Dagsordener og referater

Du kan læse dagsordener og referater fra kommunalbestyrelsens og udvalgenes møder ved at følge linket.


Læs dagsordener og referater til og med den 10. februar 2016

Dagsordener og referater fra efter den 10. februar 2016

 

 

Printvenlig version

Forside:


Udvalg: Kommunalbestyrelsen

Dato: Torsdag den 22. juni 2017

Tid: Kl. 18:30

Sted: Kommunalbestyrelsessalen

Indkaldelse :

  • Steen Christiansen (A)
  • Dogan Polat (A)
  • Susanne Storm Lind (A)
  • Jens Mikkelsen (A)
  • Paw Østergaard Jensen (A)
  • Nils Jensen (A)
  • Flemming Jørgensen (A)
  • Lars Toft Simonsen (A)
  • Qasir Mirza (A)
  • Helge Bo Jensen (Ø)
  • Fedai Celim (Ø)
  • Ebbe Rand Jørgensen (Ø)
  • Mehmet Kücükakin (F)
  • Leif Pedersen (F)
  • Morten Bjørn (B)
  • Lars Gravgaard Hansen (C)
  • Sofie Amalie Blomsterberg (V)
  • Brian Palmund (V)
  • Joan Gantzel Marquardt (O)
  • Allan Høyer (O)
  • Danni Olsen (O)


Indholdsfortegnelse

1. Godkendelse af dagsorden
2. ØU/KB - Borgerdrevent forslag fra Alternativet om Cre- A-Town
3. ØU/KB - Borgerrådgiverens beretning 2016-2017
4. BSU/ØU/KB - Handleplan naturfag 2017-2022
5. BSU/ØU/KB - Flytning af inventar og reparation af gokartbane (bevilling)
6. BSU/ØU/KB - Inklusion og praksisfællesskaber (bevilling)
7. BSU/ØU/KB - Albertslund Ungecenter - 10. klasse - NEXT
8. VFU/ØU/KB - Handleplan for håndtering af ventelisten på plejeboligområdet
9. VFU/ØU/KB - Trivselsindsats plejeboligområdet (bevilling)
10. VFU/ØU/KB - Rengøring på plejeboligområdet (bevilling)
11. VFU/ØU/KB - Madtilbud i det åbne dagcenter
12. VFU/ØU/KB - Storrygerindsats
13. FOU/ØU/KB - Nye retningslinier for at modtage medlemstilskud
14. FOU/ØU/KB - Låneaftale Langagergaard 2017 - 2022
15. MBU/ØU/KB - Forslag til lokalplan 4.12 og kommuneplantillæg 9 Vestskoven Gymnasium (høring)
16. MBU/ØU/KB - Forslag til Lokalplan 2.11 og kommuneplantillæg 10 - Boliger ved COOP (høring)
17. MBU/ØU/KB - Udbygning af IT-infrastruktur i institutioner (bevilling)
18. MPU/ØU/KB - Udstykning af enfamiliehus
19. MBU/ØU/KB - Udstykning til 5 rækkehuse
20. MBU/ØU/KB - Anvendelsesændring til kontor og konferencelokale
21. MBU/ØU/KB - Dispensation fra lokalplan til bibeholdelse af hegn
22. MBU/ØU/KB - Tværstien - grønt område - brugsaftale og lånevikår - AKB Alberts Have
23. MBU/ØU/KB - Spildevandstilladelse til Trifina Ejendomme 6 ApS
24. MBU/ØU/KB - Forskrift for støvende og støjende byggeaktiviteter
25. ØU/KB - Forslag fra Enhedslisten om udskydelse af salg eller nedrivning af Albo
26. MBU/ØU/KB - Nedrivning af ALBO og Kongsholmcentret (bevilling)
27. MBU/ØU/KB - Flytning af det åbne dagcenter (bevilling)
28. MBU/ØU/KB - Anlægsregnskab for trangfølgeplan for asfaltarbejder 2015
29. MBU/ØU/KB - Anlægsregnskab for automatisk brandalarmeringsanlæg på div. ejendomme
30. MBU/ØU/KB - Anlægsregnskab for ændringer i rådhusforhallen
31. ØU/KB - Omlægning af lån til fast rente
32. ØU/KB - Godkendelse af køb af obligationer
33. ØU/KB - Regnskab 2016 Godkendelse af årsregnskab 2016 samt revisionens årsregnskab
34. ØU/KB - Forslag fra Dansk Folkeparti om oprettelse af et udsatteråd
35. ØU/KB - Alkoholbevilling

1. Godkendelse af dagsorden

Anledning

Godkendelse af dagsorden

Sagsfremstilling

Danni Olsen (O) har meldt forfald på grund af ferie og Sofie Amalie Blomsterberg (V) har meldt forfald af studiemæssige årsager.

Forvaltningen har indkaldt Nicolai Larsen (O) som stedfortræder for Danni Olsen og Claus Rasmussen som stedfortræder for Sofie Amalie Blomsterberg.

Indstilling

Borgmesteren indstiller,

  1. at indkaldelse af stedfortrædere godkendes
  2. at dagsordenen godkendes

Beslutning

Godkendte indstillingen.

 

Endvidere orienterede Borgmesteren om, at Lene Rygaard Jessen (Ø) vender tilbage til Kommunalbestyrelsen efter endt orlovsperiode den 1. juli 2017.

Enhedslisten ønsker i den forbindelse, at Lene Rygaard Jessen træder ind i de udvalg, som man konstituerede Fedai Celim i under orlovsperioden.

 

Tilbage til toppen

2. ØU/KB - Borgerdrevent forslag fra Alternativet om Cre- A-Town

Anledning

Borgerdrevent forslag fra Alternativet om Cre-A-Town

Sagsfremstilling

Alternativet stiller forslag om 2-årig brugsret over en ledig kommunal bygning, hvor der er plads til kreativitet og iværksætteri, med henlblik på selvstændig drift herefter.

Cre-A-Town: Et civil samfundsprojekt, der taler de unges sprog og er på de unges præmisser. Et samarbejde mellem private, foreninger og det offentlige (4. sektor virksomhed)

En "kaffemaskine", hvor en god idé i en snak, kan blive til virkelighed.

Et sted, hvor faglighed, frivillighed og fællesskab skaber personlige, fysiske og økonomiske resultater.

Der er vedlagt bilag med forslag til rammeaftale samt uddybning af forslag.

 

Økonomi

Projektstøtte på 100.000 kr. med henblik på tilbagebetaling ved fremadrettet drift.

Indstilling

Borgmesteren indstiller,

  1. at forslaget drøftes i Kommunalbestyrelsen

Historik

 



Økonomiudvalget, 19. juni 2017, pkt. 36:

Sagen oversendes til KB.

 

Danni Olsen (O) og Leif Pedersen (F) deltog ikke i mødet.

 

Beslutning

Borgmesteren stillede forslag om, at forvaltningen i samarbejde med forslagsstillerne udarbejder en eller flere modeller til realisering af projektet til budgettet for 2018.

 

Forslag blev godkendt.

 

(O) undlod at stemme.

Bilag

1 cre-a-town oplæg.pdf cre-a-town oplæg.pdf
2 Rammeaftale for perioden 2018 og 2019 for Cre.pdf Rammeaftale for perioden 2018 og 2019 for Cre.pdf
Tilbage til toppen

3. ØU/KB - Borgerrådgiverens beretning 2016-2017

Anledning

Borgerrådgiveren afgiver en årlig beretning til kommunalbestyrelsen med forslag og anbefalinger vedrørende kommunens sagsbehandling og betjening

Sagsfremstilling

Borgerrådgiverens beretning for perioden 1. april 2016 til 31. marts 2017 er vedlagt.

 

I beretningsperioden er oprettet i alt 138 sager på baggrund af modtagne henvendelser. Disse sager er fordelt på 89 klagepunkter og 49 vejlednings- og vejvisningssager.

 

De tre temaer, som borgerne har klaget mest over handler om afgørelser, forvaltningsloven generelt og god forvaltningsskik.

 

Temaerne kan genkendes fra sidste beretning og i øvrigt hos andre kommuners borgerrådgivere. Borgerrådgiveren henviser fortsat til kompleksiteten i den kommunale hverdag som en af årsagerne til dette billede.

 

Det er derfor borgerrådgiverens centrale anbefaling, at holde fokus på at understøtte medarbejdernes kompetencer og kendskab til de kommunale ramme og til forvaltningsretlige regler.

 

Borgerrådgiveren anbefaler også, at der fokuseres på at sikre forståelse for og inddragelse af forvaltningsretlige hensyn ved implementering af nye IT-værktøjer og ved den daglige behandling af persondata. Dette også i lyset af, at EU's databeskyttelsesforordning træder i kraft maj 2018.

 

Borgerrådgiveren anbefaler et fortsat fokus på, at leve op til lovkravene om vejledning og helhedsorienteret indsats. Albertslund Kommune er opmærksom på dette, men specialisering og siloopdeling både indenfor den kommunale verden og udenfor kan vanskeliggøre efterlevelsen.

 

Borgerrådgiveren fremhæver den positive tilgang og interesse administration har vist sidste års anbefalinger, hvor der har været dialog om og iværksat tiltag for alle tre anbefalinger.

Indstilling

Borgmesteren indstiller,

  1. at "Borgerrådgiverens beretning for perioden 1. april 2016 - 31.marts 2017 med tilhørende anbefalinger tages til efterretning.

Historik

 



Økonomiudvalget, 30. maj 2017, pkt. 20:

Sagen blev udsat til ØU den 19.06.17.



Økonomiudvalget, 19. juni 2017, pkt. 3:

Tiltrådte indstillingen.

 

Danni Olsen (O) og Leif Pedersen (F) deltog ikke i mødet.

Beslutning

Godkendte indstillingen.

 

 

 

Bilag

1 Beretning 20162017 AK Beretning 20162017 AK
Tilbage til toppen

4. BSU/ØU/KB - Handleplan naturfag 2017-2022

Anledning

Godkendelse af handleplan for naturfag som en del af 'Skole for alle – strategi for et fælles skolevæsen 2012-2022'.

Sagsfremstilling

’Handleplan for naturfag i Albertslund 2017-2022’ har fokus på lovgrundlaget for undervisning, lokal og national forskning, resultater og anbefalinger til den gode naturfagsundervisning.

 

Planen samler erfaringer fra de sidste femårs arbejde med udvikling af naturfagsundervisningen, hvor personalet har deltaget i kompetenceudvikling, der er etableret naturfagsnetværk mellem skolerne og der er blevet gennemført et følgeforskningssamarbejde med Professionshøjskolen Metropol om naturfag.

 

Handleplanen indeholder en række anbefalinger til skolerne, der skal understøtte muligheden for at skabe en motiverende og varierende naturfaglig undervisning af høj kvalitet, som kan fremme alle elevers læring i naturfagene.

 

Anbefalingerne præsenteres i tre spor;

  • Sammenhængskraft,
  • Læringsløft og
  • Kompetenceudvikling.   

Indstilling

Direktøren for Børn, Sundhed & Velfærd indstiller,

  1. at handleplan for naturfag 2017-2022 godkendes.

Historik

Børne- og Skoleudvalget, 7. juni 2017, pkt. 1:

Tiltrådte indstillingen.

Biotobia (borgerdrevet projekt) medtænkes i handleplanen.



Økonomiudvalget, 19. juni 2017, pkt. 4:

Tiltrådte indstillingen fra Børne- og Skoleudvalget.

 

Danni Olsen (O) og Leif Pedersen (F) deltog ikke i mødet.

 

Beslutning

Godkendte Økonomiudvalgets indstilling. 

Bilag

1 Naturfagshandleplan 2017-2022 pixi Naturfagshandleplan 2017-2022 pixi
Tilbage til toppen

5. BSU/ØU/KB - Flytning af inventar og reparation af gokartbane (bevilling)

Anledning

Flytning af inventar fra Klub Kærnehuset til Klub Bakkens Hjerte. Albertslund Motor Sportscenter (AMC) har behov for reparation af asfalten på deres gokartbane.

Sagsfremstilling

Klub Kærnehusets inventar

I forbindelse med sammenlægningen af Klub Kærnehuset og Bakkens Hjerte er der flyttet inventar og legeredskaber.

Udgifterne til flytning og etableringsomkostninger var ikke med i den oprindelige klubsag. Afdelingen Skoler & Uddannelse finansierer flytningen fra Klub Kærnehuset til Klub Bakkens Hjerte.

 

AMC

AMC's Gokartbane har gennem årene udviklet revner og sætninger på asfalten.

Ved gennemsyn den 3. maj 2017, er det blevet konstateret, at asfalten på kørebanen har en række aldersbetingede skader. De aldersbetingede skader er revner på tværs og langs af asfaltarealerne, samt begyndende afskalning af det øverste slidlag. Skaderne betyder, at gokartene bliver slidt i stykker, og at der kan opstå farlige situationer for kørerne. Det er aftalt med AMC, at banen ikke bruges, hvis der er mulighed for farlige situationer, og at skaderne på banen skal udbedres hurtigst muligt.

Økonomi

Klub Kærnehusets inventar

Flytningen af inventar er udført for 139.000 kr., som ønskes bevilliget til Bakkens Hjerte.

 

AMC

Der ønskes 65.000 kr. bevilliget til reparation af gokartbanen på AMC.

Indstilling

Direktøren for Børn, Sundhed & Velfærd indstiller,

  1. at midlerne til flytning af inventar fra Klub Kærnehuset til Klub Bakkens Hjerte og renovering af asfalt på AMC, frigives fra puljen "Fysiske forbedringer på skoleområdet".

Historik

Børne- og Skoleudvalget, 7. juni 2017, pkt. 3:

Tiltrådte indstillingen.



Økonomiudvalget, 19. juni 2017, pkt. 5:

Tiltrådte indstillingen.

 

Danni Olsen (O) og Leif Pedersen (F) deltog ikke i mødet.

 

Beslutning

Godkendte indstillingen.

Bilag

1 Bevillingsskema Kærnehus-flytning.xlsx Bevillingsskema Kærnehus-flytning.xlsx
2 Bevillingsskema AMC asfalt.xlsx Bevillingsskema AMC asfalt.xlsx
Tilbage til toppen

6. BSU/ØU/KB - Inklusion og praksisfællesskaber (bevilling)

Anledning

Tillægsbevilling til projekt i naturfagsundervisningen finansieret af eksternt tilskud fra Undervisningsministeriets pulje.

Sagsfremstilling

Herstedlund Skole har på vegne af skolerne i Albertslund Kommune, søgt og fået bevilget midler fra Undervisningsministeriets pulje til inklusion 2017. Det ansøgte og bevilgede beløb på 1.088.337 kr. ydes til aktiviteter i skoleåret 2017-2018. Ansøgningsfristen var kort, det var derfor ikke muligt at søge om godkendelse før afsendelse af ansøgning.

 

Puljen giver mulighed for at yde en indsats, der er målrettet lærere og pædagoger direkte i undervisningen og skal medvirke til, at der udvikles og formidles viden om en hensigtsmæssig organisering af professionelt samarbejde mellem lærere og pædagoger og andre ressourcepersoner på tværs af skoler og kommuner.

 

Deltagere er Herstedlund Skole, Herstedvester Skole, Egelundskolen, gruppeordningen på Herstedøster Skole og Klub Svanen herunder KIK (klub i klubben).

 

Pædagogiske mål:

  • at styrke inkluderende miljøer i naturfagene gennem elevorganisering i praksisfællesskaber,
  • at sætte rammer for øget fokus på inklusion ved at ressourcepersoner deltager aktivt i årgangsteams,
  • at øge inklusionsindsatsen ved at naturfagsteam udvikler det praktisk arbejde i naturfagsundervisningen, så aktiviteterne i større omfang retter sig mod praksisfællesskaber,
  • at benytte praktisk undersøgende arbejde som grundlag for opbygning af meningsskabende praksisfællesskaber og
  • at skabe grundlag for arbejdet med de fællesfaglige fokusområder i udskolingen.

 

Der lægges vægt på udvikling af praksisfællesskaber i naturfagsundervisningen for at udvikle inkluderende læringsmiljøer. 

Økonomi

Undervisningsministeriet har givet tilsagn om et tilskud på kr. 1.088.337 kr.

 

Tilskuddet ydes til aktiviteter i skoleåret 2017/2018 og udbetales i følgende rater:

  • 218.000 kroner juli 2017
  • 218.000 kroner oktober 2017
  • 218.000 kroner januar 2018
  • 218.000 kroner april 2018
  • 216.337 kroner: Når rapport og regnskab er gennemgået uden bemærkninger.

Indstilling

Direktøren for Børn, Sundhed & Velfærd indstiller,

  1. at der tillægsbevilliges 436.000 kr. i 2017,
  2. at 652.000 kr. indarbejdes i budget 2018 til projekt ”Inklusion og praksisfællesskaber – også i naturfag” og
  3. at udgiften finansieres ved tilskud fra Undervisningsministeriet. 

Historik

Børne- og Skoleudvalget, 7. juni 2017, pkt. 2:

Tiltrådte indstillingen.



Økonomiudvalget, 19. juni 2017, pkt. 6:

Tiltrådte indstillingen.

 

Danni Olsen (O) og Leif Pedersen (F) deltog ikke i mødet.

 

Beslutning

Godkendte indstillingen.

Bilag

1 GOF7719 Fuld bevilling- Inklusion 2017_1 GOF7719 Fuld bevilling- Inklusion 2017_1
2 Projektforside Inklusion og praksisfælleskaber Projektforside Inklusion og praksisfælleskaber
3 Bevillingsskema Bevillingsskema
Tilbage til toppen

7. BSU/ØU/KB - Albertslund Ungecenter - 10. klasse - NEXT

Anledning

NEXT Uddannelse København (NEXT) planlægger at bygge et nyt gymnasium i Albertslund Kommune med et bredere udvalg af ungdomsuddannelsesretninger. NEXT ønsker at indgå en samarbejdsaftale med Albertslund Kommune om at overtage og udbyde 10. klasse i Albertslund Kommune.

Sagsfremstilling

NEXT planlægger at tilbyde et bredere udvalg af ungdomsuddannelsesretninger i Albertslund Kommune. NEXT udbyder i dag STX og HTX på Albertslund Gymnasium. I den forbindelse ønsker NEXT at overtage Albertslund Kommunes 10. klasses tilbud, så 10. klasse bliver koblet tæt til ungdomsuddannelserne, og så de unge tidligt bliver en del af et bredt fagligt ungdomsmiljø, som kan fastholde dem. NEXT udbyder i dag på forskellige måder 10. klasse og EUD10 for Ishøj Kommune og Ballerup Kommune, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.

 

I Albertslund Kommune findes en god 10. klassesafdeling på Albertslund Ungecenter som igennem mange år har haft et godt samarbejde med NEXT (tidligere CPH Vest). 10. klasseafdelingen oplever dog et faldende elevtal, og samtidig har kommunens elever generelt svært ved at fastholde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Et samarbejde med NEXT, hvor 10. klasse og Ungdomsuddannelserne både fysisk og undervisningsmæssigt kobles tæt sammen kan skabe nogle nye rammer og indholdsmuligheder for byens unge. Muligheder som i højere grad kan fastholde de unge og skabe et bredt og attraktivt ungdomsmiljø i byen. Et øget samarbejde med ungdomsuddannelserne under NEXT vil understøtte ambitionerne i kommunens Ungestrategi. Herudover er der stærke signaler fra Folketinget om at koble 10. klasseundervisningen tættere på erhvervsuddannelserne, så flere unge får kendskab til erhvervsuddannelserne og motiveres til at søge i den retning.

 

På baggrund af NEXT erfaringer med at varetage 10. klasse for andre kommuner anbefales det, at Kommunalbestyrelsen indgår overenskomst med institutionen NEXT om at varetage 10. klasseundervisning og EUD10 fra skoleområdet 2018/19.

 

Dette skyldes:

  • at NEXT ønsker at samle 10. klassetilbuddet og ungdomsuddannelserne fysisk fra start af,
  • at der skal være tid for NEXT til at etablere rammer og indhold for det nye 10. klassetilbud med en større sammenhæng til ungdomsuddannelserne,
  • at indskrivningen til 10. klasse foregår inden den 1. marts, og at eleverne derfor skal have mulighed for at kende det nye tilbud, inden de skriver sig op.

 

I perioden frem mod den 1. august 2018 skal der udarbejdes en aftale om virksomhedsoverdragelse mellem Albertslund Kommune og NEXT, så 10. klassetilbuddet kan bibeholde medarbejdere fra kommunens nuværende 10. klasse. En virksomhedsoverdragelse indebærer, at medarbejderne er beskyttet af lov om virksomhedsoverdragelse, og at NEXT som følge heraf beholder personalet i 10. klasse og gør dem til en del af deres virksomhed.

 

Fremadrettet vil der stadig være behov for 10. klasse i heldagstilbuddet på Albertslund Ungecenter, som der er i dag for elever med særlige behov. Det skal undersøges om dette tilbud skal udvides med enkelte pladser. Dette skyldes, at der kan være enkelte 10. klasses elever, som kan have svært ved at indgå i et større 10. klassemiljø end kommunen har i dag. Dette tilbud vil således ikke være omfattet af en overenskomst med NEXT.

 

Såfremt Kommunalbestyrelsen godkender indstillingen vil Albertslund Kommune og NEXT udarbejde en overenskomst med de konkrete rammer for institutionens varetagelse af 10. klasseundervisning samt en aftale om virksomhedsoverdragelse. Disse aftaler skal godkendes i Kommunalbestyrelsen.  

 

Supplerende sagsfremstilling 

Direktørområdet Børn, Sundhed & Velfærd den 4. april 2017  

 

Der er modtaget høringssvar fra:

  • MED-udvalg og bestyrelse på Albertslund Ungecenter
  • Skolebestyrelsen på Brøndagerskolen
  • MED-udvalg og Skolebestyrelse på Egelundskolen
  • MED-udvalg og Skolebestyrelse på Herstedlund Skole
  • MED-udvalg og Skolebestyrelse på Herstedvester Skole
  • MED-udvalg og Skolebestyrelse på Herstedøster Skole
  • Uddannelsesforbundet

 

Høringssvarene er generelt positive over for forslaget om at overdrage varetagelsen af kommunes 10. klasse til NEXT. Særligt positivt er det, at der skabes et samlet uddannelsesmiljø og en tæt kobling til ungdomsuddannelserne. Høringssvarene giver udtryk for, at det kan give en mulighed for at styrke og udvikle 10. klassemiljøet.

 

Høringssvarene peger også på, at der er mange forhold, som skal afklares, hvis det besluttes at overdrage varetagelsen af kommunens 10. klasse til NEXT. Forhold der forud for en afklaring giver anledning til en række bekymringer om de fremtidige personaleforhold herunder løn- og ansættelsesvilkår samt ledelsesstruktur. Og bekymringer om hvordan der kan skabes et studiemiljø, der er attraktivt for de unge, der ønsker en gymnasialuddannelse og en erhvervsuddannelse efterfølgende, samt hvor UP-klassen skal placeres, og hvordan de unge, der falder fra, skal rummes.

 

Såfremt det besluttes at overdrage varetagelsen af kommunens 10. klasse til NEXT, vil der blive indledt et samarbejde mellem Albertslund Kommune og NEXT om at udarbejde en virksomhedsoverdragelsesaftale samt en overenskomst for varetagelsen af opgaven. Medarbejdere fra Albertslund Ungecenter skal inddrages i dette arbejde, så der i videst muligt omfang, kan findes fornuftige fælles løsninger på de bekymringer der er.

 

Kommunalbestyrelsen skal godkende de endelige aftaler.

 

På Børne- og Skoleudvalgets møde blev der efterspurgt efterfaringer med bl.a. Talent 10 i Ballerup.

Som bilag på sagen er der derfor vedlagt Ballerup Kommunes tilsyn med Talent 10 samt en præsentation, der viser nogle af de erfaringer og resultater NEXT kan dokumentere.

 

Supplerende sagsfremstilling 

Direktørområdet Børn, Sundhed & Velfærd den 15. juni 2017  

På Økonomiudvalget den 30. juni 2017 blev der efterspurgt svar på en række spørgsmål om økonomi, ledelse og elevernes valg af 10. klasses tilbud. Notat er vedlagt som bilag.

 

 

Økonomi

Prisen er på 65.000 kr. pr. elev. Denne pris er aftalt i Børne- og Kulturchefforeningen, Region Hovedstadens mellemkommunale betalingsaftale. Elevprisen er lavere end den elevpris Albertslund Kommune i dag har pr. elev i 10. klasse. Dette skyldes det faldende elevtal og de derved større udgifter til bygninger og administration pr. elev.


Der kan frigives lokaler på Gymnasievej til andre formål.

Lovgrundlag

10. klassebekendtgørelsen - Bekendtgørelse om overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af 10. klasseundervisning samt om 10. klasseforløbene EUD10 og kombineret 10. klasse med 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb.

 

Lov om virksomhedsoverdragelse.

Personalekonsekvenser

Virksomhedsoverdragelsen betyder, at medarbejderne fortsætter deres arbejde hos NEXT, og de er beskyttet af reglerne i lov om virksomhedsoverdragelse. Der vil blive taget højde for disse regler i forbindelse med planlægningen af overdragelsen.

Kommunikation

Sagen sendes i høring i perioden fra den 16. februar 2017 til den 3. april 2017, i bestyrelse og MED-udvalg på Albertslund Ungecenter, hos Uddannelsesforbundet og i kommunens øvrige skolebestyrelser og MED-udvalg.

Indstilling

Direktøren for Børn, Sundhed & Velfærd indstiller,

  1. at sagen sendes i høring i perioden den 16. februar 2017 til den 3. april 2017,
  2. at Albertslund Kommune indgår overenskomst med institutionen NEXT om, at de varetager 10. klasseundervisning, herunder EUD10 på vegne af Kommunalbestyrelsen fra den 1. august 2018 og
  3. at Albertslund Kommune indgår en aftale med Next om virksomhedsoverdragelse af Albertslund Kommunes nuværende 10. klasses afdeling.

Historik

Børne- og Skoleudvalget, 15. februar 2017, pkt. 2:

Tiltrådte at sende sagen i høring.

Udvalget ønskede, at erfaringer med 10. klasse og EUD10 med NEXT fra Ishøj, Ballerup, Københavns og Frederiksberg kommuner vedlægges opsamlingsnotatet, når sagen behandles igen i Børne- og Skoleudvalget.

Joan G. Marquardt (O) kunne ikke tiltræde at sende sagen i høring.

Dennis Schmock (B) deltog ikke i mødet.  

Børne- og Skoleudvalget, 19. april 2017, pkt. 4:

Udsatte sagen.

Lars Gravgaard Hansen (C), Dogan Polat (A), Dennis Schmock (B) og Fedai Celim (Ø) deltog ikke i mødet. 

Børne- og Skoleudvalget, 17. maj 2017, pkt. 4:

Tiltrådte indstillingen.

Fedai Celim (Ø), Morten Bjørn (B) og Mehmet Kücükakin (F) tog forbehold.

Joan G. Marquardt (O) kunne ikke tiltræde.

Økonomiudvalget, 30. maj 2017, pkt. 3:

Sagen blev udsat til ØU den 19.06.17.

 

 



Økonomiudvalget, 19. juni 2017, pkt. 7:

Tiltrådte indstillingen.

 

Brian Palmund (V) og Morten Bjørn (B) tog forbehold.

 

Helge Bo Jensen (Ø) kunne ikke tiltræde.

 

Danni Olsen (O) og Leif Pedersen (F) deltog ikke i mødet.

 

Beslutning

Man stemte om indstillingen.

 

For stemte 13 (A, B, C, V)

Imod stemte 6 (Ø, O)

2 undlod at stemme (F)

 

Indstillingen var hermed godkendt.

Bilag

1 Talent 10 - Ballerup - præsentation.pptx Talent 10 - Ballerup - præsentation.pptx
2 Tilsynsrapport talent 10.pdf Tilsynsrapport talent 10.pdf
3 Høringssvar Albertslund Ungecenter og 10. klasse Høringssvar Albertslund Ungecenter og 10. klasse
4 Spørgsmål og svar om 10 klasse juni 20171 Spørgsmål og svar om 10 klasse juni 20171
5 10. klasse på NEXT - Indgangen til ungdomsuddannelser 10. klasse på NEXT - Indgangen til ungdomsuddannelser
Tilbage til toppen

8. VFU/ØU/KB - Handleplan for håndtering af ventelisten på plejeboligområdet

Anledning

Albertslund Kommune har pres på plejeboligkapaciteten. Velfærdsudvalget har derfor bedt om en handleplan for håndtering af ventelisten på plejeboligområdet frem til Albertshøj Etape 3 står færdig. Behovet for en handleplan blev også drøftet på dialogmødet mellem Velfærdsudvalget og Ældrerådet den 20/4-2017.

Sagsfremstilling

Udviklingen i den generelle venteliste

Antallet af borgere på den generelle venteliste, som ikke har fået tildelt en plejebolig inden for 60 dage, som plejeboliggarantien tilsiger, er stigende. Således ventede 18 borgere i marts 2017, mens der har været et lille fald i april. Den gennemsnitlige tid på den generelle venteliste var i marts 92 dage. Der er samlet set 37 borgere, som har behov for en plejebolig, når den generelle og specifikke venteliste (som ikke er omfattet af plejeboliggarantien) lægges sammen.

 

Borgere med demens i Albertslund Kommune

Det vurderes, at der i Albertslund Kommune i 2017 er ca. 330 borgere med demens. Ca. 33% heraf bor enten i plejebolig eller står på venteliste til en plejebolig. De resterende ca. 67 %, svarende til ca. 220 borgere, har endnu ikke behov for en plejebolig, men må forventes at opleve gradvis forværring af funktionsniveau som følge af deres demenssygdom.

 

Økonomiske konsekvenser af borgere på venteliste

Der er stor variation i, hvor meget hjemmehjælp og/eller sygepleje, borgere på ventelisten får. Variationen skyldes forskellige behov, samt at nogle borgere har pårørende, der efter eget ønske tager sig af hovedparten af hjælpen i hjemmet. I gennemsnit er udgiften pr. borger på den generelle venteliste ca. 50.000 kr. om måneden, hvorimod udgiften til borgere på plejehjem i gennemsnit er ca. 56.000 om måneden.

 

Hvilke løsninger har afdelingen Sundhed, Pleje & Omsorg i dag for borgere på venteliste til en plejebolig?

1) Borgere i eget hjem tilbydes den hjælp, der svarer til deres behov. Derudover tilbydes blandt andet tilknytning til pårørendecafé og aflastningspladser.

2) Borgere, der søger og bliver godkendt til plejebolig, bliver informeret om muligheden for frit at kunne søge i andre kommuner.

3) Afdelingen Sundhed, Pleje & Omsorg har et visitationsudvalg, hvor alle plejeboligansøgninger skal ind over til godkendelse. På denne måde sikres det, at det er borgere, der ud fra en faglig vurdering har behov for en plads, dér godkendes.

4) Afdelingen Sundhed, Pleje & Omsorg har løbende kontakt til andre kommuner for at undersøge, om der er ledige plejehjemboliger. Er dette tilfældet gøres borgere bekendt med dette.

 

Handlemuligheder for at håndtere den stigende venteliste fremadrettet

Udover de nuværende løsninger arbejdes der med at identificere velfærdsteknologiske løsninger, der på sigt kan være med til at holde borgerne længere i eget hjem.

Afdelingen Sundhed, Pleje & Omsorg arbejder desuden på at nedbringe tomgangstiden på plejeboligerne, så den samlede plejeboligkapacitet kan udnyttes bedst muligt.

 

Albertslund Kommune vil fortsat løbende sende forespørgsler ud til andre kommuner, samtidig med at der arbejdes målrettet med at finde på alternative løsninger til borgerne på venteliste.

 

Supplerende sagsfremstilling

Direktørområdet Børn, Sundhed & Velfærd den 24. maj 2017

På baggrund af mødet i Velfærdsudvalget den 18. maj 2017 er der vedlagt bilag med supplerende oplysninger.  

 

Direktørområdet Børn, Sundhed & Velfærd den 15. juni 2017

På baggrund af mødet i Velfærdsudvalget den 14. juni 2017 er der vedlagt bilag med supplerende oplysninger. Brian Palmund (V) ønskede notat om, hvorledes plejehjemsgarantien kan overholdes indenfor 12 måneder.

Notatet vil indgå i den videre behandling i forbindelse med budget 2018.

 

Kommunikation

Sagen sendes til Ældrerådet og Handicaprådet.

Indstilling

Direktøren for Børn, Sundhed & Velfærd indstiller,

  1. at afdelingen Sundhed, Pleje & Omsorg fortsætter med nuværende strategi for at håndtere den stigende venteliste på plejeboligområdet og
  2. at der udarbejdes forslag til Budget 2018 om at bygge yderligere demensegnede plejeboliger på grunden ved Humlehusene.

 

Direktøren for Børn, Sundhed & Velfærd indstiller på baggrund af den supplerende sagsfremstilling, 

  1. at der udarbejdes forslag til budget 2018 om at bygge yderligere demensegnede plejeboliger på grunden ved Humlehusene,
  2. at afdelingen Sundhed, Pleje & Omsorg fortsætter med nuværende strategi for at håndtere den stigende venteliste på plejeboligområdet,
  3. at det besluttes hvorvidt en aflastningsplads i Humlehusene 1C skal konverteres til midlertidig plejebolig frem til etableringen af Albertshøj Etape 3,
  4. at det besluttes hvorvidt der skal igangsættes forprojekt med henblik på genåbning af Kanalhuset og at dette i så fald skal indgå i budgetforhandlingerne for budget 2018 og
  5. at det besluttes hvorvidt der skal etableres midlertidige pavilloner og at dette i så fald skal indgå i budgetforhandlingerne for budget 2018.

Historik

Velfærdsudvalget, 18. maj 2017, pkt. 1:

Udsatte sagen, da udvalget ønskede yderligere oplysninger.

 

Velfærdsudvalget, 14. juni 2017

 

Udvalget stemte om de supplerende indstillingspunkter:

 

1. at

alle stemte for (A, F, O, V, Ø).

 

2. at

alle stemte for (A, F, O, V, Ø).

 

3. at

alle stemte imod (A, F, O, V, Ø).

 

4. at

alle stemte imod (A, F, O, V, Ø).

 

5. at

alle stemte for, dog må placeringen ikke spænde ben for nyt byggeri. Derudover ønskede udvalget konkret prisoverslag samt bud på placeringer til budgetforhandlingerne (A, F, O, V, Ø).

 

Brian Palmund (V) ønskede notat om, hvorledes plejehjemsgarantien kan overholdes indenfor 12 måneder.

 

Fedai Celim (Ø) og Brian Palmund (V) tog forbehold.

Paw Østergaard Jensen (A) deltog ikke i mødet.

 



Økonomiudvalget, 19. juni 2017, pkt. 8:

Tiltrådte indstillingen fra Velfærdsudvalget.

 

Brian Palmund (V) kunne ikke tiltræde.

 

Helge Bo Jensen (Ø) og Morten Bjørn (B) tog forbehold.

 

Danni Olsen (O) og Leif Pedersen (F) deltog ikke i mødet.

 

 

Beslutning

Man stemte om de supplerende indstillingspunkter

 

1. at

For stemte 21 (alle partier)

 

Indstillingens 1. at blev godkendt.

 

2. at

For stemte 18 (A, F, B, C, V, O)

Imod stemte 3 (Ø)

 

Indstillingens 2. at blev godkendt

 

3. at

Imod stemte 21 (alle partier)

 

Indstillingens 3. at blev ikke godkendt.

 

4. at

Imod stemte 21 (alle partier)

 

Indstillingens 4. at blev ikke godkendt.

 

5. at

For stemte 17 (A, F, C, V, O)

Imod stemte 4 (Ø, B)

 

Indstillingens 5. at blev godkendt.

 

Venste stillede forslag om, at Kommunalbestyrelsen søger at overholde plejehjemsgarantien inden for 12 måneder.

 

Man stemte om forslaget

 

For stemte 19 (A, Ø, B, C, V, O)

2 undlod at stemme (F)

 

Venstres forslag var hermed godkendt.

 

 

 

 

 

 

 

 

Bilag

1 Handleplan for venteliste Handleplan for venteliste
2 Høringssvar fra Handicaprådet Høringssvar fra Handicaprådet
3 Høringssvar fra Ældrerådet Høringssvar fra Ældrerådet
4 Supplerende oplysninger Supplerende oplysninger
5 Udtalelse fra Ældrerådet Udtalelse fra Ældrerådet
6 KB december 2014 KB december 2014
7 Handleplan for venteliste.docx Handleplan for venteliste.docx
8 Spørgsmål fra udvalgsmedlem Fedai Celim (Ø) Spørgsmål fra udvalgsmedlem Fedai Celim (Ø)
Tilbage til toppen

9. VFU/ØU/KB - Trivselsindsats plejeboligområdet (bevilling)

Anledning

Med budgetaftale 2017 (pkt. 6.4) blev der afsat 500.000 kr. til forbedring af arbejdsmiljøet på plejeboligområdet. Albertslund Kommune har en samarbejdsaftale med ArbejdsmiljøCentret A/S, som har udarbejdet vedlagte tilbud om trivselsindsats på plejeboligområdet til politisk behandling.

Sagsfremstilling

I forlængelse af aftalen blev der primo 2017 gennemført trivselsmålinger på hele plejeboligområdet, som skulle medvirke til at afdække behovet for trivselsindsatser i Humlehusene og på Albertshøj.  

 

På baggrund af trivselsundersøgelsens resultater og drøftelser i MED-udvalget har ArbejdsmiljøCentret udarbejdet tilbud om trivselsindsats på plejeboligområdet.

 

MED-udvalget pegede på to fokusområder til trivselsindsatsen;

1) samarbejdet med ledelsen og

2) arbejdet med kerneopgaven.

 

ArbejdsmiljøCentrets trivselsindsats vil på den baggrund handle om at styrke samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere samt skabe et øget fokus på og fælles forståelse af kerneopgaven.

 

Hvordan struktureres trivselsindsatsen

Der sættes ind på to niveauer; medarbejdere og ledelse. Indsatsen på de to niveauer kommer til at forløbe parallelt.

 

Indsatsen på medarbejderniveau indeholder fire temadage:

  • Opstartsmøder med alle 19 grupper: Formålet er at skabe en overordnet ramme og fundament for trivselsindsatsen og har til hensigt at give medarbejderne mulighed for dels at italesætte egne oplevelser og perspektiver, dels motivere og give medarbejderne ejerskab til trivselsindsatsen.
  • Trivselsdage: Formålet med trivselsdagene er at højne trivslen ved at skabe et fælles fundament og dialog om kerneopgaven. Medarbejdere og ledere vil efter dagen have en fælles referenceramme og sprog, som vil styrke samarbejdet om kerneopgaven.
  • Pitstop-besøg: Pitstop-besøg skal sikre forankring i den daglige drift og skal skabe motivation og en forpligtelse hos medarbejdere og ledere, da man ved at der bliver fulgt op.
  • Opfølgningsdag: Dagen har til formål at samle op på effekter og læring gennem processen. Opfølgningsdagen sætter rammerne for det videre arbejde med trivsel og vedligeholdelse af de igangsatte initiativer.
  • Afsluttende trivselsmåling: Når Arbejdsmiljøcentrets trivselsindsats er gennemført foretages en ny trivselsmåling.

 

Indsatsen på lederniveau indeholder tre lederseminardage, opfølgningsdag samt individuel ledercoaching.

 

Lederseminardagene har til formål:

  • at give lederne et løft og bedre forudsætninger i deres lederrolle gennem indføring og uddannelse i centrale byggestene ud i at skabe bæredygtige organisationer og
  • at skabe et godt fundament for at arbejde sammen som et lederteam og bedre at kunne drage fordel af hinandens kompetencer og ressourcer i ledergruppen.

 

Trivselsindsatserne påbegyndes ultimo juni og afsluttes med udgangen af 2017.

 

Tilbuddet fra ArbejdsmiljøCentret har en samlet pris på 335.975 kr. Dertil ligges 70.000 kr. til interne omkomstninger i forbindelse med afholdelse af trivselsdagene for 167 medarbejdere samt ledergruppen. I alt 405.975 kr.

 

Trivselsindsatsen er en proces, som forløber på flere organisatoriske niveauer, hvorfor administrationen og ArbejdsmiljøCentret ikke kan foregribe eventuelle behov for yderligere lokale indsatser, som kan opstå undervejs. Det forelås derfor, at det resterende beløb på 94.025 kr. reserveres til eventuelle yderligere indsatser.

 

Tilbuddet fra ArbejdsmiljøCentret kan findes som bilag. 

 

Supperende sagsfremstilling

Direktørområdet Børn, Sundhed & Velfærd, den 20. juni 2017

Den samlede trivelsesrapport er vedlagt.

Kommunikation

Sagen sendes til Ældrerådet og Handicaprådet.

Indstilling

Direktøren for Børn, Sundhed & Velfærd indstiller,

  1. at opgaveaftalen og tilbuddet på trivselsindsats fra ArbejdsmiljøCentret godkendes,
  2. at der afsættes 70.000 kr. til interne omkostninger,
  3. at udgifterne på 405.975 kr. finansieres af den afsatte pulje og
  4. at de resterende 94.025 kr. reserveres til eventuelle yderligere lokale indsatser.

Historik

Velfærdsudvalget, 14. juni 2017, pkt. 2:

Tiltrådte indstillingen.

Fedai Celim (Ø) tog forbehold.  

Paw Østergaard Jensen (A) deltog ikke i mødet.

 



Økonomiudvalget, 19. juni 2017, pkt. 9:

Tiltrådte indstillingen, idet man ønskede rapporten for trivselsmålingen vedlagt til sagens videre behandling.

 

Danni Olsen (O) og Leif Pedersen (F) deltog ikke i mødet.

 

 

 

Beslutning

Godkendte indstillingen.

Bilag

1 Udtalelse fra Ældrerådet Udtalelse fra Ældrerådet
2 Udtalelse fra Handicaprådet Udtalelse fra Handicaprådet
3 Social kapital - Albertslund Kommune Social kapital - Albertslund Kommune
Tilbage til toppen

10. VFU/ØU/KB - Rengøring på plejeboligområdet (bevilling)

Anledning

Med henblik på effektivisering af plejeboligområdet blev det i budgetaftale 2016 vedtaget, at rengøringsopgaven i plejeboligerne på Albertshøj skulle udføres af plejepersonale, som i forvejen er tilstede i og omkring boligerne. I forlængelse af budgetaftalen blev det aftalt, at der i foråret 2017 skulle ses nærmere på rengøringen på plejeboligområdet.

Sagsfremstilling

Budgetaftalen 2016 har betydet, at der siden januar 2016 har været samme løsning af rengøringsopgaven i Humlehusene og på Albertshøj. Konkret betyder det, at det er plejepersonalet, som gør rent i beboernes boliger og Rengøringsafdelingen, der varetager rengøringen af fællesarealerne. Jf. kvalitetsstandarderne for plejeboligområdet skal der som minimum gøres rent i plejeboligerne hver 14. dag.

 

Det faglige mål med, at rengøringsopgaven skulle ligge hos plejepersonalet er, at rengøringsopgaven skal ses som en aktiverende og forebyggende handling, der skal skabe aktivitet og nærvær mellem beboere og kontaktperson i både Humlehusene og på Albertshøj. Beboerne i Humlehusene og Albertshøj har et komplekst plejebehov og lavt funktionsniveau, der ikke gør det muligt at inddrage beboerne i rengøringsaktiviteten, hvorfor målet om aktivitet og nærvær ved at plejepersonalet foretager rengøringsopgaven ikke indfries. På den baggrund foreslås en professionalisering af rengøringsopgaven.

Økonomi

Der er foretaget beregninger af omkostningen ved en professionalisering af rengøringsopgaven på hele plejeboligområdet således, at Rengøringsafdelingen, udover rengøring af fællesarealerne som den allerede varetager, står for rengøring af boligerne hver 14. dag jf. kvalitetsstandarden. Det foreslås, at plejepersonalet fortsat står for akut opstået behov for rengøring i boligerne.

 

Jf. kvalitetsstandarden for plejeboligområdet er hovedrengøring ikke en del af ydelsen. Afdelingen Sundhed, Pleje & Omsorg er blevet opmærksomme på, at opgaven med hovedrengøring varetages forskelligt i Humlehusene og på Albertshøj. Såfremt kvalitetsstandarden for plejeboligområdet skal udføres på lige vilkår i Humlehusene og på Albertshøj, bør serviceniveauet drøftes i forbindelse med forhandlinger om budget 2018.

 

Udgifterne til professionalisering af rengøringsopgaven vil samlet set være ca. 296.000 kr. pr. år, hvilket fremgår af følgende tabel: 

Samlet udgift til rengøring på plejeboligområdet

Rengøring hver 14. dag

 262.205

Hovedrengøring (1 x årlig) af plejeboliger (Humlehusene)

 33.696

Samlet årlig udgift

295.901

 

Ydermere er der behov for rengøring ved fraflytning (slutrengøring). I dag varetages denne rengøring af plejepersonalet. Såfremt Rengøringsafdelingen også skal varetage denne opgave, vil det koste ca. 700 kr. pr lejlighed ved fraflytning, svarende til ca. 31.000 kr. årligt. I henhold til Almenboligloven kan udgiften til istandsættelse herunder rengøring påfalde boet - i dette tilfælde de efterladte. Udgifterne til slutrengøringen vil derfor blive finansieret via det indbetalte depositum, og der er således ingen udgifter forbundet med slutrengøringen for Albertslund Kommune.

 

Udgifterne til en professionalisering af rengøringsordningen kan finansieres via midlerne til trivselsindsatsen på plejeboligområdet, hvor der, ved en fejl, er afsat 500.000 kr. i 2018 og frem. De resterende midler, svarende til ca. 204.000 kr., foreslås tilført kommunens kasse.

Kommunikation

Sagen sendes til Ældrerådet og Handicaprådet.

Indstilling

Direktøren for Børn, Sundhed & Velfærd indstiller,

  1. at der sker en professionalisering af rengøringsopgaven på plejeboligområdet med start pr. 01.01.2018,
  2. at professionaliseringen finansieres af puljen, der er afsat til trivselsindsatsen på plejeboligområdet og
  3. at forslaget indgår i budgetforhandlingerne for budget 2018.

Historik

Velfærdsudvalget, 14. juni 2017, pkt. 4:

Tiltrådte indstillingen med et yderligere indstillingspunkt:

4. at der gøres hovedrengøring én gang årligt i Humlehusene og på Albertshøj.

Paw Østergaard Jensen (A) deltog ikke i mødet.

 



Økonomiudvalget, 19. juni 2017, pkt. 10:

Tiltrådte indstillingen, idet ændringen træder i kraft pr. 01.09.17. og idet den finansieres inden for rammen for plejeboligområdet i 2017.

 

Danni Olsen (O) og Leif Pedersen (F) deltog ikke i mødet.

 

Beslutning

Godkendte indstillingen.

Bilag

1 Bevillingsskema rengøring plejeboligområdet Bevillingsskema rengøring plejeboligområdet
2 Udtalelse fra Ældrerådet Udtalelse fra Ældrerådet
3 Udtalelse fra Handicaprådet Udtalelse fra Handicaprådet
Tilbage til toppen

11. VFU/ØU/KB - Madtilbud i det åbne dagcenter

Anledning

Den 13. december 2016 besluttede Kommunalbestyrelsen at anvende 108.000 kr. af værdighedsmidlerne til Ældrerådets madprojekt i "Det åbne dagcenter". Projektet tilbyder brugerne af "Det åbne dagcenter" et varmt måltid mad hver dag. Projektet startede den 24. april 2017 og varer til den 7. juli 2017.

Sagsfremstilling

Da Albo - jævnfør budgetaftale 2017 - skal rives ned, er der fundet nye lokaler til "Det åbne dagcenter" pr. 1. december 2017. Efter aftale med Citycon, kan lejemålet på Stationsporten 1 overtages af Albertslund Kommune og huse det "Det åbne dagcenter" fra 1. december 2017. I den mellemliggende periode foretages mindre ombygninger i overensstemmelse med funktionsbehovet for "Det åbne dagcenter".

 

"Det åbne dagcenter" kan fortsætte aktiviteterne på Albo indtil den 1. december 2017 dog fra den 7. juli 2017 uden tilbud om et varmt måltid mad.    

 

Madprojektet tilbyder brugerne et varmt måltid mad til 45 kr. Til at gennemføre projektet har afdelingen Sundhed, Pleje & Omsorg ansat en køkkenmedarbejder, der bestiller maden hos " Mad Til Hverdag", færdigtilbereder maden, serverer maden, rydder op efter måltidet og fører egenkontrol.  

 

Afdelingen Sundhed, Pleje & Omsorg har i samarbejde med Albertslund Kommunes udbudsjurister undersøgt det juridiske grundlag for, at madtilbuddet kan overføres til det nye lejemål i Albertslund Centrum. Albertslund Kommune er ikke forpligtiget til at levere mad til "Det åbne Dagcenter". Derfor skal udbuddet ske på lige konkurrencevilkår i forhold til de øvrige cafeer i centrum. Det vurderes, at madtilbuddet er konkurrenceforvridende overfor de øvrige cafeer i centrum, fordi kommunen yder et indirekte tilskud til husleje, køkkenmedarbejder og drift. Der ud over skal det vurderes om et eventuelt madtilbud ligger over de udbudsretlige tærskelværdier på ca. 1,5 mio. kr., og dermed skal i udbud.       

 

Afdelingen Sundhed, Pleje & Omsorg vil undersøge muligheden for etablering af et madtilbud til brugerne af "Det åbne dagcenter" på den nye adresse inden for lovgivningens rammer. 

 

Bemærk, at Miljø- og Byudvalget den 13. juni 2017 behandler en mødesag om flytning af "Det åbne dagcenter".

 

Supplerende sagsfremstilling  

Direktørområdet Børn, Sundhed & Velfærd den 16. juni 2017

Notat om de juridiske rammer samt økonomien for madprojektet er vedlagt.

Kommunikation

Sagen sendes til Ældrerådet og Handicaprådet.

Indstilling

Direktøren for Børn, Sundhed & Velfærd indstiller,

  1. at sagen tages til efterretning.

Historik

Velfærdsudvalget, 14. juni 2017, pkt. 3:

Udvalget tiltrådte, at projektet fortsætter til den 1. december 2017, og med forslag om, at der arbejdes på at finde en alternativ løsning fra den 1. december 2017.

Udvalget ønskede notat om de juridiske rammer samt økonomien for madprojektet til den videre behandling i Økonomiudvalget/Kommunalbestyrelsen.

Paw Østergaard Jensen (A) deltog ikke i mødet. 



Økonomiudvalget, 19. juni 2017, pkt. 11:

Tiltrådte indstillingen fra Velfærdsudvalget.

 

Helge Bo Jensen (Ø) tog forbehold.

 

Danni Olsen (O) og Leif Pedersen (F) deltog ikke i mødet.

 

 

Beslutning

Godkendte indstillingen.

Bilag

1 Høringssvar fra brugere Høringssvar fra brugere
2 Udtalelse fra Ældrerådet Udtalelse fra Ældrerådet
3 Udtalelse fra Handicaprådet Udtalelse fra Handicaprådet
4 Notat til ØU - KB madtilbud det åbne dagcenter Notat til ØU - KB madtilbud det åbne dagcenter
Tilbage til toppen

12. VFU/ØU/KB - Storrygerindsats

Anledning

Albertslund Kommune har siden september 2014 deltaget i projektet ”Stærkt koordineret storryger indsats – mellem kommune, almen praksis og hospitaler på Vestegnen og Sydamager”. Der foreslås en forlængelse på en treårig periode fra den 1. januar 2018 til den 31. december 2020 herunder medfinansiering af en fælles koordinator.

Sagsfremstilling

I projektet har hver kommune fået tildelt midler til en projektmedarbejder i 15 timer om ugen til rekruttering af borgere til rygestoptilbud, uddannelse af frontpersonale, gennemførelse af målgruppespecifikke rygestoptilbud og flere andre aktiviteter. Der er desuden i projektperioden mulighed for at betale for nikotinsubstitutionsprodukter til borgerne, maksimalt 1.360 kr. pr. person i alt (kommunens udgift).

 

I Albertslund Kommune er der rekrutteret 193 borgere i 2016 mod 43 i 2014. I 2016 gennemførte 125 ud fra de 193 borgere med en stoprate på 44,4% efter 6 måneder. Derudover viser en opgørelse fra Stoplinien over antallet, at borgere, der modtager et tilbud om rygestop, at målet fra Sundhedsstyrelsen på 5 % er indfriet i Albertslund med 5,4 %. Den procentrate placerer Albertslund på en 1. plads blandt landets kommuner.   

 

Når rygestopprojektet på Vestegnen ophører den 31. december 2017, foreslås det, at det tværkommunale samarbejde fortsætter i endnu en treårig periode fra den 1. januar 2018 til den 31. december 2020 med en fælles koordinator. Brøndby, Glostrup, Vallensbæk og Høje Tasstrup kommuner har tilkendetgivet, at de ønsker at fortsætte samarbejdet. Ishøj og Hvidovre kommuner har sagen til politisk behandling i juni måned. I Tårnby Kommune er det politisk besluttet at trække sig ud af samarbejdet. Det er usikkert om Dragør fortsætter samarbejdet, der afventes en endelig afgørelse.  

 

Et af de store fokusområder i samarbejdet vil være etableringen af et tættere samarbejde med ungdomsuddannelserne på tobaksområdet. Dette er i tråd med de netop udmeldte KKR mål på ungeområdet for 2017 og 2018. Derudover er en fælles koordinator nødvendig i fortsættelsen af samarbejdet med hospitalerne om rekruttering af sårbare borgere til kommunernes rygestoptilbud. På nuværende tidspunkt er der opstartet en dialog med regionen om mulighederne for medfinansiering af en fælles koordinator.

Økonomi

Albertslund Kommunes finansiering til en fælles koordinator beløber sig til ca. 40.000 kr. om året. Dette beløb foreslås betalt af allerede afsatte midler i sundhedsfremmepuljen. Når der foreligger en afklaring på deltagende kommuner, og evt. bidrag fra regionen gives en orientering om opgaver, timetal mv. for den fælles koordinator.

Lovgrundlag

Sundhedsloven §119.

Sundhedskonsekvenser

I følge en undersøgelse foretaget af Kora om de offentlige merudgifter ved rygning, viser beregninger, at dagligrygere i gennemsnit koster 9.000-18.000 kr. mere om året end ikke-rygere. Merudgifterne skyldes højere udgifter i sundhedsvæsenet, højere udgifter til hjemmehjælp og højere udgifter til overførselsindkomster til rygerne sammenlignet med ikke-rygerne. Undersøgelsen indikerer, at potentialet for udgiftsbesparelser er størst ved forebyggelse af rygestart blandt unge og tidligt rygestop.

Kommunikation

Sagen sendes til Sundhedsrådet, Ældrerådet og Handicaprådet.

Indstilling

Direktøren for Børn, Sundhed & Velfærd indstiller,  

  1. at der for en treårig periode fortsat indgås samarbejde på Vestegnen vedrørende rygestop og
  2. at medfinansieringen på 40.000 kr. til en fælles koordinator finansieres af sundhedsfremmepuljen. 

Historik

Velfærdsudvalget, 14. juni 2017, pkt. 1:

Tiltrådte indstillingen.  

Paw Østergaard Jensen (A) deltog ikke i mødet.



Økonomiudvalget, 19. juni 2017, pkt. 12:

Tiltrådte indstillingen.

 

Danni Olsen (O) og Leif Pedersen (F) deltog ikke i mødet.

 

Beslutning

Godkendte indstillingen.

Tilbage til toppen

13. FOU/ØU/KB - Nye retningslinier for at modtage medlemstilskud

Anledning

Justering af retningslinier for fordeling af Medlemstilskud for at tilpasse dem krav i den nye Folkeoplysningslov

Sagsfremstilling

I december 2016 har folketingen vedtaget en ny Folkeoplysningslov. Den nye lovgivning betyder at, kommunerne er blevet pålægt skærpet tilsyn med de foreninger, der modtager bl.a. medlemstilskud og lokaletilskud fra kommunerne.

 

På baggrund af dette skal de eksisterende retningslinierne for at kunne modtage medlemstilskud justeres for at kunne efterleve de krav den nye Folkeoplysningslov stiller til forvaltningerne i forhold til kontrol med brugen af kommunale tilskud og offentliggørelse af regnskaber fra foreninger, der modtaer tilskud.

Lovgrundlag

Folkeoplysningsloven

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,

 

  1. at de nye retningslinier for at modtage medlemstilskud til godkendte foreninger i Albertslund Kommune tiltrædes

Historik

 



Folkeoplysningsudvalget, 7. juni 2017, pkt. 7:

Udvalget tiltræder de nye retningslinier med følgende rettelser til hhv. pkt. 10 og 12:

 

"10. Foreningen skal have en "Foreningskonto" i et pengeinstitut, der er linket op til foreningens CVR.nr." ændres til "10. Foreningen skal have en NEM konto i et pengeinstitut, der er linket op til foreningens CVR.nr."

 

"12. Foreninger skal aflevere et godkendt regnskab, hvor kontingentindtægter fra medlemmer 0-24 år fremgår tydeligt. Regnskab skal aflægges ifølge reglerne for aflæggelse af regnskab vedtaget af Albertslund Kommune. Albertslund Kommune skal jf. den nye Folkeoplysningslov regnskaber for foreninger,...." ændres til "12. Foreninger skal aflevere et godkendt og underskrevet regnskab, hvor kontingentindtægter fra medlemmer 0-24 år fremgår tydeligt. Regnskab skal aflægges ifølge reglerne for aflæggelse af regnskab vedtaget af Albertslund Kommune. Albertslund Kommune skal jf. den nye Folkeoplysningslov offentliggøre regnskaber for

foreninger,...."

  

 



Økonomiudvalget, 19. juni 2017, pkt. 13:

Tiltrådte indstillingen.

 

Danni Olsen (O) og Leif Pedersen (F) deltog ikke i mødet.

 

Beslutning

Godkendte indstillingen. 

 

Bilag

1 Retningsliner for medlemstilskud pr. juli 2017 Retningsliner for medlemstilskud pr. juli 2017
2 Medlemstilskud (29234) Medlemstilskud (29234)
Tilbage til toppen

14. FOU/ØU/KB - Låneaftale Langagergaard 2017 - 2022

Anledning

Låneaftalen vedr. Langagergaard, Gammel landevej 48, 2620 Albertslund udløb i 2016, og den skal derfor fornyes. Låneaftalen for 2017 - 2022 er opdateret i dialog med foreningerne, der har til huse i Langergaard og jvf. lejeaftale mellem Albertslund Kommune og Københavns Statsskovdistrikt

Sagsfremstilling

Låneaftalen omfatter de på vedhæftede oversigtstegning viste bygninger og areal på adressen: Gammel Landevej 48, 2620 Albertslund. Aftalen omfatter endvidere inventar, som tilhører Albertslund Kommune.

Det indvendige vedligehold påhviler låneren, mens Albertslund Kommune er ansvarlig for den udvendige og indvendige vedligeholdelse af bygningerne samt vedligeholdelse af faste, tekniske installationer.

Aftalen gælder i 5 år og kan fra Albertslund Kommunes side opsiges med 3 måneders varsel.

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,

 

  1. at låneaftalen mellem Albertslund Kommune og DDS Skovgruppen, Albertslund Sportsfiskerklub, Danmarks Naturfredningsforening (Albertslund Lokalafdeling) og Natur & Ungdom (Albertslund Lokalafdeling) godkendes.

Historik

 

 



Folkeoplysningsudvalget, 7. juni 2017, pkt. 6:

Udvalget tiltræder låneaftalen med følgende 2 rettelser:

 

"For at være låneberettiget skal den enkelte forening have minimum 50 % aktive medlemmer under

25 år. Denne betingelse skal vedvarende være opfyldt" ændres til "For at være låneberettiget skal de 4 foreninger samlet have overvægt af aktive medlemmer under 25 år".

 

"I det fastsatte servicebeløb er der indeholdt udkald til 5 fejlalarmer pr. måned (betjeningsfejl). Udkald

herudover faktureres med 800,00 kr. pr. gang (januar 2017)" ændres til "I aftalen er der indeholdt udkald til max. 5 fejlalarmer pr. måned (betjeningsfejl). Udkald herudover faktureres med 800,00 kr. pr. gang (januar 2017) til Langagergårdsbrugergruppe".



Økonomiudvalget, 19. juni 2017, pkt. 14:

Tiltrådte indstillingen.

 

Danni Olsen (O) og Leif Pedersen (F) deltog ikke i mødet.

 

Beslutning

Godkendte indstillingen.

Bilag

1 Udkast til Låneaftale vedr. Langagergård 2017 - 2021 Udkast til Låneaftale vedr. Langagergård 2017 - 2021
Tilbage til toppen

15. MBU/ØU/KB - Forslag til lokalplan 4.12 og kommuneplantillæg 9 Vestskoven Gymnasium (høring)

Anledning

Forslag til lokalplan 4.12 og forslag til kommuneplantillæg 9 skal vedtages af Kommunalbestyrelsen til offentlig høring i mindst 8 uger, og Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om, hvorvidt planforslagene er omfattet af kravet om udarbejdelse af miljøvurdering.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har den 23. januar 2017 besluttet, at der skal udarbejdes nyt plangrundlag for det ny gymnasium på Kongsholmgrunden.

 

NEXT ønsker at opføre et nyt gymnasium "Vestskoven Gymnasium" på en del af Kongsholmgrunden. Arealet er beliggende i byzone og omfattet af Rammelokalplan 4 for Albertslund Syd. Ifølge Rammelokalplan 4 kan der ikke udføres større bygningsrenoveringer, nedrives bygninger, bygges til eller nybygges uden udarbejdelse af ny lokalplan med bygningsregulerende bestemmelser. Derudover gælder kommuneplanens ramme E25, der angiver en bebyggelsesprocent på 100, en maks. bygningshøjde på 15 meter og maksimalt 4 etager.

 

Gymnasiebyggeriet får en undervisningsbygning på seks etager med mulighed for en senere udvidelse til 7 etager. Derudover skal der være plads til friarealer til parkering, grønne områder og stier, der forbinder gymnasiet med Albertslund Centrum og S- togstationen samt, at der på sigt kan opføres en idrætshal. Et nyt gymnasium på Kongsholmgrunden kræver derfor, at der udarbejdes en ny lokalplan og et kommuneplantillæg.

 

Planforslagene er udarbejdet i tæt samarbejde med NEXT´s rådgiver og er i overensstemmelse med de overordnede strukturer og intentioner i det projektforslag, som tidligere er blevet præsenteret for kommunalbestyrelsen.

 

Forslag Lokalplan 4.12 - Vestskoven Gymnasium

Lokalplanens formål er at give mulighed for nybyggeri af et langt mere tidssvarende gymnasium med undervisningslokaler både for gymnasiet og for Albertslund Musikskole til erstatning af det nuværende byggeri fra 1970-erne. Desuden er formålet, at der på sigt kan opføres en ny idrætshal i tilknytning til gymnasiet. Bygningen består af en grundbygning i to etager og et tårn på yderligere fire til fem etager. De tre første etager i tårnet vil blive anvendt til teoriundervisning. Den fjerde sal skal anvendes af Albertslund Musikskole og samtidig rumme gymnasiets egen musikundervisning. Lokalplanen giver mulighed for to forskellige placeringer af idrætshallen. En placering på parkeringsarealet forudsætter, at idrætshallen opføres på stolper, så parkering kan fastholdes under bygningen. Gymnasiebygningen omfatter op til 14.000 m2 incl. tagterrasser og vil danne rammerne for op til 750 elever og 75 lærere/administrativt personale.

 

Forslag Kommuneplantillæg 9 - Vestskoven Gymnasium

For at bringe Forslag til lokalplan 4.12 - Vestskoven Gymnasium i overensstemmelse med Kommuneplan 2013, er Forslag til kommuneplantillæg 9 udarbejdet for at ændre rammebestemmelserne for rammeområde E24 - Erhvervsformål. Rammeområdet ændres til rammeområde D43, hvor anvendelsen er blandet Erhvervs- og offentlige formål. Forslag til kommuneplantillæg 9 muliggør, at den maksimale bygningshøjde ændres fra 15 m til 30 m, at antallet af max. etager ændres fra 4 til 7 og at bebyggelsesprocenten øges fra 100% til 150%. Miljøzonen ændres fra 1-3 til 1-2.

 

Screening for miljøvurdering - Vestskoven Gymnasium

Der er gennemført en miljøscreening af Forslag til lokalplan 4.12 samt Forslag til kommuneplantillæg 9. Screeningen viser, at opførelsen af nyt byggeri til offentlige formål til erstatning for det eksisterende institutionsbyggeri ikke vil have nogen væsentlig indvirkning på miljøet. Og da planerne kun fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan, har forvaltningen vurderet, at der ikke skal udarbejdes en egentlig miljøvurdering af planerne.

Lovgrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23/11/2015 om Lov om planlægning

Lov nr. 425 af 18/05/2016 om Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Kommunikation

Der er foretaget forhøring hos Kroppedal Museum, der har vurderet, at der ikke vil være arkæologiske interesser på de berørte arealer, da eventuelle jordfaste fortidsminder vurderes at være ødelagt ved jordarbejder i forbindelse med den eksisterende bebyggelse.

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,

  1. at Forslag til Kommuneplantillæg 9 til Kommuneplan 2013 vedtages, og sendes i offentlig høring i minimum 8 uger,
  2. at Forslag til Lokalplan 4.12 Vestskoven Gymnasium vedtages og sendes i offentlig høring i minimum 8 uger og
  3. at Kommunalbestyrelsen godkender, at der ikke udarbejdes miljøvurdering for ovenstående planforslag.

Historik

Miljø- og Byudvalg, 13. juni 2017, pkt. 4:

Tiltrådte indstillingen.

 

Leif Pedersen (F) tog forbehold for den del der handler om mulighed for en 7. etage.

 

Allan Høyer (O) tog forbehold.

 



Økonomiudvalget, 19. juni 2017, pkt. 15:

Tiltrådte indstillingen.

 

Danni Olsen (O) og Leif Pedersen (F) deltog ikke i mødet.

 

Beslutning

Godkendte at sende sagen i høring

 

(O) kunne ikke godkende.

 

Bilag

1 Forslag til Lokalplan 4.12 Forslag til Lokalplan 4.12
2 Forslag til KP-tillæg 9 Forslag til KP-tillæg 9
3 Screening - miljøvurdering Screening - miljøvurdering
Tilbage til toppen

16. MBU/ØU/KB - Forslag til Lokalplan 2.11 og kommuneplantillæg 10 - Boliger ved COOP (høring)

Anledning

Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om at sende Forslag til lokalplan 2.11 og Forslag til kommuneplantillæg 10 - boliger ved Læhegnet i offentlig høring, samt træffe afgørelse om at der ikke udarbejdes miljøvurdering af planerne.

Sagsfremstilling

COOP henvendte sig i marts 2017 til Albertslund Kommune med ønske om at udvikle en del af deres ejendom Roskildevej 65, matr.nr. 15ae, Herstedvester By, Herstedvester til boliger (se kortbilag).

 

På baggrund af henvendelsen igangsatte Kommunalbestyrelsen den 9. maj 2017 planarbejdet inden for rammerne:

  • Der etableres boliger til helårsbeboelse i forskellige størrelser
  • Bebyggelsesprocent på 60
  • Byggeri i varierende højde og maksimalt i 5 etager
  • Der er mulighed for etablering af et mindre alment boligfællesskab

 

Forslag til kommuneplantillæg 10 - COOP boliger

Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2013 og der er derfor udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg 10. Forslaget ændrer rammebestemmelserne for en del af rammeområde E15 Røde Vejrmølle Industrikvarter. Med forslaget ændres anvendelsen fra erhverv til boliger. Samtidig ændres bebyggelsesprocenten fra 100 til 60, og det maksimale antal etager ændres fra 4 etager til 5 etager.

 

Forslag til lokalplan 2.11 - COOP boliger

Formålet med lokalplanen er at muliggøre en boligbebyggelse bestående af rækkehuse i op til 2 etager og etageboliger i op til 5 etager. Endvidere sikrer lokalplanen vej- og stiforbindelser samt fastlægger bestemmelser for etablering af anlæg der kan håndtere regnvand lokalt.

 

Screening for miljøvurdering - COOP boliger

Der er foretaget en miljøscreening af forslag til lokalplan 2.11 og forslag til kommuneplantillæg 10. Kommuneplantillægget ændrer anvendelse fra erhverv til boligformål. Naboerne til rammeområdet er boligbebyggelsen Blokland, COOPs kontorbyggeri, jernbanen samt COOPs lagerbygning på modsatte side af Vallensbæk Torvevej. I forbindelse med planarbejdet er der udarbejdet en støjrapport for vej- og togtrafik og en rapport om virksomhedsstøj og påvirkning af vibrationer. Rapporternes konklusioner er indarbejdet i lokalplanen.

 

Da kommuneplantillægget og lokalplanen omhandler et mindre område med lokal karakter og miljøudfordringerne er løst i forbindelse med lokalplanarbejdet, har forvaltningen vurderet, at der ikke skal udarbejdes en egentlig miljøvurdering af planerne.

 

Høring

I forbindelse med udarbejdelse af kommuneplantillægget har der, i perioden den 10. - 24. maj, været indkaldt ideer og forslag til planlægningen for området. Der er indkommet 1 forslag. Forslaget er behandlet i Hvidbog, og har medfør forslag til ændring af planerne inden de sendes i høring. Høringssvar og forvaltningens vurdering fremgår af Hvidbogen.

 

Supplerende sagsfremstilling

By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse den 15. juni 2017

 

Forslag til ændringer i Lokalplanen:

I redegørelsen indsættes et afsnit om handicapforhold.

 

Ad § 5.4 - 2 cykler ændres til 3 cykler.

Ad § 6.2 - ændres til "Regn- og spildevand skal tilføres det offentlige afløbssystem."

Ad § 6.3 - slettes

Ad § 11.2 - "Skærm og overdækning skal beklædes med træ og skal fremstå i farverne sort, hvid, en blanding heraf eller umalet ædeltræ" ændres til "Skærm skal beklædes med træ og skal fremstå i farverne sort, hvid, en blanding heraf eller umalet ædeltræ. Overdækning kan beklædes med tagpap, Sedum eller solceller."

Ny § 11.3 - "Der kan opsættes solceller på støjskærmen"

 

Der laves en § med teksten "Bebyggelsen udlægges som helårsboliger i varierende størrelser for at imødekomme

forskellige boligtypebehov. Således udbydes der både rækkehuse på 120-130 m2 samt

etageboliger med 2-4 værelser på 65-110 m2."

Lovgrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23/11/2015 om Lov om Planlægning og lovforslag 121 om Lov om ændring af Planloven, der er under behandling i Folketinget, og forventes 3. behandlet den 1. juni og træde i kraft kort tid herefter.

LBK nr. 448 af 10/05/20017 om Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Kommunikation

Forslag til lokalplan 2.11 og forslag til kommuneplantillæg 10 sendes i offentlig høring i minimum 8 uger.

Afgørelse om at planerne ikke skal miljøvurderes annonceres på albertslund.dk med en klagefrist på 4 uger.

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,

  1. at forslag til kommuneplantillæg 10 vedtages med de foreslåede ændringer i Hvidbogen, og sendes i offentlig høring i minimum 8 uger
  2. at forslag til lokalplan 2.11 - COOP boliger vedtages med de foreslåede ændringer i Hvidbogen, og sendes i offentlig høring i minimum 8 uger, og
  3. at der træffes afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes miljøvurdering af ovenstående planforslag.

Historik

Miljø- og Byudvalg, 13. juni 2017, pkt. 5:

Tiltrådte indstillingen med ændringsforslag til lokalplanen. Se supplerende sagsfremstilling ved den videre behandling.

 

Ebbe Rand Jørgensen (Ø) tog forbehold.

 

Udvalget stemte om COOP's forslag i Hvidbogen:

For en bebyggelsesprocent på 60 stemte Leif Pedersen (F), Flemming Jørgensen (A), Dogan Polat (A), Qasir Mirza (A), Allan Høyer (O) og Ebbe Rand Jørgnsen (Ø)

For en bebyggelsesprocent på 70 stemte Lars Gravgaard Hansen (C).  

 

Udvalget kunne ikke tiltræde Hvidbogen.

 



Økonomiudvalget, 19. juni 2017, pkt. 16:

Tiltrådte indstillingen fra Miljø- og Byudvalget.

 

Helge Bo Jensen (Ø) tog forbehold.

 

Danni Olsen (O) og Leif Pedersen (F) deltog ikke i mødet.

 

Beslutning

Man stemte om indstilllingen

 

For stemte 15 (A, F, B, C, V)

Imod stemte 3 (Ø)

3 undlod at stemme (O)

 

Indstillingen blev godkendt.

 

Bilag

1 Forslag til kommuneplantillæg 10 Forslag til kommuneplantillæg 10
2 Forslag til Lokalplan 2.11 Forslag til Lokalplan 2.11
3 Miljøscreening Miljøscreening
4 Hvidbog - forhøring til kommuneplantillæg 10 Hvidbog - forhøring til kommuneplantillæg 10
5 Notat Trafikvurdering Notat Trafikvurdering
6 Notat Virksomhedsstøj Notat Virksomhedsstøj
7 Notat Vibrationer fra jernbane Notat Vibrationer fra jernbane
8 Notat Vej- og togtrafikstøj Notat Vej- og togtrafikstøj
9 Høringssvar Høringssvar
Tilbage til toppen

17. MBU/ØU/KB - Udbygning af IT-infrastruktur i institutioner (bevilling)

Anledning

Der skal tages stilling til frigivelse af midler til etablering af IT-infrastruktur i institutioner.

Sagsfremstilling

IT-infrastrukturen skal opgraderes i institutioner til digitalt brug i det hele taget som f.eks. komme/gå-tider, kommunikation internt i personalegruppen og med forældre samt til test af børnenes sproglige evner via tablets.

 

Der installeres fiberforbindelse i institutionerne, så der bliver bedre kapacitet på det trådløse netværk. Desuden sker der en generel opgradering af IT-installationen i institutionerne, herunder også de administrative arbejdspladser.

 

Arbejdet omfatter gravearbejde, etablering af fiber og evt. kabling intern i de enkelte bygninger. Udbygningen og opgraderingen af IT-infrastrukturen skal være klar til brug i august i følgende institutioner:

 

  • Troldehøj
  • Rosenly
  • Stensmosen
  • Søndergården
  • Hyldespjældet
  • Kastanjen
  • Brillesøen afd. Tranekæret
  • Brillesøen afd. Kærmosen

 

Der kan ikke ændres i rækkefølgen på de sidste fem institutioner, da fiberen trækkes fra en institution til den næste.

 

I anlægsplanen til budget 2017 er der også reserveret 1 mio. kr. til opgradering af IT-infrastruktur i 2018. Der arbejdes på at de øvrige daginstitutioner får etableret fiber og opgraderet den interne IT-infrastruktur i bygningen, men der er endnu ikke overblik over om alle daginstitutioner kan forsynes med IT-infrastruktur for det afsatte beløb. Det vurderes at de fleste vil kunne laves, men ikke alle.

 

Denne sag er også til orientering i Børne- & Skoleudvalget. 

 

Supplerende sagsfremstilling

By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse den 20. juni 2017

ØU ønskede til den videre behandling af sagen økonomien uddybet.

Notat vedlægges.

 

Økonomi

I 2016 var der reserveret 2 mio. kr. til udbygning af trådløst netværk på daginstitutioner, SFO'er og klubber. Til etape 1, der fokuserede på IT-infrastruktur i klubber og blev gennemført i 2016, blev 1,25 mio. kr. frigivet.

Der er et mindreforbrug på denne bevilling i 2016 på 432.000 kr. som er overført til 2017.

I anlægsplanen for 2017 er der reserveret 1 mio. kr. til udbygning af trådløst netværk på daginstitutioner, SFO'er og klubber. Der resterer 750.000 kr. af det afsatte rådighedsbeløb i 2016, som ikke blev søgt frigivet. Beløbet er overført til 2017.

 

Der skal i alt bruges 1.950.000 kr. til udbygning af trådløst netværk i 2017 på de udvalgte institutioner.

Udgiften finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i 2017 med 1.518.000 kr. og af mindreforbruget på etape 1 med 432.000 kr.

Det resterende afsatte rådighedsbeløb på 232.000 kr. overføres til 2018.

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,

  1. at der gives anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 1.950.000 mio. kr. til udbygning af IT-infratruktur i institutioner,
  2. at udgiften finansieres af det afsatte rådighedsbeløb med 1.518.000 kr. og af mindreforbruget på etape 1 med 432.000 kr. og
  3. at det resterende afsatte rådighedsbeløb på 232.000 kr. overføres til 2018.

 

Historik

Miljø- og Byudvalg, 13. juni 2017, pkt. 6:

Tiltrådte indstillingen.



Økonomiudvalget, 19. juni 2017, pkt. 17:

Tiltrådte indstillingen, idet man til den videre behandling af sagen ønsker økonomien uddybet.

 

Brian Palmund (V) kunne ikke tiltræde.

 

Danni Olsen (O) og Leif Pedersen (F) deltog ikke i mødet.

 

Beslutning

Man stemte om indstillingen

 

For stemte 10 (A, C)

Imod stemte 7 (Ø, B, V, Leif Pedersen (F)

4 undlod at stemme (O, Mehmet Kücükakin (F)

 

Indstillingen var godkendt.

Bilag

1 Bevillingsskema - rev. Bevillingsskema - rev.
2 Notat med uddybning af økonomi Notat med uddybning af økonomi
Tilbage til toppen

18. MPU/ØU/KB - Udstykning af enfamiliehus

Anledning

Frastykning af villa Storstræde 21/23 i Herstedvester landsby

Sagsfremstilling

Herstedvester landsby har 3 oprindelige gårde tilbage, hvoraf Horsholmgård, Storstræde 21, er én af dem. Ejer af Storstræde 21/23 søger om at framatrikulere enfamiliehuset med adressen Storstræde 23 fra den samlede ejendom, således at nr. 23 får et matrikulært areal på 719 m2. Ejendommen er omfattet af byplanvedtægt nr. 9. Af byplanvedtægtens § 5 stk. 1 fremgår at ingen ejendomme inden for område B må udstykkes yderligere.

 

Forvaltningens bemærkninger

Hvis villaen frastykkes stiger bebyggelsesprocenten fra de nuværende 31 % - som gården og villaen tilsammen udgør i dag - til 32 % for Horsholmgård. Villaen vil få en bebyggelsesprocent på 19 %. Den tilladte bebyggelsesprocent er 30 %. Dette indebærer, at grundejeren kan tilbygge yderligere 11 % samt 35 m2 garage/carport/udhus e.l. Forvaltningen skønner, at det er mest hensigtsmæssigt at have de to bygningskomplekser adskilt.

Lovgrundlag

Byplanvedtægt nr. 9, § 5.1

Bygningsreglement 2015, kap. 2.2.1, stk. 1, litra 3.

Kommunikation

Sagen har været i høring og ved fristens udløb var der kommet 1 bemærkning.

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,

  1. at der meddeles tilladelse til udstykning af matrikel på 5.453 m2 til to matrikler på henholdsvis på 4.734 m2 og 719 m2 med adresserne Storstræde 21 og Storstræde 23 og
  2. at der meddeles dispensation til en bebyggelsesprocent på 32 % til Storstræde 21, Horsholmgård.

Historik

Miljø- og Byudvalg, 13. juni 2017, pkt. 9:

Tiltrådte indstillingen.



Økonomiudvalget, 19. juni 2017, pkt. 18:

Tiltrådte indstillingen.

 

Danni Olsen (O) og Leif Pedersen (F) deltog ikke i mødet.

 

Beslutning

Godkendte indstillingen.

Bilag

1 målsat udstykningsplan målsat udstykningsplan
2 bemærkninger fra grf. bemærkninger fra grf.
3 følgemail følgemail
4 principansøgning (79687).PDF principansøgning (79687).PDF
Tilbage til toppen

19. MBU/ØU/KB - Udstykning til 5 rækkehuse

Anledning

Ejer af Herstedvesterstræde 56 ønsker at udstykke ejendommen i 5 mindre matrikler for at opdele længen i 5 rækkehuse.

Sagsfremstilling

Herstedvester landsby har 3 oprindelige gårde tilbage, hvoraf Bakkegården, Herstedvesterstræde 54-58, er én af dem. Ejer af Herstedvesterstræde 56 har søgt om dispensation fra byplanvedtægt nr. 9, § 5 der siger at ejendomme inden for planens område B ikke må udstykkes yderligere. Ejer ønsker at opdele ejendommen i 5 rækkehuse med tilhørende haveareal. For at kunne realisere projektet skal der tilkøbes areal fra Albertslund Kommunes tilstødende arealer. Det forudsættes at parkering holdes indenfor ejendommes areal (og ikke som vist på vedhæftede tegning) samt at der ikke sker en visuel opdeling af enhederne, bortset fra et mindre areal umiddelbart ved bygningen.

 

Bygningen på 731 m2 er beliggende i boligområde, men er p.t. godkendt til erhvev. Ved opdeling til rækkehuse forudsættes at der tilkøbes 1.490 m2 areal fra Albertslund Kommune. En 112 m2 bygning i gården nedrives. Bebyggelsesprocenten ændres fra nuværende 72 % til 25 %.

 

Forvaltningens bemærkninger

Bygningen har i en længere periode været udlejet til lager. De omkringboende har klaget over at den bl.a. også blev brugt til overnatning for håndværkere - hvilket dog ikke har kunnet verrificeres. Da bygningen er beliggende i et boligområde vil rækkehusene være med til at realisere byplanvedtægtens bestemmelser. Kommunen vurderer, at et matrikulært areal på min. 500 m2   pr. bolig vil være passende i landsbyen. Tilkøbet skal forhandles med Albertslund Kommune og vil blive forelagt på et senere møde.

 

Det forudsættes at karakteren af det kvarter, som byplanvedtægten søger at skabe og fastholde, ikke ændres jf. byplanvedtægtens § 12, stk. 1.

 

Lovgrundlag

Byplanvedtægt nr. 9, § 5, stk. 1.

Kommunikation

Sagen har været sendt i høring og ved fristens udløb var der kommet 4 bemærkninger samt en ansøgning om at komme i betragtning til en bolig.

Herstedvesterstræde 54 er positiv, men bekymret for parkeringsbehovet og gårdspladsens udnyttelse.

Herstedvesterstræde 58 A er positiv, men bekymret for parkering på gårdspladsen.

Herstedvesterstræde 58 B mener at det er positivt at der sker noget konstruktivt under forudsætning af at parkeringsforholdene bringes i orden uden at inddrage gårdspladsen.

Grundejerforeningen synes at projektet ser fint ud og har ingen indvendinger.

Bakkestræde 4 er ikke blevet hørt, men har set tegningerne og vil gerne skrives op til en bolig.

 

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,

  1. at der meddeles tilladelse til udstykning af 5 parceller med et minimumsareal pr. parcel på 500 m2,
  2. at arbejdet med salg af areal til Herstedvestervej 56 påbegyndes og
  3. at karakteren af det kvarter, som byplanvedtægten søger at skabe og fastholde ikke ændres.

 

Historik

Miljø- og Byudvalg, 13. juni 2017, pkt. 10:

Udvalget foreslog et 4. indstillingspunkt:

 

4. at parkering sker på egen grund.

 

Tiltrådte herefter indstillingen.  

 

Allan Høyer (O) tog forbehold.



Økonomiudvalget, 19. juni 2017, pkt. 19:

Tiltrådte indstillingen.

 

Danni Olsen (O) og Leif Pedersen (F) deltog ikke i mødet.

 

Beslutning

Godkendte indstillingen.

 

(O) kunne ikke godkende.

 

Bilag

1 ansøgning - ideskitse ansøgning - ideskitse
2 bemærkninger fra grf. bemærkninger fra grf.
3 ans. om bolig i nr. 56 ans. om bolig i nr. 56
4 høringsvar fra nr. 54 høringsvar fra nr. 54
5 høringssvar fra nr. 58 b høringssvar fra nr. 58 b
6 mail fra nr. 58 A mail fra nr. 58 A
Tilbage til toppen

20. MBU/ØU/KB - Anvendelsesændring til kontor og konferencelokale

Anledning

Ejere af Herstedvesterstræde 49 ønsker at anvende nuværende erhvervsenhed til kontor og konferencelokaler, samt opsætte skilt ved vejen.

Sagsfremstilling

Herstedvester landsby har 3 oprindelige gårde tilbage, hvoraf Herstedvesterstræde 49 er én af dem. Ejere søger om at anvende de erhvervsarealer som p.t. er godkendt til transport, handel, landbrug, industri og håndværk m.v. til kontor og konferencelokaler. Desuden ønsker ejere et mindre skilt med en højde og bredde på 24x127 cm opsat ved vejen på egen matrikel.

 

Ejendommen er omfattet af byplanvedtægt nr. 9. I byplanvedtægtens § 3 stk. 2.2 står "det skal dog være tilladt en ejer med bopæl på grunden at drive en sådan virksomhed, som i almindelighed udføres i beboelseslejligheder, samt efter kommunalbestyrelsens nærmere godkendelse at indrette ejendommen til mindre butiks-, håndværks-, eller anden erhvervsvirksomhed, der ikke kræver særlig industribebyggelse eller lagerplads eller andre arrangementer, som efter kommunalbestyrelsens skøn ændrer områdets særlige landsbykarakter, eller som ved støv, røg, lugt, støj, rystelser eller ved sit udseende er til gene for omgivelserne. Som betingelse for sådan en tilladelse til erhverv stilles det, at eksisterende bygninger bevares, istandsættes og vedligeholdes".

 

Ifølge byplanvedtægtens § 7 stk. 3, skal al skiltning godkendes af kommunalbestyrelsen.

 

Forvaltningens bemærkninger

Forvaltningen finder, at det ansøgte er i overensstemmelse med byplanvedtægtens bestemmelser, samtidig med at det giver mulighed for at udvikle både ejendommen og landsbyen som helhed. Det forudsættes, at karakteren af det kvarter, som byplanvedtægten søger at skabe og fastholde ikke ændres, jf. byplanvedtægtens § 12, stk. 1.

 

Lovgrundlag

Byplanvedtægt nr. 9, § 3, stk. 2.2, § 7, stk. 3 og § 12, stk. 1.

Kommunikation

Sagen har været sendt i orientering til de høringsberettigede og ved fristens udløb var der kommet svar fra Herstedvester Grundejerforening der ikke har indvendinger mod det ansøgte.

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,

  1. at der meddeles tilladelse til at indrette kontor og konferencelokaler i eksisterende bygninger,
  2. at der meddeles tilladelse til at opstille et skilt med en højde og bredde på 24x127 cm ved Herstedvesterstræde på ejers grund og
  3. at karakteren af det kvarter, som byplanvedtægten søger at skabe og fastholde ikke ændres.

 

 

Historik

Miljø- og Byudvalg, 13. juni 2017, pkt. 11:

Udvalget foreslog et 4. indstillingspunkt:

 

4. at parkering sker på egen grund.

 

Tiltrådte herefter indstillingen.



Økonomiudvalget, 19. juni 2017, pkt. 20:

Tiltrådte indstillingen.

 

Danni Olsen (O) og Leif Pedersen (F) deltog ikke i mødet.

 

Beslutning

Godkendte indstillingen.

Bilag

1 Gårdskilt.jpg Gårdskilt.jpg
2 placering af skilt placering af skilt
3 bemærkninger fra grundejerforeningen bemærkninger fra grundejerforeningen
4 I forlængelse af tidligere mail I forlængelse af tidligere mail
Tilbage til toppen

21. MBU/ØU/KB - Dispensation fra lokalplan til bibeholdelse af hegn

Anledning

Dispensation fra lokalplan14.7 til bibeholdelse af 1,8 m fast hegn opsat mod henholdsvis Kastanie Allé og Kastanievej

Sagsfremstilling

Ejer af Kastanievej 1 har opsat et fast hegn mod såvel Kastanievej som mod Kastanie Alle og i skellet mellem Kastanievej 1 og 2. Forholdet er i strid med lokalplan 14.7, § 9.3 og kortbilag 2, der siger at boligparceller med overkørsel over stierne C-C og D-D skal indrettes med åben forhave mod stien. Der skal sikres oversigtsforhold til stierne med lav beplantning indtil 1,8 meter fra skel mod stien. Der må ikke plantes nærmere end 0,3 meter fra skel med planter der kan blive mere end 0,5 meter høje. Hegning mod interne fællesveje på øvrige boligparceller skal udføres som klippet hæk med maksimal højde på 1,2 meter.

 

Den 18.oktober 2016 meddelte Albertslund Kommune varsling om påbud, hvorefter ejer fjernede hegnet mod Kastanievej. Hegnet vinkelret på Kastanievej er ikke fjernet som planen foreskriver. Ejer har søgt om dispensation til at beholde 1,8 m hegn mod Kastanievej 2 og mod Kastanie Allé. Begrundelse for at bibeholde hegnet mod Kastanie Allé er at familien bliver kraftigt generet af lyskeglerne fra de kørende biler til området. Alle biler der kører ind i området ad Kastanie Allé lyser direkte ind i vinduerne i huset. Der er ingen begrundelse for ønsket om at beholde de 1,8 meter hegn der er opsat vinkelret på Kastanievej mellem nr. 1 og 2.

 

Forvaltningens bemærkninger

Efter forvaltningens vurdering giver det god mening at beholde de sidste 1,8 m fast hegn i en højde af 1,8 meter mod Kastanie Allé, da det skærmer mod lys fra bilister til området. Cyklister vil naturligt lave et stop og orienterer sig inden de fortsætter ad Kastanie Allé mod Damgårdsvej. Stakittet vinkelret på Kastanievej hæmmer imidlertid oversigtsforholdene både for cyklister og for de biler der kører ud fra Kastanievej 1.

 

Supplerende sagsfremstilling

By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse den 9. maj 2017

På sit møde den 21. marts sendte MBU sagen tilbage til forvaltningen, idet den skal belyses bedre.

Plankeværket der er opsat mod Kastanie Alle følger hegnslovens bestemmelser og er derfor lovligt, undtagen de sidste 1,8 m som der søges dispensation til. Yderligere foto er vedlagt.

Lovgrundlag

lokalplan 14.7, § 9.3 og kortbilag.

Kommunikation

Sagen har været sendt i høring til de høringsberettigede. Ved fristens udløb var der kommet indsigelse fra Vejlauget for Kastanie Allé, der ikke mener at der bør meddeles dispensation.

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,

  1. at der meddeles dispensation fra lokalplan 14.7, § 9.3 til at bibeholde 1,8 m fast hegn i en højde af 1,8 m (et hegnsmodul) mod Kastanie Allé og
  2. at der meddeles afslag på dispensation fra lokalplan 14.7, § 9.3, således at 1,8 m hegn i en højde af 1,5 m (et hegnsmodul), opsat vinkelret på Kastanievej mellem nr. 1 og nr. 2, nedtages.

Historik

Miljø- og Byudvalget den 21. marts, pkt. 5

Sagen sendes tilbage til forvaltningen, idet den skal belyses bedre.



Miljø- og Byudvalg, 16. maj 2017, pkt. 7:

Tiltrådte indstillingen.

 

Allan Høyer (O) tiltrådte indstillingens pkt. 2, kunne ikke tiltræde pkt. 1.

 

Dogan Polat (A) tiltrådte indstillingens pkt. 1, kunne ikke tiltræde pkt. 2.

 

Flemming Jørgensen (A) deltog ikke på mødet.



Økonomiudvalget, 30. maj 2017, pkt. 11:

Sagen udsættes til ØU den 19.06.17.



Økonomiudvalget, 19. juni 2017, pkt. 21:

Tiltrådte indstillingen.

 

Brian Palmund (V) kunne ikke tiltræde indstillingens 2. at. 

 

Danni Olsen (O) og Leif Pedersen (F) deltog ikke i mødet.

 

 

Beslutning

Man stemte om indstillingen

 

1. at

For stemte 15 (A, Ø, C, V)

Imod stemte 5 (B, O, Leif Pedersen (F)

1 undlod at stemme Mehmet Kücükakin (F)

 

2. at

For stemte 16 (A, Ø, B, C, O, Leif Pedersen (F)

Imod stemte 4 (V, Dogan Polat (A) Nils Jensen (A)

1 undlod at stemme (Mehmet Kücükakin, F)

 

Indstillingen var hermed godkendt.

Bilag

1 ansøgning om dispensation ansøgning om dispensation
2 kortbilag til dagsordenspunkt kortbilag til dagsordenspunkt
3 foto Kastanie Alle foto Kastanie Alle
4 foro Kastanievej foro Kastanievej
5 insigelse fra vejlauget Kastanie Allé insigelse fra vejlauget Kastanie Allé
6 fotos af hegnene fotos af hegnene
Tilbage til toppen

22. MBU/ØU/KB - Tværstien - grønt område - brugsaftale og lånevikår - AKB Alberts Have

Anledning

AKB Alberts Have ønsker at indgå en tidsbegrænset brugsaftale af kommunalt areal imellem Tværstien og Alberts Have til placering af ny legeplads.

Sagsfremstilling

AKB Alberts Have har i vinters ansøgt og fået byggetilladelse til en legeplads til mindre børn og en til større børn. Det er legepladsen til større børn, som ønskes placeret på det kommunale areal matr. 11bd.

 

Ved møde på stedet den 8. maj 2017 uddybede repræsentanter for AKB Alberts Have begrundelsen for at opføre legepladsen på arealet, som siden bebyggelsen stod færdig er vedligeholdt af AKB Alberts Have. Arealet er anlagt med græs, der benyttes til boldspil, og med busketter og frugttræer, som altsammen er foretaget og vedligeholdes af AKB Alberts Have. Arealet er tilgængeligt for offentligheden, idet en sti forbinder Tværstien med boligbebyggelsen. Vedligeholdelse af stien er pålagt AKB Alberts Have, og vedligeholdes derfor ikke af kommunen. Selve arealet har der ikke været planer for, og det kunne i efteråret 2016 konstateres, at arealet var tilplantet.

 

I praksis kan det derfor siges, at arealet opfattes som en del af boligbebyggelsens friarealer, og set fra beboernes side, er det det sted, hvor der er bedst plads til en legeplads til større børn.

 

På forslag om at indgå en brugsaftale, blandt andet med det vilkår, at arealet og legepladsen skal være offentligt tilgængelig og ikke kan være forbeholdt AKB Alberts Have, erklærede man sig indforstået.

 

Da legepladsen ønskes opført, så den kan benyttes allerede fra denne sommer, sendte AKB Alberts Have allerede den 9. maj en ansøgning, som viser en skitseret placering af legepladsen på den vestlige del af det kommunale areal.

 

Da arealet i forvejen vedligeholdes af AKB Alberts Have foreslås brugsaftale og lånebetingelser også at omfatte renholdelse samt vedligeholdelse af beplantninger.

 

Da indkøb og opstilling af legepladsen er en forholdsvis stor investering, ønskes en løbetid på 10 år for brugsaftalen.

 

Kommunalbestyrelsen har tidligere behandlet lignende henvendelser fra naboer til kommunale arealer og indgået tidsbegrænsede brugsaftaler på nærmere bestemte vilkår.

 

Supplerende sagsfremstilling

By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse den 15. juni 2017

Høringsnotat "Høringssvar fra GF Teglmoseparken" vedlægges.

 

Økonomi

Ingen idet brugsaftalen blandt andet indeholder som vilkår, at al vedligeholdelse, udskiftning m.v. afholdes af AKB Alberts Have.

Lovgrundlag

Lokalplan 10.3 - Boligbebyggelse ved Stensmosevej.

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,

  1. at der indgås brugsaftale med AKB Alberts Have for det grønne område langs Tværstien
  2. at aftalen har en løbetid på 10 år

Historik

Miljø- og Byudvalg, 13. juni 2017, pkt. 12:

Tiltrådte indstillingen, idet høringsnotat sendes med den videre behandling.

 

Leif Pedersen (F) tog forbehold.



Økonomiudvalget, 19. juni 2017, pkt. 22:

Tiltrådte indstillingen.

 

Danni Olsen (O) og Leif Pedersen (F) deltog ikke i mødet.

 

Beslutning

Godkendte indstillingen.

Bilag

1 Bilag 1 - oversigtsfoto med matrikelnumre og sti- og vejnavne Bilag 1 - oversigtsfoto med matrikelnumre og sti- og vejnavne
2 Bilag 2 - placering af legeplads Bilag 2 - placering af legeplads
3 Bilag 3 - Brugsaftale - UDKAST Bilag 3 - Brugsaftale - UDKAST
4 Høringssvar grundejerforeningen Teglmoseparken Høringssvar grundejerforeningen Teglmoseparken
Tilbage til toppen

23. MBU/ØU/KB - Spildevandstilladelse til Trifina Ejendomme 6 ApS

Anledning

Ejer af Herstedvang 8, Trifina Ejendomme 6 ApS, og lejer, Adeo Datacenter ApS, ønsker tilladelse til at udnytte drænvand som kølemiddel, før det pumpes ud i Bækrenden. Besparelsespotentialet er 400.000 kWh el årligt.

Sagsfremstilling

På ejendommen Herstedvang 8 står grundvandet højt, og ejer af bygningen er nødsaget til at pumpe drænvand væk fra matriklen for at holde kælderetagen tør. To pumper leder idag drænvandet væk fra bygningen og videre ud i Bækrenden. Adeo Datacenter ApS, som er lejer af kælderetagen, har mange servere som kræver køling. Virksomheden har præsenteret Albertslund Kommune for et forslag om at benytte ejendommens drænvand som kølemiddel i deres datacenter før vandet som nu ledes til Bækrenden. Køling med drænvandet vil erstatte en el-produktion svarende til 400.000 kWh om året.

 

Ejer af ejendommen søger om tilladelse til udledning af lettere opvarmet drænvand til Bækrenden. Bækrenden er et regnvandsteknisk anlæg og en del af det samlede to-strengede kloaksystem i kommunen.  Fiskeøkologisk Laboratorium har vurderet på eventuelle konsekvenser forbundet med udledningen og konkluderer, at udledning af opvarmet vand til Bækrenden vil være uden negativ påvirkning på følsomt dyreliv, naturindhold og miljøtilstand i hovedløbet St. Vejleå. Det udledte kølevand vil ikke være forurenet med kemikalier eller andet, og temperaturpåvirkningen vurderes alene at være af lokal karakter i Bækrenden og aftagende fra udløbspunktet mod det første regnvandsbassin ved Roskildevej og uden skade for et i forvejen fattigt naturindhold i vandløb og bassin. Såfremt de fysiske forhold forbedres i Bækrenden kan temperaturstigningen eventuelt fremme indvandring lokalt af mere varmeelskende grupper af smådyr.

 

Albertslund Kommune vurderer sammenfattende, at omfang og sammensætning af afledning af spildevand fra virksomheden ikke udgør et miljømæssigt problem, og giver ikke anledning til forurening, når vilkårene i tilslutningstilladelsen overholdes. I tilladelsen sættes vilkår om, at der maksimalt må udledes 17 grader varmt kølevand ved udledningen til Bækrenden. Det fremgår desuden at Albertslund Kommune til enhver tid kan ændre vilkårene, hvis forhold i bl.a. kloaksystemet og recipienten taler for det.

Lovgrundlag

Miljø- og Fødevareministeriets Lovbekendtgørelse nr. 1189 af 27. september 2016 om lov om miljøbeskyttelse.

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,

  1. at der gives tilslutningstilladelse til spildevand, overfladevand og drænvand fra Trifina Ejendomme 6 ApS, Herstedvang 8, 2620 Albertslund.

Historik

Miljø- og Byudvalg, 13. juni 2017, pkt. 14:

Tiltrådte indstillingen.



Økonomiudvalget, 19. juni 2017, pkt. 24:

Tiltrådte indstillingen.

 

Danni Olsen (O) og Leif Pedersen (F) deltog ikke i mødet.

 

Beslutning

Godkendte indstillingen.

Bilag

1 tilladelse Trifina tilladelse Trifina
Tilbage til toppen

24. MBU/ØU/KB - Forskrift for støvende og støjende byggeaktiviteter

Anledning

Forskrift for støvende, støjende og vibrerende midlertidige aktiviteter fastsætter miljøreglerne for byggearbejder herunder nedrivning i Albertslund Kommune.

Sagsfremstilling

Formålet med forskriften er at fastsætte regler for støvende, støjende og vibrationsfrembringende midlertidige aktiviteter, som udføres i forbindelse med byggearbejder, nedrivninger og facadebehandlinger, samt at kunne håndhæve efter forskriftens regler. Forskriften er vedlagt som bilag. Efter bekendtgørelsens § 20, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen udstede lokale forskrifter om midlertidige støv-, støj- og vibrationsfrembringende bygge- og anlægsarbejder. En forskrift har juridisk ophæng i miljølovgivningen, og det har en vejledning ikke.

 

Hvis arbejdet foregår indenfor perioden mandag til fredag kl. 7.00 - 18.00 skal det ikke anmeldes til kommunen, men skal blot følge reglerne i forskriften. Spunsning må kun foregår mandag til fredag kl. 8.00 - 16.00. Hvis arbejdet ønskes udført på andre tidspunkter, kan der søges om dispensation. Kommunen vil i hvert enkelt sag tage stilling til, om der skal gives dispensation. I forskriften er der eksempler på aktiviteter der er støvende, støjende eller vibrerende.

 

De omkringliggende naboer skal orienteres om arbejdet.

 

Forskriften samt skema til ansøgning om dispensation lægges på kommunens hjemmeside. Samtidig er det tanken, at forskriften kan sendes med ud ved byggetilladelser og nedrivningstilladelser, samt når kommunen udarbejder udbud eller har byggearbejder på kommunale ejendomme.

 

Lovgrundlag

Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 467 af 23. maj 2016 om miljøregulering af visse aktiviteter, § 20, stk. 2.

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,

  1. at forskrift for støvende, støjende og vibrerende midlertidige bygge- og anlægsaktiviteter godkendes.

Historik

Miljø- og Byudvalg, 13. juni 2017, pkt. 15:

Tiltrådte indstillingen.



Økonomiudvalget, 19. juni 2017, pkt. 25:

Tiltrådte indstillingen.

 

Danni Olsen (O) og Leif Pedersen (F) deltog ikke i mødet.

 

Beslutning

Godkendte indstillingen.

Bilag

1 Forskrift for støv og støj byggeaktiviteter, juli 2017 - endelige Forskrift for støv og støj byggeaktiviteter, juli 2017 - endelige
Tilbage til toppen

25. ØU/KB - Forslag fra Enhedslisten om udskydelse af salg eller nedrivning af Albo

Anledning

Forslag fra Enhedslisten om udskydelse af salg eller nedrivning af Albo

Sagsfremstilling

Det foreslås at nedrivning af Albo og Kanalhuset samt salg af Albo-grunden udskydes. 

Baggrund:
Det viser sig nu, at der er et væsentligt større behov for plejehjemspladser end det, forvaltningen skønnede, da der blev trufffet beslutning om at nedrive Albo og sætte grunden til salg.
KB traf beslutning om nedrivning og salg på mødet i februar 2016 og det fremgår af budgetaftalen for 2017, at planen er at Albo skal nedrives og grunden sælges til private boliger i løbet af 2017. 
Som det fremgår af sagen om "Handleplan for håndtering af ventelisten til plejeboligområdet" i kommunen på Velfærdsudvalgsmødet dagsorden d. 14/6 (pkt. 5) drøftes muligheden nu for at inddrage Kanalhuset og dermed sikre ca. 24 pladser mere på kort sigt. Denne mulighed bør undersøges grundigt før det overhovedet overvejes at gå videre med nedrivningsplanerne.
Desuden finder vi, at ventelistetallene er så alarmerende, at KB bør erkende, at beslutningen om at lukke Albo blev truffet forhastet og på et forkert grundlag. Det bør derfor undersøges hvordan Albo igen kan komme i drift som plejehjem, og hvilke ombygninger, der er nødvendige i den forbindelse.

 

Indstilling

Enhedslisten indstiller,

  1. at nedrivningen af Albo og Kanalhuset samt salg af Albo-grunden udskydes

Historik

 



Økonomiudvalget, 19. juni 2017, pkt. 35:

Sagen oversendes til KB:

 

Danni Olsen (O) og Leif Pedersen (F) deltog ikke i mødet.

 

Beslutning

Man stemte om forslaget

 

For stemte 3 (Ø)

Imod stemte 15 (A, F, B, C, V)

3 undlod at stemme 3 (O)

 

Forslaget bortfaldt hermed.

Tilbage til toppen

26. MBU/ØU/KB - Nedrivning af ALBO og Kongsholmcentret (bevilling)

Anledning

Der skal tages stilling til frigivelse af midler til nedrivning af Albo og Kongsholmcentret.

Sagsfremstilling

Albo skal nedrives for at give plads til byudvikling på grunden, mens dele af Kongsholmcentret skal nedrives for at give plads til, at NEXT kan bygge et nyt gymnasium på grunden.

Da nedrivningen af de to bygninger skal ske i forlængelse af hinanden, er der lavet et samlet udbud for begge ejendomme. Projektet bliver derved af en størrelse, der er særligt attraktiv for nedrivningsfirmaer og det forventes at give en god pris.

Processen for Albo er således:

Albo opdeles i 3 bygningskroppe. Processen starter i bygningen mod boligområdet Rådhusdammen og fortsætter i bygningen mod rådhuset. Mellembygningen bevares indtil brugerne kan flyttes til Stationsporten 1 omkring 1. november, når Gate 21 er flyttet ind i bygning M.  

Inden august

Omlægning af diverse forsyningsledninger så som IT og varme.

August 2017 til oktober 2017

Stripning, hvor bygningsdele skilles i fragmenter, så mest muligt kan genbruges.

Oktober 2017

Byggepladsen flyttes til Kongsholmcentret.

December 2017

Stripning genoptages og afsluttes med sandblæsning af væggene for at mindske PCB-niveauet i betonelementerne.

Februar 2018 til sommer 2018

Nedrivning af Albo.

Sommer 2018

Omlægning af fjernvarmeledninger.

Sommer 2018

Reetablering af sti langs rådhusdammen.

 

Processen for Kongsholmcentret er således:

Indtil oktober

Omlægning af diverse forsyningsledninger så som IT, regnvand, kloak, el og varme.

Fra oktober

Stripning af klassefløje og mellembygninger og efterfølgende nedbrydning, så der gives plads til byggefelt for NEXT.

Herefter

Stripning af gymnastiksale og efterfølgende nedrivning.

1. februar 2018.

 Aflevering

 

Der vil være en periode, hvor Børnehuset På Sporet afd. Trinbrættet ikke kan være i deres bygning. Forældrebestyrelsen får mulighed for at vælge mellem etablering af en pavillion i forbindelse På Sporet afd. Kanen og Vognporten eller udflytterbørnehave i denne periode. Den løsning der vælges finansieres af denne bevilling.

Til personale og brugere af Børnehuset på Sporet - afd. Vognporten og Kanen bliver der etableret en midlertidig rundkørsel med afsætningsplads for enden af Vognporten samt parkeringsareal på "Hotelgrunden".

 

Supplerende sagsfremstilling

By, Kultur, Miljø & beskæftigelse den 15. juni 2017

Kongsholmcentret og ALBO er udbudt i en samlet licitation, for at opnå det bedste tilbud. Det er derfor ikke muligt at fordele de enkelte delpriser. 2 nye bilag vedlagt - "Tilbud på nedrivning" og "Budget for nedrivning".

 

Supplerende sagsfremstilling

By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse den 20. juni 2017

ØU ønskede til den videre behandling yderligere uddybet valg af nedrivningsfirma.

 

I forbindelse med udbuddet har Albertslund Kommune sammen med rådgiver udvalgt fire af de mest anerkendte nedrivningsfirmaer. Alle fire nedrivningsfirmaer har en størrelse der gør, at de kan styre nedrivnings processen sikkerhedsmæssigt.  

Udbuddets tildelingskriterium var laveste pris og der kan derfor ikke lægges andre kriterier til grund for vurderingen. I vurderingen af tilbuddet indgår selve prisen for nedrivningen samt variable ydelser. Vurderes disse samlet vinder Søndergaard Nedrivning A/S. 

Når der er tale om jord til indbygning er der ikke en ”rigtig” pris.  Efter vor opfattelse er en pris for 1200 ton jord på 125.000 kr. for høj og en pris på 43.200 kr. for lav. En lav pris kan indikere at der er overskudsjord fra et andet projekt.

Levering af jord er en variabel ydelse. I udbudsmaterialet er der indsat en post til levering af 1200 ton jord. Albertslund Kommune er I henhold til AB72 (almindelige betingelser) pligtig til at ”købe” 1200 ton jord.  Hvis nedrivningsfirmaet skal levere ekstra jord, gælder prisen fra udbudsmaterialet optil 100% ekstra dvs. 2400 ton jord i alt. Skal der flyttes mere jord gives der særskilt pris på dette som ekstraarbejde.             

For at minimere udgiften til kørsel af jord pågår drøftelser med NEXTs arkitekt om omfanget af kørsel af jord til Kongsholmcentret. Er det nødvendigt at modtage yderligere jord anvendes Albertslund Forsynings overskudsjord før jord fra eksterne parter tilkøbes.

Albertslund Kommune er ikke forpligtet til at indgå aftale om jordleverance fra den vindende entreprenør eftersom bygherren i henhold til AB92 kan ned- og opregulere entreprisesummen med +- 15%.

Det forventes, at NEXT formentlig leverer min. 1200 - 1500m3 fra udgravning af kælder, fundamenter, og ledninger, parkeringsanlæg. Dertil kommer mulighed for at modtage jord fra Albertslund Forsynings ledningsarbejder.

Økonomi

Der er afholdt licitation d. 29/5, hvor 4 nedbrydningsvirksomheder var indbudt. Det indstilles, at der indgås kontrakt med lavestbydende.

 

Samlet udgift til nedrivning og omlægning af forsyningsledninger mm

13.000.000 kr.

Rådgivning

700.000 kr.

I alt

13.700.000 kr.

 

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,

  1. at der indgås kontrakt med lavestbydende,
  2. at der gives anlægsbevilling på 13.700.000 kr. og rådighedsbeløb fordelt med 7.700.000 kr. i 2017 og 6.000.000 kr. i 2018 og
  3. at udgiften finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 8.500.000 kr. til nedrivning af Albo og grønnegangen og med 5.200.000 kr. fra provenuet fra salget af kongsholmcentergrunden via kassebeholdningen.
  4. at 4.973.000 kr. finansieres ved lånoptag, da der er givet lånedispensation på 58,5% til det afsatte rådighedsbløb på 8.500.000 kr. til nedrivning af Albo og grønnegangen

Historik

Miljø- og Byudvalg, 13. juni 2017, pkt. 16:

Sagen blev udsat til ekstraordinært MBU den 19. juni.



Miljø- og Byudvalg, 19. juni 2017, pkt. 1:

 

Tiltrådte indstillingen.

 

Allan Høyer (O) tog forbehold.

 

Ebbe Rand Jørgensen (Ø) kunne ikke tiltræde indstillingen.

 

Leif Pedersen (F) deltog ikke på mødet.



Økonomiudvalget, 19. juni 2017, pkt. 26:

Tiltrådte indstillingen, idet der til den videre behandling ønskes yderligere uddybet valg af nedrivningsfirma.

 

Brian Palmund (V) tog forbehold.

 

Helge Bo Jensen (Ø) kunne ikke tiltræde.

 

Danni Olsen (O) og Leif Pedersen (F) deltog ikke i mødet.

 

Beslutning

Godkendte indstillingen.

 

(Ø, O) kunne ikke godkende.

 

Bilag

1 Notat om nedrivning af Albo og Kongsholmcentret Notat om nedrivning af Albo og Kongsholmcentret
2 Eksiterende ledningsføring Eksiterende ledningsføring
3 Ny ledningsføring Ny ledningsføring
4 Markering af rundkørsel, pavillion, affaldsø og træ Markering af rundkørsel, pavillion, affaldsø og træ
5 Bevillingsskema Bevillingsskema
6 Tilbud på nedrivning Tilbud på nedrivning
7 Budget for nedrivninger Budget for nedrivninger
Tilbage til toppen

27. MBU/ØU/KB - Flytning af det åbne dagcenter (bevilling)

Anledning

Albo Omsorgscenter rives ned og udfases af den kommunale ejendomsportefølje. I den forbindelse skal der findes nye lokaler til det åbne dagcenter.

Sagsfremstilling

Gate 21 fraflytter lejemålet på Stationsporten1, når Kongsholmcentrets Bygning M er klar til indflytning 1. november 2017. Efter aftale med Citycon, kan lejemålet på Stationsporten 1 overtages af Albertslund Kommune den 1. november 2017. Det åbne dagcenter flyttes ind i lejemålet den 1. december 2017. I den mellemliggende periode foretages mindre ombygninger i overensstemmelse med funktionsbehovet for det åbne dagcenter. Det drejer sig hovedsageligt om etablering af et handicaptoilet.

 

Lejen forbliver uændret ved kommunens overtagelse af lejemålet. Af allongen til lejeaftalen ifm. Gate 21's overtagelse af lejemålet i 2015 fremgår det, at den årlige husleje er på 344.590 kr. (inkl. acontobetaling til varmeforbrug og kontingent til centerforening). Udkast til lejekontrakt fremsendes af Citycon i uge 22.

 

Kommunen finansierer ombygningen.

 

Supplerende sagafremstilling

By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse den 20. juni 2017

ØU ønskede yderligere spørgsmål til flytningen besvaret til den videre behandling af sagen.

Notat vedlægges.

Økonomi

Ombygnings- og flytteudgifter udgør 500.000 kr. og finansieres af rådighedsbeløbet afsat til transaktionsomkostninger.

 

Huslejen udgør på årsbasis 344.590 kr. og finansiere af Albertslund Kommunes værdighedspulje.

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,

  1. at det åbne dagcenter flyttes til lejemålet i Stationsporten 1,
  2. at der gives bemyndigelse til, at direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse kan indgå lejeaftale med Citycon ifm. lejemål på Stationsporten 1.
  3. at huslejen på 58.000 kr. i 2017 (november og december) og 345.000 kr. årligt fra 2018 finansieres af værdighedspuljen, med forbehold for ministeriets godkendelse
  4. at der gives anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 500.000 kr. til de samlede ombygnings- og flytteudgifter og
  5. at ombygnings- og flytteudgifterne finansieres af det afsatte anlægsrådighedsbeløb til transaktionsomkostninger.

Historik

Miljø- og Byudvalg, 13. juni 2017, pkt. 17:

Tiltrådte indstillingen, idet finansiering af omkostningerne i punkt 3 tages af besparelsen fra udfasningen af Albo.

 

Allan Høyer (O) tog forbehold.



Økonomiudvalget, 19. juni 2017, pkt. 27:

Tiltrådte indstillingen, idet yderligere spørgsmål til flytningen ønskes besvaret til den videre behandling af sagen.

 

Brian Palmund (V) og Helge Bo Jensen (Ø) tog forbehold.

 

Danni Olsen (O) og Leif Pedersen (F) deltog ikke i mødet.

 

Beslutning

Godkendte indstillingen.

 

(O) undlod at stemme

Bilag

1 Bevillingsskema-rev. Bevillingsskema-rev.
2 Spørgsmål til flytning af Det Åbne Dagcenter Spørgsmål til flytning af Det Åbne Dagcenter
Tilbage til toppen

28. MBU/ØU/KB - Anlægsregnskab for trangfølgeplan for asfaltarbejder 2015

Anledning

Kommunalbestyrelsen vedtog på mødet den 14. april 2015 at bevilge 3.445.000 kr. til asfaltarbejder 2015 iht trangfølgeplanen.

Sagsfremstilling

Hvert år foretages en gennemgang af en tredjedel af Albertslunds veje og stier med henblik på behovet for renovering og ny asfalt.

I 2015 blev 16 veje og stier udvalgt, som de mest trængende.

 

Økonomi

Anlægsarbejdet er afsluttet, og regnskabet opgøres således:

 

Bevilling

3.445.000 kr.

Forbrug

3.409.905 kr.

Mindreforbrug

   35.095 kr.

 

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,

  1. at anlægsregnskabet godkendes.

Historik

Miljø- og Byudvalg, 13. juni 2017, pkt. 18:

Tiltrådte indstillingen.



Økonomiudvalget, 19. juni 2017, pkt. 28:

Tiltrådte indstillingen.

 

Danni Olsen (O) og Leif Pedersen (F) deltog ikke i mødet.

 

Beslutning

Godkendte indstillingen.

Bilag

1 Trangfølgeplan for asfaltarbejder 2015 Trangfølgeplan for asfaltarbejder 2015
2 spilleregler-for-anlaegsstyring - hhh.pdf spilleregler-for-anlaegsstyring - hhh.pdf
Tilbage til toppen

29. MBU/ØU/KB - Anlægsregnskab for automatisk brandalarmeringsanlæg på div. ejendomme

Anledning

Kommunalbestyrelsen besluttede på mødet den 12. maj 2015 at bevilge 3.500.000 kr. til automatiske brandalarmeringsanlæg (ABA-anlæg) på div. ejendomme.

Sagsfremstilling

Kommunens forsikringsselskab lægger stor vægt på ABA-anlæg og anbefaler kommunen at investere i disse så brandrisikoen nedsættes. Selskabet anbefaler at anlæggene opsættes på skoler, haller, kulturinstitutioner og hvor der er en særlig risiko, f.eks. udsat placering.

 

Økonomi

Anlægsarbejdet er afsluttet og opgøres således:

 

Bevilling

3.500.000 kr.

Forbrug

3.499.101 kr.

Mindreforbrug

          899 kr.

 

 

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,

  1. at anlægsregnskabet godkendes.

 

Historik

Miljø- og Byudvalg, 13. juni 2017, pkt. 19:

Tiltrådte indstillingen.



Økonomiudvalget, 19. juni 2017, pkt. 29:

Tiltrådte indstillingen.

 

Danni Olsen (O) og Leif Pedersen (F) deltog ikke i mødet.

 

Beslutning

Godkendte indstillingen.

Bilag

1 Automatiske brandalarmeringsanl på div. ejend (bevilling) Automatiske brandalarmeringsanl på div. ejend (bevilling)
Tilbage til toppen

30. MBU/ØU/KB - Anlægsregnskab for ændringer i rådhusforhallen

Anledning

Kommunalbestyrelsen vedtog på mødet den 11. november 2014 at bevilge 2.985.000 kr. til ændringer i rådhusforhallen

Sagsfremstilling

Ifm. etableringen af Borgerservice Digital i 2013 blev en del borgerserviceopgaver flyttet til biblioteket, og der blev foretaget midlertidige justeringer i forhallen i form af skiltning, og nedlægning af skranker.

Den overordnede plan for fase 1 var at fjerne de sidste skranker og omdanne borgerservicekontorer til mødelokaler, og skabe vente/lounge område i forhallen, og desuden gøre vagten  til en modtagefunktion. Derudover indgik en begyndende renovering af toiletterne også. 

Økonomi

Anlægsarbejdet er afsluttet og opgøres således:

 

Budget

2.985.000 kr.

Forbrug

2.656.162 kr.

Mindreforbrug

  328.838 kr.

 

Mindreforbruget skyldes primært færre uforudsete udgifter.

 

Indstilling

Direktøren for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse indstiller,

  1. at anlægsregnskabet godkendes.

Historik

Miljø- og Byudvalg, 13. juni 2017, pkt. 20:

Tiltrådte indstillingen.



Økonomiudvalget, 19. juni 2017, pkt. 30:

Tiltrådte indstillingen.

 

Danni Olsen (O) og Leif Pedersen (F) deltog ikke i mødet.

 

Beslutning

Godkendte indstillingen.

Bilag

1 Ændringer i rådhusforhallen Ændringer i rådhusforhallen
Tilbage til toppen

31. ØU/KB - Omlægning af lån til fast rente

Anledning

Administrationen foreslår at der omlægges 2 af kommunens langfristede lån på i alt 46 mio kr. fra variabel til fast rente. 

Sagsfremstilling

Administrationen vurderer løbende gældsporteføljen. Der har på det seneste været en mindre stigning i de lange renter og der er tegn på, at der kan komme yderligere rentestigninger, idet der bl.a. er stigende priser. Der er ligeledes positive meldinger fra Nationalbanken og Finansministeriet, der peger i retning af (svag) vækst. Administrationen anbefaler derfor, at Albertslund Kommunes nu omlægger 2 af de variabelt forrentede lån på i alt godt 46 mio. kr. til fast rente.

Albertslund Kommune har pt en samlet langfristet gæld på godt 437 mio. kr.  (eksklusive støttede lån til ældreboliger). Heraf er 4 lån på i alt knap 171 mio. kr. variabelt forrentet (se tabel), svarende til knap 40 % af kommunens gæld, og 265 mio. kr. fast, svarende til godt 60 %. Målet i den finansielle politik er minimum 50 pct.i fast rente. En omlægning af de to lån vil koste ca. 0,58 mio. kr. årligt, men vil til gengæld sikre en meget lav rente på godt 1 pct. for de to lån i deres løbetid frem til 2034 henholdsvis 2035.

 

Økonomi

Albertslund har modtaget beregninger fra banken for hvilken rentesats kommunen kan opnå ved omlægning de to lån. De viste rentesatser er dog indikative (forventede) niveauer ved omlægning til fast rente i restløbetiden for lånene. Den faste rente som forventes at kunne realiseres på de enkelte lån afhænger af restløbetiden og afdragsprofilen på lånet, og er derfor ikke ens for de 2 lån.

Ulemper ved omlægning:

Ved omlægningen vil kommunen skulle betale mere i renteudgifter til lånene, da den faste rente er højere end den variable. Omlægges de 2 lån med en restgæld på henholdsvis 17,5 mio. kr. og 28,76 mio. kr. pt. vil det betyde en årlig stigning i udgifter til renter på ca. 0,58 mio. kr. det første år i forhold til at beholde den variable rente på ca. -0,2 pct.. Det beløb falder løbende frem til lånets udløb på grund af de årlige afdrag. Merudgiften på 0,58 mio. kr. er under forudsætning om, at den variable rente fortsætter på nuværende niveau i perioden.

Fordele ved omlægning:

Fordelen ved fast rente er, at renterisikoen reduceres. Eventuelle rentestigninger vil ikke påvirke kommunens renteudgifter på de fastforrentede lån frem til udløb. Såfremt der kommer en generel rentestigning på eksempelvis 0,5% vil det koste kommunen i alt ca. 2,7 mio. kr. på de fremtidige rentebetalinger i resten af løbetiden, hvis man ikke omlægger de 2 lån.

Såfremt Albertslund omlægger de 2 lån med udløb i henholdsvis 2034 og 2035 vil ca. 71 % af gældsporteføljen være fast forrentet. De to sidste variablt forrentede lån er på henholdsvis 95 mio. kr. og 29 mio. kr. – se sidste linje i tabellen.

Der er yderligere et lån på 54 mio. kr., som er fast forrentet frem til 2019, herefter er det variabelt forrentet (frem til udløb i 2030). Det betyder at den fastforrentede andel i 2019 herefter i givet fald falder fra ca. 71% til 56 %.

Det er (desværre) først ved udløb af lånet, at det kan vurderes, om det samlet set har været en fordelagtigt at omlægge til fast rente. 

Idet kommunens låneramme for 2016 og dermed låntagningen var mindre end budgetteret for 2016, kan merudgiften til renter holdes indenfor de budgetterede renteudgifter for 2017.

Administrationen har rådført sig med andre kommuner (på vestegnen) om deres overvejelser vedr. gældsporteføljens fordeling mellem fast og variabel forrentning. Der er ikke en ensartet holdning til spørgsmålet, men generelt er der en overvægt af fast forrentede lån.

Tabel over kommunens variabelt forrentede lån pt.:

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

  1. at kommunens lån på henholdsvis 17,5 mio. kr. og 28,76 mio. kr. omlægges til fast rente.

Historik

 



Økonomiudvalget, 19. juni 2017, pkt. 31:

Tiltrådte indstillingen.

 

Brian Palmund (V) tog forbehold.

 

Danni Olsen (O) og Leif Pedersen (F) deltog ikke i mødet.

 

Beslutning

Godkendte indstillingen. 

 

(O) undlod at stemme

 

Leif Pedersen (F) deltog ikke under dette punkt.

Tilbage til toppen

32. ØU/KB - Godkendelse af køb af obligationer

Anledning

Albertslund har i indeværende budgetår samt overslagsårene et stort, men faldende likviditetsoverskud placeret i banken samt en mindre andel på 22 mio. kr. i obligationer. Markedsrenterne pt. betyder, at kommunen betaler en rente for indeståender over 20 mio. kr. For at reducere renteudgifterne er administrationen i færd med at efterfølge kommunalbestyrelsens beslutning om at indgå en kapitalforvaltningsaftale, men foreslår som supplement hertil, at der gives bemyndigelse til køb af en obligationsbeholdning på 30 mio. kr.   

Økonomi

Det foreslås at købe op til to forskellige realkreditobligationer med en kort løbetid på 2-3 år. Obligationerne har en variabel rente samt en minimum kuponrente på 0 pct. I henhold til indikationer fra banken købes obligationerne til overkurs. Den 2-årige obligation har en forventet årligt afkast på -0,37 pct., mens den 3-årige har et forventet årligt afkast på -0,19 pct. Hvilket skal sammenlignes med en rente på -0,45 pct. på bankindeståender.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

  1. at Borgmesteren og Kommunaldirektøren bemyndiges til at købe obligationer for et beløb på 30 mio. kr. med en løbetid på 2 - 3 år med variabel forrentning.

 

Historik

 



Økonomiudvalget, 19. juni 2017, pkt. 32:

Tiltrådte indstillingen.

 

Brian Palmund (V) tog forbehold.

 

Danni Olsen (O) og Leif Pedersen (F) deltog ikke i mødet.

 

Beslutning

Godkendte indstillingen. 

 

(O) undlod at stemme

 

Leif Pedersen (F) deltog ikke under dette punkt.

 

Tilbage til toppen

33. ØU/KB - Regnskab 2016 Godkendelse af årsregnskab 2016 samt revisionens årsregnskab

Anledning

Kommunalbestyrelsen godkendte den 6. april 2017, at kommunens regnskab kunne overgives til revisionen. Revisionen har efterfølgende fremsendt beretning nr. 19 vedr. årsregnskabet 2016 til godkendelse af Kommunalbestyrelsen sammen med det endelige regnskab.

Resultatet af revisionens gennemgang er godt. Den udførte revision har ikke givet anledning til bemærkninger.

 

Sagsfremstilling

Den reviderede udgave af regnskab 2016 vedlagt som bilag kan hermed endeligt godkendes. 

Revisionens beretning nr. 19 vedr. årsregnskabet 2016 

Den afsluttende revisionsberetning er en gennemgang af den foretagne revision samt et afsnit med vurdering af kommunens økonomi. Resultatet af revisionens gennemgang er godt, idet den udførte revision af årsregnskabet ikke har givet anledning til bemærkninger.

I beretningen benytter revisionen også muligheden for at synliggøre områder, hvor de kan anbefale forbedringer.

Revisionen har foretaget revision af kommunens interne it-kontroller og har i den forbindelse anført 3 anbefalinger beskrevet under punkt 4. i beretningen. Administrationen er enig i anbefalingerne og vil iværksætte tiltag til at følge anbefalingerne.

Revisionen gennemfører som en del af den løbende revision årligt en forvaltningsrevision.

Forvaltningsrevisionen (en fast del af beretningen med fokus på fornuftigt forvaltning af offentlige midler ) har set på kommunens gevinstrealisering af investeringsmodeller ved en stikprøve, som bestod af gennemgang af 2 investeringsprojekter/cases. I denne forbindelse har revisionen nogle anbefalinger omkring opfølgningen på projekterne samt anvendelse af kommunens model for businesscases og gevinstkort.

Administrationen er enig i de konkrete anbefalinger og arbejder allerede med at etableringen af businesscase modellen og har øget fokus på at følge op på de forventede mål ved igansættelse af investeringsprojekter.

Delberetning og besøgsnotat

I beretningen er også gentaget bemærkninger fra delberetning 18 (godkendt på kommunalbestyrelsesmødet den 6. april) vedrørende revisionen af det sociale område, hvor revisionen gennemgik konkrete sager på områderne: integrationsydelse, kontanthjælp og aktivering, uddannelseshjælp, sygedagpenge og revalidering. De konkrete fejl og mangler vedrørte manglende økonomisk og rettidig opfølgning, samt manglende rettidig afgivelse af tilbud. De enkelte beretninger følger konsekvent op på eventuelle bemærkninger i den foregående beretning.

Revisionen vil derfor følge op på bemærkningerne fra delberetningen ved den løbende revision i 2017.

Endelig fremsender revisionen ligeledes et besøgsnotat rettet mod administrationen. Her anfører revisionen yderligere anbefalinger af mindre væsentlig karakter og anbefalinger/kommentarerne fra beretningen kan være beskrevet mere detaljeret.

Administrationen følger op på disse øvrige kommentarer og anbefalinger fra revisionen ved udarbejdelse af konkrete handleplaner som omfatter hvert enkelt punkt. Handleplanerne fremlægges til godkendelse på Direktørforum og følges op løbende.

Lovgrundlag

Kommunestyrelsesloven §§ 42, 42 b, 42 c, samt 45

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,

  1. at årsregnskab 2016 godkendes endeligt og
  2. at den afsluttende beretning for årsregnskabet 2016 godkendes

Historik

 



Økonomiudvalget, 19. juni 2017, pkt. 33:

Tiltrådte indstillingen.

 

Danni Olsen (O) og Leif Pedersen (F) deltog ikke i mødet.

 

Beslutning

Godkendte indstillingen. 

 

Leif Pedersen (F) deltog ikke under dette punkt.

 

Bilag

1 Regnskab 2016 09-06-2017 Regnskab 2016 09-06-2017
2 Albertslund Kommune årsberetning 2016 - 08.06.2017 Albertslund Kommune årsberetning 2016 - 08.06.2017
3 Revisorpåtegning årsregnskab 2016 Albertslund Kommune 08.06.2017 Revisorpåtegning årsregnskab 2016 Albertslund Kommune 08.06.2017
Tilbage til toppen

34. ØU/KB - Forslag fra Dansk Folkeparti om oprettelse af et udsatteråd

Anledning

Forslag fra Dansk Folkeparti om oprettelse af et udsatteråd

Sagsfremstilling

Udsatterådet skal være de udsattes lokale talerør i Albertslund Kommune og virke som et rådgivende organ for kommunalbestyrelsen og relevante fagudvalg.

 

Rådet skal være med til at gøre de udsatte gruppers forhold og interesser synlige og øge muligheden for, at socialt udsatte kan komme til orde og få medindflydelse i Albertslund Kommune. Rådet undersøger og behandler endvidere forskellige aktuelle problemstillinger inden for området.

 

Rådet forventes at blive sammensat med udgangspunkt i, at skulle repræsentere en selvoplevet erfaring og/eller massiv faglig viden indenfor områder, som indbefatter: Hjemløse, stofmisbrugere, sindslidende, alkoholikere, økonomisk udsatte, traumatiserede, ensomme, særligt udsatte børn og unge, m.fl.

 

Det tilstræbes at der lægges vægt på, at rådet består af repræsentanter, som ikke allerede høres ad anden vej, fx i og gennem de eksisterende råd og udvalg i kommunen.

  

Rådet sammensættes således primært af repræsentanter og brugere fra de frivillige foreninger på området samt personligt udpegede medlemmer med særlig indsigt i og erfaring med målgruppen. Det prioriteres endvidere, at medlemmerne er bosat i eller lokalt forankrede i og omkring Albertslund kommune.

 

Indstilling

Dansk Folkeparti indstiller:

  1. at Albertslund kommune opretter et udsatteråd.
  2. at forvaltningen forbereder forslag til sammensætning af rådet og kommissorium for rådet.
  3. at velfærdsudvalget inddrages i arbejdet med udførelsen, samt at velfærdsudvalget  yder sekretariat mæssig bistand til rådet.

 

Historik

 



Økonomiudvalget, 19. juni 2017, pkt. 34:

Sagen oversende til KB.

 

Danni Olsen (O) og Leif Pedersen (F) deltog ikke i mødet.

 

Beslutning

Godkendte indstillingen.

 

Leif Pedersen (F) deltog ikke under dette punkt.

Tilbage til toppen

35. ØU/KB - Alkoholbevilling

Tilbage til toppen