Budget 2026
Følg med i budgetprocessen mod Budget 2026 her på siden
Albertslund Kommunes administration har udarbejdet et budgetkatalog for Budget 2026, som var i offentlig høring fra den 19. august til den 4. september 2025.
Alle borgere og øvrige interessenter havde i perioden mulighed for at komme med bemærkninger til budgetkatalogets konkrete forslag.
I marts 2025 blev der afholdt borgermøde om Budget 2026, hvor tilmeldte borgere fik et indblik i kommunens aktuelle økonomiske situation samt muligheden for at byde ind med forslag til prioriteringer i budgettet.
Administrationen arbejdede efter borgermødet på at udarbejde budgetkataloget, med forslag til hvordan der vil kunne findes besparelser i de kommende års budgetter. Økonomiudvalget har således bedt administrationen om at udarbejde et budgetkatalog til Budget 2026 med forslag til, hvordan der kan frigøres et økonomisk råderum i driften på 20 mio. kr. årligt.
Budgetkataloget består af forslag fra alle kommunens afdelinger. Kommunalbestyrelsen har således mulighed for at prioritere mellem de områder, der skal bidrage til, at der kan skabes økonomisk balance og råderum. Budgetkataloget indeholder i alt 35 forslag.
Kommunalbestyrelsen bliver præsenteret for alle høringssvar på et temamøde inden kommunalbestyrelsesmødet den 9. september, så de kan indgå i forhandlingerne om Budget 2026.
Budgettet for 2026 skal være forhandlet på plads og vedtaget senest den 15. oktober 2025.
Her kan du se de spørgsmål, som kommunalbestyrelsesmedlemmerne har stillet til administrationen i forbindelse med budget 2026, og de tilhørende svar.
I høringsperioden til budgetkataloget fra den 20. august til den 4. september 2025 kom en række høringssvar, som du kan læse ved at følge nedenstående link.
Hvordan bruger vi vores penge bedst i Albertslund Kommune? Det var der mulighed for at byde ind til på et borgermøde den 25. marts 2025 kl. 18.30-21.00.
Her var der en generel præsentation af Albertslund Kommunes økonomi og hvilken fremtid, vi kigger ind i. Derefter var være fire forskellige spor, hvor det var muligt at stille spørgsmål og komme dybere ned i konkrete områder og byde ind med idéer, forslag og ønskede prioriteringer.
De fire spor var:
- Miljø & Teknik
- Kultur & Fritid
- Skoler
- Ældre
Borgermødet foregik på Albertslund Rådhus, Nordmarks Allé 1-2, 2620 Albertslund.
Fra kl. 18 til 18.30 blev der serveret en let aftensmad til dem, som ønsker det. Cirka 30 deltog.
Tilmeldingsfrist var den 21. marts.
Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber
Læs Albertslund Kommunes vision "Den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber". Med tre verdensmål i centrum sætter den retning for Albertslund