepunktsstationer
18. MBU/ØU/KB - Høringssvar til Klimastrategi
19. MBU/ØU/KB - Dispensation til udstykning, Storstræde 21
20. MBU/ØU/KB - Skiltning til Albertslund Centrum
21. 17.4 Plejecenter og Sundhedshus/ØU/KB - Lokalisering af dagcenter
22. ØU/KB - Handleplan 2018 - 2019 for Erhvervsstrategien
23. ØU/KB - Kommunegrænsen til Ballerup og Egedal Kommuner
24. ØU/KB - Godkendelse af AKB Hedemarkens vedtægter
25. ØU/KB - Fritagelse af grundskyld Roskildevej 122
26. ØU/KB - Forslag fra Lars Gravgaard (C) om lokalplan 3.8, Værkstedskvarteret
27. ØU/KB - Seniorboligfællesskaber - Realdania
28. ØU/KB - Godkendelse af udpegning til Taxinævn Hovedstaden
29. ØU/KB - Forslag fra Enhedslisten om kvoteflygtninge til Albertslund
30. KB - Forslag fra partierne O, V og Ø vedr. valgkampen
31. KB - Forslag fra partierne B og Ø om arbejdstidsaftale for lærerne
32. KB - Forslag fra Dansk Folkeparti, Brug af dansk arbejdskraft
33. ØU/KB - Udbudsmateriale - Roskildevej 82-84 og Roskildevej 90-92
34. KB - Omkonstituering i Integrationsrådet
35. ØU/KB - TUPPAC - Forsøg med førerløse busser (bevilling)
36. ØU/KB - Alkoholbevilling Felix Café og Steakhouse

1. Godkendelse af dagsorden

Anledning

Godkendelse af dagsorden

Indstilling

Borgmesteren indstiller,

  1. at dagsordenen godkendes

Beslutning

Godkendte indstillingen idet,

 

Lars Toft Simonsen (A) har meldt afbud pga. sygdom.

 

Forvaltningen har derfor indkaldt Jane Nannberg (A) som stedfortræder.

 

Forvaltningen har vurderet, at Dogan Polat (A) er inhabil i forhold til dagsordenens pkt. 25 og 26.

 

Forvaltningen har derfor indkaldt Claus Heje (A) under behandlingen af disse 2 punkter.  

 

Pkt. 4 udgår af dagsordenen.

 

Pkt. 35 ændrer status og behandles som et åbent punkt.

 

 

Bodil Marie Garde (Ø) deltog ikke under dette punkt.

Tilbage til toppen

2. ØU/KB - Budget 2018 og overslagsår 2019-2021, 2. behandling

Anledning

Kommunalbestyrelsen godkendte den 12. september 2017 indstilling om, at budget 2018 og budgetoverslag 2019-2021 oversendes til Kommunalbestyrelsens 2. behandling.

Sagsfremstilling

Budgetforslaget forudsætter at:

· indkomstskatteprocenten fastsættes uændret til 25,6 procent

· grundskyldspromillen fastsættes til uændret 33,94 promille

· dækningsafgiften fastsættes uændret til 15 promille af grundværdien og 8,75 promille af forskelsværdien på offentlige ejendomme og 10 promille af forskelsværdien på erhvervsejendomme

· kommunalbestyrelsen vælger det statsgaranterede udskrivningsgrundlag

· takster og gebyrer fastsættes som beskrevet i budgetbilag 30 og offentliggøres, og som beskrevet i Økonomiudvalgets sag nr. 11 'Varmeforsyningens budget og takster til budget 2018' og sag nr. 12 'Budget og takster indenfor renovationsområdet til budget 2018'

· Tekniske ændringer på i alt -6.941.000 kr. på drift og -756.000 kr. på anlæg i 2018. (jf. budgetbilag 5, bilag 9-13).

Ved vedtagelsen af budgettet for 2018 giver Kommunalbestyrelsen de bevillinger, som er beskrevet i budgetbog 2, tabel 4, med et samlet driftsbudget efter tekniske ændringer på netto 2.107.807.000 kr. (jf. hovedoversigten i budgetbilag 5, bilag 10).

 

Anlæg indgår i budgetforslaget efter tekniske ændringer med netto 93.765.000 kr.

 

For de finansielle poster gives de bevillinger, som fremgår af lovgivningens mindstekrav dvs:

 

1. alle renteindtægter under ét

2. alle renteudgifter under ét

3. afdrag på optagne lån under ét

4. tilskud og udligning inkl. udligning af moms under ét

5. skatter under ét, samt

6. afdrag på udlån under ét.

 

Posterne 1-5 fremgår af hovedoversigten i budgetbilag 5, bilag 10 og post 6 fremgår af budgetbog 2, tabel 3.

 

 

Bevillingerne gives med de ændringer, som fremgår af budgetbilag 5 med underliggende bilag, og under de vilkår som i øvrigt fremgår af budgetbog 1 samt af ”Spilleregler for budgetudarbejdelse og budgetopfølgning m.v.”.

Ved vedtagelsen af budgettet for 2017 bemyndiger Kommunalbestyrelsen samtidig borgmesteren til at færdiggøre budgettet i overensstemmelse med følgende retningslinjer:

· at der kan foretages flytning af beløb mellem konti, som er fornødent ud fra gældende konteringsregler eller i øvrigt er hensigtsmæssigt,

· at der eventuelt på Kommunalbestyrelsens møde i december 2017 forelægges en kortfattet redegørelse for foretagne ændringer i henhold til bemyndigelsen til borgmesteren og

· at rettelser i øvrigt, som ikke kan indarbejdes i henhold til bemyndigelsen, kan forelægges Kommunalbestyrelsen som tillægsbevillingssager.

 

Kommunalbestyrelsen godkender endvidere budgetoverslag for 2019-2021. Der er hermed ikke givet bevillinger, da driftsbudgettet alene er etårigt. Formålet med budgetoverslagene er at sikre, at der sker en vurdering af de langsigtede virkninger, som beslutningerne i årsbudgettet er udtryk for.

 

Supplerende sagsfremstilling

Økonomi & Stab 5. oktober

Til Økonomiudvalgets ex. møde den 10.10 foreligger

 

- Budgetaftale 2018 mellem partierne AFBC

- Budgetreduktioner bilag A

- Budgetudvidelser bilag B

- Anlægsplan 2018-2027 bilag C

- Disponering af ældremia. bilag D

- Driftsbalance, budgetaftale 2018

- Likviditetskurve, budgetaftale 2018

- Ultimokassebeholdning, budgetaftale 2018

- Specifikation af budgetaftalen 2018 mellem AFBC fordelt på pengeposeniveau

- Takstoversigt revideret på baggrund af budgetaftalen

 

Materialet vil være tilgængeligt fredag den 6. oktober.

 

Desuden vil dette også blive udsendt i budgetmappens bilag 5 og 6.

 

 

 

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

1. at budget 2018 og budgetoverslag 2019-2021 med tekniske ændringer godkendes,

2. at indkomstskatteprocenten fastsættes til 25,6 procent,

3. at grundskyldspromillen fastsættes til 33,94 promille,

4. at dækningsafgiften fastsættes til 15 promille af grundværdien og 8,75 promille af forskelsværdien på offentlige ejendomme samt til 10 promille af forskelsværdien på erhvervsejendomme,

5. at Kommunalbestyrelsen vælger det statsgaranterede udskrivningsgrundlag,

6. at takster og gebyrer fastsættes som beskrevet i budgetbilag 30,

7. at Borgmesteren bemyndiges til at færdiggøre budgettet i overensstemmelse med de beskrevne retningslinjer.

Historik

 



Økonomiudvalget, 2. oktober 2017, pkt. 1:

Sagen blev udsat til ex. ØU den 10.10.17.

 

Dennis Schmock (B) deltog ikke under dette punkt.



Økonomiudvalget, 10. oktober 2017, pkt. 1:

Følgende bilag blev udleveret på mødet:

 

Ændringsforslag fra Enhedslisten

Oversigt over budgetforslag fra Enhedslisten

Driftsbalance på baggrund af ændringsforslag fra Enhedslisten

Likviditetskurve på baggrund af ændringsforslag fra Enhedslisten

Ændringsforslag fra Venstre, Dansk Folkeparti og Enhedslisten

 

Sagen oversendes til behandling i Kommunalbestyrelsen

 

 

 

Beslutning

Man stemte om ændringsforslag fra Enhedslistens

 

For stemte 3 (Ø)

Imod stemte 13 (A, F, B, C)

5 undlod at stemme (O, V)

Forslaget bortfaldt hermed. 

 

Man stemte om ændringsforslag fra (Ø, V, O)

For stemte 8 (Ø, V, O)

Imod stemte 13 (A, F, C, B)

Forslaget bortfaldt hermed.

 

Man stemte om budgetaftalen fra forligspartierne (A, F, C, B)

 

For stemte 13 (A, F, B, C)

Imod stemte 8 (Ø, V, O)

 

Budgetaftalen for 2018 var hermed godkendt.

Bilag

1 Notat om nyberegning af beskæftigelsesområdet til ØU Notat om nyberegning af beskæftigelsesområdet til ØU
2 Bilag til ØU. Antal ydelsesmodtagere Bilag til ØU. Antal ydelsesmodtagere
3 Budgetaftale 2018 mellem partierne AFBC Budgetaftale 2018 mellem partierne AFBC
4 Budgetreduktioner bilag A Budgetreduktioner bilag A
5 Budgetudvidelser bilag B Budgetudvidelser bilag B
6 Anlægsplan 2018-2027 bilag C Anlægsplan 2018-2027 bilag C
7 Disponering af ældremia bilag D Disponering af ældremia bilag D
8 Driftsbalance budgetaftale 2018 Driftsbalance budgetaftale 2018
9 Likviditetskurve budgetaftale 2018 Likviditetskurve budgetaftale 2018
10 Ultimo kassebeholdningen budgetaftale 2018 Ultimo kassebeholdningen budgetaftale 2018
11 Specifikation af budgetaftalen 2018 mellem AFBC fordelt på pengeposer Specifikation af budgetaftalen 2018 mellem AFBC fordelt på pengeposer
12 Takstoversigt revideret på baggrund af budgetaftalen Takstoversigt revideret på baggrund af budgetaftalen
13 Ændringsforslag fra Enhedslisten Ændringsforslag fra Enhedslisten
14 Oversigt ændringsforslag Enhedslisten Oversigt ændringsforslag Enhedslisten
15 Driftsbalance ændringsforslag Enhedslisten Driftsbalance ændringsforslag Enhedslisten
16 Likviditetskurve ændringsforslag fra Enhedslisten Likviditetskurve ændringsforslag fra Enhedslisten
17 Ændringsforslag fra VOØ Ændringsforslag fra VOØ
Tilbage til toppen

3. ØU/KB - Fastsættelse af kirkeskat for 2018

Anledning

Fastsættelse af kirkeskat for budgetåret 2018

Sagsfremstilling

Folkekirken lægger selv sine budgetter. Kirkens indtægter består af to dele. For det første indtægterne fra kirkeskatten, hvor kirkeskatteprocenten og dermed skatteindtægterne fastsættes af provstiudvalget. For det andet landskirkeskatten, hvor skatteprovenuet fastsættes af kirkeministeriet.

Inden provstiudvalget fastlægger budgettet for sognekasserne, har provsten en dialog med kommunen om det forventede skattegrundlag og mellemværende mellem kirken og kommunen.

Kirkeskatteprocenten fastsættes herefter ved at dividere det samlede ønskede skatteprovenu med udskrivningsgrundlaget for kirkeskat og runde op, så der fremkommer et resultat med to decimaler.

Kommunalbestyrelsens rolle er

  1. i forbindelse med behandlingen af kommunens budget at tage stilling til, om kommunen vil anvende det statsgarantarede eller det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag for den kommunale indkomstskat. Udskrivningsgrundlaget for kirkeskatten skal følge det for indkomstskatten valgte udskrivningsgrundlag.
  2. at tage stilling til, om der skal ydes forskud på ligningsbeløbet for det nærmeste følgende regnskabsår. Dette forudsætter provstiudvalgets tilslutning.

 

Kommunalbestyrelsen har ingen tilsynsfunktion i forhold til provstiudvalget. Provstiudvalget skal selv udøve tilsyn med, at kirkebudgetterne er lovlige, og tilsynet med provstiudvalget varetages af stiftsøvrigheden og i sidste ende Kirkeministeriet.

Da Økonomi og Stab indstiller, at kommunen anvender det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2018, og da provstiudvalget ikke ønsker forskud, er fastsættelsen af kirkeskatteprocenten en efterretningssag.

Glostrup Provsti har fremsendt budgetter for sognekasserne. Ved det fremsendte budget kan kirkeskatteprocenten sænkes til 0,8 pct., idet denne procent vil give et tilstrækkeligt skatteprovenu til at finansiere sognekassernes budgetterede udgifter.

Kirkeskatteprocenten har været 0,85 pct. i perioden fra 2010 til og med 2016 og 0,80 pct. i 2017.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse af lov om folkekirkens økonomi LBK nr. 331 af 29. marts 2014.

 

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

  1. at kommunalbestyrelsen tager til efterretning, at kirkeskatten for 2018 fastsættes til 0,80 pct.

 

Historik

 



Økonomiudvalget, 2. oktober 2017, pkt. 2:

Sagen blev udsat til ex. ØU den 10.10.17.

 

Dennis Schmock (B) deltog ikke under dette punkt.

 



Økonomiudvalget, 10. oktober 2017, pkt. 2:

Tiltrådte indstillingen.

 

Helge Bo Jensen (Ø) kunne ikke tiltræde.

Beslutning

Man stemte om indstillingen 

For stemte 18 (A, F, B, C, V, O)

Imod stemte 3 (Ø)

 

Indstillingen var heremed godkendt.

 

 

Bilag

1 Udmelding af ligning for 2018 fra Glostrup Provsti Udmelding af ligning for 2018 fra Glostrup Provsti
Tilbage til toppen

4. BSU/ØU/KB - Evaluering af lukkeuger i SFO og klubber, 2017

Anledning

Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med budget 2017, at SFO’er og klubber fra sommerferien 2017 skal være lukket i to uger. Det blev ligeledes besluttet, at der skulle udarbejdes en evaluering i januar 2018. Evalueringen er fremrykket af hensyn til budgetprocessen. 

Sagsfremstilling

Evalueringen er udarbejdet på baggrund af et evalueringsmøde med ledere og medarbejdere fra SFO'erne, hvor der var mulighed for, at fortælle om udfordringer samt give forslag til fremtidig planlægning. Klublederne har givet skriftlige tilbagemeldinger på deres erfaringer med lukkeugerne. SFO-rådene samt skolebestyrelserne på Herstedlund og Herstedvester Skole har fremsendt en evaluering (vedlagt som bilag). Herudover er der samlet data fra SFO'ernes og klubbernes fremmødesystemer.

 

Forvaltningen foreslog i budgetkataloget for 2017 at lukke SFO'er og klubber i uge 29 og 30 i sommerferien. Kommunalbestyrelsen besluttede i november 2016, at SFO'er og klubber skulle holde lukket to uger i sommerferien forskudt af hinanden, så der altid er en institution åben. SFO'erne holder lukket fordelt over fire uger mens klubberne primært har deres lukkeuger fordelt over tre uger på grund af kolonier.

 

Evalueringen viser, at der i gennemsnit over de fire uger har været 171 børn. 51 benyttede feriepasning i en anden SFO. De 171 børn svarer til ca. 16% af de indmeldte SFO børn.

På baggrund af de indberettede tal er det svært at vurdere om forældrenes pasningsbehov har forandret sig, der er dog nogle tal der viser at der kommer flere børn i egen SFO i 2017 end der gjorde i 2016. Dette kan tyde på, at forældrene har tilpasset deres ferie til lukkeugerne.

 

Forældre, medarbejdere og ledere har anført nedenstående udfordringer ved SFO lukkeugerne i 2017:

  • Forældre oplever, at de skal tilpasse deres ferie til lukkeugerne, da de er utrygge ved at få passet deres barn i en anden SFO, med voksne deres barn ikke kender.
  • Forældre har oplevet at deres barn var ked af at skulle passes i en anden SFO, og at det krævede stor opmærksomhed fra medarbejdernes side.
  • Medarbejderne er utilfredse med at få bundet deres ferie til lukkeugerne.
  • Lederne oplever at det har været svært at planlægge, hvor mange der skulle være på arbejde i de åbne uger i sommerferien. Fordi det var svært at forudse hvor mange der ville tilmelde sig.
  • Medarbejderne oplever at tilmeldingsproceduren var uhensigtsmæssig og med fordel kan forbedres fremadrettet.

 

Klublederne har anført nedenstående udfordringer ved klub lukkeugerne i 2017: 

  • Forældre oplever, at de skal tilpasse deres ferie til lukkeugerne.
  • Medarbejderne er utilfredse med at få bundet deres ferie til lukkeugerne.
  • Medarbejderne oplever at lukkeugerne giver færre uger med god tid til at komme tæt på deres medlemmer.
  • Lederne oplever at det har været svært at planlægge, hvor mange der skulle være på arbejde i de åbne uger i sommerferien. Fordi det var svært at forudse hvor mange, der ville tilmelde sig.
  • En del af klubbernes større medlemmer har udtrykt at de mangler et sted at gå hen.  

 

Afdelingen for Skoler & Uddannelse anbefaler, at lukkeugerne i SFO'erne tilpasses på baggrund af evalueringen. Nedenstående model anbefales:

Der åbnes en fælles SommerSFO for alle SFO børn i uge 29 og 30. SommerSFO'en placeres centralt i byen f.eks. på Albertslund Stadion eller på Herstedvester Skole. SommerSFO'en består af minimum en voksen fra SFO'erne på Herstedlund Skole, Herstedvester Skole, Herstedøster Skole, Egelundskolen, Storagergård og Baunegården. SommerSFO'en skal udvikles af medarbejderne i SFO'eren i samarbejde med forældre og børn.

Der tilføres midler til SommerSFO svarende til, at der kommer ca. 16 % af de indmeldte SFO børn i de pågældende uger. Herudover skal proceduren for tilmeldinger og kommunikation til forældrene forbedres på baggrund af erfaringerne fra i år.

 

Afdelingen for Skoler & Uddannelse anbefaler, at lukkeugerne i klubberne fastholdes, men at det i samarbejde med foreninger, kulturinstitutioner mv. undersøges hvilke muligheder der er for sommeraktiviteter for de unge.

 

Supplerende sagsfremstilling

Direktørområdet Børn, Sundhed & Velfærd den 2. oktober 2017

Der er modtaget høringssvar fra:

  • MED-udvalg og Skolebestyrelse på Egelundskolen
  • MED-udvalg og Skolebestyrelse på Herstedlund Skole
  • MED-udvalg og Skolebestyrelse på Herstedvester Skole
  • MED-udvalg og Skolebestyrelse på Herstedøster Skole
  • Baunegårdens bestyrelse og ledelse
  • Bestyrelsen på Storagergård
  • Klub Bakkens Hjertes Bestyrelse
  • Klub Svanens bestyrelse
  • SFO-rådene på Herstedøster Skole og Egelundskolen
  • BUPL

 

Høringssvarene anbefaler generelt at afskaffe sommerlukningen på både SFO- og Klubområdet. Den forslåede tilpassede organisering på SFO- området anbefales ikke af høringsparterne.

 

I høringssvarene er der blandt andet gjort opmærksom på at

  • det har været svært for børnene at være på en anden SFO.
  • nogle børn kommer ikke på sommerferie, for dem er det et stort behov at komme i vante rammer.
  • lukkeugerne har været en udfordring for forældrene i forbindelse med planlægning af ferie.
  • lukkeruger har skabt et forringet arbejdsmiljø for de ansatte, da der nu er bestemt næsten 4 af deres 6 ugers ferie.
  • en fælles SommerSFO løser ikke det primære problem med utryghed blandt børn og forældre ved et nyt sted.
  • det kan blive svært for personale fra op til seks forskellige SFO' i løbet af to uger at etablere et godt og for børnene givende pædagogisk tilbud.
  • planlægning af fælles SommerSFO kræver tid og ressourcer.

 

Det anerkendes i flere af svarene, at kommunen har brug for at spare penge.

Det bemærkes, at der muligvis kan spares et beløb ved strammere planlægning i SFO'er og Klubber.

Der stilles spørgsmål ved om hvordan der spares penge ved den form for sommerlukning der har været gennemført og den foreslåede model. 

Økonomi

En SommerSFO kan afholdes for 150.000 kr. for i gennemsnit 171 børn i to uger. Det foreslås, at midlerne findes ved at omprioritere 100.000 kr. fra SommerCampen til SommerSFO'en og ved at afsætte 50.000 kr. af kassebeholdningen varigt i forbindelse med budgettet.

Herudover foreslås det, at der afsættes et engangsbeløb på 50.000 kr. fra Skoler & Uddannelses ramme til at medarbejdere på SFO-området kan planlægge en bæredygtig SommerSFO.

Kommunikation

Sagen sendes i høring med frist den 1. oktober: MEDudvalg, skolebestyrelser, SFOråd, og BUPL.

 

Indstilling

Direktøren for Børn, Sundhed & Velfærd indstiller,

  1. at evalueringen drøftes og indarbejdes i budgetprocessen og
  2. at oplægget til revideret organisering af sommer SFO, herunder finansieringen, indgår i budgetforhandlingerne for 2018 og
  3. at eventuelle ændringer i organiseringen sendes i høring hos MEDudvalg, skolebestyrelser, SFOråd, og BUPL med høringsfrist 1. oktober 2017.

 

 

Historik

Børne- og Skoleudvalget, 18. september 2017, pkt. 2:

Tiltrådte at sende sagen i høring. Oversendte sagen til de videre budgetforhandlinger. 

Mehmet Kücükakin (F) deltog ikke i mødet.

 



Økonomiudvalget, 2. oktober 2017, pkt. 5:

Sagen blev udsat til ex. ØU den 10.10.17.

 



Økonomiudvalget, 10. oktober 2017, pkt. 3:

Sagen udgik af dagsordenen.

Beslutning

Sagen udgik af dagsordenen.

Bilag

1 Forældre - Evaluering af lukkeuger på SFO.docx Forældre - Evaluering af lukkeuger på SFO.docx
2 Evaluering af sommerferielukning SFO og klub Evaluering af sommerferielukning SFO og klub
3 Høringsvar sommerlukning oktober 2017 Høringsvar sommerlukning oktober 2017
Tilbage til toppen

5. BSU/ØU/KB - Familieskolen fysiske forbedringer (bevilling)

Anledning

Familieskolen er flyttet ind i ledige lokaler i Klub Svanen. De pågældende lokaler har stået tomme i et stykke tid, og der er behov for en mindre opgradering.

Sagsfremstilling

Familieskolen er et tilbud, som integrerer specialpædagogik, undervisning og familiebehandling. Ideen er at tilbyde udfordrede børn hjælp, hvor både børns, forældres og lærere/pædagogteamets ressourcer inddrages.  

Familieskolen blev besluttet i budget 2017. Familieskolen flytter ind i lokaler i Klub Svanen, som på nuværende tidspunkt står tomme. Der er brug for at male lokalerne og indrette dem midlertidigt.

Familieskolen er opmærksom på, at Klub Svanen forventes at blive fornyet i 2019. Derfor vil der kun blive foretaget et minimum af forbedringer.

 

Supplerende sagsfremstilling

Direktørområdet Børn, Sundhed & Velfærd, 19. september 2017

 

Af de 65.000 kr. går ca. 20.000 kr. til maling og vedligehold. Malerarbejdet er gennemført, da der forventes at være familier til Familieskolen umiddelbart efter efterårsferien. Såfremt pengene ikke kan frigives fra bevillingen til fysiske forbedringer, vil udgiften blive dækket af driftsbudgettet til Familieskolen.

De resterende midler bruges til inventar i forbindelse med indretningen. Inventaret kan flyttes, når Svanen skal renoveres og flyttes tilbage igen, hvis det i forbindelse med renoveringen besluttes, at Familieskolen permanent skal placeres på samme matrikel som Klub Svanen. Såfremt pengene ikke kan frigives fra bevillingen til fysiske forbedringer, vil udgiften blive dækket af dritsbudgettet til Familieskolen.

Der er vedhæftet bilag til sagen med beskrivelse og status på Familieskolen.

Økonomi

Håndværker- og malerarbejde ialt 65.000 kr.  

Der er 271.000 kr. tilbage til fysiske forbedringer i 2017, såfremt dette beløb frigives. 

Indstilling

Direktøren for Børn, Sundhed & Velfærd indstiller,

  1. at der frigives 65.000 kr. fra rammen fysiske forbedringer på skoleområdet til opgradering af Familieskolens lokaler i Klub Svanen.

Historik

Børne- og Skoleudvalget, 18. september 2017, pkt. 1:

Tiltrådte indstillingen.

Til den videre behandling vedlægges notat, der beskriver Familieskolen.

Joan G. Marquardt (O) tog forbehold.

Mehmet Kücükakin (F) deltog ikke i mødet.



Økonomiudvalget, 2. oktober 2017, pkt. 6:

Tiltrådte indstillingen.

 

Brian Palmund (V) tog forbehold.

Beslutning

Godkendte indstillingen.

 

 

Bilag

1 Bevillingsskema skabelon - familieskolen.xlsx Bevillingsskema skabelon - familieskolen.xlsx
2 Status på Familieskolen i Albertslund - notat til ØU september 2017 Status på Familieskolen i Albertslund - notat til ØU september 2017
3 Familieskole Budgetnotat 2017-2020 Familieskole Budgetnotat 2017-2020
Tilbage til toppen

6. BSU/ØU/KB - Forslag fra Radikale Venstre - Beskyttelse af institutionsbørnene mod livsfarlige sygdomme

Anledning

Forslag fra Radikale Venstre - Beskyttelse af institutionsbørnene mod livsfarlige sygdomme.

Sagsfremstilling

Formålet med børnevaccinationsprogrammet er at opbygge en såkaldt ”flok-immunitet” mod potentielt livsfarlige sygdomme, samt at nedbringe dødeligheden og kroniske følgeskader af sygdomme.

 

I forhold til eksempelvis mæslinger kan man godt blive smittet, selvom man er vaccineret, men når 95% af befolkningen er vaccineret, så er chancen for, at den kan brede sig meget lille. Har man ikke modtaget vaccinationen, er man således godt beskyttet - så længe vaccinationsgraden er tilstrækkelig høj til, at man har opnået flokimmunitet.

 

Mæslinger er en af flere potentielt set livstruende sygdomme, som børnevaccinationsprogrammet beskytter mod, men en af de farligste. Sygdommen medfører hvert år dødsfald i Danmark, og kan medføre en række komplikationer, hvor hjerneskade er en af de mest alvorlige.

 

Man bliver vaccineret med MFR-1 vaccinen (mæslinger, fåresyge og røde hunde) når man er 15 måneder gammel, mens man modtager MFR-2, når man er 4 år gammel. 

Det betyder, at man børn under 15 måneder, samt personer, som ikke kan vaccineres pga. andre sygdomme, er særdeles afhængige af, at børnevaccinationsprogrammet er succesfuldt implementeret.

 

Det er et velkendt problem på nationalt og internationalt plan, at antallet af forældre der undlader at lade deres børn er stigende. I Albertslund Kommune er dækningsgraderne jf. SSI således for MFR-1 når man kigger på årgangene:

 

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

88,00%

88,00%

88,00%

89,00%

90,00%

91,00%

92,00%

87,00%

 

Og således for MFR-2:

 

2008

2009

2010

2011

2012

 

89,00%

89,00%

90,00%

87,00%

83,00%

 

 

Disse dækningsgrader er således langt fra de 95%, som Sundhedsstyrelsen og World Health Organisation (WHO) har som et minimumsmål for opretholdelse af flokimmunitet.

Så sent som i marts måned slog WHO alarm over mæslingeudbrud i Europa og der blev frarådet indrejse for ikke vaccinerede og små børn fra en række lande som følge heraf.

 

De sygdomme som børnevaccinationsprogrammet beskytter imod er på alle parametre farlige.

 

Det tager man meget seriøst i de fleste lande. I USA har man stort set udslettet mæslinger efter at flere stater har gjort vaccination obligatorisk. I Californien kan man således hverken få sit barn i vuggestue, børnehave eller skole, hvis ikke barnet er vaccineret imod de sygdomme, der indgår i vaccinationsprogrammet der. I andre lande (herunder en række europæiske) modtager man bøder for manglende vaccinationer, eller man bliver trukket i børneydelser.

 

Til trods for en dækningsgrad på 85% oplevede Italien i 2016 over 3000 smittede og adskillige dødsfald, da der udbrød en større mæslingeepidemi, som ramte flere lande i sydeuropa. Italien har på baggrund af dette indført ny lovgivning om obligatorisk vaccination for alle børn.

 

I Danmark forsøger de statslige myndigheder sig fortsat med informationskampagner og påmindelsesbreve for at få hævet andelen af vaccinerede.

 

Sagsfremstilling

Albertslund Kommune ligger på et niveau, der ligger lavere end det italienske, da der udbrød en epidemi, hvilket er stærkt bekymrende, når man kigger på byens vuggestuer og børnehaver, hvor bl.a. børn under 16 måneder jo ikke er vaccineret.

 

Albertslund Kommunes dagtilbud skal jf. Dagtilbudsloven sikre, at kommunens dagtilbud har et børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Dette omfatter delvist at sikre børns gode udvikling, men også at sikre børnenes helbred i form af gode og sikre rammer.

 

Man har fra folketinget besluttet, at det er frivilligt for forældre at lade være med at vaccinere deres børn - og at man dermed bevidst må udsætte andres børn for fare i tillæg til sit eget.

 

Det Radikale Venstre mener, at det tilsvarende bør være frivilligt for de øvrige forældre, hvorvidt de ønsker at få udsat deres børn for denne fare, som følge af manglende vaccinationer hos de børn, de går i institution med.

 

Det foreslås derfor, at Albertslund Kommune skal kunne tilbyde forældre ‘sikre’ institutioner, hvor man kan have tillid til, at ens barn er beskyttet af flokimmunitet. Forslaget vil gøre det muligt for forældre at træffe et valg på deres egne børns vegne - frem for at andre forældre gør det for dem.

 

Det kunne eksempelvis realiseres ved, at det for 50% af byens vuggestuer og børnehaver gøres til en forudsætning, at man følger børnevaccinationsprogrammet, medmindre man har en lægeerklæring på, at der findes sundhedsmæssige begrundelser herfor. Dette vil gøre det muligt for forældre ved opskrivningsproceduren at angive, hvorvidt man ønsker at have sit barn på en vaccinationsdækket institution eller ej.

 

Dette ville ikke alene være til gavn for børnenes sundhed i de institutioner, hvor man ved der er en høj grad af vaccinerede, men det vil også gøre det muligt at sikre, at personalet i de ‘ikke-sikre’ institutioner har den nødvendige uddannelse til at identificere de farlige sygdomme i opløbet, samt at man evt. i samarbejde med regionen kan sætte målrettet ind med oplysning og information.

 

Da emnet er omfattet af en vis kompleksitet praktisk og lovgivningsmæssigt indebærer forslaget, at forvaltningen skal undersøge, hvorledes dette kan realiseres inden for kommunens rammer (både praktisk og lovgivningsmæssigt). På baggrund af denne undersøgelse kan udvalget efterfølgende tage stilling til realisering af hensigten i forslaget, ligesom at emnet kan sendes i fornøden høring med videre.

 

Bilag:

http://www.who.int/mediacentre/factsheets/fs286/en/

www.who.int

http://www.ssi.dk/Vaccination/Boernevaccination/Sporgsmal%20og%20svar/Om%20MFR-vaccination.aspx

www.ssi.dk

https://www.dr.dk/nyheder/indland/sundhedsstyrelsen-efter-maeslingeudbrud-se-faa-boernene-vaccineret

www.dr.dk

 

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-08-23-udbrud-af-maeslinger-spreder-sig-rader-alle-i-omradet-til-at-blive-vaccineret

 

nyheder.tv2.dk

 

http://www.ssi.dk/Smitteberedskab/Sygdomsovervaagning/VaccinationSurveillance.aspx?vaccination=12&cohort=1986|2013&sex=3&landsdel=100&kommune=165&xaxis=Cohort&show=&datatype=Vaccination&extendedfilters=True#HeaderText

 

Supplerende sagsfremstilling

Direktørområdet Børn, Sundhed & Velfærd den 31. august 2017

Der er vedlagt notat fra forvaltningen til forslaget.

 

Direktørområdet Børn, Sundhed & Velfærd den 20. september 2017

Der er vedlagt notat fra forvaltningen til den videre behandling.

Indstilling

Det Radikale Venstre indstiller, 

1. at forvaltningen skal arbejde videre med målsætningen med henblik på at forelægge udvalget løsningsmodeller, som ligger inden for lovgivningens rammer.

Historik

Økonomiudvalget, 5. september 2017, pkt. 28:

Sagen sendes til behandling i fagudvalget.

 

Helge Bo Jensen (Ø) deltog ikke i mødet.

 

Børne- og Skoleudvalget, 18. september 2017, pkt. 3:

Sagen blev oversendt til Økonomiudvalget. Der ønskes oplyst til den videre behandling;

  • Lovgivningens rammer,
  • hvordan kan en oplysningskampagne til forældre iværksættes herunder inddragelse af Sundhedsplejen & Det Kommunalt-Lægelige Udvalg (KLU)
  • evt. viden om målgrupper, der fravælger vaccineprogram samt
  • hvorledes daginstitutionerne oplyses om, hvordan børnene er vaccineret.

 

Joan G. Marquardt (O) og Dennis Schmock (B) tiltrådte indstillingen.

Lene Rygaard Jessen (Ø) og Lars Gravgaard Hansen (C) kunne ikke tiltræde.

Dogan Polat (A) og Jens Mikkelsen (A) tog forbehold.

Mehmet Kücükakin (F) deltog ikke i mødet.



Økonomiudvalget, 2. oktober 2017, pkt. 7:

Sagen oversendes til KB.

Beslutning

Man stemte om forslaget

 

For stemte 6 (B, V, O)

Imod stemte 15 (A, Ø, F, C)

 

Forslaget bortfaldt.

Bilag

1 Notat - forslag Sikre institutioner MFR vaccinationer Notat - forslag Sikre institutioner MFR vaccinationer
2 Notat til Økonomiudvalget Notat til Økonomiudvalget
Tilbage til toppen

7. VFU/ØU/KB - Justering i aftale for fleksibel anvisning i Hedemarken

Anledning

Boligselskabet AKB, Albertslunds Kommunale Boligselskab, under KAB, Københavns Almindelige Boligselskab ønsker justeringer i de fleksible udlejningskriterier i Hedemarken.

Sagsfremstilling

Der er indgået særskilt aftale om anvisning og fleksibel udlejning af afdeling 5002, Albertshave i perioden 1. februar 2014 til 31. januar 2018.

 

Der er ligeledes indgået aftale om anvisning og fleksibel udlejning af afdelingen 5001, Hedemarken i perioden 1. januar 2011, som efterfølgende er forlænget til 31. december 2016.

 

I forbindelse med aftaler om den kommunale anvisningsret har Albertslunds Kommunale Boligselskab, AKB, rettet henvendelse til kommunen med ønsker om justering i den nuværende aftale om fleksibel udlejning af boligerne i Hedemarken, afdeling 5001. Ændringerne skyldes dels, at et af kriterierne viser sig vanskeligt at administrere, og i et andet er der behov for præciseringer.

 

Albertslund Kommune har anvisningsret til 45% af de ledige boliger i afdeling 5001, som fordeles med 22% boligsocal anvisning og 23% ressource-anvisning. Det er en fortsættelse af hidtidig aftale om den kommunale anvisning, og der er ikke forslag om ændringer i dette. Ændringen ønskes kun for den fleksible anvisning, der vedrører boligselskabets egen anvisning.

De resterende 55% af boligerne anvises af boligselskabet, hvoraf 33% udlejes efter lov om almene boliger §60 efter fleksible kriterier. Det er disse fleksible kriterier, som Albertslunds Kommunale Boligselskab, ønsker justeret i Hedemarken.

 

Ændringen består i, at boligselskabet ønsker kriteriet om "behov for egnet bolig helbredsmæssigt" slettet, da kriteriet er meget bredt og vanskeligt at dokumentere. Derudover ønsker boligselskabet, at kriteriet om skilsmisse/afbrudt parforhold præciseres til indenfor et år efter, at en af parterne er flyttet.

Lovgrundlag

Albertslund Kommunes anvisning.

Lov om Almene boliger, vedr. boligsocial anvisning §59 stk. 1 og stk. 23.

Lov om Almene boliger, vedr. udvidet anvisning § 59 stk. 2.

Boligselskabernes mulighed for fleksibel anvisning, Lov om Almene boliger § 60.

Indstilling

Direktøren for By, Miljø, Kultur & Beskæftigelse indstiller,

  1. at den justerede aftale om fleksibel udlejning godkendes.

Historik

Velfærdsudvalget, 21. september 2017, pkt. 2:

Tiltrådte indstillingen.

Nils Jensen (A) og Flemming Jørgensen (A) deltog ikke på mødet.

 



Økonomiudvalget, 2. oktober 2017, pkt. 8:

Tiltrådte indstillingen.

 

Helge Bo Jensen (Ø) tog forbehold.

Beslutning

Godkendte indstillingen.

Bilag

1 Forslag ny aftale Forslag ny aftale
2 evaluering af anvisningsaftale evaluering af anvisningsaftale
3 Tidligere aftale Tidligere aftale
Tilbage til toppen

8. BEU/ØU/KB - Investering i vækst med social bundlinje

Anledning

Albertslund Kommune er blevet indbudt af Den Sociale Kapitalfond til at deltage i pilotprojektet "Investering i Vækst med Social Bundlinje". Projektet har sigtet at skabe vækst i lokale virksomheder, samtidigt med at virksomheden tager et socialt ansvar og ansætter udsatte borgere eller langtidsledige i ordinært arbejde.

Sagsfremstilling

Den sociale Kapitalfond har udviklet et program for små- og mellemstore virksomheder, der har til formål at skabe vækst i virksomhederne. Samtidigt med, at virksomhederne skal gennemgå et vækstprogram, bliver de forpligtet til at ansætte minimum tre udsatte eller langtidsledige borgere. Virksomhederne får hjælp til at håndtere arbejdet med de socialt udsatte i forløbet. Den sociale Kapitalfond arbejder med to klynger af kommuner: En vestklynge bestående af Kolding, Herning og Ikast-Brande. Fra Østklyngen har Frederiksberg, Rudersdal og Gladsaxe kommuner tilkendegivet interesse for at deltage. Fra hver kommune skal der deltage mindst en virksomhed.

 

Projektet kræver en kommunal, social investering på 150.000 kr. pr. virksomhed i programmet. Den sociale Kapitalfond rejser tilsvarende 175.000 kr. pr. deltagende virksomhed. De i alt 325.000 kr. skal bruges til at finansiere vækstforløbet, og give virksomheden værktøjerne til at arbejde med udsatte borgere. Hvis virksomheden når målene i programmet om at skabe fem ordinære job, hvoraf tre jobs er til udsatte borgere, og samtidigt vokser i omsætning med 25 %, udløses der en bonus på op til 50.000 kr. fra virksomhedens hjemkommune.

 

Formålet med projektet er, at der efterfølgende kan udvikles en model, der giver virksomheder mulighed for økonomisk vækst. Samtidigt med at der kan beskæftiges flere socialt udsatte borgere. Modellen skal efter en evaluering af forløbet bruges på langt flere virksomheder, så der kommer en varig, positiv vækst- og beskæftigelseseffekt. Den kommunale støtte til Vækst med Social Bundlinje er dog udelukkende til dette første pilotprojekt.

 

Proces

Projektet skal bruges til at sætte fokus på at være en socialt ansvarlig virksomhed i Albertslund, samtidig med at der skabes lokal vækst. I opstartsfasen af projektet skal der rekrutteres en gruppe lokale virksomheder, hvoraf den bedste virksomhed går videre til det sociale vækstforløb. Rekrutteringen skal foregå bredest muligt, så alle typer af brancher og virksomheder kan deltage. Der kommer således et fokus på at være en socialt ansvarlig virksomhed, også blandt de virksomheder, som ikke går videre til vækstforløbet. Ud over kommunen vil Den Sociale Kapitalfond og Erhvervssammenslutningen arbejde med at finde Albertslund virksomheder til projektet. Jobcenter Albertslund finder ledige borgere, som ville kunne indgå i virksomheden, efterhånden som behovet for arbejdskraft stiger.

 

Projektet er nærmere beskrevet i det vedlagte bilag.

Økonomi

Midlerne til projektet, 150.000 kr. i 2017 og op til 50.000 kr. i 2018 pr. virksomhed, foreslås finansieret af beskæftigelsesrammen. Forvaltningen vil vende tilbage med en sag, når det er klarlagt, hvor mange Albertslund virksomheder, der indgår i projektet.

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,

  1. at Albertslund Kommune deltager i Investering i Vækst med Social Bundlinje i samarbejde med 2-3 Albertslund virksomheder.

Historik

Beskæftigelsesudvalget, 25. september 2017, pkt. 4:

Tiltrådte indstillingen.



Økonomiudvalget, 2. oktober 2017, pkt. 9:

Tiltrådte indstillingen.

 

Brian Palmund (V) tog forbehold.

Beslutning

Godkendte indstillingen.

Bilag

1 Projektbeskrivelse - Investering i vækst med social bundlinje Projektbeskrivelse - Investering i vækst med social bundlinje
Tilbage til toppen

9. MBU/ØU/KB - Energispareaktivitetsplanen - status og budget for 2018

Anledning

Energispareaktivitetsplanen har siden 2008 ydet rådgivning og tilskud til energibesparende aktiviteter hos slutbrugerne til opfyldelse af varmeværkets energisparekrav. Planen er et led i byens fornyelse og understøtter kommunens klimamålsætninger. Planen rapporteres årligt i forbindelse med budgetlægningen for det kommende år.

Sagsfremstilling

I 2007 blev Energispareaktivitetsplanen vedtaget første gang i Kommunalbestyrelsen efter indstilling fra Brugergruppen. Det blev besluttet hvert år at gøre status for det forgangne år og sætte mål for de kommende år. Planen blev udarbejdet på baggrund af Folketingets sparekrav til landets distributionsselskaber af energi. Det årlige sparekrav er siden 2006 steget fra 2.703 MWh om året til fra 2015 at væe 9.822 MWh om året, men er fra 2016 faldet til 9.188 MWh/år.

 

Fokus er fortsat på energirådgivning og tilskud til energibesparelser med særligt fokus på at sikre at alle bygninger i byen vil kunne klare sig med lavtemperaturfjernvarme. Større virksomheder og boligselskaber (andel og leje, sam eksempelvis Topperne) er langt hen ad vejen selvkørende, mens det er mere vanskeligt i de mindre virksomheder og i de private boliger, hvor der mangler fælles finansiering og professionel rådgivning. Tre initiativer for at hjælpe boligejerne er sat i værk i 2016: Udsendelse af breve til røde forbrugere, TAO-tilbud om overtagelse og drift af tilslutningsanlæg, samt BedreBolig-ordningen med tilskud fra Energispareaktivitetsplanen.

 

For 2018 lægges der op til at fortsætte initiativerne i 2016 og 2017 med fortsat fokus på en stærk kommunikation af mulighederne for rådgivning og tilskud - dog skal der findes en erstatning til BedreBolig-ordningen, som ikke har vist sig at være en succes her i byen. Energispareaktivitetsplanen skal integreres i den kommende handlingsplan for implementering af lavtemperaturfjernvarme i 2026, der forelægges Brugergruppen ultimo 2017, hvor målet er, et moderne og bæredygtigt Albertslund forsynet med lavtemperaturfjernvarme, som understøtter fremtidens energisystem med integration af el- og varmeproduktion baseret på vedvarende og også lokal produceret energi.

 

Der blev afsat 9.981.000 kr. til energispareaktiviteter i 2017, inklusiv lønmidler svarende til tre årsværk. Et årsværk, der tidligere var en del af målerteamet, er rykket over på Energispareaktivitetsplanen.

 

Sagen har været behandlet på Brugergruppemøde den 29. august 2017 hvor den blev godkendt.

 

Økonomi

Det foreslås, at der også i 2018 anvendes 10 mio. kr. til energispareaktiviteter og at aktiviteterne finansieres over den variable MWh-takst.

Lovgrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 523 af 22. maj 2017 om varmeforsyning med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 840 af 28. juni 2017 om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder.

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,

  1. at Energispareaktivitetsplanen inklusiv budget for 2018 godkendes og
  2. at udgiften er finansieret over den variable MWh-takst i 2018

Historik

Miljø- og Byudvalg, 19. september 2017, pkt. 12:

Tiltrådte indstillingen.

 

Qasir Mirza (A) deltog ikke på mødet.

 



Økonomiudvalget, 2. oktober 2017, pkt. 10:

Tiltrådte indstillingen.

 

Danni Olsen (O), Brian Palmund (V), Helge Bo Jensen (Ø) tog forbehold.

Beslutning

Godkendte indstillingen.

Bilag

1 Status Energispareaktivitetsplanen, august 2017 Status Energispareaktivitetsplanen, august 2017
2 Regnskab 2016, status 2017 og budget 2018 ii Regnskab 2016, status 2017 og budget 2018 ii
Tilbage til toppen

10. MBU/ØU/KB - Varmeforsyningens budget og takster til budget 2018

Anledning

Der er udarbejdet budget og takster på varmeforsyningens område til budget 2018 samt budgetoverslag 2019 - 2021

Sagsfremstilling

Budget 2018 er udarbejdet efter hvile-i-sig-selv princippet, hvilket betyder at udgifter og indtægter balancerer over tid. Det betyder også, at den akkumulerede overdækning fra tidligere år er indregnet.

 

I forbindelse med udarbejdelsen af budgettet er der indhentet oplysninger om forventet til køb og salg af varme og seneste prisskøn fra VEKS’ budgetter er anvendt. Endvidere er der foretaget en revision af anlægsplanen, henlæggelsesplanen og afskrivningsplanen.

Ovenstående elementer indgår i grundlaget for beregning af varmeforsyningens takster.

 

En revideret oversigt over anlægsplanen for 2018-2021 findes i bilag 1.

De tidligere vedtagne principper for henlæggelser og afskrivninger fastholdes, idet der maksimalt kan henlægges 20% af anlægsinvesteringen pr. år. og max. 75% i alt. Henlæggelserne kan tidligst foretages 5 år forud for anlægsprojektets ibrugtagning, og skal fratrækkes inden beregning af afskrivninger. Afskrivningsprofilen er fortsat 20 år.

Sagen har været behandlet på Brugergruppemøde den 29. august 2017 hvor den blev godkendt.

Økonomi

På baggrund af ovenstående forudsætninger er der beregnet nye takster for 2018. Taksterne samt de afledte konsekvenser i forhold til optagelse af lån fremgår af tabeller i bilag til denne mødesag.

Den reviderede anlægsplan giver anledning til ændringer i henlæggelser og afskrivninger, idet tidligere vedtagne principper fastholdes. Henlæggelserne foretages efter reglerne i varmeforsyningsloven således, at der max. kan henlægges 20% pr. år. og max. 75% i alt af anlægsudgiften. Henlæggelserne kan tidligst foretages 5 år forud for anlægsprojektet, og skal fratrækkes inden afskrivning. Afskrivningsprofilen er fortsat 20 år. Den reviderede anlægsplan fremgår af bilag.

Der er en mindre stigning i MWh taksten fra 2017 til 2018 - til trods for at prisen for køb af varme hos VEKS i 2018 er faldet ganske lidt i forhold til den oprindelige pris i 2017.

Stigningen i MWh taksten skyldes i det væsentligste, at der er regnet med færre solgte MWh, hvilket betyder at der er færre enheder at fordele udgifterne på.

Der er også indarbejdet en skønnet akkumuleret overdækning på ca. 10,7 mio. kr. ult. 2017, hvilket alt andet lige ville have resulteret i en lavere takst.

 

Målertaksten falder, idet der er indarbejdet en overdækning / tilbagebetaling til forbrugerne vedr. tidligere år samtidig med at der er et fald i henlæggelser til fremtidige anlægsinvesteringer.

 

Der er et mindre fald i M2 taksten fra 2017 til 2018, hvilket skylde at budgettet er reduceret samtidig med at der er regnet med flere enheder at fordele udgiften på.

Det reducerede budget skyldes bl.a. et fald i antallet af henlæggelser til fremtidige anlægsinvesteringer.

 

Samlet set betyder taksternes variationer, at en "standardbolig" på 130 m² med et årsforbrug på 18,1 MWh får en lille stigning på ca. 1 % for den samlede årsafregning i forhold til 2017. Tilsvarende et lille fald på ca. 1 for en standardbolig på 100 m² med et forbrug på 14 MWh.

 

Såfremt ændringen i takster giver anledning til ænding af udgifterne til de kommunale ejendommen vil dette blive medtaget i tekniske ændringer til budget 2018.

 

TAO taksterne er fra budget 2017 til budget 2018 fremskrevet med den generelle fremskrivningsprocent på 2,4 %.

Ordningen er stadig forholdsvis ny og erfaringsgrundlaget er endnu for spinket til at fastslå om prisniveauet har fundet det nøjagtige leje. Der er mange individuelle tilpasninger, som skal rummes indenfor samme takst.

Samtlige takster godkendes endeligt af kommunalbestyrelsen.

På baggrund af budget 2018 og overslagsår er der foretaget en aktuel beregning af lånerammen, hvilket fremgår af bilag.

Lånoptagelsen i overslagsårene vil formentlig ændre sig, når regnskab 2017 foreligger, idet bl.a. resultatet at nettodrifts- og anlægsudgifterne har betydning for beregningen.

Der er pt. ikke regnet med tilbagebetaling til forbrugerne i 2019, hvorfor der ikke forventes at ske en reduktion i takstindtægterne. Indtægterne skal anvendes før evt. lånoptagning.

Lovgrundlag

Varmeforsyningsloven.

 

Indstilling

Direktøren for By, Miljø, Kultur & Beskæftigelse indstiller,  

  1. at budget og takster for 2018 indenfor varmeforsyningens område godkendes,
  2. at der gives tillæg til anlægsbevilling og rådighedsbeløb på -3.200.000 kr. i 2018, -3.100.000 kr. i 2019, 18.000.000 kr. i 2020 og 8.000.000 i 2021, som finansieres af kassebeholdningen,
  1. at henlæggelser og afskrivninger indregnes i budget 2018 og overslagsår og opkræves via taksten for fjernvarme,
  2. at der optages lån på -27.909.000 kr. i 2018, -3.083.000 kr. i 2019, -5.703.000 kr. i 2020 og 1.505.000 kr. i 2021,
  3. at kassevirkningen i perioden samlet set er udgiftsneutral og
  4. at ovenstående indarbejdes i budgettet, idet ændringerne oversendes til budgetforhandlingerne.

Historik

Miljø- og Byudvalg, 19. september 2017, pkt. 13:

Tiltrådte indstillingen.

 

Qasir Mirza (A) deltog ikke på mødet.



Økonomiudvalget, 2. oktober 2017, pkt. 11:

Tiltrådte indstillingen.

 

Danni Olsen (O) Brian Palmund (V) tog forbehold.

Beslutning

Godkendte indstillingen.

Bilag

1 Budget og takster på varmeforsyningens område B. 2018 Budget og takster på varmeforsyningens område B. 2018
2 Bilag 1 - Specificeret anlægsplan 4.7.17 Bilag 1 - Specificeret anlægsplan 4.7.17
3 Budgetforslag 2018 Budgetforslag 2018
4 Fjernvarme budget 2018 præsentation Fjernvarme budget 2018 præsentation
Tilbage til toppen

11. MBU/ØU/KB - Budget og takster indenfor renovationsområdet til budget 2018

Anledning

Der er udarbejdet budget og takster indenfor renovationsområdet til budget 2018

Sagsfremstilling

Budget 2018 er udarbejdet efter hvile-i-sig-selv princippet, hvilket betyder at udgifter og indtægter over tid skal balancere. Dette betyder også, at den akkumulerede underdækning fra tidligere år er indregnet i taksterne.

 

Endvidere er der foretaget tilpasning af mængder og aktuelle priser i forbindelse med køb og salg af ydelser, og der er foretaget almindelig prisfremskrivning.

 

En beslutning fra budget 2017 om en øget informationsindsats er videreført i 2018 med 250.000 kr.

 

Sagen har været behandlet på Brugergruppemøde den 29. august 2017 hvor den blev godkendt.

Økonomi

Nedenfor er vist de mest "almindelige takster", men samtlige takster vil fremgå af bilagsmaterialet til budgetforhandlingen.

 

Takstudvikling budget 2016 til 2018

 

 

 

 

Aktiviteten og dermed udgiften i ordningerne for haveaffald og storskrald er faldet til et lavere niveau end forventet, efter at ordningerne for villaer er overgået til bestillingsordning. Modsat er indsamling af storskrald og haveaffald fra ”lokale fælles pladser” derimod steget, da aktiviteten ved denne type af indsamling er højere end forventet.

 

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø og Beskæftiogelse indstiller,

  1. at budget og takster indenfor renovationsområdet for 2018 godkendes, og indarbejdes i budgettet.

 

Historik

Miljø- og Byudvalg, 19. september 2017, pkt. 14:

Tiltrådte indstillingen.

 

Qasir Mirza (A) deltog ikke på mødet.



Økonomiudvalget, 2. oktober 2017, pkt. 12:

Tiltrådte indstillingen.

 

Danni Olsen (O) Brian Palmund (V) tog forbehold.

 

Beslutning

Godkendte indstillingen.

Bilag

1 Budgetforslag 2018 Budgetforslag 2018
Tilbage til toppen

12. MBU/ØU/KB - Udskiftning af vandinstallationer på Egelundskolen (bevilling)

Anledning

Der skal tages stilling til frigivelse af midler til udskiftning af vandinstallationer på Egelundskolen.

Sagsfremstilling

Vandinstallationerne i kommunen er ved at have nået deres levetid. I de senere år er vandinstallationerne blevet udskiftet på Herstedøster Skole, Sydskolen og Herstedvester Skole. Nu er tiden kommet til at skifte vandinstallationerne på Egelundskolen. Levetiden er nået og der er jævnligt tærringer, som fører til læk.

 

Den eksisterende vandinstallation har meget lange rørtræk, hvilket giver et øget energiforbrug til cirkulering af vandet for at undgå dårlig vandkvalitet. Der foreslås derfor en ny rørføring, som giver kortere rørtræk og hvor der kun etableres cirkulation på hovedvarmtvandledninger. Enkelte håndvaske i klasselokalerne bruges ikke meget, så efter aftale med skolens ledelse nedlægges disse håndvaske.

 

Rørene føres i ingeniørgange og krybekældre, så arbejdet kan foregå imens skolen er i funktion. Arbejde i krybekældre er underlagt arbejdsretlige regler, hvilket betyder at der i krybekældre maksimalt må arbejdes 2 timer/arbejdsdag/mand. Det samme gælder ingeniørgangene, hvor der maksimalt kan arbejdes 4 timer/arbejdsdag/mand.

 

Supplerende sagsfremsttilling

By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse den 26.09.17

På MBU møde den 19. september bad udvalget om et notat med licitationsresultat til den videre behandling af sagen. Notat vedlægges.

Økonomi

Der er lavet et budget for udskiftning af vandinstallationer på Egelundskolen. Der søges samlet 5.940.000 kr. til udskiftning af vandinstallationer på Egelundskolen. Udgiften finansieres af det afsatte rådighedsbeløb til særlige vedligeholdelsesarbejder i 2017 og 2018. I 2017 ventes 1.000.000 kr. brugt, mens den resterende del af udgiften først ventes at falde i 2018.

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskræftigelse indstiller,

  1. at der gives anlægsbevilling på 5.940.000 kr. og rådighedsbeløb fordelt med 1.000.000 kr. i 2017 og 4.940.000 kr. i 2018 til udskiftning af vandinstallationer på Egelundskolen og
  2. at udgiften finansieres med 4.223.000 kr. i 2017 og 1.717.000 kr. i 2018 af de afsatte rådighedsbeløb til særlige vedligeholdelsesarbejder.

Historik

Miljø- og Byudvalg, 19. september 2017, pkt. 6:

Tiltrådte indstillingen, idet der til den videre behandling af sagen medsendes et notat med licitationsresultat.

 

Qasir Mirza (A) deltog ikke på mødet.



Økonomiudvalget, 2. oktober 2017, pkt. 13:

Tiltrådte indstillingen.

Beslutning

Godkendte indstillingen.

Bilag

1 Notat om økonomi Notat om økonomi
2 Plan med eksisterende og ny løsning Plan med eksisterende og ny løsning
3 Plan med håndvaske, der nedlægges Plan med håndvaske, der nedlægges
4 Bevillingsskema Bevillingsskema
5 Licitationsresultat Licitationsresultat
Tilbage til toppen

13. MBU/ØU/KB - Høringssvar til revision af landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet

Anledning

Erhvervsstyrelsen har den 28. juni 2017 indkaldt forslag til revision af landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet. Høringsfristen er den 15. oktober 2017.

Sagsfremstilling

Med den nye planlov åbnes der for ændringer på detailhandelsområdet. Der gives blandt andet mulighed for større butikker samt etablering og udvidelse af aflastningsområder i byer, hvor der er tilstrækkeligt kundegrundlag.

Planloven indeholder fortsat en bestemmelse om, at ministeren i et landsplandirektiv fastsætter regler om centerstrukturen i hovedstadsområdet vedrørende beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder. For at kommunerne i hovedstadsområdet så vidt muligt får samme muligheder som i resten af landet, skal der ske en revision af det gældende landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet.

I Hovedstadsregionen er i alt udlagt 97 bymidter og 3 aflastningscentre. De 3 aflastningscentre er Ikea Center Gentofte, Ikea Center Taastrup og Prøvestenscentret i Helsingør.

Erhvervsstyrelsen har i denne forbindelse udarbejdet en detailhandelsanalyse for hele hovedstadsområdet. Analysen viser at kundeoplandet for Rødovre Centrum rækker ind over Albertslund bymidte.

I Forvaltningens høringssvar til Erhvervsstyrelsen er der lagt vægt på, at Albertslund Center ligger velplaceret i forhold til den kollektive trafik, og har et udviklingspotentiale der primært er rettet mod borgerne i Albertslund Kommune. Det er derfor vigtigt, at der ikke sker så væsentlige detailhandelsudvidelser  i de omkringliggende kommuner, at kundegrundlaget for Albertslund Centeret forsvinder.

Der fremsættes således ikke ønsker om ændring af centerstrukturen hvad angår bymidter og aflastningsområder i Albertslund Kommune.

Lovgrundlag

Planloven Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23/11-2015 samt Lov om ændring af lov om planlægning nr. 668 af 08/06-2017

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,

  1. at høringssvar til revision af landsplandirektiv for datailhandel i hovedstadsområdet godkendes.

Historik

Miljø- og Byudvalg, 19. september 2017, pkt. 3:

Tiltrådte indstillingen.

 

Allan Høyer (O) kunne ikke tiltræde.

 

Bodil Marie Garde (Ø) deltog ikke under dette punkt.

 

Qasir Mirza (A) deltog ikke på mødet.



Økonomiudvalget, 2. oktober 2017, pkt. 14:

Tiltrådte indstillingen.

Beslutning

Man stemte om indstillingen

 

For stemte 15 (A, F, B, C, V)

Imod stemte 6 (Ø, O)

 

Indstillingen var hermed godkendt

Bilag

1 Høringssvar til landsplandirektiv for detailhandel Høringssvar til landsplandirektiv for detailhandel
Tilbage til toppen

14. MBU/ØU/KB - Fælles høringssvar fra LOOP CITY til revision af Fingerplan - spor 2

Anledning

LOOP CITY kommuner har udarbejdet fælles forslag til ændringer i Fingerplanen samt et fælles følgebrev. Høringsfristen er den 15. oktober 2017.

 

Sagsfremstilling

Fingerplanen - Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning er under revision. Resultatet af revisionens første spor er afsluttet, og det andet spor er sat i gang. Spor 2 i revisionen skal afdække, om der er behov for grundlæggende ændringer af Fingerplanens bestemmelser. Ændringerne forventes gennemført i løbet af 2018. Forslag til revision af Fingerplanen skal indsendes til Erhvervsstyrelsen via en høringsportal.  

LOOP CITY afgiver fælles høringssvar om de enmer, der går på tværs af kommunerne. Der er udarbejdet et antal konkrete forslag til ændringer i Fingerplanen samt et fælles følgebrev med følgende hovedbudskaber.

  • Der er et behov for at revurdere, hvordan Fingerplanen skal regulere den fysiske arealanvendelse i hovedstaden. Særligt hvor detaljeret Fingerplanen skal regulere den fysiske arealanvendelse.
  • For at sikre gode vækstvilkår i Hovedstadsområdet finder LOOP CITY, at det er vigtigt at fastholde Fingerplanens grundlæggende principper om at koordinere byudvikling med højklassede kollektive trafiksystemer, og dermed udvikle en storbyregion med høj grad af mobilitet for både arbejdskraft og varer.
  • LOOP CITY ser gerne, at Fingerplanen tænkes tættere sammen med Greater Copenhagens erhvervspolitiske arbejde mellem kommuner og regioner i Østdanmark og Sydsverige, så Fingerplanen også kan understøtte tiltrækningen af investorer, turister, virksomheder og talenter.
  • Fingerplanen skal fastlægge, hvilke motorvejsnære erhvervsområder, der skal prioriteres til transport- og logistikvirksomheder og andre transporttunge virksomheder, og ser gerne, at der i forbindelse med revision af Fingerplanen udarbejdes en erhvervsanalyse, særligt med henblik på at identificere, om udbuddet af erhvervsarealer svarer til det forventede behov, og herunder om der er et overudbud af erhvervsområder til nogle erhvervstyper.
  • LOOP CITY ser gerne, at der i forlængelse af revision af Fingerplanen sker en tværkommunal kortlægning og planlægning af de udpegede grønne kiler. Kortlægningen skal vise kilernes anvendelse til naturområder, idrætsanlæg, landbrugsjord og infrastrukturanlæg samt andre tekniske anlæg m.v.

 

De konkrete høringssvar bliver behandlet i LOOP CITY regi i direktørforum (tekniske direktører) d. 31/8-17, kommunaldirektørforum d. 7/9-17 og på møde i Borgmester/formandskredsen d. 13/9-17 

 

Supplerende sagsfremstilling

By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse den 25. september 2017

Høringssvarene har været under behandling i LOOP CITY regi frem til den 13. september 2017. De endelige høringssvar er herefter fremsendt og vedhæftes.

 

Supplerende sagsfremstilling

By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse den 5. oktober 2017

På Økonomiudvalgets møde den 2. oktober blev der ønsket til den videre behandling en uddybning af, hvad forslagene i høringssvarene betyder for hhv. kommune og borgere.

 

Notat vedlægges.

 

 

Lovgrundlag

Planloven - lovbekendtgørelse nr. 1529 23/11-2015

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,

  1. at fælles høringssvar fra LOOP CITY til revision af Fingerplanen – spor 2 godkendes.

Historik

Miljø- og Byudvalg, 19. september 2017, pkt. 4:

Tiltrådte indstillingen.

 

Leif Pedersen (F), Allan Høyer (O) og Bodil Marie Garde (Ø) tog forbehold.

 

Qasir Mirza (A) deltog ikke på mødet.



Økonomiudvalget, 2. oktober 2017, pkt. 15:

Tiltrådte indstillingen.

 

Helge Bo Jensen (Ø) og Brian Palmund (V) tog forbehold.

 

Der ønskes til den videre behandling en uddybning af, hvad forslagene i høringssvarene betyder for hhv. kommune og borgere.

 

 

Beslutning

Godkendte indstillingen.

 

(Ø) kunne ikke godkende.

Bilag

1 Følgebrev_0 Følgebrev_0
2 Oversigt over enkeltforslag_0 Oversigt over enkeltforslag_0
3 1. Mulighed for stationsnær byudvikling_0 1. Mulighed for stationsnær byudvikling_0
4 2. Justering af begrebet byfunktioner af regional karakter_0 2. Justering af begrebet byfunktioner af regional karakter_0
5 3. Anvendelsen af motorvejsnære erhvervsområder_0 3. Anvendelsen af motorvejsnære erhvervsområder_0
6 4. virksomheder med særlige beliggenhedskrav Avedøre Holme 4. virksomheder med særlige beliggenhedskrav Avedøre Holme
7 5. Fastlæggelse af stationsnære yderområder 5. Fastlæggelse af stationsnære yderområder
8 6. Nye stationsnære områder_0 6. Nye stationsnære områder_0
9 7. de grønne kiler og samlet planlægning for anvendelsen 7. de grønne kiler og samlet planlægning for anvendelsen
10 Spor 2-Følgebrev (19.09-2017) Spor 2-Følgebrev (19.09-2017)
11 Spor 2_Oversigt-Forslag (15.09-2017) Spor 2_Oversigt-Forslag (15.09-2017)
12 1 Mulighed for stationsnær byudvikling 19.09-2017 1 Mulighed for stationsnær byudvikling 19.09-2017
13 2 Justering af byfunktioner af regional karakter 2 Justering af byfunktioner af regional karakter
14 3 Anvendelsen af motorvejsnære erhvervsområder (15.09-2017) 3 Anvendelsen af motorvejsnære erhvervsområder (15.09-2017)
15 4 Justering af areal forbeholdt virk m særlige beliggenhedskrav 4 Justering af areal forbeholdt virk m særlige beliggenhedskrav
16 5 Fastlæggelse af stationsnære yderområder 5 Fastlæggelse af stationsnære yderområder
17 6 Nye stationsnære områder (15.09-2017) 6 Nye stationsnære områder (15.09-2017)
18 7 Justering af afgrænsn af de grønne kiler mm 7 Justering af afgrænsn af de grønne kiler mm
19 Uddybning af høringssvarenes betydning for hhv. Kommune og borgere Uddybning af høringssvarenes betydning for hhv. Kommune og borgere
Tilbage til toppen

15. MBU/ØU/KB - Høringssvar fra AK til revision af Fingerplan 2017 - spor 2

Anledning

I forlængelse af erhvervsministerens møde med borgmestrene fra fingerplankommunerne den 8. juni 2017 inviteres kommunerne til at indsende forslag til revisionerne af Fingerplanen. Høringsfristen er den 15. oktober 2017.

 

LOOP CITY afgiver fælles høringssvar om de enmer, der går på tværs af kommunerne. Nærværende høringssvar omhandler alene Fingerplanens reguleringen af Risby og afgives derfor af Albertslund Kommune.

Sagsfremstilling

Fingerplanen - Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning er under revision. Resultatet af revisionens første spor er afsluttet, og det andet spor er sat i gang. Spor 2 i revisionen skal afdække, om der er behov for grundlæggende ændringer af Fingerplanens bestemmelser. Ændringerne forventes gennemført i løbet af 2018. Forslag til revision af Fingerplanen skal indsendes til Erhvervsstyrelsen via en høringsportal.  

Det forslås, at de ejendomme, der er omfattet af lokalplan nr. 24.1 Risby Landsby udgår af Fingerplanens grønne kile og overgår til landområde i det øvrige hovedstadsområde. Forslaget er begrundet i et ønske om at tilpasse det administrative regelsæt i Fingerplanen, således at de svarer til de fysiske forhold i Risby. Ønsket er således at sidestille Risby med andre tilsvarende ældre landsbyer mellem byfingerne som for eksempel Vallensbæk Landsby og Ishøj Landsby, der ikke er omfattet af Fingerplanens grønne kiler.

 

Ændringen betyder at landsbyen vil forblive i landzone, at byudviklingen fortsat skal ske, som beskrevet i lokalplan nr. 24.1 Risby Landsby, Åben og lav bebyggelse med landsbykarakter

 

Det forslås endvidere, at der sker en mindre justering af landsbyafgrænsningen således, at en privat ejet matrikel inddrages som en del af landsbyen og et tilsvarende areal i landsbyen ejet af Naturstyrelsen udgår af landsbyen.

 

Supplerende sagsfremstilling

By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse den 5. oktober 2017

På Økonomiudvalgets møde den 2. oktober blev der ønsket til den videre behandling en uddybning af, hvad forslagene i høringssvarene betyder for hhv. kommune og borgere.

 

Notat vedlægges.

Lovgrundlag

Planloven lovbekendgørelse nr. 1529 af 23/11-2015

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,

  1. at høringssvar til revision af Fingerplanen - spor 2 godkendes

Historik

Miljø- og Byudvalg, 19. september 2017, pkt. 5:

Tiltrådte indstillingen.

 

Qasir Mirza (A) deltog ikke på mødet.



Økonomiudvalget, 2. oktober 2017, pkt. 16:

Tiltrådte indstillingen.

 

Helge Bo Jensen (Ø) tog forbehold

 

Der ønskes til den videre behandling en uddybning af, hvad forslagene i høringssvarene betyder for hhv. kommune og borgere.

 

Beslutning

Godkendte indstillingen.

 

(Ø) kunne ikke godkende.

 

Bilag

1 Risby Fingerplan 2017 Kortbilag Risby Fingerplan 2017 Kortbilag
2 Høringssvar til revision af Fingerplan 2017 Høringssvar til revision af Fingerplan 2017
3 Uddybning af høringssvarenes betydning for hhv. Kommune og borgere Uddybning af høringssvarenes betydning for hhv. Kommune og borgere
Tilbage til toppen

16. MBU/ØU/KB - Høringssvar til revision af Fingerplan 2017 - anvendelse af de grønne kiler

Anledning

Fingerplanen - landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning er under revision. Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om at sende et høringssvar vedrørende anlæg til støjdæmpning i de grønne kiler.

Sagsfremstilling

I forbindelse med projektet for boligudvikling på Hyldagergrunden, har undersøgelser vist, at det er nødvendigt at støjdæmpe området. For at tilføre området yderligere rekreativ og miljømæssig værdi, arbejdes med et ambitiøst natur- og landskabsprojekt på arealerne mod motorvejen og jernbanen.

 

Arealerne ved Hyldagergrunden ligger i grøn kile, og forvaltningen har derfor, på møde den 26. september 2017, drøftet projektet med Erhvervsstyrelsen. Styrelsen gav udtryk for, at landskabsprojektet ikke er tilstrækkeligt defineret til, at man kan forholde sig til det konkrete projekt, hvilket forvaltningen er forstående overfor. Styrelsen opfordrede derfor til, at Albertslund Kommune indmelder problemstillingen som høringssvar til revision af Fingerplan - spor 2.

 

I forbindelse med LOOP citys fælles høringssvar til Fingerplanen anføreres det i høringssvar nr. 7 at:

 

En særlig problemstilling knytter sig til støj fra trafikken. Mange steder er kilerne afgrænset af- eller gennemskæres af motorveje og andre store infrastrukturanlæg, der støjer og dermed reducerer anvendeligheden af de grønne kiler til rekreative formål. Der er behov for i fællesskab at se på muligheden for at reducere støjen med volde eller andre foranstaltninger, og på hvordan der kan skærmes på en måde, så den rekreative værdi øges.

 

Bilag 1 viser hvor meget støj, der er langs motorvejen i den grønne kile og de nærliggende boligområder. Uanset udvikling af et boligområde på Hyldagergrunden, vil støjdæmpning i kilen langs med motorvejen have positiv effekt på manger borgeres liv. I det konkrete projekt på Hyldager, vil projektet forbedre støjforholdene for cirka 1.300 eksisterende boliger, hvoraf cirka 350 er meget støjplagede (over 60 dB). Herudover vil en reducering af støjen i høj grad øge den rekreative værdi i de grønne kiler. Som Fingerplanen er fomuleret på nuværende tidspunkt, er det en vanskelig proces, at opnå tilladelse til etablering af støjdæmpende anlæg. En ændring vil i højere grad gøre dette muligt.

 

Med dette høringssvar foreslår forvaltningen, at der dels bakkes specifikt op om LOOP citys høringssvar nr. 7 og dels gøres opmærksom på problemstillingens alvor i Albertslund generelt og Hyldagerprojektet specifikt.

 

Forvaltningen kan oplyse, at Erhvervsstyrelsen har givet tilladelse til et lignende projekt i Ishøj Kommune. Forvaltningen har derfor taget kontakt til Ishøj for at drage nytte af deres erfaringer med dialogen med Erhvervsstyrelsen. Ligeledes er der aftalt en proces med Erhvervsstyrelsen for drøftelse af det konkrete landskabsprojekt ved Hyldager.

 

Lovgrundlag

Planloven lovbekendgørelse nr. 1529 af 23/11-2015.

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,

  1. at Albertslund Kommunes høringssvar vedrørende anvendelse af de grønne kiler til støjdæmpende foranstaltninger, godkendes.

Historik

 



Miljø- og Byudvalg, 10. oktober 2017, pkt. 1:

Tiltrådte indstillingen.

 

Bodil Marie Garde (Ø) deltog ikke på mødet.



Økonomiudvalget, 10. oktober 2017, pkt. 4:

Tiltrådte indstillingen.

 

Helge Bo Jensen (Ø) tog forbehold.

Beslutning

Godkendte indstillingen.

 

(Ø) kunne ikke godkende.

 

Bilag

1 Bilag 1 - Støj fra motorveje Bilag 1 - Støj fra motorveje
2 Bilag 2 - Albertslund med Hyldagergrunden Bilag 2 - Albertslund med Hyldagergrunden
3 Bilag 3 - Hyldager projektområde Bilag 3 - Hyldager projektområde
4 Notat - høring til Fingerplan spor 2 Notat - høring til Fingerplan spor 2
Tilbage til toppen

17. MBU/ØU/KB - Høringsvar til Fingerplan spor 2, byudvikling ved ikke-knudepunktsstationer

Anledning

Fingerplanen - landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning er under revision. Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om at sende et høringssvar vedrørende byudvikling ved ikke-knudepunktsstationer.

Sagsfremstilling

I forbindelse med Økonomiudvalgets spørgsmål vedrørende fælles høringssvar fra LOOP City, er forvaltningen blevet opmærksom på, at der i Albertslund Kommune knytter sig særlige problemstillinger til høringssvaret vedrørende mulighed for byudvikling ved ikke-knudepunktsstationer.

 

Problemstilingerne er beskrevet i vedlagte notat.

 

Forvaltningen foreslår, at Albertslund Kommuen fremsender særskilt høringssvar til Erhvervsstyrelsen, for derved at gøre opmærksom på problemstillingernes betydning for den lokale kontekst i Albertslund.

 

Lovgrundlag

Planloven lovbekendgørelse nr. 1529 af 23/11-2015.

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,

  1. at Albertslund Kommunes høringssvar vedrørende mulighed for byudvikling ved ikke-knudepunktsstationer, godkendes.

Historik

 



Miljø- og Byudvalg, 10. oktober 2017, pkt. 2:

Tiltrådte indstillingen.

 

Bodil Marie Garde (Ø) deltog ikke på mødet.



Økonomiudvalget, 10. oktober 2017, pkt. 5:

Tiltrådte indstillingen.

 

Helge Bo Jensen (Ø) tog forbehold.

 

Beslutning

Godkendte indstillingen.

 

(Ø) kunne ikke godkende.

 

Bilag

1 Forslag om udviklingsmuligheder ved ikke-knudepunktstationer - rev Forslag om udviklingsmuligheder ved ikke-knudepunktstationer - rev
Tilbage til toppen

18. MBU/ØU/KB - Høringssvar til Klimastrategi

Anledning

Behandling af høringssvar til Klimastrategi 2017-2025

Sagsfremstilling

Klimastrategi 2017-2025 og Klimahandleplan 2017-2019 blev sendt i høring i perioden 22.maj - 1.august. Der er indkommet et høringssvar fra Brugergruppen og Naturgruppen. Enhedslistens ændringsforslag behandles som høringssvar.

 

De væsentligste ændringsforslag kommenteres herunder af forvaltningen. Øvrige ændringsforslag kan læses i bilag.

1) Den grønne omstilling og arbejdspladser (Klimastrategien s. 6)

Enhedslisten skriver, at "omstillingen til et mere bæredygtigt samfund kan betyde nedlæggelse af arbejdspladser. Det skal sikres, at der kommer nye grønne jobs i stedet for de, der forsvinder. Nogle jobs i produktion og transport skal erstattes af jobs indenfor service, undervisning og omsorg."

Forvaltningens forslag:
"Vi vil finde nye bæredygtige måder at producere og forbruge på. Og vi vil bruge ambitionerne på klimaområdet som løftestang for innovation og nye arbejdspladser."

Begrundelse:
Forvaltningen har ikke fundet data der tyder på, at den grønne omstilling hidtil har betydet nedlæggelse af arbejdspladser. Tværtimod nærmer branchens eksport sig medicinalindustriens, der er den største eksportvare her i landet. I 2015 udgjorde den ca. 70 mia. kr., mens medicinalindustrien stod for 86 mia. kroner. En analyse fra Cevea peger på, at der i dag er minimum 67.000 fuldtidsbeskæftigede inden for grønne erhverv. Danmarks største fagforbund 3F og Dansk Energi peger på, at både omstillingsfasen og tiden efter kan betyde mange nye jobs indenfor bl.a. energirenovering, vindmølleindustrien, fjernvarme, bioraffinering mm. København Kommune forventer en beskæftigelseseffekt på mellem 28.500 og 35.000 årsværk som følge af grønne investeringer udvalgt i kommunens Klimaplan 2025.

2) Biomasse som del af en CO2 neutral varmeforsyning (Klimastrategien s. 18)

 

Enhedslisten og Brugergruppen stiller spørgsmålstegn ved, at biomasse indgår som del af vores fremtidige energiforsyning. Enhedslisten ønsker biomasse udfaset senest år 2025.

 

Forvaltningens forslag:
”Fuld CO2 neutralitet forudsætter, at biomassen regnes som CO2 neutral, at elforbruget i varmepumper m.v. kan regnes som CO2 neutralt, samt at spidslastanlæg kan omlægges til CO2 neutrale brændsler”. Det kan tilføjes ”Albertslund Kommune vil via VEKS arbejde for at alternative varmekilder, primært eldrevne varmepumper og geotermi, bliver en del af varmeforsyningen og selv bidrage til udviklingen ved at overgå til lavtemperaturfjernvarme”. I Klimastrategien står allerede at "varmepumper, geotermi og solvarme gradvist vil reducere behovet for biomasse". Det kan tilføjes: "Biomasse ses som et nødvendigt overgangsbrændsel frem mod år 2025."

Begrundelse:
Vi køber i dag al vores fjernvarme hos VEKS. VEKS har i samarbejde med de øvrige varmeforsyningsselskaber i Hovedstadsområdet udgivet Varmeplan Hovedstaden 3. Her fremgår tre scenarier for varmeforsyningen i 2035. Biomasse er en del af alle tre scenarier. Vi har i Albertslund Kommune en målsætning om CO2 neutral varmeforsyning i 2025 i overensstemmelse med Varmeplan Hovedstaden 3. Hvis vi vælger at fastholde denne målsætning, er forudsætningen, at vi anser biomasse for at være CO2 neutral – ligesom de varmeforsyningsselskaber, der leverer varmen til os.

Forsyningsselskaberne skriver ”Det vurderes ikke realistisk, at fjernvarmen kan blive CO2 neutral uden at biomasse spiller en væsentlig rolle i mange år. Det er derfor vigtigt for varmeselskaberne, at anvendelsen af biomasse sker på et bæredygtigt grundlag” (Varmeplan Hovedstaden 3 s. 14).

Dette efterleves ved en brancheaftale, der stiller krav til det træ, der anvendes. Træ til energiformål er et biprodukt som resttræ eller affaldstræ, der ikke kan anvendes til andet; f.eks. grene og toppe fra store træer, udtyndingstræ, småkrat fra landbrugsarealer, savsmuld mv. De danske kraftvarmeværker skal fra 2016 dokumentere opfyldelse af brancheaftalen i en offentlig årlig rapport, som kontrolleres og godkendes af uafhængige eksperter i certificering af skove.

Brancheaftalen sikrer bl.a.: Genplantning, så skovene bevares, markant CO2-reduktion i forhold til forbrug af kul og gas, minimal belastning af skovenes økosystemer og sundhed, bevarelse af biodiversitet, gode og sikre arbejdsforhold for ansatte.

Varmepumper, geotermi og solvarme er fremtidens svar på alternativer til biomasse, men varmeforsyningsselskaberne mener ikke de er klar allerede i år 2025. Alternativet til biomasse idag er at fyre med kul.

1. Varmepumper
Store eldrevne varmepumper kan blive en central teknologi i varmeforsyningen fremover, bl.a. som følge af den vindkraft der i stigende grad bliver en del af energisystemet. Der er i dag behov for praktiske erfaringer med at etablere fuldskala demonstrationsanlæg for store varmepumper. Hovedstadens varmeforsyningsselskaber er i gang med at etablere demonstrationsprojekter for varmepumpeanlæg på hhv. spildevand, havvand og geotermi. Energistyrelsen har netop oprettet en støtteordning for store eldrevne varmepumper på kraftvarmeværkerne, da de i dag ikke kan konkurrere med biomassekedler. Albertslund Kommune vil via VEKS arbejde for at varmepumper demonstreres og på sigt integreres i varmeforsyningen

2. Geotermi
Der eksisterer kun tre geotermiske anlæg til varmeproduktion i Danmark (Thisted, Sønderborg og pilotanlægget på Amager), og teknologien er fortsat under udvikling. På det geotermiske anlæg på Amager har man haft udfordringer med at opnå driftsstabilitet, og det giver udfordringer med start og stop af anlægget. Undersøgelser foretaget af CTR, HOFOR og VEKS tyder på, at investeringsomkostningerne stadig er høje, hvilket medfører, at geotermi i dag er en relativt dyr varmeproduktionsteknologi, men på sigt har et potentiale.

3. Solvarme
Potentialet for solvarme er betydeligt i Danmark. Udfordringen ved solvarme i forbindelse med hovedstadsområdets kraftvarmesystem er især, at varmen primært leveres på det tidspunkt af året, hvor der er mindst brug for den - nemlig om sommeren, hvor der også er en betydelig varmeproduktion fra affald. Desuden er en stor del af hovedstadsområdet meget tæt bebygget, hvilket giver udfordringer med at finde plads til store, kollektive solvarmeanlæg. Udviklingen og afprøvningen af disse alternative teknologier går hånd i hånd med arbejdet for at sænke temperaturen i fjernvarmenettet – en indsats Albertslund Forsyning allerede er i gang med.

3) Klimatilpasning og grønne områder (Klimastrategien s. 9)

Naturgruppen forslår, at grønne områder, våde enge og spredningskorridorer for dyre og planteliv får øget fokus i en handleplan tilknyttet klimastrategien.

Forvaltningens forslag:
Høringssvaret fra Naturgruppen bør indgå i den nye Kommunalplan fremfor i klimastrategien.

Begrundelse:
Klimatilpasning er et fravalgt fokus i klimastrategien, da strategien har fokus på CO2 reduktion. I strategien står allerede: "Klimatilpasning er ikke en del af Klimastrategien, men understøtter en CO2 reduktion ved at grønne og våde områder som binder CO2, genetableres i kommunen og grønne tage og vægge på bygninger prioriteres i byudviklingen. Flere våde områder er anlagt eller under udarbejdning med fokus på at bortlede regnvand, skabe grønne rekreative områder og bæredygtige vandkredsløb." 

Kommunens retningslinjer for det åbne land skal revideres i forbindelse med den nye Kommunalplan som er under udarbejdelse idag. Det vil være oplagt at inddrage høringssvaret fra Naturgruppen i den forbindelse.

Supplerende sagsfremstilling

By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse den 31. august 2017

Forvaltningens forslag til ændringsforslag er indskrevet og markeret med gult i vedlagte Klimastrategi og -handleplan.

 

Som supplement til forvaltningens svar til ændringsforslag 1 vedr. den grønne omstilling og arbejdspladser henvises også til Damvad-rapporten "Grøn vækst i Danmark og Greater Copenhagen" fra maj 2017, der konkluderer, at der ligger et meget stort vækstpotentiale foran danske virksomheder inden for grønne teknologier og potentielt 95.000 nye, grønne jobs i Danmark, hvis virksomhederne formår at fastholde deres globale markedsandele de kommende år.

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø og Beskæftigelse indstiller,  

 1. at det indkomne høringssvar fra Brugergruppen og Enhedslisten indarbejdes i Klimastrategi og -handleplan med ovenstående formulering vedr. jobskabelse og biomasse

 2. at Klimastrategi 2017-2025 og Klimahandleplan 2017-2019 godkendes

 

Direktøren for By, Kultur, Miljø og Beskæftigelse indstiller på baggrund af den supplerende sagsfremstilling,  

1. at det indkomne høringssvar fra Brugergruppen og ændringsforslaget fra Enhedslisten indarbejdes i Klimastrategi og handleplan med ovenstående formulering vedr. biomasse og

2. at Klimastrategi 2017-2025 og Klimahandleplan 2017-2019 godkendes.

 

Historik

Miljø- og Byudvalg, 19. september 2017, pkt. 7:

Tiltrådte indstillingen.

 

Qasir Mirza (A) deltog ikke på mødet.



Økonomiudvalget, 2. oktober 2017, pkt. 17:

Tiltrådte indstillingen

Beslutning

Godkendte indstillingen.

Bilag

1 Brugergruppens høringssvar Brugergruppens høringssvar
2 Enhedslistens ændringsforslag Enhedslistens ændringsforslag
3 Naturgruppens høringssvar Naturgruppens høringssvar
4 Klimastrategi 2017-2025 UDKAST Klimastrategi 2017-2025 UDKAST
5 Klimahandleplan 2017-2019 UDKAST Klimahandleplan 2017-2019 UDKAST
6 Klimastrategi 2017-2025 UDKAST endelig m høringssvar indarbejdet Klimastrategi 2017-2025 UDKAST endelig m høringssvar indarbejdet
7 Klimahandleplan 2017-2019 UDKAST endelig m høringssvar indarbejdet Klimahandleplan 2017-2019 UDKAST endelig m høringssvar indarbejdet
Tilbage til toppen

19. MBU/ØU/KB - Dispensation til udstykning, Storstræde 21

Anledning

Ejer af Storstræde 21 ønsker at udstykke ejendommen i 13 mindre matrikler for at kunne opdele gården i 13 rækkehuse.

Sagsfremstilling

Herstedvester landsby har 3 oprindelige gårde tilbage, hvoraf Horsholmgård, Storstræde 21, er én af dem. Ejer af Storstræde 21 har søgt om dispensation fra byplanvedtægt nr. 9, § 2.0, der siger at område B kun må bestå af fritliggende parcelhuse og § 5, der siger at ejendomme inden for planens område B ikke må udstykkes yderligere. Ejer ønsker at opdele ejendommen i 13 rækkehuse med tilhørende haveareal. Der udlægges 25 parkeringspladser indenfor ejendommens areal. Det matrikulære areal er på 4.734 m2 og arealet der skal anvendes til beboelse er på 1.564 m2 med tilhørende fællesrum og depot på 103 m2. Bebyggelsesprocenten bliver 33.

 

Forvaltningens bemærkninger

Ejendommen er p.t. godkendt til erhverv, men da den er beliggende i et boligområde vil rækkehusene være med til at realisere byplanvedtægtens bestemmelser. Det forudsættes at der ikke sker en visuel opdeling af enhederne, bortset fra et mindre areal umiddelbart ved bygningen, samt at karakteren af det kvarter, som byplanvedtægten søger at skabe og fastholde, ikke ændres, jf. byplanvedtægtens § 12, stk. 1.

 

Indsigerene skriver begge at de frygter at rækkehusene vil blive brugt som "håndværkerhoteller". Ejer er blevet forelagt indsigelserne og skriver "Jeg kan godt bekræfte, at boligerne skal sælges og bruges som helårsboliger og jeg går ud fra at køberne bl.a. bliver børnefamilier (de store rækkehuse) og seniorer (de mindre rækkehuse), som har solgt deres hus. Det er naturligvis ikke tanken at udleje til ”håndværkerhotel”.

 

Albertslund Kommune er omfattet af boligreguleringsloven, der sikre at der er bopælspligt på helårsbeboelser. Dette betyder at der skal være mindst én folkeregistertilmelding på en helårsbolig - men kommunen kan ikke bestemme hvor mange gæster den enkelte ejendomsejer må have.

 

Supplerende sagsfremstilling

By, Kultur, Miljø & beskæftigelse den 26. september 2017

På MBU's møde den 19. september blev der bedt om,at det skal undersøges om der er frivillighed til medlemskab af grundejerforeningen. Forvaltningen kan oplyse, at da der ikke står noget i byplanvedtægt nr. 9 om tvungen medlemskab af en grundejerforening kan det ikke stilles som krav.

Lovgrundlag

Byplanvedtægt nr. 9,

§ 2.0 siger at område B kun må bestå af fritliggende parcelhuse.

§ 5, stk. 1 siger at der inden for område B ikke må udstykkes yderligere.

Kommunikation

Sagen har været sendt i høring og ved fristens udløb var der kommet 2 bemærkninger fra henholdsvis Herstedvester Grundejerforening og Storstræde 18.

  • Herstedvester Grundejerforening har ingen indvendinger mod at Storstræde 21 anvendes til 13 rækkehuse, dog anmodes om at der bliver bopælspligt så ejendommene ikke kan udlejes til håndværkerhoteller, ligesom det bør fremgå af tilladelsen at der er pligt til at være medlem af Herstedvester grundejerforening.
  • Storstræde 18 har hverken noget imod udstykning eller opdeling til ejerlejligheder, når bare det er ejerboliger der ikke kan udlejes til f.eks. håndværkerhoteller.

 

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,

  1. at der meddeles tilladelse til at Storstræde 21 kan udstykkes til 13 rækkehuse,
  2. at der udlægges tilstrækkeligt med parkeringspladser på ejendommmen og
  3. at karakteren af det kvarter, som byplanvedtægten søger at skabe og fastholde, ikke ændres.

 

Historik

Miljø- og Byudvalg, 19. september 2017, pkt. 8:

Tiltrådte indstillingen, idet der til indstillingens pkt. 1 tilføjes "til helårsbeboelse". Det skal undersøges om der er frivillighed til medlemskab af grundejerforeningen.

 

Qasir Mirza (A) deltog ikke på mødet.



Økonomiudvalget, 2. oktober 2017, pkt. 18:

Tiltrådte indstillingen.

Beslutning

Sagen sendes tilbage til forvaltningen med henblik på endelig fastsættelse af bebyggelsesprocent.

Bilag

1 høringssvarfra nr. 18 høringssvarfra nr. 18
2 høringssvar fra grundejerforeningen høringssvar fra grundejerforeningen
3 ansøgning om dispensation ansøgning om dispensation
4 arealoversigt udstykning arealoversigt udstykning
5 udstykningsplan udstykningsplan
6 fremtidig situationsplan fremtidig situationsplan
7 udtalelse om høringssvar vedr. Storstræde 21 udtalelse om høringssvar vedr. Storstræde 21
Tilbage til toppen

20. MBU/ØU/KB - Skiltning til Albertslund Centrum

Anledning

Stillingtagen til henvisning af vejtrafikken til de forskellige funktioner i Albertslund Centrum.

Sagsfremstilling

På kommunalbestyrelsesmødet d. 8. september 2015 blev der taget stilling til principperne for ny udformning af pylonerne langs Roskildevej og Nordmarks Allé.

I hovedtræk blev det besluttet, at pyloner, af hensyn til trafiksikkerheden, kunne indeholde logo for Citycon, Albertslund Centrum og Albertslund Kommune og i tillæg hertil 3 linjers henvisnings til ikke-kommercielle institutioner/funktioner inklusiv parkeringshenvisning.

 

Der er udarbejdet et forslag til udformning af pylonerne, der imødeser kommunens behov og ønsker, såvel som ønsker fra Citycon. I det vedhæftede materiale ses det udarbejdede forslag.

 

Udvidelse af antallet af linjer på pylonerne langs Nordmarks Allé

Idet der ønskes henvist til både Sundhedshus og Albertshøj fra Nordmarks Allé er det nødvendigt med 4 linjers tekst på pylonen i krydset Nordmarks Allé/Stationsporten. Udover de to kommunale funktioner, skal der i dette kryds henvises til "Butikscenter" samt P-henvises til p-plads vest og p-kælderen.

 

Forslaget med de 3 linjers tekst, som er godkendt af Kommunalbestyrelsen i september 2015, er lavet ud fra en trafiksikkerhedsmæssig vurdering af, hvad en trafikant kan nå at overskue af informationer i et kryds med en vis trafikintensitet. Det vurderes ikke at påvirke trafiksikkerheden væsentligt, at der på pyloner, der er placeret på Nordmarks Alle uden for krydsene ved Vallensbæk Torvevej og Albertslundvej, angives i alt 4 linjers tekst inkl. parkeringshenvisning.

 

I vedhæftede bilag ses forslag til udformning af pyloner. Forslaget vil blive forelagt til kommentering hos Citycon inden udførelse.

 

Mulighed for fremtidig parkeringshenvisning

Igangværende undersøgelser skal afdække, om der kan etableres dynamisk parkeringshenvisning i pylonerne. Det vil være fordelagtigt at kunne implementere parkeringshenvisningen direkte i pylonerne frem for at skulle etablere et særskilt skilt med parkeringshenvisning. Det vil sikre, at de parkeringssøgende trafikanter kun skal kigge på 1 skilt for at se om der er ledige pladser nær deres ønskede destination.

Det forventes, at et eventuelt fremtidigt parkeringshenvisningssystem, vil være en fordel for trafikanterne i og omkring Albertslund Centrum, da det vil synliggøre parkeringsmulighederne, sikre bedre og mere optimal anvendelse af parkeringspladserne samt reducere parkeringssøgende trafik på vejene omkring bymidten.

 

Økonomi

Prisen på 90.000 kr. for udskiftning af folie på i alt 7 pyloner deles 50/50 mellem Citycon og driftskontoen for Vej og Park

Lovgrundlag

Vejloven og Færdselsloven

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,

  1. at der tillades 4 linjers tekst på pyloner placeret på Nordmarks Allé uden for krydsene ved Vallensbæk Torvevej og Albertslundvej og
  2. at forslaget til udformning af pyloner godkendes.
  3. at der godkendes en finansieringsmodel, hvor udgiften deles 50/50 mellem Citycon og driftskontoen for for Vej og Park

Historik

Miljø- og Byudvalg, 19. september 2017, pkt. 10:

Tiltrådte indstillingen.

 

Bodil Marie Garde (Ø) tog forbehold.

 

Qasir Mirza (A) deltog ikke på mødet.



Økonomiudvalget, 2. oktober 2017, pkt. 19:

Tiltrådte indstillingen.

 

Danni Olsen (O) og Brian Palmund (V) tog forbehold.

 

Helge Bo Jensen (Ø) kunne ikke tiltræde.

Beslutning

Man stemte om indstillingen

 

For stemte 16 (A, F, B, C, O)

Imod steme 5 (Ø, V)

 

Indstillingen var hermed godkendt.

Bilag

1 Ny udformning af pyloner til Albertslund Centrum Ny udformning af pyloner til Albertslund Centrum
2 Placering af pyloner Placering af pyloner
Tilbage til toppen

21. 17.4 Plejecenter og Sundhedshus/ØU/KB - Lokalisering af dagcenter

Anledning

Undersøgelse af mulighederne for placering af dagcenter i etape 3.

Sagsfremstilling

I forbindelse med godkendelse af udarbejdelse af byggeprogram til udvidelse af Albertshøj med flere plejeboliger i en etape 3 bad Kommunalbestyrelsen den 14. marts 2017 forvaltningen om at undersøge mulighederne for placering af dagcentret i etape 3. Dette skulle gøres som en del af forundersøgelserne. Det omfatter det åbne aktivitetstilbud, der er på Albo i dag, samt det visiterede dagcenter beliggende i Humlehusene 3.

 

Byggeprogrammet omfatter opførelse af 36 plejeboliger, der skal placeres på 3 etager med 12 boliger på hver. Endvidere skal der opføres 15 ældreboliger i et tårn, og de placeres på 5 etager med 3 boliger på hver. ligesom i etape 1 og 2.

Plejeboligerne placeres ovenpå byggeriet af nye butikker, og både boliger og butikker opføres af Albertslund Centrum ved Citycon.

Butikkerne ligger på niveau 0, 1 og 2 (på det tidligere Super Best areal).

 

Scenarie 1

Arealundersøgelserne viser mulighed for at lægge det åbne aktivitetstilbud og det visiterede dagcenter på et af niveauerne 3-5 på i alt ca. 500 m2. Denne placering vil medføre, at der opføres 1 bo-gruppe mindre, det vil sige 30 plejeboliger og 15 ældreboliger. Butikkerne orienterer sig imod parkeringspladsen på Stationsporten, mens aktivitetstilbuddet og det visiterede dagcenter orienteres ud mod Vognporten. Man vil ligeledes kunne ankomme til de kommunale arealer nedefra Stationstorvet via en elevator.

Afstanden fra etape 3 og til Sundhedshusets hovedindgang, Skolegangen 1, er ca. 250 m.

Såfremt det åbne aktivitetstilbud og det visiterede dagcenter placeres i etape 3, vil der på grund af benyttelsen i det daglige være behov for adgangsforhold for flere brugere samt en elevator yderligere i etape 3.

 

Det åbne aktivitetstilbud er et tilbud til ældre om i dagtimerne at deltage i forskellige aktiviteter, både individuelle og fælles. Tilbuddet gives til ældre, der ikke er visiteret til plejeboliger, og tilsigter, at man holdes i gang i hverdagen og hjælper til at forblive frisk fysisk og mentalt i flere år, inden man bliver plejekrævende. Det er i høj grad også en social aktivitet, hvor ældre kan møde ligestillede samt lokale medborgere og bekendte. Derfor fungerer det ikke så godt sammen med boliger for demente, idet de demente har brug for ro, tryghed og genkendelighed i deres omgivelser. Og det er jo netop den indretning beregnet for demente, som kommunen fokuserer på i udarbejdelsen af Værdi- og funktionsprogrammet, som byggeprogrammet hedder.

 

En placering i etape 3 kan endvidere risikere at give brugerne af det åbne dagcenter en følelse af, at man er gemt væk på en af etagerne i bygningen, uden kontakt med omgivelserne.

 

Scenarie 2

Nedrivningen af Albo er påbegyndt, og det er planlagt midlertidigt at placere de åbne aktivitetstilbud i det tidligere byggepladskontor på Stationsporten 1. Lokalerne er let tilgængelige og centralt placeret med adgang fra parkeringspladsen på Stationsporten 1. Endvidere ligger lokalerne lige ved siden af elevatoren Stationsporten 4 og tæt ved hovedindgangen til Sundhedshuset, Skolegangen 1. Nærheden til Sundhedshuset kan medføre en synergieffekt sammen med de aktiviteter, der er i Sundhedshuset.

Lokalerne lejes af Citycon.

 

Placeringen i Stationsporten 1 giver stor synlighed, en direkte kontakt med bylivet i centeret og nærhed til Sundhedshuset, tæt ved genoptræningscentret, Café Albertine og mødelokaler. Man har visuel kontakt med Stationsporten, butikkerne, parkeringspladsen, Skolegangen, og det er nemt at transportere sig til disse.

 

Trafikalt er det bekvemt at komme til og fra Stationsporten 1. Der er parkeringspladser lige ved hoveddøren både på niveau 0 og 1, og det samme gør sig gældende for fodgængere og cyklister.

 

Sammenfatning

Det er den samlede vurdering - i forhold til fysisk placering, adgangsforhold, begrænsede muligheder for samspil med de øvrige beboere i Albertshøj etape 3, behovet for plejehjemsboliger samt økonomien - at Albertshøj etape 3 ikke opføres med plads til et dagcenter.

Økonomi

Omkostningerne ved at etablere et dagcenter på 500 m2 er 500*29.570 kr./m2 i alt 14.785.000 kr.

Da dagcentret skal finansieres direkte fra anlægsrammen, giver dette en moms refusion på  -2,957.000 kr., hvilket medfører at etableringen af dagcentret vil koste 11.828.000 kr.

 

Besparelsen ved at bygge 30 plejeboliger i stedet for 36 plejeboliger er 2.300.000 kr. som skulle have været finansieres fra anlægsrammen.

 

Samlet finansiering via anlægsrammen, hvis der etableres dagcenter i stedet for 6 plejeboliger er 11.828.000 kr. – 2.300.000 kr. i alt 9.528.000 kr.

 

Omkostningerne for den midlertidige placering af det åbne dagcenter andrager 307.780 kr./år svarende til 3.070.780 kr. for en 10-årig periode.

 

Udgifterne til de mindre ombygninger af byggepladskontoret er allerede finansieret i rokadesagen.

Det giver en større fleksibilitet i den kommunale økonomi, at det åbne aktivitetstilbud ikke placeres i etape 3.

 

Driftsøkonomi

Driftsøkonomien for bogrupperne påvirkes ved en placering af det åbne dagcenter på en etage sammen med bogrupperne. Den løbende drift bliver dyrere, da 12 boenheder er det, der giver den bedste driftsøkonomi set i forhold til døgnbemandingen. Konsulenterne har udarbejdet et notat, der beskriver, hvor meget dyrere, det bliver i driftsøkonomien. Beregninger vil blive udleveret på mødet.  

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,

  1. at der ikke planlægges etablering af det åbne aktivitetstilbud og det visiterede dagcenter i Albertshøj plejeboliger etape 3

Historik

Plejecenter og Sundhedshus (§17, stk. 4), 25. september 2017, pkt. 3:

Tiltrådte indstillingen.

 

Danni Olsen (O) og Lene Rygaard Jessen (Ø) tog forbehold

 

Leif Pedersen (F) og Bjarke Juul (Handicaprådet) deltog ikke på mødet.



Økonomiudvalget, 2. oktober 2017, pkt. 21:

Der blev udleveret uddybende bilag på forskel mellem drift af 6 og 12 plejehjemsboliger.

 

Tiltrådte indstillingen.

 

Helge Bo Jensen (Ø), Danni Olsen (O) og Brian Palmund (V) tog forbehold.

Beslutning

Man stemte om indstillingen

 

For stemte 15 (A, F, B, C, V)

Imod stemte 6 (Ø, O)

 

Indstillingen var hermed godkendt.

 

Bilag

1 Albertshøj Etape 3, dagcenteret økonominotat á 19.09.17 Albertshøj Etape 3, dagcenteret økonominotat á 19.09.17
2 Notat estimat drift af plejehjemboliger etape 3 1 Notat estimat drift af plejehjemboliger etape 3 1
Tilbage til toppen

22. ØU/KB - Handleplan 2018 - 2019 for Erhvervsstrategien

Anledning

Erhvervsstrategien 2013 - 2017 og Handleplan 2016 - 2017 for Erhvervsstrategien udløber ved udgangen af dette år. Derfor skal det besluttes, hvordan kommunen i fremtiden vil arbejde med vækst- og erhvervspolitiske indsatser.

Sagsfremstilling

Handleplanen for Erhvervsstrategien 2016 - 2017 er et samlende projektkatalog over de initiativer, som Albertslund Kommune arbejder med for at skabe beskæftigelse, bæredygtig vækst og gøre Albertslund et attraktivt sted at leve, arbejde og investere i. Handleplanen hviler på de tre strategiske spor i Erhvervsstrategien 2013 - 2017: Grøn Vækst, Kvalificeret Arbejdskraft og Vækst gennem Velfærd, samt at skabe 2000 nye arbejdspladser inden 2017.

Det foreslås at lade den nuværende Erhvervsstrategi fortsætte i perioden 2018 - 2019 med en ny Handleplan for denne periode. Mange af initiativerne i den nuværende handleplan er fortsættende ind i den næste periode. Temaerne i Erhvervsstrategien 2013 - 2017 omkring f.eks. beskæftigelse, uddannelse og byudvikling vil være aktuelle også i perioden 2018 - 2019. Klimaplanen 2009 - 2015 er et eksempel på en strategi, der udløb, men hvor initiativerne i strategien fortsatte og udviklede sig.

Den nye handleplan hviler på principperne i de forudgående handleplaner - et samlende katalog af projekter, samarbejder og udviklingstræk som Albertslund er en del af, eller skal videreudvikle i de kommende to år. Administrationen har arbejdet med at sætte overskrifter på de initiativer, som vil komme de næste to år. De kan ses på overskriftsform i det vedlagte bilag, hvor der desuden er en sammenligning med strukturen i den nuværende Handleplan. Der er fælles træk, og dermed sammenhæng mellem den nuværende Handleplan 2016 -2017, en ny Handleplan 2018-19 og Erhvervsstrategien 2013 - 2017. Erhvervsstrategi 2013 - 2017 og Handleplan 2016 - 2017 er derudover vedlagt som bilag.

Den nye Handleplan udarbejdes i løbet af efteråret 2017, og kan efterfølgende godkendes af Kommunalbestyrelsen i starten af 2018. Den ny Handleplan tænkes behandlet politisk samtidigt med evalueringen af Handleplan 2016 - 2017. I 2019 kan arbejdet med at lave en helt ny Erhvervsstrategi blive opstartet.

ØU har siden 2016 fået en kvartalsvis status på Handleplanen for Erhvervsstrategien, og statusserne er med til at skabe overblik og sammenhæng i kommunens erhvervsrettede projekter på tværs af fagområder.

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,

  1. at der udarbejdes en Handleplan 2018 - 2019 for Erhvervsstrategien med udgangspunkt i Erhvervsstrategi 2013 - 2017 til politisk drøftelse i starten af 2018

Historik

 



Økonomiudvalget, 2. oktober 2017, pkt. 22:

Tiltrådte indstillingen.

 

Brian Palmund (V) og Helge Bo Jensen (Ø) tog forbehold.

Beslutning

Godkendte indstillingen.

 

(V) kunne ikke godkende.

Bilag

1 Struktur i ny handleplan 2018-2019 for erhvervsstrategien Struktur i ny handleplan 2018-2019 for erhvervsstrategien
2 Handleplan 2016-17 for Erhvervsstrategien 2013 - 2017 Handleplan 2016-17 for Erhvervsstrategien 2013 - 2017
3 Erhvervsstrategi 2013 - 2017 Erhvervsstrategi 2013 - 2017
Tilbage til toppen

23. ØU/KB - Kommunegrænsen til Ballerup og Egedal Kommuner

Anledning

Kommunegrænsen til Ballerup og Egedal kommuner - underskrift af erklæringer om ændring af kommunegrænser

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen godkendte på mødet den 16. maj 2016 en indstilling om at kommunegrænsen ændres til at følge nordsiden af Frederikssund-motorvejen.

 Ballerups og Egedals kommunalbestyrelser godkendte på sine vegne ændringen i november 2016. Derefter sendte Vejdirektoratets landinspektør i januar 2017, som del af arbejdet med matrikelændringer som følge af den nye motorvej, anmodning til Økonomi- og Indenrigsministeriet om at kommunernes beslutning kunne blive godkendt.

 Sagen er behandlet i Geodatastyrelsen, som den 18. august 2017 har bedt om ”endelig dokumentation” fra kommunerne i form af en underskreven erklæring om, at kommunerne ønsker den besluttede ændring af kommunegrænserne.

 Ballerup kommune har umiddelbart skrevet under og Egedal kommune har skrevet under den 30. august 2017 og i den forbindelse i et notat orienteret om den underskrevne erklæring og om, at det ikke vurderes nødvendigt, at en sådan beslutning vil skulle godkendes i to på hinanden følgende kommunalbestyrelser. Hermed er Egedal kommune på linje med Ballerup kommune, som i forbindelse med underskrivelsen vurderede, at ændringerne er af en størrelse, der ville kunne falde under en ”bagatel-regel”.

Ministeren kan efter Lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder træffe beslutning om ændringer. Dette kan alene ske med tilslutning fra kommunalbestyrelserne i de berørte kommuner. Ministeren kan også træffe beslutning om mindre ændringer uden de berørte kommunalbestyrelsers tilslutning, men efter inddragelse af de pågældende, når forskellige hensyn taler for det, og der er tale om ændringer på tilsammen under 100 hektar og arealer, som ikke bebos af mere end 50 personer.

De aktuelle ændringer drejer sig om ca. 50 hektar ubebyggede arealer.

Det er forvaltningens opfattelse på linje med Ballerup og Egedal kommuner, at erklæringen kan underskrives uden videre og i forventning om, at der ikke bliver tale om en fornyet sagsfremstilling i den kommende kommunalbestyrelse.

Økonomi

Ingen

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,

  1. at erklæring om kommunegrænsen underskrives.

Historik

 



Økonomiudvalget, 2. oktober 2017, pkt. 23:

Tiltrådte indstillingen

Beslutning

Godkendte indstillingen.

Bilag

1 1602146-001-001-udg2.pdf 1602146-001-001-udg2.pdf
2 Erklæring om ændring af kommunegrænser.pdf Erklæring om ændring af kommunegrænser.pdf
3 Kommunegrænsen 1.pdf Kommunegrænsen 1.pdf
Tilbage til toppen

24. ØU/KB - Godkendelse af AKB Hedemarkens vedtægter

Anledning

KAB anmoder Kommunalbestyrelsen om godkendelse af deres nye vedtægter for AKB Hedemarken.

Sagsfremstilling

De gældende vedtægter for AKB, Albertslund blev godkendt på et repræsentantskabsmøde den 4.5.2010.  Den nuværende bestyrelse for AKB har ønsket at ajourføre vedtægten, således at den kommer til at følge den gældende normalvedtægt i bekendtgørelse nr. 718 af 13.6.2016.

Bestyrelsens forslag til ændret vedtægt er godkendt på boligorganisationens repræsentantskabsmøde den 15.6.2017.

Det foreliggende forslag til vedtægter fraviger dog den gældende normalvedtægt på to punkter. Der er dels tale om, at der i vedtægtens § 9, stk. 1, er indeholdt en bestemmelse om, at der ikke kan stemmes ved fuldmagt. Denne bestemmelse vurderer kommunen er sædvanlig og mulig i vedtægterne for en almen boligorganisation.

Den anden afvigelse vedrører det forhold, at der indstilles kandidater til bestyrelsen fra de to afdelinger, således at den ældste afdeling indstiller 4, - ligesom i den hidtil gældende vedtægt -  og den nye afdeling indstiller 1 person. Blandt indstillede og andre som ønsker at stille op, vælger repræsentantskabet bestyrelsen. Derudover kan der til bestyrelsen vælges 2 andre medlemmer med ” bred samfundsmæssig interesse”. Bestyrelsen kommer således til at bestå af 7 medlemmer. Selvom det ikke direkte fremgår af vedtægten, skal de indstillede fra de to afdelinger være beboere (som er lejere og deres myndige husstandsmedlemmer) i boligorganisationen, således at det overordnede krav i almenboliglovens § 33 kan opfyldes. Bestyrelsen skal således til enhver tid have flertal af beboere, det vil sige mindst 4 af de valgte skal være beboere, således som disse er defineret ovenfor.

Der er efter de gældende regler i almenboliglovgivningen intet til hinder for, at der til bestyrelsen vælges ”fagpersoner”. Dog vil det samlede vederlag til bestyrelsen skulle afholdes inden for de gældende regler i § 13 i driftsbekendtgørelsen (se bekendtgørelse nr. 1540 af 16.12.2013 med senere ændringer).

Det er forvaltningens samlede vurdering, at de vedtagne afvigelser ikke er i uoverensstemmelse med den gældende lovgivning, og kommunen har derfor påset, om vedtægterne opfylder reglerne i almenboliglovgivningen, se § 111 i driftsbekendtgørelsen (se bekendtgørelse nr. 1540 af 16.12.2013 med ændringer). Der er således ikke tale om, at kommunen foretager en egentlig godkendelse af vedtægten.

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,

  1. at de nye vedtægter for AKB, Albertslund tages til efterretning uden bemærkninger.

Historik

 



Økonomiudvalget, 2. oktober 2017, pkt. 24:

Tiltrådte indstillingen

Beslutning

Godkendte indstillingen.

Bilag

1 SHARP502@kab-bolig.dk_20170810_142752.pdf SHARP502@kab-bolig.dk_20170810_142752.pdf
Tilbage til toppen

25. ØU/KB - Fritagelse af grundskyld Roskildevej 122

Anledning

Fritagelse af grundskyld for Roskildevej 122.

Sagsfremstilling

Forvaltningen overvejer at genoptage behandlingen af sagen om fritagelse for grundskyld for ejendommen beliggende Roskildevej 122 i perioden 2008-2014. Fritagelsen for grundskyld for ejendommen Roskildevej 122 er sket ud fra et konkret skøn af vedtægter og fremlagte regnskaber for ejendommen på ansøgningstidspunktet i 2008, hvilket er i overensstemmelse med prakis på daværende tidspunkt. Beslutningen om fritagelse for grundskyld er besluttet administrativt og har ikke været forelagt kommunalbestyrelsen til godkendelse.

I forhold til mulighed for fritagelse af grundskyld for ejendomme jævnfør bestemmelserne i lov om kommunal ejendomsskat lægges vægten på den faktiske brug af ejendommen til kulturelle, religiøse og oplysende formål, hvortil der er offentlig adgang. Dette betyder, at antallet af registreringer i ES-registret eller CVR-registret ikke er afgørende for om, der kan gives fritagelse for grundskyld eller ej. Det er derimod en konkret vurdering af den faktiske aktivitet på ansøgningstidspunktet, der uagtet ES- og CVR-registreringer bestemmer om der kan gives fritagelse. Det har derfor været administrativt vurderet i 2008, at ejendommen beliggende Roskildevej 122 faktisk bliver anvendt i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om kommunal ejendomsskat, der giver mulighed for fritagelse herfor, uagtet den registrede erhvervsaktivitet i ES-registret og CVR-registret.

Forvaltningen er imidlertid blevet opmærksom på, at der ikke er truffet en formel afgørelse om fritagelse for grundskyld for Roskildevej 122, hvilket er en betingelse efter forvaltningsloven. Forvaltningen indstiller til genoptagelse af sagen om fritagelse for grundskyld for ejendommen Roskildevej 122 for perioden 2014 frem til overtagelsesdagen 20. februar 2015, da der ikke er truffet en forvaltningsmæssig korrekt afgørelse, og der efterfølgende har vist sig at være tvivl om grundlaget for skønnet med hensyn til den erhvervsmæssige aktivitet på ejendommen Roskildevej 122. Et eventuelt tilbagebetalingskrav for grundskyld i perioden 2008-2013 vil ikke kunne gennemføres på grund af reglerne om forældelse jf. § 3 stk. 1 forældelsesfristen er 3 år medmindre andet følger af andre bestemmelser.

Forvaltningen kan oplyse, at Albertslund Kommune overtog ejendommen Roskildevej 122 den 20. februar 2015. Dato for købsaftalen er 27. januar 2015.

Forvaltningen kan oplyse at sager om fritagelse efter lov om kommunal ejendomsskat sker ud fra et samlet skøn af vedtægter og regnskaber for foreninger, der ønsker at blive fritaget for grundskyld. Det bemærkes at dette skøn skal udarbejdes i respekt for lovgivning på området. Derudover anmodes om oplysninger om hvilke bygninger, ønskes fritaget for grundskyld, for at sikre at bygningerne er godkendt til foreningsbrug.

Forvaltningen arbejder på fremadrettet at skabe en procedure for efterfølgende at kunne kontrollere den faktiske brug af ejendomme, såvel på ansøgningstidspunktet som senere.  

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,

  1. at sagen om fritagelse for grundskyld af Roskildevej 122 i perioden 2008-2013 ikke genoptages på grund af forældelsesfristen på 3 år,
  2. at sagen om fritagelse for grundskyld af Roskildevej 122 i perioden 2014 frem til 20. februar 2015 genoptages,
  3. at forvaltningen udarbejder et administrationsgrundlag for sagsbehandlingen i fremtidige sager om fritagelse af grundskyld.

 

Historik

 



Økonomiudvalget, 2. oktober 2017, pkt. 25:

Sagen blev tiltrådt, idet 1. at ændres til "at sagen om fritagelse for grundskyld af Roskildevej 122 i perioden 2008-2013 belyses i en redgørelse". Samtidig skal det heri fremgå, hvornår forældelsesfristen gælder fra.

Beslutning

Godkendte indstillingen, idet det undersøges om forældelsesfristen kan forlænges.

 

Tilbage til toppen

26. ØU/KB - Forslag fra Lars Gravgaard (C) om lokalplan 3.8, Værkstedskvarteret

Sagsfremstilling

Lars Gravgaard Hansen har stillet forslag om at ”sagen tages op i KB så vi kan få ændret lokalplanens bebyggelsesprocent. Vi skal gøre det ypperste for at fastholde arbejdspladser i kommunen og her har vi en potentiel risiko for, at nogle eller flere forlader Albertslund, med tab af arbejdspladser!”

 

Supplerende sagsfremstilling

By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse den 27. september 2017

På kommunalbestyrelsens møde den 12. september 2017, blev det besluttet, at lade denne sag gå om. Baggrunden herfor var spørgsmål om hvorvidt Dogan Polat (A) var inhabil ved afstemningen.

 

Forvaltningen genfremsætter hermed sagen med følgende supplerende bemærkninger:

 

Lokalplan 3.8 har været gældende siden 2013 og kan derfor ikke ”gå om”.

 

Såfremt, der skal ske ændringer i plangrundlaget for Værkstedskvarteret, herunder bebyggelsesprocenter, skal der udarbejdes ny lokalplan.

Indstilling

Lars Gravgaard Hansen indstiller,

  1. at sagen om Lokalplan 3.8 genoptages for at få ændret lokalplanens bebyggelsesprocent.

 

Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller på baggrund af den supplerende sagsfremstilling,

  1. at kommunalbestyrelsen fastholder den eksisterende lokalplan 3.8.

Historik

Beslutning i Miljø- og Byudvalg den 21-04-2015

Notat fra Fürst Advokatfirma vedrørende Lokalplan 3.8 – Værkstedskvarteret blev omdelt på mødet

 

Lars Gravgaard Hansen (C) og Allan Høyer (O) tiltrådte forslaget.

 

Flemming Jørgensen (A), Dogan Polat (A) og Qasir Mirza (A) kunne ikke tiltræde forslaget.

 

Lars Gravgaard begærer sagen i KB.

 

Leif Pedersen og Bodil Garde deltog ikke i mødet.

 

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 05-05-2015

Sagen blev oversendt til Kommunalbestyrelsen

 

Bodil Marie Garde og Danni Olsen deltog ikke i mødet

 

Supplerende Sagsfremstilling

Politik og Ledelse, den 12. maj 2015

Der er til den videre behandling af sagen udarbejdet supplerende notat, som belyser spørgsmål vedr. bebyggelsesprocent og skat af foreninger.

 

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 12-05-2015

Der blev udleveret notat fra forvaltningen med svar på spørgsmål om bebyggelsesprocent og skat af foreninger.

 

Man stemte om forslaget fra Lars Gravgaard Hansen

 

For stemte 9 (Ø, C, V, O)

Imod stemte 12 (A, F, B)

 

Forslaget bortfaldt.



Økonomiudvalget, 2. oktober 2017, pkt. 26:

Tiltrådte indstillingen, idet det samtidig besluttes, at der skal igangsættes arbejde med en ny lokalplan for Værkstedsgården mhp. beslutning senest september 2018.

 

 

Beslutning

Godkendte indstillingen, idet det tilføjes, at der tages udgangspunkt i den tidligere bebyggelsesprocent.

 

Det blev aftalt, at tidligere klage vedlægges referatet.

 

Endvidere understregede Borgmesteren, at lokalplanen skal være vedtaget senest i september 2018.

 

 

Bilag

1 Kommunalbestyrelsen 20-9-2017 Kommunalbestyrelsen 20-9-2017
Tilbage til toppen

27. ØU/KB - Seniorboligfællesskaber - Realdania

Anledning

Partnerskabsaftale med Realdania vedr. koncept for nye seniorboligfællesskaber.

Sagsfremstilling

Realdania arbejder i programmet ”RUM for ALLE” for at indrette vores bygninger og byer, så de tilgodeser sårbare menneskers fysiske og mentale sundhed og fremmer sociale fællesskaber herunder seniorboligfællesskaber, hvor borgerne har mulighed for at udvikle gode og tætte relationer til andre og for at bidrage i hverdagen med de ressourcer, de hver især har. 

 

Kommunalbestyrelsens besluttede på mødet i juni at indgå en partnerskabsaftale med KAB vedr. etablering af almene seniorboligfællesskaber i Roholmsparken og efterfølgende på mødet i september at igangsætte planarbejdet.

 

Både KAB og Albertslund Kommune har hen over sommeren henvendt sig til Realdania vedr. muligheden for, at overføre erfaringer fra programmet ”RUM FOR ALLE” til at understøtte etablering af seniorboligfællesskaberne.

Realdania har nu meddelt KAB og Albertslund Kommune at fonden gerne vil indgå i partnerskabsaftalen og bidrage med støtte til en særlig proces, med henblik på udvikling af et koncept for seniorboligfællesskaberne i Roholmsparken. Den samlede værdi af støtten fra Realdania skønnes at andrage ca. 0,5 mio. kr.

 

Konkret lægges der op til, at der etableres en arbejdsgruppe bestående af interesserede borgere, medarbejdere og konsulenter fra Realdania, KAB og Albertslund Kommune, som sammen med en ekstern proceskonsulent Rasmus Rune Nielsen fra ANDEL, sætter fokus på at emner som social innovation, inklusion, borgernes fysiske og mentale sundhed indarbejdes i konceptet for byggeriet forud for udbud, der er planlagt at finde sted sommeren 2018.

 

Albertslund Kommune bidrager i partnerskabet med salg af grund, udarbejdelse af plangrundlag for byggeriet, en særlig og forstærket indsats vedr. kommunikation- og videndeling samt sundhedsfaglig viden omkring sund aldring og intelligente nye sundhedsteknologier. Arbejdet er forankret i afdelingen for By, Kultur og Fritid og med ad hoc deltagelse af fagpersonale fra afdelingen for Sundhed, Pleje og Omsorg.

 

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,

  1. at kommunalbestyrelsen tager orienteringen til efterretning vedr. udvidelse af partnerskabsaftalen mellem KAB og Albertslund Kommune med bidrag fra Realdania vedr. udarbejdelse af koncept for seniorboligfællseskaber.

Historik

 



Økonomiudvalget, 2. oktober 2017, pkt. 27:

Tiltrådte indstillingen

Beslutning

Godkendte indstillingen.

Tilbage til toppen

28. ØU/KB - Godkendelse af udpegning til Taxinævn Hovedstaden

Anledning

KKR Hovedstaden har rettet henvendelse til Kommunalbestyrelsen i Albertslund Kommune om godkendelse af nyt medlem til Taxinævn Hovedstadens bestyrelse.

Sagsfremstilling

Taxinævnet i Region  Hovedstaden er en fælles kommunal myndighed for de 23 kommuner i Region Hovedstaden (eksklusiv Bornholms Regionskommune). Taxiområdet er reguleret af lovgivningen, hvori det betragtes som en form for offentlig transport. Det er Taxinævnets opgave at sørge for en tilfredsstillende taxiordning i Region Hovedstaden.

 

KKR Hovedstaden har rettet henvendelse til kommunalbestyrelsen i Albertslund Kommune om godkendelse af, at der skal udpeges en ny repræsentant for Jens Jørgen Nygaard i Taxinævn Hovedstadens bestyrelse. Repræsentanter i Taxinævnet skal være medlem af en kommunalbetyrelsen. Derfor skal der indstilles nyt medlem til Taxinævnet. KKR Hovedstaden har på møde den 1. september 2017 indstillet Borgmester Morten Slotved (C), Hørsholm Kommune som repræsentant til Taxinævnet. Da Taxinævnet er et § 60 selskab skal den indstillede repræsentant godkendes i de berørte kommunalbestyrelser herunder i Albertslund Kommune.

 

Af vedtægterne til Taxinævnet fremgår det, at nævnet skal bestå af 13 medlemmer:

- Tre medlemmer udpeges af Københavns Borgerrepræsentation

- Et medlem udpeges af Frederiksbergs Kommunalbestyrelse

- Et medlem udpeges i fællesskab af kommunalbestyrelserne i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs kommuner

- Otte medlemmer udpeges af de resterende 23 kommunalbestyrelser i Region Hovedstaden (eksklusiv Bornholms Regionskommune).

 

Udpegningen af de 8 medlemmer koordineres via KKR Hovedstaden. De 23 kommuner har i april 2016 udpeget nedenstående personer som repræsentanter for de 23 kommuner:

- Allan Holst, Dragør

- Jesper Würtzen, Ballerup

- Jens Jørgen Nygaard, Egedal

- Steen Ørskov Larsen, Hvidovre

- Morten Dreyer, Dragør

- Thomas Bak, Fredensborg

- Gustav Juul, Furesø

- Frans Hansen, Brøndby

 

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

  1. at den af KKR Hovedstaden indstillede repræsentant Borgmester Morten Slotved (C), Hørsholm Kommune godkendes som repræsentant i Taxinævn Hovedstaden

Historik

 



Økonomiudvalget, 2. oktober 2017, pkt. 28:

Tiltrådte indstillingen

Beslutning

Godkendte indstillingen.

Bilag

1 Godkendelse af udpegning til Taxinævn Hovedstaden september 2017.pdf Godkendelse af udpegning til Taxinævn Hovedstaden september 2017.pdf
Tilbage til toppen

29. ØU/KB - Forslag fra Enhedslisten om kvoteflygtninge til Albertslund

Anledning

Forslag fra Enhedslisten om kvoteflygtninge til Albertslund

Sagsfremstilling

Ja tak til kvoteflygtninge i Albertslund.
Borgmesteren pålægges at rette henvendelse til regering og folketing på vegne at Albertslund kommune og her:

- opfordre til at den nuværende politik ændres så Danmark igen modtager mindst 500 kvoteflygtnige om året.
- tilkendegive at Albertslund kommune er parat til at løfte sin del af opgaven og modtage mindst 10 af disse flygtninge pr. år.


Baggrund

Sidste efterår besluttede regeringen, at Danmarks modtagelse af 500 kvoteflygtninge om året skulle suspenderes på ubestemt tid.
I en situation hvor flere mennesker er på flugt fra krig og undertrykkelse end på noget andet tidspunkt siden 2. Verdenskrig er det helt uholdbart. Danmark er det eneste land, der har stoppet for modtagelsen af kvoteflygtninge, og samtidig har fx. Sverige og Norge tværtimod øget deres antal. Sverige har øget deres kvote fra 3500 til 5000 om året, Norge har øget til 8000 om året.
Ordningen med kvoteflygtninge er en af de bedste måder at hjælpe flygtninge på. Kvotesystemet sikrer en human og sikker behandling af nogle af de flygtninge der er aller hårdest ramt. Kvoteflygtningene udpeges af FN’s flygtningeorganisation (UNHCR) efter, hvem der har størst behov. Ofte er der tale om enlige kvinder, seksuelle minoriteter, mennesker med handicap eller andre, som er i en særligt udsat position og derfor i fare. Mange af dem har hverken fysik eller økonomi til at flygte selv. At blive udvalgt som kvoteflygtning er deres eneste chance for at komme i sikkerhed.

Det er vigtigt at hjælpe i nærområderne. Når vi tager nogle hundrede særligt udsatte fra lejrene, bliver det lettere for nærområderne at hjælpe mange andre flygtninge.

Indtil for få år siden fremhævede socialdemokrater og borgerlige igen og igen netop kvoteflygtninge som nogen, der bør foretrækkes frem for spontane flygtninge, fordi mange af disse har penge til at betale for flugten og at de svageste lades i stikken. Nu viser det sig, at denne argumentation åbenbart var ren snak og hykleri.

Her i Albertslund vil vi ikke være med til at svigte nogle af verdens hårdest ramte flygtninge - og måske ligefrem med denne menneskefjendske politik gøre det lettere for lande med færre ressourcer end Danmark også at stoppe med at modtage kvoteflygtninge.
Derfor bør Albertslund gøre opmærksom på, at vi godt kan modtage vores andel af landets kvoteflygtninge (og ikke har brug for at være en 0-kommune som hidtil), og at Danmark hurtigst muligt igen bør bakke aktivt op om FNs kvoteflygtningesystem.

Måske skulle vi ligefrem overveje at lade medmenneskelighed og politik gå hånd i hånd - så politikken ikke handler om at undgå flygtninge her i landet, men om bidrage til en global indsats for at hjælpe mennesker i nød.

Indstilling

Enhedslisten indstiller,

  1. at Borgmesteren pålægges at rette henvendelse til regering og folketing på vegne af Albertslund kommune, samt
  2. at opfordre til at den nuværende politik ændres, så Danmark igen modtager mindst 500 kvoteflygtnige om året, samt
  3. at tilkendegive, at Albertslund kommune er parat til at løfte sin del af opgaven og modtage mindst 10 af disse flygtninge pr. år.

Historik

 



Økonomiudvalget, 2. oktober 2017, pkt. 29:

Sagen oversendes til KB.

Beslutning

Man stemte om forslaget

 

For stemte 6 (Ø, F, B)

Imod stemte 15 (A, C, V, O)

 

Forslaget bortfaldt hermed.

 

Tilbage til toppen

30. KB - Forslag fra partierne O, V og Ø vedr. valgkampen

Anledning

Forslag fra partierne O, V og Ø vedr. valgkampen

Sagsfremstilling

Forslag til beslutning i kommunalbestyrelsen:

1) Forvaltningen pålægges at undlade at deltage i eller tage initiativ til arrangementer, de særligt fremhæver borgmesteren eller andre enkeltkandidater frem mod kommunalvalget.

2) Kommunalbestyrelsen finder det stærkt kritisabelt, at forvaltningen deltog i planlægning og indkaldelse og brugte kommunale ressourcer på arrangementet i forbrændingen d. 13/9, hvor alene borgmesteren, altså socialdemokratiets spidskandidat, skulle holde tale til nye indbyggere i kommunen. 

Begrundelse
Vi opfatter klart arrangementet d. 13/9 som en del af borgmesterens valgkamp - og undrer os over at forvaltningen står for sådan et arrangement få måneder før kommunalvalget uden nogen forudgående beslutning i kommunalbestyrelsen eller økonomiudvalget. 

Indstilling

Partierne O, V og Ø indstiller,

  1. at Forvaltningen pålægges at undlade at deltage i eller tage initiativ til arrangementer, de særligt fremhæver borgmesteren eller andre enkeltkandidater frem mod kommunalvalget
  2. at Kommunalbestyrelsen finder det stærkt kritisabelt, at forvaltningen deltog i planlægning og indkaldelse og brugte kommunale ressourcer på arrangementet i forbrændingen d. 13/9, hvor alene borgmesteren, altså socialdemokratiets spidskandidat, skulle holde tale til nye indbyggere i kommunen

Beslutning

Man stemte om forslaget

 

For stemte 8 (Ø, V, O)

Imod stemte 12 (A, F, C)

1 undlod at stemme (B)

 

Forslaget bortfaldt hermed.

Tilbage til toppen

31. KB - Forslag fra partierne B og Ø om arbejdstidsaftale for lærerne

Anledning

Forslag fra partierne B og Ø om arbejdstidsaftale for lærerne

Sagsfremstilling

Forslag om reel arbejdstidsaftale med lærerne i Albertslund
I forlængelse af de nye informationer om at den daværende regering og KL i al hemmelighed gennemførte aktionen, lockouten og lovindgreb mod lærerne i 2013 i direkte modstrid med den danske arbejdsmarkedsmodel beslutter kommunalbestyrelsen:

 

1. at der snarest indledes forhandlinger mellem kommunen og lærernes lokale fagforening, Kreds 25
2. at der forhandles med henblik på indgåelse af en arbejdstidsaftale, der sikrer gode rammer for lærernes arbejdstid og undervisning. 

3. at Albertslund kommune ønsker at sikre et godt arbejdsmiljø og høj kvalitet i undervisningen.


Baggrund
I en ny bog af Anders-Peter Mathiasen: "Søren og Mette i benlås. En kritisk krønike om folkeskolen, lærerlockouten og new public management" udtaler Annette Vilhelmsen, tidligere formand for SF, at ”Lockouten af lærerne var regeringens beslutning,”. Det understøttes af DF-formand Kristian Thulesen Dahl. Han beskriver i bogen, hvordan han allerede i oktober 2012 bliver spurgt af daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt, om han kunne støtte et regeringsindgreb det efterfølgende forår:  "Jeg var lige blevet partiformand i september 2012, og nogle uger efter i oktober kom der en invitation til en kop kaffe med Helle Thorning-Schmidt i Statsministeriet. Jeg havde aldrig talt med hende før og troede, at hun ville hilse på mig som ny partileder. Men statsministeren havde kun sat et kvarter af, og hun skænkede kun en halv kop kaffe." "Hun spurgte mig, om Dansk Folkeparti ville støtte det regeringsindgreb, de forventede blev nødvendigt til foråret, når der formentlig kom konflikt omkring folkeskolen. Jeg blev paf og afviste at forholde mig til spørgsmålet, og det var ikke det, jeg troede, mødet skulle handle om." "Så var samtalen slut, men fra oktober vidste jeg, at det hele var lagt til rette på forhånd, og lærerne ikke havde noget at forhandle om. Derfor turde jeg også sige offentligt, at den danske model var sat ud af kraft."


Supplerende har Danmarks Lærerforening fremlagt en række dokumenter, der underbygger dette forløb:

Allerede efter indgåelse af økonomiaftale mellem KL og regeringen i sommeren 2012 nedsættes en arbejdsgruppe der ser på lærernes arbejdstid. I hemmelighed, der tillades ikke aktindsigt på trods af kritik fra ombudsmanden.

I et lækket dokument fra finansministeriet dateret 18/10-2012 fremgår det at man allerede da - i Finansministeriet - planlægger med at finansiere folkeskolereformen med en såkaldt modernisering af lærernes arbejdstid.

Under selve lovbehandlingen modtog daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (på trods af mange henvendelser om det modsatte) udelukkende rådgivning og beregninger fra KL og Moderiniseringstyrelsen under finansministeriet (altså arbejdsgiverne). LC/Lærerne fik ganske usædvanligt ikke mulighed for at fremlægge deres beregninger (Anders Bondo Christensen har fremlagt SMS-kommunikation med daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen hvor forløbet fremgår).

 

Albertslund bør medvirke til at der modsat i 2013 gennemføres reelle forhandlinger i foråret 2018 - hvor den danske aftalemodel respekteres - både af regeringen og KL. 

 

For at vise vejen til et godt forhandlingsklima starter Albertslund med at indgå en reel lokal aftale om arbejdstid for kommunens lærere.

Indstilling

Partierne B og Ø indstiller:

1. at der snarest indledes forhandlinger mellem kommunen og lærernes lokale fagforening, Kreds 25
2. at der forhandles med henblik på indgåelse af en arbejdstidsaftale, der sikrer gode rammer for lærernes arbejdstid og undervisning

3. at Albertslund kommune ønsker at sikre et godt arbejdsmiljø og høj kvalitet i undervisningen.

 

Beslutning

Borgmesteren foreslog følgende indstilling:

 

Idet KB anerkender værdien af den danske model, vil Albertslund Kommune efter afslutningen af OK 18, indlede forhandlinger med Kreds 25 om en aftale for opgaveløsningen, herunder arbejdstiden, på skolerne.

 

Borgmesterens indstilling blev godkendt.

Tilbage til toppen

32. KB - Forslag fra Dansk Folkeparti, Brug af dansk arbejdskraft

Anledning

Forslag fra Dansk Folkeparti, Brug af dansk arbejdskraft

Sagsfremstilling

Begrundelse:

Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at Albertslund kommune udelukkende skal gøre brug af dansk arbejdskraft. Kommunalbestyrelsen har tidligere forsøgt sig med arbejds- og sociale klausuler. Desværre har det ikke løst problemet med at danske arbejdere bliver valgt fra. Selvom danske overenskomster bliver overholdt, er den aktuelle lønforskel mellem en dansk arbejder og en udenlands arbejder, som ikke bor i Danmark, alt for stor. Det betyder i praksis at danskere bliver skubbet ud af arbejdsmarkedet og på offentlig forsørgelse. 

Vi mener at det er frygteligt at være vidne til udenlandsk indregistrerede biler og gravemaskiner bliver brugt til at renovere kommunens belysning, samtidigt med at vi har en meget høj arbejdsløshed. Det er en hån mod danske arbejdere.

Supplerende sagsfremstilling

Økonomi og Stab den 05.10.17.

Der er vedlagt notat fra forvaltningen.

 

Indstilling

Dansk Folkeparti indstiller:

  1. Albertslund kommune meddeler alle samarbejdspartnere, at kommunen frem over kun vil benytte sig af virksomheder, hvor arbejdskraften er fast bosiddende i Danmark

 

Beslutning

Man stemte om forslaget

 

For stemte 3 (O)

Imod stemte 16 (A, Ø, F, B, C, V)

 

Bodil Marie Garde og Lene Rygaard Jessen deltog ikke under dette punkt.

 

Forslaget bortfaldt hermed.

 

 

Bilag

1 Notat - Dansk Folkeparti forslag.pdf Notat - Dansk Folkeparti forslag.pdf
Tilbage til toppen

33. ØU/KB - Udbudsmateriale - Roskildevej 82-84 og Roskildevej 90-92

Anledning

I Budget 2017 blev det besluttet, at kommunale grunde langs den nordlige side af Roskildevej skal sælges. Roskildevej 82-84 og Roskildevej 90-92 sælges ved offentligt udbud, og i den forbindelse skal det udarbejdede udbudsmateriale godkendes.

Sagsfremstilling

Eksisterende forhold

Roskildevej 82-84 er 2 matrikler, matr. nr. 6at og 6ae begge Herstedvester By, Herstedvester, på henholdsvis 652 m2 og 1.301 m2 med et samlet grundareal på 1.953 m². Roskildevej 90-92 er 2 matrikler, matr.nr. 6g og 6l begge Herstedvester By, Herstedvester, på henholdsvis 891 m2 og 820 m2 med et samlet grundareal på 1.711 m2. Alle grundene henligger grønne og ubebyggede, og er omfattet af lokalplan nr. 3.6 delområde III, med anvendelsen boligformål, hvor der ikke må opføres eller indrettes ny beboelse inden for delområdet .

 

På matr.nr. 6at står der i dag et busstopested med busskur, som sammen med stoppestedet på modsatte side af Roskildevej, dagligt i gennemsnit betjener 25 påstigninger og 17 afstigninger (tal fra 2016). Kommunen har en aftale med Clear Channel om de opstillede busskure, og kan derfor ikke umiddelbart nedlægge busskuret. Over matr.nr. 6l er en trampesti som antages, at være etableret af brugere af busstoppestedet fra boligbebyggelsen Albertslund Nord.

 

Udbudsmaterialet

De fire grunde udbydes som to områder: Roskildevej 82-84 og Roskildevej 90-92, i udbudsmaterialet benævnt henholdsvis område A og B. Udbuddet giver mulighed for både at afgive et samlet bud på begge områder eller et af områderne.

 

Begge områder udbydes til rækkehuse eller etagebebyggelse til bolig, og for område A med mulighed for liberalt erhverv i stuen som revisor, kiropraktor, tandlæge, advokat eller lignende ikke støjende og ikke lugtende erhverv, samt kontorerhverv. Forvaltningen ønsker med udbuddet, at de nye bebyggelser lægger sig ind i facaderækken med den øvrige bebyggelse langs Roskildevej på denne vejstrækning, og at gadehjørnet Rønne Allé Roskildevej markeres af en bygning ligesom modsatte gadehjørne. Derfor har område A en bebyggelsesprocent på 60, mens område B har en bebyggelsesprocent på 40. For begge områder stilles der krav om maksimal 2 etager og maksimal bygningshøjde på 8,5 meter. Boligstørrelsen er minimum 90 m2 i gennemsnit. For at de nye bebyggelser skal harmonere med omkringliggende bebyggelse, stilles der krav til at byggerierne skal fremstår i blank murværk i røde eller gule mursten med symmetrisk saddeltag hvor hældningen er mere end 20 grader, og at bygningens længste facade skal ligge parallelt med skellet til Roskildevej.

 

For ikke at sænke trafikken på Roskildevej opretholdes begrænsningen af udkørsler til Roskildevej, så adgangsvejen til henholdsvis område A er ud til Rønne Allé og til område B er ud til Lyngmosevej. Parkering skal ske på egen grund med minimum 1,5 p-plads til biler pr. bolig, hvor den ½ plads pr. bolig etableres som fællesparkering og ved liberalt erhverv og kontor 1 p-plads pr. 50 m2. Derudover skal der være minimum 2 cykelparkeringspladser pr. bolig og ved liberalt erhverv og kontor 1 cykelparkeringsplads pr. 50 m2.

 

Buskuret på matr.nr. 6at kan ikke flyttes ud i fortov, da det vil forhindre kørestolsbrugere og barnevogne i at passagere. Derfor lægges en servitut på matr.nr. 6at om at tåle et busskur på ejendommen, uden yderliger forpligtigelser overfor busskuret såsom dets vedligehold. For ikke at øge afstanden til busstoppestedet for brugerne i boligbebyggelsen Albertslund Nord, udmatrikuleres af matr.nr. 6l et 3,5 meter bredt areal (i alt 140 m2 ) langs skellet ind til naboejendommen på matr.nr. 6m. Da stistykket vil være en ny offentlig sti, er det nødvendigt efter Vejloven, at stien udstykkes af grundarealet til privat boligbyggeri.

Vurdering af tilbud
De indkomne tilbud vil blive vurderet efter pris og kvalitet ud fra følgende ikke prioriterede kriterier:

  • Den tilbudte pris
  • Arkitektur, herunder valg af materialer m.m.
  • Udnyttelse af grunden, herunder sammenhæng med omgivelserne  

Tidsplan
Udbuddet af Roskildevej 92-84 og 90-92 vil annonceres udmiddelbart efter Kommunalbestyrelsens godkendelse af udbudsmaterialet.

 

Det videre forløb

Når der foreligger en underskrevet og godkendt købskontrakt, vil Forvaltningen fremlægge sag til politisk godkendelse om igangsætning af lokalplan for henholdsvis område A og B.

 

 

Supplerende sagsfremstilling

By, Kultur, Miljø og Beskæftigelse den 05.10.17.

 

Udbudsvilkår og købsaftale er offentlige tilgængelige dokumenter ved udbud. Derimod er vurderingsrapporten et internt dokument for kommunen til, at vurdere om de indkomne købstilbud svarer til markedsprisen.

I forbindelse med salg af kommunal fast ejendom indebærer dette, at kommunen skal sælge ejendommen til den højeste pris, der kan opnås i handel og vandel - markedsprisen.

Dagsordenspunktet beskriver ikke indholdet af vurderingsrapporten, men kun indholdet af udbudsvilkår og udkast til købsaftale. Der er derfor ingen forhold der taler for, at dagsordenspunktet og bilagene udbudsvilkår og købsaftale er lukkede for offentligheden.

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,

  1. at udbudsmaterialet godkendes,
  2. at udgiften på 100.000 kr. til stiforbindelse over matr.nr. 6l finansieres af indtægterne for salg af arealerne og,
  3. at det besluttes, at udbudet igangsættes.

Historik

 



Økonomiudvalget, 2. oktober 2017, pkt. 31:

Tiltrådte indstillingen, idet det samtidig indstilles, at Roskildevej 122 udbydes til salg i samme forbindelse.

 

Hvorvidt sagen har fortrolig karakter undersøges til den videre behandling.

Beslutning

Godkendte indstillingen.

 

(Ø) kunne ikke godkende.

 

Bodil Marie Garde deltog ikke under dette punkt.

 

Bilag

1 matrikelkort med områder matrikelkort med områder
2 Udbudsvilkår AK's grunde Roskildevej 82-84 90-92 - 21-09-2017.docx Udbudsvilkår AK's grunde Roskildevej 82-84 90-92 - 21-09-2017.docx
3 Udkast til købsaftale (Område A) 21 09 2017.docx Udkast til købsaftale (Område A) 21 09 2017.docx
4 Udkast til købsaftale (Område B) 21 09 2017.docx Udkast til købsaftale (Område B) 21 09 2017.docx
Tilbage til toppen

34. KB - Omkonstituering i Integrationsrådet

Anledning

Omkonstituering i Integrationsrådet

Sagsfremstilling

Brian Palmund oplyser, at Venstres repræsentant i Integrationsrådet - Niels Frederiksen - udtræder af rådet.

 

I stedet ønsker man at indstille Thomas Hørby.

Indstilling

Borgmesteren indstiller,

  1. at Niels Frederiksens udtræden af Integrationsrådet godkendes samt
  2. at Kommunalbestyrelsen i stedet udpeger Thomas Hørby

Beslutning

Godkendte indstillingen.

 

Bodil Marie Garde deltog ikke under dette punkt.

 

Tilbage til toppen

35. ØU/KB - TUPPAC - Forsøg med førerløse busser (bevilling)

Anledning

Busselskabet Nobina Denmark A/S der har hovedkontor i Hersted Industripark ønsker i et samarbejde med IBM, DTU og RUC over en 3 års periode at gennemføre kontrollerede og afgrænsede forsøg med førerløse ”shuttle” busser i Loop City hhv. på DTU Campus og i Hersted Industripark/DOLL Living Lab.

Sagsfremstilling

 

Hvis forsøget falder positivt ud, kan busserne efterfølgende tilknyttes de 28 nye kommende letbanestationer langs Ring 3. Dermed understøttes Letbanens passagerer med en effektiv og bæredygtig transport de sidste lokale kilometer til og fra stationerne. Letbanen suppleret med andre smarte mobilitetsløsninger er en klar forudsætning for den samlede byudvikling i LOOP City, hvor den stadigt stigende trængsel er en udfordring og barriere for vækst og bosætning. Forsøg med førerløse busser i Hersted Industripark kan dermed få meget stor lokal betydning for eksempel virksomheder, investorer og developere, der ønsker at tage del i den kommende omdannelse og byfornyelse i Hersted Industripark med etablering af flere uddannelsesinstitutioner, nye virksomheder og boliger i området. Folketinget har med ny lovgivning fra 1. juli 2017 åbnet for, at der kan ansøges om og godkendes kontrollerede og afgrænsede forsøg med førerløse køretøjer på danske veje. Lovteksten er vedlagt som bilag.

 

Nobina ønsker forsøgene gennemført over en treårig periode med to førerløse busser på hver af de to udvalgte lokaliteter hhv. DTU Campus, Lyngby og i DOLL Living Lab i Hersted industripark.  

 

Gate21 har på vegne af en offentlig og privat partnerkreds bestående af Nobina Denmark A/S, IBM, DTU, RUC og Loop City-samarbejdet repræsenteret ved Gladsaxe Kommune og Albertslund Kommune (leadpartner), udarbejdet en ansøgning til EU-programmet UIA (Urban Innovative Actions) om støtte til forsøget. UIA-programmet støtter projekter, der tester nye løsninger for en bæredygtig byudvikling. Der er vedlagt en uddybende projektbeskrivelse med beskrivelse af partnernes roller og budget.

 

UIA har nu oplyst, at projektansøgningen efter at have været igennem en bedømmelsesproces af ”UIA Committee”, på et møde i Lille i Frankrig den 15. september, er blevet indstillet til at få støtte. Vinderprojekterne offentliggøres ved en pressebegivenhed i Bruxelles den 10. oktober 2017.

 

Nobina Denmark A/S er ansvarlig for forsøgene med de førerløse busser og understøttes af selskabets svenske moderkoncern og Nobina Technology. Nobina er Nordens største busselskab med 3700 busser. Nobina Technology har allerede en del praktisk erfaring med førerløse busser bl.a. fra Kista, Stockholm i Sverige - se http://www.nobina.com/en/nobina-technology/ som overføres til projektet.

Nobina Denmark A/S er ansvarlig for hele projektets operationelle del med indkøb af materiel, datahåndtering, ruteplanlægning, planlægning og gennemførelse af de praktiske forsøg. Nobina har ansvar for ansøgning om forsøget til Færdselsstyrelsen i henhold til den nye lovgivning om forsøg med førerløse biler. Ansøgningen vil blive forelagt Kommunalbestyrelsen til orientering når denne foreligger.

 

Albertslund Kommune er hovedansøger til UAI støtteprogrammet på vegne af gruppen af de partnere, der deltager i Nobina Danmarks forsøg. Områdedirektør Niels Carsten Bluhme er formand for projektets styregruppe. Gate21 varetager projektets sekretariatsfunktion. Forvaltningen understøtter derudover projektet med faglig viden om lokale trafikforhold, den fremtidige planlægning og udvikling af Hersted Industripark.  

 

Dansk resume af ansøgning vedlægges sagen.

 

Økonomi

Projektet har et samlet totalt budget på 4.214.120 Euro (ca. 31,383 mio. dkr.) hvoraf EU yder 80% i støtte svarende til 3.371.296 Euro (ca. 25,106 mio. dkr.)

De private partnere bidrager selv med 539.214 Euro (ca. 4,016 mio. dkr.) til projektet, mens de offentlige partnere DTU, RUC, Loop City, Albertslund og Gladsaxe kommuner samlet bidrager med en mindre del i alt 303.610 Euro (ca. 2,261 mio. dkr.)

 

Albertslund Kommunes egen andel af budgettet udgør lidt over 10% af det samlede budget og er 424.347 Euro (ca. 3,160 mio. dkr.) hvoraf 80% dækkes af tilskud fra EU på 339.477 Euro (ca. 2,528 mio. dkr.). Albertslund Kommunes egne udgifter til projektet udgør således 84.870 Euro (ca. 0,632 dkr.), som indstilles finansieret fra rådighedsbeløbet til Smart City projekter, der er afsat i anlægsbudgettet for 2017.

 

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø & beskæftigelse indstiller,

  1. at Nobinas planlagte forsøg med førerløse busser i henhold til ansøgningen godkendes,
  2. at der gives tillægsbevilling i 2018 på 632.000 kr., som er Albertslund kommunes nettoudgifter i projektet.
  3. at udgiften på 632.000 kr. finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i 2017 til Smart city projekter.
  4. at Albertslund Kommune påtager sig udlæg for Gate21 i perioden mellem udgifter og udbetaling af EU-tilskud i de 3 år projektet løber.

 

Historik

 



Økonomiudvalget, 2. oktober 2017, pkt. 30:

Tiltrådte indstillingen, idet sagen kun har fortrolig karkter indtil projektet offentliggøres af EU kl. 14:30 den 10.10.17.

 

Brian Palmund (V) og Helge Bo Jensen (Ø) tog forbehold.

Beslutning

Godkendte indstillingen.

 

(Ø) kunne ikke godkende.

 

Bodil Marie Garde deltog ikke under dette punkt.

 

Bilag

1 UIA02-227-TUPPAC Application Form[5].pdf UIA02-227-TUPPAC Application Form[5].pdf
2 lov om ændrin af færdselsloven.pdf lov om ændrin af færdselsloven.pdf
3 Bevillingsskema Bevillingsskema
4 Dansk resume af ansøgning Dansk resume af ansøgning
Tilbage til toppen

36. ØU/KB - Alkoholbevilling Felix Café og Steakhouse

Tilbage til toppen