Vandskader i Sundhedshuset Albertslund og Plejecentret Albertshøj

Under den kraftige regn mellem jul og nytår er der opstået to vandskader i det nye sundhedshus og plejecenter. Kommunen og hovedentreprenøren er ved at undersøge årsagerne til vandskaderne.


Der er opstået to forskellige skader, en voldsom skade der ses ved den lille plads ved Sundhedshuset, samt i cafeen og træningssalen.

Den anden skade er i plejeboligerne, hvor flere lejligheder er ramt af mindre vandskader. Tekniske undersøgelser skal nu afklare skaderne nærmere.

Af hensyn til de kommende beboere har kommunen valgt at udskyde indflytningen i Plejecenter Albertshøj. De kommende beboere er orienteret og bliver informeret løbende.

Aktiviteterne i genoptræningen, omsorgstandplejen og sygeplejeklinikken i sundhedshuset er ikke berørt af vandskaderne.