Pas på orker, krigere og healere i Vestskoven den 8.-10. april
Tirsdag den 8., onsdag den 9. og torsdag den 10. april er der rollespil i Vestskoven kl. ca. 13.30-16.30. Så bliv ikke forskrækket, hvis du møder en ork eller kriger hoppe ud af buskadset. Det er bare for sjov - og de involverede ildsjæle skal nok huske at rydde op efter sig

Tirsdag den 8., onsdag den 9. og torsdag den 10. april er der rollespil i Vestskoven kl. ca. 13.30-16.30. Basen er tæt på Gl. Landevej 25B. Skovbunden vil i de dage være levende af legesyge børn og voksne fra kommunens SFO’er. Så bliv ikke overrasket, hvis du møder en kriger, ork eller healer. I virkeligheden er det nok bare et barn med maling i hovedet, der har det sjovt.
Det store rollespil i Vestskoven står fantastiske medarbejdere fra alle kommunens SFO'er bag. Tak for det. Det løber af stablen to gange om året - det her er forårsudgaven.
Med rollespillet i Vestskoven går visionen om Albertslund som den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber op i en højere enhed. Kære børn og voksne; hav nogle fantastiske dage!
Nedenfor kan du se en lille film fra efterårets udgave af rollespillet i Vestskoven:

Vild med Albertslund
Der er mange gode grunde til at være vild med Albertslund. Her er nemlig fantastiske rammer for børn, grønnere end de fleste steder, kunst og kultur til den store guldmedalje og en masse stærke fællesskaber. Og så er det kun 20 minutter fra Rådhuspladsen i København.
Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber
Læs Albertslund Kommunes vision "Den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber". Med tre verdensmål i centrum sætter den retning for Albertslund