Start din egen virksomhed

Brug Iværksætterhusets gratis startup-rådgivning, events, caféer og konsulenter. Få styr på forretningsplan, regnskab, lovgivning m.m. fra starten


Start din egen virksomhed - Albertslund Kommune

Hvis du starter virksomhed eller har en virksomhed med vækstambitioner kan du få god brug for viden om arrangementer, støttemuligheder, investorer, kurser, lovgivning m.m. Eller du kan få brug for råd og vejledning. Det får du gratis i Iværksætterhuset.

Få en aftale om et 1:1 møde med en rådgiver i Iværksætterhuset.

Eller deltag i:

  • Startupmøder
  • Startupcaféer
  • Startupkurser.

Se de kommende datoer på Iværksætterhusets hjemmeside.

Kan du ikke komme til et arrangement i din kommune, kan du gå til et i en af de andre kommuner. 25 kommuner stiller deres kompetencer til rådighed gennem Iværksætterhuset.

Konsulent på Albertslund Rådhus

Rådgiverne kommer ud i kommunerne. Du kan booke et møde med konsulent Flemming Troelsen, der kommer til Albertslunds Jobhus i Midtbyen hver anden torsdag i lige uger. Du kan kontakte Flemming på ftr@vhhr.dk eller 30108092.

Albertslund er måske stedet at starte

Albertslund Kommune kunne være stedet, hvor du skal etablere din virksomhed eller hvor din virksomhed skal vækste. Vi har nem adgang med bil, lastbiler og offentlig transport.

Vi byder alle virksomheder velkommen. Kontakt en erhvervskonsulent i Én indgang, og vi hjælper dig med at finde stedet, der opfylder dine krav og formål.

Ring til 4368 6800 eller skriv til erhverv@albertslund.dk.