Ny elevator ved Stationen

- arbejdet starter mandag den 15. maj


Mandag den 15. maj går vi i gang med at etablere den ny elevator ved Albertslund Station.
På grund af arbejdet vil adgangen mellem stationen og busholdepladsen være ændret, så man i stedet for ”sneglen” skal benytte trappen og rampen ved Banehegnet (se illustrationen og hold øje med skiltene).
Arbejdet bliver udført i dagtimerne indenfor normal arbejdstid, og vi forventer at elevatoren står færdig i begyndelsen af oktober.
Den ny elevator skal være med til at skabe bedre adgangsforhold for gangbesværede og rejsende med tung bagage.