Mere end 100% vækst hvert år - hør hvordan?

Uge 47 er vækstuge. Besøg 3 vækstvirksomheder d. 20. november og hør deres historie om at skabe en vækstsucces


Hemmelige helte - Albertslund Kommune

3 vækstvirksomheder fortæller deres historie om at skabe en vækstsucces. Torsdag d. 20. november, 2014 kl. 13.00-16.00 hos  IDEA CONSULTANTS, Filmbyen 20, 2650 Hvidovre.

Se program og tilmeld dig her.

Se flere arrangermenter fra Væksthus Hovedstadsregionen.

Wodschow

Wodschow & Co. er grundlagt i 1915 og producerer røremaskiner primært til storkøkken-, hotel- og restaurantsektoren. Virksomheden er førende på det danske og skandinaviske marked, og sælger for ca. 120 mio. kroner årligt, hvoraf 80 % er til eksportmarkeder, som Rusland, USA og Tyskland.

Wodschow har 60 medarbejdere. Du kender den sikkert fra Det søde liv, Spise med Price og andre tv-programmer om mad: røremaskinen Teddy. Den er superstærk, nærmest lydløs – og blot en lille del af en stor dansk verdenssucces. Siden 1915 har danske Wodschow & Co koncentreret sig om én ting: professionelle røremaskiner.

EuroPhoners

Høj vækst i målrettet mødebooking-komet: "Keep it simple"
Ét produkt, én vare på hylden: Mødebooking. Strategisk forretningsplan 5 og 10 år frem. EuroPhoners mål er at blive førende i branchen i Danmark og samtidig vokse i udlandet. På seks år er EuroPhoner vokset fra to til 30 medarbejdere fordelt i Danmark, Sverige og Norge. Når den nordiske forretning er veletableret, så er næste mål det nordeuropæiske marked.

Mød indehaver David Vinge, som fortæller, hvad der skal til for at udvikle forretningen og skabe vækst. "Vi gør det bare" og "keep it simple" lyder devisen – med et kompetent advisory board på sidelinjen, så man ikke begår alle fejlene. Du får et spændende indblik i en virksomhed, der er atypisk for sin branche.

Ingeniørkonsulentfirma med mere end en god ide

IDEA Consultants er grundlagt ud fra ønsket om at skabe det perfekte konsulentfirma set med konsulenternes øjne. Kombinationen af fleksibilitet, kreativitet, kompetence og kvalitet har resulteret i dedikerede konsulenter, høj vækst, flere forretningsområder - og nye kuvøseiværksættere.

Mød indehaver Daniel Bjerregaard, og hør, hvordan en utraditionel forretningsmodel har fået en lille virksomhed med to konsulenter til at vokse til en førende ingeniørkonsulentvirksomhed med flere Gazellekåringer og en omsætning tæt på de 100 mio.

Du får også indblik i IDEA Consultants nye tiltag: Tre iværksætterkuvøser, hvor nogle af de højt specialiserede konsulenter kan prøve kræfter som iværksættere inden for bl.a. Produkt Data Management (PDM), 3D-animation og Grafisk produktion. Forretningsområder, der allerede omsætter for flere millioner.