Tomme bygninger: hvad kan erhverv og kommune gøre i fællesskab?

Moderne plangrundlag, investering i infrastruktur og aktivt fokus på at tiltrække virksomheder udvikler Hersted Industripark til et attraktivt erhvervsområde


Tomme bygninger: hvad kan erhverv og kommune gøre i fællesskab? - Albertslund Kommune

En række erhvervsområder præges af mange tomme lejemål og tomme grunde, som ikke efterspørges til nye, erhvervsmæssige formål. Det er også tilfældet i Hersted Industripark.

Investering og tiltrækning af virksomheder

Albertslund Kommune arbejder aktivt med at skabe interesse for Hersted Industripark for at få virksomheder til at lokalisere sig i området. Det gør vi både regionalt, i Ring-by samarbejdet og aktivt i selve området. Vækst og udvikling for virksomhederne i Albertslund er således hovedmotivet for at Albertslund Kommune investerer i letbanen som et væsentligt element i god infrastruktur.

Friere anvendelse af ejendomme

Der er et udbredt ønske om en friere anvendelse af ejendommene, og vi ser positivt på en modernisering af plangrundlaget, ligesom vi løbende tager stilling til enkelte ejendomme. Et eksempel på en forbedring af vilkårene for virksomheder i området er, at det nu er tilladt at køre med modulvogntog.

Udvikling og dialog går hånd i hånd

Erhvervs- og byudviklingen i området hviler på en god dialog mellem ejerne af bygningerne og Albertslund Kommune, og vi drøfter både den strategiske udvikling og de konkrete formål, som bygninger og grunde kan anvendes til, med bl.a. investorer, ejere og udlejere.