Udstilling om fremtidens Vridsløselille Statsfængsel

April byder på en en udstilling om fremtidens Vridsløselille Stasfængsel. Du kan se udstillingen i hele april på 2. sal i Sundhedshuset


Udstilling om Vridsløselille Statsfængsel - Albertslund Kommune

Når Vridsløselille Statsfængsel ikke længere fungerer som fængsel, er der mulighed for at udvikle det til et helt nyt sted. I dag driver Kriminalforsorgen fængslet. Men det vil være Freja Ejendomme, der som Statens ejendomsselskab kommer til at overtage fængslet. Freja er derfor i et tæt samarbejde med Albertslund Kommune meget interesseret i, hvordan Vridsløselille Statsfængsel kan udvikles.

Så… hvordan kan fængslet udvikles? Hvad kan bygningerne bruges til? Kan der være boliger i fængslet? Hvordan binder man det nye område sammen med resten af byen? For at få en bred vifte af idéer til det, inviterede Freja Ejendomme sammen med Albertslund Kommune fire arkitektfirmaer til at arbejde med fængslet og de mange muligheder og udfordringer.

Det er der kommet mange spændende idéer og tanker ud af, der ligger klar den dag Vridsløselille Statsfængsel ikke længere er et fængsel i Albertslund. De udgør nu en udstilling på 2. sal i Sundhedshuset. Smut forbi og se, hvordan fængslet i hjertet af Albertslund kunne komme til at spille sammen med resten af byen i fremtiden...