Skovens Dag

Søndag den 1. maj fra kl. 10 til 16 er der Skovens Dag på Naturcenter Herstedhøje


Skovens Dag - Albertslund Kommune

Søndag den 1. maj kl. 10-16 er der Skovens Dag på Naturcenter Herstedhøje.

Sammen med Naturstyrelsen inviterer vi alle interesserede til at deltage i Skovens Dag. På Skovens Dag tilbyder vi en hel vifte af spændende aktiviteter.

Vandhullet er fyldt med haletudser, fuglene fløjter, og Naturstyrelsen står selvfølgelig klar med oplevelser og udfordringer.

På dagen kan du møde skovens folk og mange af vores samarbejdspartnere og sammen med dem være med til at:
• Fange dyr i vandhullet
• Flette med pil og meget andet
• Fodre salamandere
• Bliv klog på affald og nedbrydning i naturen
• Opleve snitteværksted, hvor vi får besøg af en instruktør helt fra Island 
• Se Skovhjælpernes får blive klippet, og du kan komme ind og kæle for årets første små nuttede lam
• Nyde vejret og den gode stemning

Hvis sulten melder sig, har vi tændt op i bålhusene, så du kan lave en omgang friskbagt snobrød og få lidt saft.

Følg med og læs mere på Facebook