Vindere udpeget i arkitektkonkurrence om fornyelse af Kanalgaden

Kanalanlægget i Albertslund er bygget midt i 1960'erne og har nået en alder hvor der er behov for en renovering. Dommerkomitéen har valgt to forslag til fornyelse af Kanalgaden der skal indgå i næste fase i udvælgelsen af totalrådgiver for kanalprojektet.


kanalgaden arkitektkonkurrence - Albertslund Kommune

En enig dommerkomité har udpeget forslaget fra totalrådgiverteamet Schønherr A/S med ALECTIA A/S som underrådgivere og forslaget fra totalrådgiverteamet Møller og Grønborg Arkitekter og Planlæggere A/S med 2+1 ApS og Niras A/S som underrådgivere som de to forslag til fornyelse af Kanalgaden der skal indgå i næste fase i udvælgelsen af totalrådgiver for kanalprojektet. Denne fase er en forhandlingsfase.

Kanalanlægget er bygget midt i  1960'erne og har nået en alder hvor der er behov for en renovering. Formålet med arkitektkonkurrencen er at skabe en samlet plan for renovering af kanalen og områderne langs kanalen med attraktive byrum. Ønsket er at kanalområdet i fremtiden vil kunne henvende sig til et langt større antal brugere og dermed bidrage til mere liv og sammenhæng i Albertslund.

Læs dommerbetænkningen

Vinderen af arkitektkonkurrencen er:

Schønherr A/S med ALECTIA A/S som underrådgiver

Og videre til forhandlingsfasen er:

Schønherr A/S med ALECTIA A/S som underrådgiver

samt

Møller og Grønborg Arkitekter og Planlæggere A/S med 2+1 ApS og Niras A/S som underrådgivere

____

Dommerkomité

Steen Christiansen, Borgmester, Albertslund Kommune

Leif Pedersen, formand for Miljø- og Byudvalget, Albertslund Kommune

Sofie Amalie Blomsterberg, repræsentant for Kommunalbestyrelsen

Lars Therkildsen, administrerende direktør, HOFOR

Jesper Rasmussen, Byggeudviklingschef, Bo Vest, repræsentant for Følgegruppen

Lise Madsen, Albertslund Centrum Aps., repræsentant for Følgegruppen

Søren Birch, områdechef for Projekt, HOFOR, fagdommer

Hanne Bat Finke, Arkitekt maa, mdl, fagdommer

Ellen Braae, Arkitekt professor ved KU, fagdommer