Hvordan foregår indkøb i Albertslund Kommune?


1. Hvordan foregår indkøb og udbud i Albertslund Kommune?

Vi indgår en række indkøbsaftaler. Nogle aftaler er blevet til gennem udbud, vi selv har gennemført. Andre er SKI-aftaler (Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S) fælles med andre kommuner og der kan være tale om aftaler via SI (Statens Indkøb).

Herudover gennemfører vi udbud i samarbejde med kommunerne på Vestegnen. Vi er en del af Vestegnens Indkøbsforum (VIF), som er et netværk mellem kommunerne Albertslund, Glostrup, Brøndby, Hvidovre, Høje Tåstrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk. Dette netværk indebærer et systematisk samarbejde om udbud på forskellige varer og tjenesteydelser. Formålet med det fælles samarbejde er, at opnå indkøbsmæssige fordele for de deltagende kommuner.