Ny festival i Badesøen

Badesøen danner rammer for en en ny festival den 29. juli. BADESØEN by The Lake, Forbrændingen & Prxjects er navnet på endagsfestivalen, som både er en musikfestival og en hel særlig udflugtsdag til et vandland. De to første navne på programmet er offentliggjort: The Savage Rose og Peter Broderick sings Arthur Russell.


Ny festival i Badesøen - Albertslund Kommune

Friluftsbadet Badesøen skaber rammerne og vores allesammens spillested Forbrændingen er medarrangør af en ny festival, der spiler op i Albertslund den 29. juli. Festivallen hedder BADESØEN – by The Lake, Forbrændingen og Prxjects, og er lige dele musikfestival og udflugt, i og rundt omkring Friluftsbadet Badesøen i Albertslund.


Se drone-video fra BADESØEN som den tager sig ud i vinterlandskabet

Festivallen er kurateret af den eksperimenterende internetradio The Lake og arrangeres i samarbejde med spillestedet Forbrændingen i Albertslund og kulturlaboratoriet Prxjects by Mercedes-Benz. Den 29. juli vil man, ud over at dase i poolen med venner og familie imens The Savage Rose med flere spiller koncerter, kunne opleve små overraskelser i form af performances, minikoncerter og gæster i studiet hos The Lake, der live-transmitterer imellem koncerterne.

Badesøen har inviteret den amerikanske komponist og musiker Peter Broderick til at komme til Albertslund allerede ugen inden festivalen. Her vil han i samarbejde med lokale musikere skabe det helt nye projekt ’Peter Broderick sings Arthur Russell’, der altså vil få verdenspremiere i Albertslund den 29. juli. Ligesom New York-skikkelsen Arthur Russell (1951-1992) er Peter Broderick en gudsbenådet sanger, komponist og multiinstrumentalist, og ligesom Arthur Russell har Peter Broderick arbejdet på tværs af flere genrer over et væld af udgivelser.
Legendariske The Savage Rose kommer til Badesøen som en del af fejringen af deres 50-års jubilæum, og bandet beviste for nyligt, at de er i absolut topform og uden tvivl et af Danmarks vigtigste bands ved deres tre udsolgte og storroste koncerter på Det Kongelige Teaters Gl. Scene (hvor Dødens Triumf blev opført i 1972).
Flere navne vil blive offentliggjort senere.

Endnu engang er Albertslund altså værter for noget helt særligt, hvor musik og naturen smelter sammen med leg og fællesskab.

Læs mere om festivallen på hjemmesiden www.badesoen.dk